- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3496,3497,3498

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pedro ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

penning

Peperomia

penning (samme ord som penge), skand.
hovedmønt i middelalderen, siden
skillemønt (jfr. mark).
Pen’ni’nske Alper ei. Wal’li’ser Alper,
Alpeområde ml. Rhöne-dalen og
Aosta-dalen, fra Store St. Bernhard til Simplon
Passet. Højeste punkt: Dufourspitze
(4638 m).

’Penninske Bjerge, eng: Pennine Chain
[’pænain ’tlæin], bjergparti i N- og
Midt-Engl. Højeste punkt er Cross Feil
(882 m). Mange heder og moser.
Pennsylvania [pænsl’væ:nj3] (fork. Pa.)
(Penn’s skovland), ståt i USA, S f. staten
New York; 117 408 km2; 9 900 000 indb.
(1940; 1947: 10 512 000), 84,6 pr. km2;
470 000 var negre; 66,5% boede i byerne.
Hovedstad: Harrisburg; største byer:
Philadelphia og Pittsburgh. Terræn: Mod
SØ ved Delaware River findes lavland,
en del af den sandede atlantiske
kystslette; V herfor følger det frugtbare
Piedmont plateau, derpå Appalachian
Mountains. P-s vestl. del tilhører det
kul-rige Alleghany plateau. P var opr.
dækket af løvskove, nu er over halvdelen
opdyrket. - Erhverv: Landbruget står højt.
Der avles især majs og hø. 1947:1 721 000
stk. kvæg, deraf 1 mill. malkekøer, og
718 000 svin. Minedrift: 1944 var
værdien af mineralprod. 14,1% af USAs.
Vigtigst er kulbrydningen: 1944 135 mill.
t = 21,7 % af USAs prod. Næst efter
New York er P den vigtigste industristat
i USA. Vigtigst er jern- og stålindustrien,
især omkr. Pittsburgh (sværindustri) og
i Philadelphia (skibe); jernmalmen
kommer fra Øvre Sø. Næstvigtigst er
tekstilindustri. - Historie. 1681 blev området
givet William Penn til bosættelse for
kvækere. P var en af de oprindelige 13
amer. stater. Efter 1860 i alm. flertal f.
republikanerne. (Kort se New York).
Pennsylvania Railroad [-’ræ:lro:d]
(amer. railroad jernbane), et af USAs
største jernbaneselskaber med baner i
området mi. Atlanterhavet, de store søer
og Missourifloden, f. eks. fra New York
og Philadelphia til Pittsburgh, St. Louis
og Chicago. Samlet længde 17 121 km.
Pennsylvania-systemet, form for
cellesystemet, opr. uden adgang til arbejde
for fangerne, senere med adgang til
arbejde og derved identisk med
Philadelphia-systemet,
penny [’pæni] (fork: d), eng. møntenhed =
1/12 sh.

pennyweight [’pæniwæit] (fork: dwt.),

eng. troy-vægt = 1,5552 g.
Pensa, anden stavemåde for Penza i Sovj.
Pensacola [pænsa’ko:l3], krigshavn i
V-Florida ved Mexico Golfen, USA; 37 000
indb. (1940).
pensée [parç’se] (fr., egl: tanke), 1)
stedmoderblomst (symbol på erindringen;
deraf navnet); 2) brunviolet,
pensel (lat. penicillus lille hale), redskab
bestående af skaft, hvorpå der er anbragt
et bundt svinebørster ei. halehår af hest,
grævling, bæver ei. mår.
penselskimmel (Peni’cillium), slægt af
knopcellesvampe med penselformede
knopcellebærere. Omkr. 500 arter, de
fleste rådplanter, som på brød, læder,
frugt, syltetøj o. m. a. danner grå ei.
grågrønne belægninger, alm. kaldt skimmel.
Camembert- og roquefortosts modning
skyldes henh. P. camemberti og P.
roque-forti. Af P. notatum fås det
bakteriedræbende stof penicillin. En art bruges til
påvisning af arsenik. (III. se sp. 3495).
penselspindere (Or’gyia), slægt af
spindere. Hunnen plump, vingeløs; hannen m.
rustbrune vinger. Æggene lægges på
puppespindet på træstammer; larven, der
er forsynet m. pensellign. hårduske,
skadelig på frugttræer. (111. se tavle
Sommerfugle).

pension [paVJo’n] (lat. pensio afvejning),
1) regelm. kontant ydelse, betinget af et
tidl. ansættelsesforhold, spec.
tjeneste-mandsforhold. Statens tjenestemænd og
deres efterladte er p-berettigede efter
reglerne i tjenestemandsloven af 1946. Ret
til p er herefter normalt betinget af fast
ansættelse før det fyldte 40. år, og
afskedigelse p. gr. af alder (norm. mindst 65 år),
svagelighed ei. a. pågældende utilregnelig

3496

årsåg. p stiger med p-alderen, det antal
år udover fem, som tjenestemanden efter
sit fyldte 30. år har været fast ansat, og
med p-indtægten, gnmst. af lønnen med
visse tillæg i de sidste tre år af p-alderen.
Egenp varierer fra 18/60 til 42/60 af
p-indtægten, enkep, som kan bevares ved
skilsmisse, og hvis størrelse i øvrigt afh.
af ægteskabets varighed, fra 16/60 til
24/60. For hvert barn under 18 år ydes
tillæg til p på 240 kr. årlig for eet barn og
180 kr. for hvert derudover. Som bidrag
til p afkortes tjenestemændenes
lønnings-indtægt med 5%. Bidragene
tilbagebetales ved afskedigelse uden ret til
p.-Kommunale p-ordninger er opbygget
efter lign. retningslinier. - Private
p-kas-ser er efter lov af 11.5.1935 undergivet
tilsyn af forsikringsrådet. - 2) kost og logi.
3) d. s. s. pensionat. ,
pensionat [parçlo’na’t] (fr., af lat. pensio
afvejning), sted hvor der mod betaling
ydes kost (og bolig),
pensionsforsikring, en af de nyeste
livs-forsikr.former, er en kombination af
opsat livrente og invaliderente. Ved p sikres
der - mod et pensionsfradrag i lønnen
-den ansatte et årligt beløb efter en vis
opnået alder ei. ved 2/3 nedsættelse af
arbejdsevnen. I forb. hermed tegnes ofte
en enkep. p fik bet. efterh. som større
private virksomheder efter ståt og
kommuners mønster indførte pensionering af
deres ansatte funktionærer. Dertil
oprettedes evt. pensionskasser, som
forsikr, teknisk set tit var meget ufuldkomne
og i stigende udstrækn. afløstes af egl. p.
Ved lov 1935 gnm.førtes statsl. tilsyn m.
private virksomheders pensionskasser
(gnm. forsikringsrådet), som bl. a. kræver
forsikrings.tekn. dækning for
pensionstilsagnene, p tegnes nu hovedsageligt af særl.
p-selskaber ei. af livsforsikringsselskaber,
’pensum (lat: det afvejede), det
undervisningsstof, der skal læses i en bestemt tid
(årspensum, eksamenspensum).
pent(a)- (gr. pénte fem), fem-,
penta’e’der (penta- + -eder), legeme
begrænset af fem sideflader,
penta-erytritol ei. penta-erythrit C(CH3
OH)iy smp. 260° C, tetravalent alkohol,
fremst, ved kondensation af formaldehyd
med acetaldehyd i nærværelse af
natri-um- ei. kalciumhydroksyd. p anv. ved
fremst, af såk. alkydharpikser til lakker,
der står godt over for vand og alkali. Også
ftalatet anv. som lakråstof,
penta’go’ndodeka’e’der (gr. pentagönos
femkantet + dödeka 12
+ -eder), regulær
krystalform begrænset åf
12 femkanter, [-penta’go’ndodeka’e’-driske-]
{+penta’go’ndodeka’e’-
driske+} klasse,
mineral., hemiedrisk klasse
af det regulære system.
Vigtigste enkeltform
pentagondodekaeder.
penta’gram’
(penta-femstjerne, har fra
oldtiden været anv.
som trylletegn ei.
mystisk symbol på
fuldkommenhed,
penta’klo’r
(penta-klordifenylcetan),
betegn, for DDT.
Penta’merus
(pen-ta- + gr. méros del),
slægt af
brachiopo-der med hvælvede,
glatte kalkskaller, hyppig i gotlandium.
penta’me’ter (penta- + gr. métron mål,
versemål), et 6-fodet, daktylisk versemål
med cæsur efter 3. arsis og indskrænkning
af 6. fod til en arsis.
’pentametyle’ndiami’n, kadaverin,
findes sammen med andre aminer i råddent
kød.

pen’ta’n (gr. pénte 5), C5Hl2, mættet
alifatisk kulbrinte, kp. 36°. Der
eksisterer 3 isomere p.
penta’sto’mer (penta- + gr. stöma mund)
ei. linguatulider, lille dyregruppe med
usikker systematisk stilling, regnes oftest
til spindlerne. Legemet hos p er flere cm
langt, langstrakt, fladtrykt, delt ved
tværfurer i mange led. To par kitinkroge

3497

Pentagram.

fortil ved mundåbningen, iøvr. lemmeløs.
Øjne, kredsløbs-og ånderedskaber
mangler. Hertil bl. a. Pentastomum tænioides,
hvis udviklingsstadier snylter hos kanin,
får o. a., og hvis kønsmodne stadium
træffes i næsehule og pandehuler hos
hund og ulv.
Pentateuken [-’töu’-] (gr.pentäteuchos, af
pénte 5 + teüchos bog), hyppig anv.
betegn. for de 5 Mosebøger,
pentato’nik (penta- + tone), den
penta-tone skala
(femtone-skalaen) består af
tonerne C, D, E, G og
A (med bortfald af
de to toner, som i det diatoniske system
danner halvtonetrinene). Af uforklarlige
grunde er dette den oprindeligste skala,
som kan findes hos folkeslag, hvis
musikkultur ikke er så fremskreden, at de har
skalaer med syv toner (f. eks. kinesere,
afr. folk m. v.). Også i gregoriansk musik
og i visse folkeviser finder man pentatone
elementer.

pentazol [-’so’l], stimulerende middel, d.

s.s. Cardiazol.
Pentelikén [pændæli’kon], 1109 m h.

bjerg med marmorbrud, NØ f. Athen.
Pen’testa, handelsnavn for
fosforpenta-klorid, forhandles i blikdåser, der åbnes
under vand og danner fortyndet
opløsning af fosforsyre og saltsyre til
grønt-foderensilering.
penticid [-’si’d], betegn, for DDT.
penti’menti (ital. pentimento anger),
rettelser, spor af tidl. udkast i malerier o. 1.
Pentland Firth [’pæntland ’fa:/>] (eng.
firth fjord), farvandet ml. Skotl. og
Orkney Øerne (på det smalleste sted 11
km br.).

pen’tode (pent- + gr. hodös vej),
elektronrør med 5 elektroder, benyttes som
forstærkerrør i radiomodtagere,
pento’sa’ner (gr. pénte 5),
kondensa-tionsprodukter af kulhydrater med 5
iltatomer (pentoser).
pen’tose (gr. pénte 5), kulhydrat med 5

iltatomer, f. eks. arabinose og xylose.
pentosu’ri’, sjælden sygdom, ved hvilken

der udskilles pentoser i urinen.
Pento’thaT,ætyl(l-metylbutyl)
thiobarbi-tursyre, bedøvelsesmiddel, giver en
hurtigt indsættende og kortvarig narkose.
P indsprøjtes i form af natriumsaltet i
venen.

Pent’stemon (gr: pénte 5 + stémön
støvbærer), slægt af maskeblomstfam.,
hvis blomst har fire frugtbare og et goldt
støvblad. N-Amer., nogle arter dyrkes i
haver.

pen’ty’lalkohol’, amylalkohol.
Pentz [pænts], Christian von (1600-51),
da. diplomat. Af mecklenburgsk adel,
1634 g. m. Chr. 4.s og Kirsten Munks
datter Sophie Elisabeth; guvernør i
Glückstadt og statholder i Holsten
1630-48. 1 1630erne Chr. 4.s ledende
udenrigs-polit. rådgiver, østrigsk venlig;
fortrængtes fra ca. 1640 af Ulfeldt, mistede sine
fleste embeder 1648. Udskejende,
fordrukken, døde sindssyg,
pen’ultima (lat. paene næsten + ultima
den sidste), et ords næstsidste stavelse,
pen’umbra (lat. paene næsten + umbra
skygge), betegn, for den ydre del af en
solplet, p lyser noget stærkere end
solplettens kerne, umbra.
’Penza [-za], by i RSFSR, Sovj. V f.
Kujbysjev; 157 000 indb. (1939).
Jernbanecentrum med industri.
Penzance [pæn’zäns], lokalt [pan’za:ns],
badestedog fiskeriby nær Kap Land’s End,
SV-Engl; 20 000 indb. (1948). Meget
mildt klima,
peön [pæ’on] (sp., af lat. pes fod),
landarbejder, daglejer.
Peoria [pi’o:ri3], næststørste by i Illinois,
USA, ml. Chicago og St. Louis; 105 000
indb. (1940).
pep [pæp] (eng., af pepper peber),
temperament, liv, fut.
Pepe’romia (gr. peper i peber + homös
lignende), slægt af peberfam., urter, ofte
epifyter med kødede, vandfyldte blade.
400 arter, trop. Amer. Fl. arter dyrkes
i stuer, f. eks. radiatorplanten P. argyreia,
der dog ikke tåler at stå på en varm
radiator.

3498

[-Pentagondodekaeder.-]

{+Pentagondode-
kaeder.+}
-gram), regulær

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free