- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3493,3494,3495

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pedro ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

penalty clause

penni

penalty clause [’pænlti ’klå:z] (eng:
bødeklausul), bestemmelse, især i
certe-partier, om bøde i tilf. af kontraktbrud.
Penang (eng. [pi’när?j), ø (brit. settlement)
vedMalaccas V-kyst, iMalaja; 285 km2;
247 000 indb. (1941). Hovedstad: George
Town.

pe’na’ter (lat. pe’nates), i rom. rel.
husguddomme, forrådskammerets
beskyttere, værnere af husets velstand. Hver
familie havde sine p, hvis billeder stod
ved arnen, hjemmets helligsted.
pence [pæns], flertal af penny, eng. mønt.
PEN Club, The [öa ’pæn ’kiäb], internat,
forf.forening, stiftet 1921 i London som
et slags litt. folkeforbund (af Poets,
/"laywrights, £ditors, Essayists og
No-velists, d. v. s. digtere, skuespilforf.,
udgivere, essayister, romanforf.); organiseret
i talrige nationale klubber.
Pencz [pænts], Georg (Jörg) (ca.
1500-1550), ty. maler. ElevafDürer; malede
storslåede, repræsentative billeder ofte
m. rel. ei. mytologisk indhold. Også kendt
for sine kobberstik,
pendant [paVdarç] (fr., af lat. pendere

hænge), mage, modstykke, sidestykke,
penden’ti’v (lat. pendere hænge) ei.
hængesvikkel. Hvor en rund ei. 8-kantet kuppel
skal bygges over et 4-kantet rum mures

p, 3-kantede hule murflader, øverst i
rummets hjørner, formidlende
overgangen (funktion som en trompe).
pen’du’l (lat. pendulus hængende), legeme,
der er ophængt drejeligt
om en vandret akse, der
ikke går gnm.
tyngdepunktet. Føres p ud fra
ligevægtsstillingen, vil
det udføre svingninger
ml. to yderstillinger t
under påvirkning af
tyngdekraften.
Svingningstiden for en hel

svingning er t



hvor I

m • g ■

er inertimomentet omkr. aksen, m
legemets masse, a tyngdepunktets afstand
fra aksen og g tyngdeaccelerationen. Er
massen samlet i eet punkt i afstanden
/ fra aksen (det mat. pendul), bliver

svingningstiden t

■•Vf

For små

udsving er svingningerne ligetidige, d. v. s.
t er uafhængig af udsvingsvinklen,
hvorfor p kan bruges til at regulere urets gang.
I geodæsien benyttes p til bestemmelse
af tyngdeaccelerationen ved måling af
svingningstiden,
pendul, det si’de’riske.oWcH//., gens tand,
der i en snor holdes i hånden oven over
ting, der har tilknytning til en person, og
hvis svingninger formenes at kunne tydes
som oplysn. om vedk.
pendulur, ur, hvor regulering sker v. hj.

af et pendul.
Penduluret (Horo’logium), stjernebillede

på den sydl. stjernehimmel,
pendulvægte, vægte, hvis angivelser
fremkommer ved, at vægten påvirker et
pendul ei. dobbeltpendul, hvis udsving
overføres og aflæses på en inddelt
vægtskala.

pene- (lat. pene ei. paene næsten), næsten,

næst-, halv-.
Péneiös [pi’njas] (gr. folkesprog
Salam-vriäs [-’vrja(s)]), 216 km 1. gr. flod i
Thes-salien.

Pene’lope, (gr. Pene’lope), gr.
sagnskikkelse, Odysseus’ hustru, en af
hovedpersonerne i Odysseen,
pe’ne’lopehøns (Pene’lope o. a.), små,
mellemamer. hønsefugle af hokkoernes
fam.

pene’pla’n (pene- + lat. pianus flad), omtr.
plant lavland; det teoretiske endeled for
flod-erosionen.

pene’tran’s (lat. penetrare trænge
igennem), biol., et arveligt anlægs evne til at
slå igennem, manifestere sig.

penge (fra lat. pecunia, af pecus kvæg),
vare, der tjener til alm. omsætn. og
betalingsmiddel, værdimål og
værdiopbeva-ringsmiddel. Brugen af en best. vare som
p udvikledes i oldtiden, efter at en vis
samfundsmæssig arbejdsdeling havde
gjort varebytte i større omfang nødv.
Som p har bl. a. kvæg, tobak, te og fl.
metaller fungeret. P gr. af stor
holdbarhed, delelighed og høj værdi i forh. t.
vægt og rumfang fortrængte sølv og
senere guld andre varer som p - opr. i form
af metalstykker efter vægt; senere
prægedes best. vægtenheder til mønter (deraf f.
eks. pund £, opr. = 1 pund sølv).
Mønterne forfalskedes i tidens løb af fyrsterne
ved stadig ringere vægtindhold af det
ædle metal. I 19. årh. gik de fleste lande
over fra sølvfod til guldfod, d. v. s. at
deres pengevæsen baseredes på guldets
værdi i forhold t. andre varer. Af
anvisninger på sølv ei. guld udvikledes med
fremkomsten af seddelbanker i 17. og 18.
årh. indløselige papirpenge, banksedler;
adsk. seddelbanker udstedte for mange
af disse og måtte suspendere
indløseligheden. Et land med sådanne uindløselige
papirp. siges at have papirfod. Siden 19.
årh. er især i Engl. gnm. brug af checks
og giroanvisninger, trukket på indskud o.
1. i banker, udviklet en ny slags p, som nu
formidler størstedelen af
kontantomsætningen i forretn.livet. I nyere økon. teori
regnes et lands pengemængde ofte =
seddelomløb (+ mønter) + disponible beløb
på checkkonti.

Værdien af et lands p måles indadtil
ved prisniveauets højde (målt gnm.
»pristal«), som udtrykker p-s købekraft
over for andre varer i landet, udadtil gnm.
valutakurserne, d. v. s. vedk. pengesorts
bytteforh. over for andre landes p.
Forskydninger i p-værdien kan være et
bet. økon. og soc. uromoment - især de
voldsomme svingn. under inflation (m.
stærkt stig. priser, altså faldende p-værdi)
og deflation (omv.). Statens p-politik
tilstræber derfor oftest at stabilisere
prisniveauet, opr. ved at fastholde guldfoden,
senere gnm. reguleret papirfod og i de
seneste år gnm. påvirkn. af
indkomstdannelsen.

pengeafpresning, alm. betegn, for
afpresning.

pengekat, læderbælte (opr. af katteskind),
indrettet til at gemme penge i.

pengelovene, populær betegn, for loven
om den ekstraordinære formueopgørelse
m. v. af 22. 7. 1945. p fastsatte pligt for
alle personer og selskaber med beskattet
formue til at indgive en stærkt
specificeret opgørelse af samtlige aktiver og
passiver pr. 23. 7. 1945, samtidig med at der
gennemførtes en seddelombytning,
stempling af indenlandske værdipapirer samt
forsk, andre kontrolforanstaltninger, p
bragte skattepligtige skjulte formuer til
et beløb af 1LI2~3 milliarder kr. for dagen;
desuden blev sedler til et beløb af ca. 70
mill. kr. ikke ombyttet og værdipapirer,
bank-og sparekassebøger tilca. 50 mill. kr.
ikke stemplet, hvor efter staten har
konfiskeret en del af disse beløb.

pengemarkedet, markedet for udbud af
og efterspørgsel efter kortfristede lån
(veksler o. 1.).

’pengerepræsentati’ver, anvisn., der
uden at være penge i teoretisk forstand
kan anv. som betalingsmiddel, f. eks.
checks, giroanvisn. og indløselige
banksedler.

pengesanering, rente-og finanspolit.
foranstaltninger tiK- stabilisering af
prisniveauet.

pengeseddel, 1) d. s. s. bankseddel; 2)
tidl. statsforskrivning, beregnet som alm.
omløbsmiddel.

pengeskab, stålskab til opbevaring af
penge, værdipapirer m. m. p bør være
brand- og dirkefrit og modstandsdygtigt
mod boring, flammeskæring og sprængt
stof, og udføres derfor i specialstål, f. eks.
i lag af skiftevis af hårdt og blødt, sejgt
stål, evt. med lag af varmeisolerende
materiale for at øge varmebestandig-

heden. p udstyres i alm. med
kombinationslås ei. låse, hvis åbning kræver
samtidig anv. af fl. nøgler,
pengeurt (’Thlaspi), slægt af
korsblomst-fam. I Danm. almindelig p (T.
ar’ven-se), ukrudt på dyrket jord. Bred, rund
skulpe, heraf navnet.
Penguin Books Ltd. [’pærçgwin buks
’limitid], eng.-amer. forlag (opkaldt efter
varemærket), grl. 1936 med det formål
at udsende billige serier mod. skønlitt.
samt. vidensk. og polit, bøger af aktuel
interesse. 1. 2. 1948 deltes forretningen i
et eng. forlag »Penguin and Pelican
Books«, og et amer. »The New American
Library of World Literature«.
pengö [’pæijgø:], ung. møntenhed 1925-

46 = 100 fillér.
pe’ni’bel (fr.), besværlig; pinlig, delikat.
Penicaud [psni’ko], fr.
emaillemalerfami-lie, der i høj grad bidrog til
emaillemale-riets blomstring i 16. årh.
penicil’li’n, et stof, som dannes af
Peni-cillium notatum o. fl. a. skimmelsvampe;
det virker dels væksthæmmende, dels
dræbende på forsk, bakterier, både i
kulturer og i den levende organisme og er
samtidig meget lidt giftigt for denne;
gentagen brug kan dog fremkalde
overfølsomhed. p-virkningen iagttoges 1928 af
A. Fleming, men den udnyttedes kun
ved bakteriol. undersøgelser, indtil det
1940-41 lykkedes E. Chain, H. W. Florey
o. fl. i Oxford ved et samarbejde at
fremstille et produkt, der kunne anv. til
behandling af mennesker, p fremstilles nu
fabriksmæssigt ved dyrkning af
Peni-cillium-svampen i stor stil; det bringes i
handelen i pulverform; i opløst tilstand
er det lidet holdbart, p består af 4 ulige
stærkt virkende, nært beslægtede stoffer,
F, G, K og X, hvis mængdeforhold
afhænger af fremstillingsmåden.

p er særlig virksomt over for gonorré,
hjerteklapbetændelse,
benmarvsbetæn-delse og forsk, andre kir. infektioner,
lungebetændelse og skarlagensfeber; også
ved syfilis, forsk, meningitis-former,
blodforgiftninger o. fl. a. sygdomme finder det
anv. Da p udskilles hurtigt gnm. nyrerne,
anv. man opr. 8 indsprøjtninger i døgnet;
ved de fleste lidelser har 2-3 daglige
indsprøjtninger dog vist sig tilstrækkelige
(da. iagttagelse); med nyere præparater,
hvorfra p langsommere fordeles i
organismen, f. eks. prokain-p, kan man oftest
gå ned til 1 daglig indsprøjtn. Ved indgift
gnm. fordøjelseskanalen kræves bet.
større doser.
Penicillium [-’sil-] (lat. peniculus pensel)

(lat.), bot., penselskimmel,
pen’insula (lat., af pæne
næsten + insula ø), halvø.
Peninsular & Oriental
Steam Navigation
Company [pi’ninsjular and
å:ri-’æntl ’sti:m nävi’gæijan
’kämpani] (eng: det
pyre-næiskeog orient,
dampskibs-selsk.), fork. P. & O., eng.
rederi grl. 1834; især kendt
for ruter mellem Engl. og
Østen. Koncernen
kontrollerede 1948 18 skibe på en penicillium.
samlet tonnage af 276 806.
’penis (lat.), mandlige kønslem og ydre
urinrør. Består af tre organer af
kaver-nøst, erektionsdygtigt væv, bagtil
hæftede til skambenene. Det midterste af
disse legemer omgiver urinrøret, der
udmunder på det kegleformede endeparti
(glans penis), der er omgivet af en
hudfold, forhuden (præputium).
Penn [pæn], William (1644-1718), eng.
kvæker. Fik 1681 som erstatn. f.
gælds-krav på den eng. krone overladt
landområde v. Delawarefloden, kaldet
Pennsylvania. Opnåede trods mange skuffelser
her at fremme ideen om trosfrihed og
menneskelig behandling af negerslaver og
indianere. (Portræt sp. 3491).
Pennell [pænt], Joseph (1860-1926),
amer.-eng. raderer. Motiver fra amer. og eur.
storbyer og fabriksbyer.
pennetegning, håndtegning udført med

blæk ei. tusch,
’penni (flertal: penniä), finsk mønt =
’/ioo markka.

3493

3494

3495

Matematisk p.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free