- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3502,3503,3504

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Periander ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Periander

perléche

Peri’an’der (gr. Pe’riandros), tyran i
Korinth 625-585 f. Kr., søn af Kypselos,
udvidede Korinths sømagt, holdt adelen
nede, beskyttede kunst og litt., en af de

syv vise.

periarteri’itis (per i- + arter i- + -itis),
betændelse i pulsårernes (arteriernes)
ydre hinde,
peri’astron (peri- + gr. dstron stjerne),
for en stjerne i et dobbeltstjernesystem
det punkt i dens relative bane om den
anden komponent, hvor afstanden til
denne er mindst (jfr. perigæum og
peri-helium).

pericar’ditis, betændelse i pericardium.
peri’cardium (peri- + gr. kardia hjerte),

hjertesækken,
perichon’dritis [-kon], betændelse i den
bindevævshinde (perichondrium), der
omgiver og ernærer brusk,
perichondrium [-’kon-] (peri- + gr.

chöndros brusk), bruskhinden,
pe’riculum (lat.), fare.
peridi’ne’er (peri- + gr. dinein hvirvle),

d. s. s. furealger,
peri’do’t (fr.), olivin, især klar olivin.
perido’tit (af peridot), ultrabasisk
dybbjergart, hvis hovedbestanddel er olivin.
den diamantførende kimberlit.
Périer [pe’rje], Casimir (1777-1832), fr.
politiker. Bankier, støttede Ludvig Filip,
1831-32 førstemin.; konservativ, slog
uro ned i Lyon.
peri’fe’re ’nervesyste’m omfatter alle
nerver, der afgår fra hjerne og rygmarv
samt de nervecellegrupper (ganglier), der
ligger i relation til disse,
perife’ri’ (gr. periféreia omkreds),
omkreds af cirkel; udkant; peri’fe’r,
afsidesliggende; uvæsentlig; peri’fe’risk,
ang. omkreds; flygtig, overfladisk,
periferivinkel, en vinkel, hvis
toppunkt ligger på
periferien af en cirkel,
og hvis ben er
korder i denne cirkel,
peri’fo’n (peri- +
-fon), søv.,
under-vandslytteapparat,
hvormed afstand og
retning til
neddykkede genstande og
fremmede
støjkilder kan bestemmes.
En af en generator frembragt højfrekv.
vekselstrøm (ca. 35 kHz) føres i
kortvarige impulser til en oscillator i
skibs-bunden, hvorved der vandret udsendes
lydbølger. Det reflekterede ekko
(afstanden) opfanges af oscillatoren (der, når
den ikke fungerer som sender, er koblet
som modtager), omdannes tilelektr.
svingninger, forstærkes og kan direkte
aflæses på et viserapparat, inddelt i m.
peri’frase (gr. périfrasis omskrivning),
1) gramm., dannelse af gramm. former
ved hjælpeord i st. f. ved fleksion, som
da. passiv med »blive« i st. f. ved
endelsen -s: Bogen blev kasseret = bogen
kasseredes. 2) litt., retorisk ei. poet.
omskrivning, hvorved en person ei. genstand
nævnes ved sine egenskaber, virkninger
o. 1. (den almægtige = gud). Den mest
outrerede perifrastiske teknik repr. af
den isl. skjaldedigtnings kenninger.
Périgord [peri’gorr], sydvestfr. landskab,

omtrent lig m. dept. Dordogne.
Périgueux [peri’gø], fr. by i dept.
Dordogne; 41 000 indb. (1946). Maskin- og
møbelindustri. Rom. ruiner. Byzantinsk
påvirket domkirke. Tidl. hovedstad i
grevskabet Périgord.
perigæum [-’gæ:om] (peri- + gr. gé
jorden), det punkt i Månens bane om
Jorden, der er nærmest Jorden, mods.
apogæum.

peri’he’l(ium) (peri + gr. hélios solen),
det punkt i en planet- ei. kometbane,
der er nærmest Solen, mods. aphelium.
’Perikles (gr. Peri’klés) (d. 429 f. Kr.),
athensk statsmand; styrede fra 461 som
folkepartietsfører Athen, udviklede
demokratiet, gav heliasterne diæter, søgte at
vinde herredømme på det græske fastland,
men måtte opgive det 446, sluttede fred
med Persien 449, påbegyndte den
pragtfulde udsmykning af Akropolis, beskyttede
kunst og litteratur, samlede en kreds

Periferivinkel.

Perikles.

af fremtrædende
mænd omkring sig,
bl.a. Anaxagoras og
Feidias. Han
forberedte samtidig Athen
på den uundgåelige
konflikt medSparta.
Hans ledelse af den
peloponnesiske Krig
(fra 431) var kraftig
og heldig, men 429
døde han af pest.
peri’kope (gr:
afsnit),skriftstykke til
liturgisk oplæsning, opr. fra G. T. og fra
evangelier og apostelbreve, siden en
epistel (brevstykke) og et evangelium.
De luth. kirker overtog den kat. p-række,
de reformerte har ingen fast tekst. 1
Danm. indførtes 1885 en ny p-række.
’Pe’rikum (gr. hyper over + ereiké lyng),
1) slægt af P-fam. Urter ei. halvbuske
med oliekirtler i de mods. blade. Gule,
femtallige blomster med mange
støvblade i knipper. 300 arter. I Danm. fl.
arter, alle urter. Blomster og knopper
benyttes p. gr. af deres indhold af
aromatiske olier som tilsætning til
brændevin, som derved rødfarves. Et par
fremmede arter er havestauder. (111. se
farvetavle Grøftekantens Planter); 2) akvavit,
tilsat et udtræk af P-planten.
pe’rillaolie (nylat. perilla lille pære),
hurtig-tørrende olie, der udvindes af
frøene fra den læbeblomstrede Perilla
ocymoides, der dyrkes i Ostindien, Kina
og Japan. Frøenes olieindhold er gnmstl.
38 %. Anv. især i lakindustrien.
Perim [’piarim], arab. Barim, brit. ø under
Aden i Bab ei Mandeb-strædet; 15 km2;
360 indb. (1946).
peri’me’ter (peri- + -meter), 1) mat.,
omkreds af en plan figur; 2) med.,
gradbue til bestemmelse af synsfelt,
perime’tritis (peri- + metritis),
betændelse i livmoderens bughinde,
perineopla’stik (perineum + plastik),
plastisk operation for at gendanne
mellemkødet, når det er udrevet ved fødsler,
peri’neum (nylat. fra gr.), med.,
mellemkødet.

perineu’ritis (peri- + neur(o)- + -itis),
nervebetændelse, som særlig angriber
bindevævet omkr. nerven,
peri’ode (gr., af peri- + hodös vej),
kredsløb, tidsrum; karakteristisk hist.
tidsafsnit. - astron., omløbstid (planeter,
kometer, dobbeltstjerner), ved
foranderlige stjerner det tidsrum, efter hvis
forløb lysvekslingen gentager sig. - elektr.,
for en vekselstrøm ei. -spænding tiden
ml. to på hinanden flg. tidspunkter, hvor
strømstyrken har samme størrelse og
retning; -fys., ved en harmonisk svingning
tiden for en svingn. fra et yderpunkt til
et andet og tilbage til første
(helsving-ning). - geol., større tidsafsnit i
hvilket flora og fauna har en nogenlunde
ensartet karakter. I løbet af en p aflejres
en geol. formation, p har samme navn
som formationen, evt. med tilføjelsen
-tid. - gramm., kæde af sammenhørende
sætninger. - med., menstruation,
periodelæsning, undervisningsmetode:
fl. fags undervisningstimer anv. for en
kortere tid til eet af fagene, hvorefter
der skiftes om til det næste. Hvert fags
samlede timetal respekteres,
periodeomformer, elektr. maskine, der
omformer vekselstrøm af et periodetal
til vekselstrøm af et andet periodetal.
periodici’te’t [-isi-] (af periode),
regelmæssig genkomst,
peri’odisk (af periode), tilbagevendende

med visse mellemrum,
periodiske system, grundstoffernes,

se grundstof,
periodisk funktion. Erstattes i en
funktion f (x) den variable x med x + p,

hvor p er et fast tal, fås en ny funktion
/ (x + p) af x. Stemmer denne overens

med / (*), er altså f (x + p) — f (*)
for alle værdier af x, kaldes / (x) en p
med perioden p. Funktionens grafiske
billede (ill.) består af gentagelser af
samme kurvestykke. Forskydes billedet
stykket p i x-aksens retning, kommer
det til at dække sig selv.
periodisk litteratur, publikation, der
udkommer med bestemte
tidsmellemrum, større end en dag.
perio’dontium (nylat., af peri- + gr.
odüs, gen. odöntos tand), den benhinde,
som omgiver tandens rod;
periodon’ti-tis, betændelse i denne hinde,
peri’ost (peri- + gr. ostéon knogle), med.,

benhinden,
perio’stitis, benhindebetændelse.
peripa’te’tiker, tilhænger af den peripa-

tetiske skole,
peripa’te’tiske skole (gr. peripatos
spadseregang), den af Aristoteles i
Ly-keions spadseregange grl. filos. skole.
Pe’ripatus (gr. peripatos det at gå
omkring), ejendommelig ormelign. dyr af
gruppen Onychophora. Ånder v. luftrør
som insekter, men må dog sikkert
opfattes som en til landlivet omdannet
børsteorm. Trop. regnskove,
periprok’titis (peri- + prokt(o)- + -itis),
betændelse i bindevævet omkr.
endetarmen, ofte i form af byld.
pe’ripteros (gr. af peri- + pterön vinge,
fløj), antikt tempel m. omgivende
søjlerække.

peri’sko’p (peri- + -skop), kikkert, der
anv. i neddykkede u-både til orientering
over havoverfladen, bestående af
lodrette teleskoprør, vandtæt ført op gnm.
u-bådens trykskrog, med objektiv og
okular anbragt henh. foroven og forneden,
idet et system af spejle og prismer leder
lysstrålerne fra obj. til okular, p kan
drejes hele horisonten rundt, og obj.
endvidere opad af h. t. observation af fly.
peristal’tik (gr. peristaltikös omsluttende),
en fremadskridende, ringformig
kontraktion af et rørformigt organs ring- og
længdemuskulatur, der tjener til at drive
indholdet fremad. Findes i spiserør, tarm,
urinleder o. a. steder,
peristal’ti’n (af peristaltik), stærkt
afførende stof i cascarabark.
peristerolo’gi’ (gr. peristera due + -logi),

d. s. s. dueliebhaveri.
peri’sty’l (gr.-da. af peri- + gr. stylos
søjle), i gr. arkit. en omløbende
søjlehal i en gård ei. et rum.
peri’the’cie [-sis] (peri- + gr. théké
gemme) ei. sæksporehus kaldes sporehuset
hos kernesvampe,
peritoneum [-’ne:om] (nylat., af gr. peri-

tonos spændt rundt om), bughinden,
perito’nitis, bughindebetændelse,
peri’ø’ker (gr. perioikoi = de omboende),
i oldtidens Sparta og Thessalien navn på
de omboende vasaller.
Perk [pærk], Jacques (1859-81), holl.
forfatter. Udpræget skønhedsdyrker, skrev
natur- og kærlighedslyrik,
sonnetkran-sen Mathilde (udg. 1882 ved W. Kloos).
P-s lyrik indleder 80ernes modernisme,
’perkarbona’ter fås af alkalikarbonater
ved elektrolyse; anv. som blegemidler i
vaskepulver i st. f. perborater.
perklo’ra’t, salt af perklorsyren,
klorover-syre (HCIO4). p-sprængstoffer se cheddit.
perko’lator (lat. percolare gennemsi),
apparat til udtrækning af plantedele o. a.
råmaterialer med vand ei. andre
opløsningsmidler,
perkussion (lat. percussio rystelse, slag,
stød), 1) med., bestemmelse af organers
leje og tilstand ved hj. af en banken på
legemets overflade; 2) mil., rystelse ved
skarpets anslag, hvorved et brandrør
tændes.

perkussionsinstrument,
musikinstrument, hvor tonerne frembringes ved at
blive anslået: trommer, pauker, triangel
osv., men i videre forstand også klaver,
perle, i bogtryk skriftgrad på 5 punkt;

zool., se perler,
perlebønne, havebønne med små
rund-agtige frø og små bælge, der anv. i hel
tilstand.

perléche [-’læj] (fr., egl: slikken sig), fure
i mundvigen, alm. hos slikkende børn og
ved dårligt tilpassede forlorne tænder.

35 02

3503

3504

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free