Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Periander ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
perleessens
perpendicular style
perleessens, stof der udvindes af
skællene af den alm. løje og som anv. til
overtræk af romerske perler,
perlefirben (La’certa ocel’lata), brunligt
firben m. blå, mørkkantede øjepletter.
N-Afrika, SV-Europa.
Perlefiskerne, opera af G. Bizet. (Paris
1863, Kbh. 1900).
Perlefloden, da. navn på Pearl River i
Kina.
perleglimmer, da. betegn, f. margarit.
perlehirse, d. s. s. negerhirse,
perlehue, hue besat med perler ei.
ædelstene. Anv. af fornemme damer i 16. årh.
perlehyacint, d. s. s. druehyacint,
perlehøne
(’Nu-mida mele’agris),
temmelig stor
hønsefugl,
hovede og hals nøgne,
fjerdragten m.
små hvide
pletter, han og hun
ens. Afr. og
Ma-dagascar; har
siden oldtiden været holdt tæmmet i
S-Eur. I Afr. desuden en del nærbeslægtede
arter.
perleløg (’Allium ampelo’prasum
hol-’mense), køkkenurt med underjordiske
løg, der kan anv. til pickles og syltning.
Løgene lægges i sept. 3 cm dybt og tages
op næste sommer,
’perlemo’r (ældre dansk: perlemoder, d.
v. s. perlernes moder), det indvendige,
ofte stærkt glinsende lag i muslinge- og
snegleskaller. Afsondres af kappens
overflade, består overvejende af
kalciumfosfat. Yndet materiale for kunsthåndværk,
i middelalderen anv. til små relieffer, i
Renæssancen til portrætmedailloner,
indlagte våben, kasser m. m., i barokken til
pokaler og senere til møbelintarsia og
mange slags småting,
perlemorskyer, skyer, der er stærkt
farvede med perlemorsfarver. Højde ca. 25
km, hvorfor de kan belyses af Solen
temmelig længe efter dens nedgang ei. før
dens opgang. Oprindelse ukendt,
forekomst sjælden; farverne skyldes lysets
interferens i skypartiklerne,
perlemorssommerfugle^r’gy/ini’.s),
dag-sommerfugle, brune, mørkplettede vinger.
Undersiden m. sølvglinsende pletter. Fl.
arter i Danm. (111. se tavle Sommerfugle),
perlemuslinger (A’vicula margari’tifera
m. fl.), muslinger, flade, skæve m. tykt
perlemorslag. Trop. og subtrop, have.
Genstand for fiskeri,
perler, kugleformede ei. ovale, sjældnere
uregelm. kalkudskillelser, hvis yderste
lag har stærk glans, og som forekommer
hos forsk, kalkskallede dyr, navnlig
muslinger. Opstår som regel ved, at et
fremmedlegeme (snylter, sandskorn) kommer
ind i kappen, hvorpå dyret udskiller kalk
omkring det. p kan opnå stor værdi.
Fiskeri efter p-muslinger drives i trop.
have (Ceylon, Indonesien, N-Austr. m.
fl.). Nu anbringes ofte fremmedlegemer i
p-muslingerne for kunstigt at forøge
p-dannelsen.
perler, kunstige er oftest glasperler, små
hule glaskugler, der fyldes med fiskeskæl
ei. voks, ei. også fremst, ved drejning af
elfenben, alabast, galalito. a. Omkr. 1920
beg. Japan en slags massefabr. af de såk.
kulturperler. Perlemuslingen forsynes
kunstigt med et fremmedlegeme og bliver
i nogle måneder nedlagt under vand i
såk. perleplantager. Kulturperler kan
blive store og regelmæssige, men opnår
aldrig den ægte perles glans. De kan
skelnes fra de ægte ved røntgenundersøgelse,
perlestav, arkit., dekoreret liste, formet
som en række runde ei. ovale perler, til
tider skilt af ring-led.
perlesten, sten med størrelse 5-10 mm.
perlestikning, påsyning af ægte perler
og ædelstene, p i forb. m. guld- og
silkebroderi kendes bl. a. fra middelalderl.
kirkebroderier og fra Renæssancens
dragter. Uægte perler og kulørt glas anv.
under barok og rokoko; det uægte
perlebroderi når sin kulmination i klunketidens
tasker, puder m. m.
perlesyge, særlig form af tuberkulose i de
store legemshulheder, især hos oksen.
74 3505
Navnet skyldes dannelsen af tætstillede,
runde, små knuder, som minderom perler,
perleugle (Ae’golius fu’nerius), lille,
nordisk ugle, fjerdragt m. lyse pletter. I
Danm. som vintergæst,
perlevægt, finvægt til bestemmelse af
ægte perlers værdi. Nu anv.
meter-karaten = 200 mg som vægtenhed.
Perlis [’pa:lis], ståt i Malaja; 803 km2;
58 000 indb. (1940).
per’lit, l)(af perle), glasagtige bjergarter.der
under afkølingen er størknede under
dannelsen af talr. kugleformede legemer;
-2) en eutektisk blanding af ferrit og
cementit med et kulstofindhold på 0,9
%. p er en vigtig strukturbestanddel af
alm. stål. Den krystalliserer i vekslende
fine lameller af ferrit og cementit, hvilket
giver et perlemorsagtigt skær på polerede
og ætsede flader (heraf navnet).
’Perlon (ty.), helsyntetiske
æggehvidestof-lign. tekstiltaver af superpolyamider (fra
1939); af lign. art som Nylon.
Perm, til 1940 navn på byen Molotov i
Sovj.
per’m (efter tidl. guvernement i Rusl.),
yngste palæozoiske formation. Floraen i beg.
omtr. som i karbon (bregner og træagt.
karkryptogamer), senere som trias
(bregner, cykadeer, nåletræer). I Eur. ret
fattig marin fauna (brachiopoder,
ammonit-ter), men rig ferskvandsfauna (krebs,
ganoider, urpadder, krybdyr), p omfatter
i Ml.-Eur. 2 afd., nederst rotliegendes,
mest røde sandsten (ørkendannelser),
derover zechstein (kalksten, gips og
stensalt) fra indhav. Åbenhavsfacies fra
S-Eur., Indien, Ural og
N-Amer.(Tethys-havet). Stort sydkontinent med
istids-dannelser i Sydafr., Indien og Austral. og
landdannelser med talr. hvirveldyr i
Sydafr. (Karroo-formation, delvis trias),
permalloy [’p3:m’älåi] (eng., af lat.
perme-are, trænge ignm. + eng. alloy legering),
jern-nikkellegeringer med 40-80% Ni,
anv. i elektroteknik på gr. af høj
magnetisk permeabilitet,
perma’nen’t (lat.), vedvarende, konstant,
permanent befæstning, stærke
fæstningsværker, bygget i fredstid,
permanentbølgning, fællesbetegn. for
metoder (først anv. i Engl. 1906),
hvorved glat hår bibringes krøl for en længere
periode (som regel 1/2-1 år), idet det glatte
hårs runde struktur v. hjælp af (varme og)
kemikalier ændres til oval i lighed med
naturligt krøllet hår.
permanente luftarter kaldtes tidligere
brint og helium, før det var lykkedes at
fortætte dem til vædsker,
permanente revolution, 1) hos Marx
betegn, for proletariatets bestræbelser
for at få den borgerlige revol. (mod
feudalismen) til at vokse over i den socialistiske
revol. (mod kapitalismen); 2) hos Trotskij
den opfattelse, at den bolsjevikkiske
revol. i Rusl., for at bestå, måtte
fortsættes af omvæltninger i V-Eur. (mods.
Lenins og Stalins påstand om
muligheden af isoleret russ. revol.).
Permanente Udstilling for Dansk
Kunsthåndværk og Kunstindustri i
Danm., Den, grl. 1931. Lokaler i
Vesterport, Kbh.
permanenthvidt, malerfarve bestående
af fældet bariumsulfat,
’permangana’t (per- + manganat), salt
af manganoversyren. Det vigtigste er
kaliumpermanganat, KMnOt.
permeabili’te’t (lat. permeare trænge
igennem), 1) kem.-fysiol., membraners
gennemtrængelighed for vædsker og
opløste stoffer. En membran kaldes
permeabel, hvis den let gennemtrænges af
vand med opløste stoffer,
impermea-bel, hvis den slet ikke gennemtrænges,
og semipermeabel, hvis den helt ei.
delvis udelukker de opløste stoffer, men
lader vandet passere. I planters og dyrs
celler anses det yderste protoplasmalag
at have karakter af en semipermeabel
membran, der lader lavmolekylære
stoffer passere, og som måske i områder
består af lipoid, der lader visse
højmolekylære stoffer, der er opløselige i lipoider,
passere gnm. membranen. Smlgn. osmose;
2) fys., forholdet ml. den magnetiske
feltstyrke inde i et stof (den magnetiske
3506
induktion) og den magnetiserende
felttyrke. p er af størrelsesordenen 1000 for
ferromagnetiske stoffer, lidt større end 1
for paramagnetiske og lidt mindre end 1
for diamagnetiske stoffer; 3) søv., den
procentdel af et rum i et skib, der kan
fyldes med vand. Benyttes ved beregning af
et skibs flyde-evne.
permission (fr., fra lat.), tilladelse,
forlov; orlov; tilgivelse, permissioner,
bukser, permi t1 te’re, tillade,
hjemsende. permit’ten’t (sv., af lat.
permittere tillade), soldat, som har orlov,
permittent-trafik gennem Sverige,
den tyske. Efter afslutningen af
kampene i No. juni 1940 gav Sv. ved en under
stærkt politisk pres undertegnet
overenskomst af 8. 7. s. år Tyskl. ret til at lade
ty. soldater på orlov rejse gnm. Sv. fra
No. til Tyskl. og tilbage.
Overenskomsten opsagdes af Sv. i juli 1943.
’permokarbo’nske istid, istid fra
overgangen ml. karbon og perm i Sydafr.,
Forindien, Austr. og S-Amer.
Aflejringerne er hærdnet moræne og
fluviogla-ciale dannelser,
permutation (lat. permutatio ombytning),
mat. Når der er forelagt et antal ting
(f. eks. tal, bogstaver, punkter), kaldes
enhver gruppe af ting, udvalgt blandt de
forelagte og ordnet i en rækkefølge, en p.
permu’tit (lat. permutare ombytte), et
aluminiumnatriumsilikat (en slags
kunstig zeolit), der virker som ionbytter. Da
dets natrium let udveksles med andre
metaller (kalcium, mangan, jern,
magnium), benyttes p som
vandafhærdnings-middel. Kan regenereres med
natriumklorid.
Pernambuco [pernæ’buku], ståt i
NØ-Brasilien; 128 300 km2; 2 994 000 indb.
(1946). Hovedstad: Recife. Erhverv:
kvægavl, bomuldsdyrkning.
’Pernau, ty. navn på Pärnu i Estland,
perniciøs É-’lø’s] (fr., af lat. per’nicosus,
ødelæggende), ondartet, ødelæggende,
perniciøs anæmi, se anæmia perniciosa.
Per’nil’le^holbergsk tjenestepigefig., kendt
fra bl. a. »Henrik og Pernille«,
perok’sy’d (per- + oksyd), særlig iltholdig
forb. af metal ei. metalloid med ilt. I p
har det til ilten bundne grundstof reelt
ei. tilsyneladende en anden valens end
i andre kendte forb. Ved hydrolyse kan
p danne brintoverilte. Af org. p skal
nævnes benzoylp, der bl. a. anv. som
blegemiddel (olier, mel) og katalysator: æter,
tetrahydrofuran m. fl. danner frivilligt p,
der let eksploderer ved opvarmning,
peroksy’daser (per- + oksydaser),
enzymer, der spalter brintoverilte, f. eks.
katalase.
peroksy’disvovlsyre, svovloversyre,
AT2S,08; har bet. ved fremst, af
brintoverilte.
peroksy’monosvovlsyre,
sulfomonoper-syre.Caros syre, H2SÖ6. Stærkt
iltnings-middel.
Perön [pæ’ron], Juan Domingo (f. 1896),
argentinsk polit. Leder f. revolutionær,
USA-fjendtl. officersgruppe; havde
hovedindflydelsen 1943-44, tog magten ved
statskup 1944, krigsmin. ■ 1944-45.
Styrtet okt. 1945 ved militærrejsning under
påvirkn. fra USA, atter til magten efter
valgsejr. Fra 1946 præsident m.
diktatorisk magt, støttet til popularitet i de
brede lag, arbejdervenlig; søgte nu
forståelse m. USA. G. 1945 m. d. tidl.
skuespillerinde Eva P (f. 1919), som
efterhånden besidder en ikke ringe polit,
indflydelse.
Pero’ni’n, benzylmorfin, stærkt
hostestillende.
pero’næus ’nervus [-pero’næ:us] (gr.
perone, egl: bøjlenål (fibula)), endegren fra
ischiasnerven. Den forsyner navnlig
læggens yderside.
Perosi [-’rozi], Lorenzo di (f. 1872), ital.
komponist og abbed. 1897
oratorietrilo-gien Markus-Passion, Kristi Forklarelse
og Lazarus’ Opvækkelse, blev n. å. kaldet
til dirigent for Det Sixtinske Kapel i
Rom 1898-1915.
Perov [-’rof], Vasilij (1832-82), russ. maler.
Folkelivsbilleder og portrætter, bl. a. af
Dostojevskij.
perpendicular style [p3:p3n’dikjula
3507
Til irvL ,,,,<, „st !Q40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
