Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pedro ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
peplos
perial
’peplos (gr.), den gl.-gr., doriske
kvinde-dr agt; bestod af
rektangulært stykke
uldent klæde, bukket
over foroven, lagt 1
gang sammen på
langs og hæftet på
hver skulder m. nåle.
Åben i den ene side
(lakonsk p) ei. syet
sammen i siden
(ar-givisk p).
pep’si’n (gr. péptein
koge), enzym fra
mavesaften, der kan
spalte proteiner til proteoserog peptoner,
pep’tase, d. s. s. pepsin,
pepti’daser, proteolytiske enzymer, der
kan spalte polypeptider til aminosyrer,
pep’ti’der (gr. péptein koge),
kondensati-onsprodukt af to ei. fl. molekyler
aminosyre under etablering af peptidbindingen
-CONH-. p opstår ved nedbrydningen af
proteinstoffer,
pep’to’ner (gr. péptein koge), stoffer, der
dannes ved enzymatisk nedbrydning af
proteinstoffer.
Pepusch [’pe:puj], Johann Christoph
(1667-1752), ty.-eng. musiker. Skrev
1728 s. m. JohnGay The Beggar’s Opera,
der var en vittig parodi på den ital.
opera.
Pepys [pi:ps], Samuel (1633-1703), eng.
embedsmand. Kendt f. sin dagbog fra
årene 1660-69, en åbenhjertig skildring
af tidens private og offentlige liv. Dens
kodesprog tydedes først 1819-22 af den
senere rektor John Smith; fuldstændigste
udg. (1893-99) ved Henry Benjamin
Wheatley (1838-1917). Da. fork. overs.
1939.
per (lat.) (fork. pr.), 1) gennem, over, ved
hjælp af; for, til; beregnet efter; i
sammensætninger ofte blot forstærkende
hovedbegrebet; 2) sættes i ital. bogholderi
foran navnet på den konto i journal og
hovedbog, som skal debiteres.
’Pera, tyrk. Beyoglu [bæio’lu], bydel i
Istanbul, N f. Det Gyldne Horn.
Per-abro’di’l, røntgenkontrastmiddel til
urinvejene.
Perak (eng. [’pæara, pa’räk]), ståt iMalaja;
20 668 km2; 993 000 indb. (1941).
perakti’vi’n ei. pyrgos,
p-toluolsulfodi-kloramin (ei. diklorsulfamid), et relativt
mildt virkende blege- og
afsletningsmid-del, uopløseligt i vand, opl. i alkalier,
per aspera ad ’astra (lat: ad besværlige
(stier) til stjernerne, d. v. s. gnm. kamp
til sejr), tillempet citat fra Hesiods
Arbejder og Dage, kend t gnm. Seneca; alm. som
valgsprog,
perbo’ra’t, salt af perborsyren.
perbo’rsyre (per- + borsyre), HB03,
boroversyre, er ubestandig.
Natrium-saltet anv. som desinfektions- og
blegemiddel.
perbu’na’n (synt. kautsjuk), v>Buna N«,
fremst, ved sampolymerisering af
buta-dien og akrylsyrenitril,der hverken opløses
ei. kvælderm. benzin og olie;anv.i
maskin-bygn., til kabelisolation og til bilringe.
Perca’i’n, lokalbedøvelsesmiddel, anv.
især på hud og slimhinder samt sår.
percales [-kal] (fr., fra tamil-sprog),
1) ret lette, lærredsvævede
bomuldstøjer, ensfarvede ei. med påtrykte
mønstre; anv. til skjorter; 2) sværere, kipret
bomuldsvare med indvævede blå ei.
røde striber (arbejdsbluser).
per cassa (ital: gnm. kassen), mod
kontant betaling,
perception [-sæp-] (lat. percipere
indoptage, opfatte), opfattelse af noget på
grundlag af sansedata; iagttagelse.
Perceval [pærsa’val], den fr. form for
Parceval.
perch [pa:tj] (eng: stang), 1) d. s. s. rod;
2) flademål = 30’/i square yards =
25,29 m2.
Perche, Col de la [kal d(s) la ’pærj],
1557 m h. fr. bjergpas i Pyrenæerne,
percheronhesten [pærja’ror;-], stor, ret
svær fr. trækhesterace; hjemmehørende
i landskabet le Perche nær Paris.
Percier [pær’sje], Charles (1764-1838), fr.
arkitekt. Arbejdede s. m. Fontaine, var
især fremragende som interiør-arkitekt.
Den P-ske dekorationsstil, der var af
stor bet. for empire-stilens udvikling,
var længe beundret, havde endnu i
1870erne forkæmpere herhjemme.
Percy [’pa:si], Henry, kaldet Hotspur
[’håtsp3(:)J (hedspore) (1364-1403), jarl
af Northumberland, hjalp 1399 Henrik 4.
på tronen, gjorde oprør mod denne og
faldt ved Shrewsbury.
Percy [’pa:si], Thomas (1729-1811), eng.
litterat. Udg. 1765 den berømte
folke-’ visesamling Reliques of Ancient English
Poetry, der fik stor betydn. som
inspiration for samtidens og romantikkens
digtere.
per’dendo ei. per’dendosi (ital.), mus.,
tabende sig, aftagende i styrke,
hendøende.
Per’dikkas, makedonsk rigsforstander
323-21 f. Kr., søgte forgæves at hævde
rigsenheden mod Alexanders generaler,
dræbt under felttog mod Ptolemaios.
Per Døver og Kirsten Kimer,
træfigurer fra ca. 1500 på urværket i
Roskilde domkirke,
pére [pæ:r] (fr.), fader,
’pereat (lat.), gid det må gå ham galt!
ned med ham!
Pére Duchesne, Le [ls’pæ:r dy’fæ:n] (fr:
far D.), symbol f. den jævne mand i
Frankrig; hyppigt avisnavn. Den
kendteste P blev udgivet af Hébert 1790-94,
bidrog til at radikalisere de brede lag i
Paris.
Pere’kop-tangen forbinder Krim og
Ukraine; mindste bredde: 7 km. Den
Røde Hærs forcering af P 1920 førte til
general Wrangels nederlag på Krim og til
afslutning af borgerkrigen i Rusland.
Nov. 1941 trængte tyskerne efter svære
kampe over P ned på Krim. Apr. 1944
forceredes P af sovjettropperne.
Pére-Lachaise [pærla’Jæ:z] (navn efter
Ludvig d. 14.s skriftefader, der ejede
vidtstrakte haver på dette sted),
kirkegård i Paris, anlagt 1804, rige gravmæler
over bl. a. Balzac, Chopin, Oscar Wilde,
Sarah Bernhardt og over Abailard og
Héloi’se (ikke begravet der). 1871 stod
de sidste kampe mod kommunarderne
på P.
peren’ne’rende (lat. perennis
vedvarende), planter, som lever og sætter frugt i
fl. vækstperioder.
Pérez de Ayala [’pæræ/> öæ a’jala],
Ramon (f. 1880), sp. forfatter og kritiker,
især noveller og romaner, skrevet i en
fremragende stil, præget af sp. humor.
Pérez de Hita [’pæræ/> öæ ’ita], Ginés
(o. 1544-o. 1619), sp. forfatter, har ved
sin skildring af maurerrigets undergang
haft bet. for Chateaubriand.
Pérez Galdös [’pæræ/> gal’dos], Benito
(1845-1920), sp. forfatter. Skrev
sam-fundsromaner i stærkt liberal,
antiklerikal ånd som Doha Perfecta og
For-tunata y Jacinta (1887). Endv. 46 bind
Episodios nacionales (1881-1912), hist.
fortællinger,
per ’fas et ’nefas (lat.), med rette og
urette.
per’fekt (lat. perfectus, af perficere
fuldende), fuldendt, ulastelig;
perfektio-’ne’re, gøre fuldkommen; udvikle,
uddanne; perfektio’nisme, d. s. s.
perfektibilitet,
perfektibili’te’t, evne til at gøre
fremskridt; i d. kristne teol. betegn, for den
opfattelse, at kristendommen først
efterhånden når frem til sin fuldendte form,
idet alt endnu ikke er givet gnm.
åbenbaringen i Kristus,
’perfekti’v (lat. perfectus fuldendt),
gramm., den konstaterende ei.
momentane aktionsart.
’perfektum (lat. perfectum det fuldendte),
gramm., førnutid, f. eks. »har skrevet«,
per’fi’d (lat. perfidus troløs), falsk,
bevidst vildledende, fordrejet; perfi’di’,
svig, falskhed, gemenhed,
perforation (lat. perforare gennembore),
gennemboring, gennemstik. Samlet
betegn. for læsioner (fremkaldt af stik ei.
betændelse) af hulorganer, hvorved der
kommer hul fra organets indre til
omgivelserne, f. eks. p af bugvæggen, p af
en tarm, ligesom et mavesår kan
perforere til den fri bughule.
perfo’rator (lat. perforare gennembore),
apparat, der omsætter telegraftegn til
huller i en papirstrimmel,
perfo’re’ring (lat. perforare gennembore),
gennemhulning af tryksager (f. eks.
frimærkeark), der senere skal deles i mindre
dele.
performance test [p3’få:m3ns’tæst] (eng.
performance udførelse), intelligensprøve,
som ikke kræver sprogbeherskelse, men
alene består i udførelse af praktiske
småopgaver,
perga’men’t, skind af ged, får, svin ei.
kalv tilberedt uden egl. garvning, men
ved afhåring i kalk og ved slibning.
Navnet stammer fra byen Pergamon,
hvor metoden fra 4. årh. f. Kr. blev anv.
og afløste papyrus som skrivemateriale.
p anv. stadig til bogbind.
Perga’ment, Moses (f. 1893), fi.-sv.
komponist. Musikanmelder i Sthlm.
pergamentpapir, svovlsyrebehandlet
u-limet papir med hornagtig karakter.
Det meste p er behandlet med en
opløsning af glykose ei. glycerin for at gøre
det smidigt. Egnet til emballering af
næringsmidler.
Perga’mino, jernbaneknudepunkt i
Argentinas pampas, 200 km V f. Buenos
Aires; ca. 90 000 indb.
’Pergamon, oldtidsby i NV-Lilleasien
(nu tyrk. by Bergama). Centrum i et
uafhængigt og efterhånden mægtigt
kongerige 280-133 f. Kr., grl. af
File-tairos, udvidet ved Roms sejr over
An-tiochos 3. 189, testamenteret Rom 133.
Rekonstruktion af en fløj af
Zeus-alteret i Pergamon.
Ved siden af Alexandria hovedsæde for
gr. videnskab. Bet. ruiner og
skulpturfund, bl. a. relieffriserne m. kampe ml.
guder og giganter fra det kolossale
Zeus-alter (1. halvdel af 2. årh. f. Kr.),
på den meget høje, terrassebyggede
Akropolis. Her desuden paladset,
biblioteket, templer f. Athena Polias (ca. 300
f. Kr.), Dionysos, Trajan m. fl., teater
og gymnasion. På sletten
Asklepios-helligdom og kursted, rom. amfiteater
og termer.
’Pergamos, Trojas højborg,
perga’my’n, gennemsigtigt, fedttæt
papir (»smørrebrødspapir«), fremstillet af
stærkt udmalet sulfitcellulose.
’Perge, oldtidsby i Pamfylien. I rom.
tid provinshovedstad,
perglycerin og perkaglycerin er kone.
opløsn. af henh. mælkesyrens natrium-og
kaliumsalt. Anv. som glycerinerstatning,
’per’gola (ital., af lat. pergula
fremspringende tilbygning), åben søjlegang med
løvtag, løvhytte.
Pergo’lesi (Pergolesé), Giovanni Battista
(1710-36), ital. komponist til 15 operaer,
herimellem La Serva padrona (pigen som
herskab) (1733, Kbh. 1900), 12 kantater,
over 30 triosonater, sinfonia’er,
koncerter, 6 messer og adskillige andre kirkelige
værker.
perhy’dro’l (per- + gr. hydör vand), en
vandig 30% opløsning af brintoverilte,
peri- (gr. peri), omkring-, -om.
peri’a’l (fork. af imperial (kortspil), egl:
visse gode kort på een hånd), rus; peri.
ali’se’ret, beruset.
3499
3500
350I
Peplos.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
