Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Periander ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
perpendikel
personlig udødelighed
•stail] (eng: lodret stil ei. Tudor sty le), eng.
sengotik omkr. 1400-1500. I p er de
dekorative led tætstillede, overveiende
lodrette, men tagene er flade og gavlene låve.
Karakteristisk for p er endv. tudorbladet
(ill. se Tudor style), og den kølformede
tudor bue.
perpen’dikel (lat. perpendicula blylod),
pendul i ur; perpendiku’læ’r, lodret,
perpendiku’læ’rer, søv., lodrette linier
trukket gnm. lastevandliniens
skæringspunkter med forkant af agterstævnen og
agterkant af forstævnen,
perpetu’el’ (fr., af lat.), vedvarende,
per’petuum ’mobile (lat. perpetuum
vedvarende 4- mobile noget bevægeligt), ei.
evighedsmaskine, en maskine, der til
stadighed skulle kunne udføre arbejde uden
at få tilført energi; p er en umulighed if.
energisætningen. Et p af anden art er en
maskine, der vedblivende skulle kunne
omdanne varme fra en enkelt
varmebeholder til mek. arbejde. Dette strider
ikke mod energisætningen, men er dog en
umulighed ifølge varmeteoriens anden
hovedsætning.
Perpignan [pærpi’njd], sydfr. by nær
Middelhavet; 75 000 indb. (1946). Stor
handel med landbrugsprodukter. -
Hovedby i Roussillon. Fransk 1659.
per’pleks (lat. perplexus forvirret), ude af
fatning, rådvild, paf.
per pro’cura (lat.), if. fuldmagt (fork.
p. p.).
Perrault [pæ’ro], Charles (1628-1703), fr.
forfatter, broder til Claude P; berømt
for sin genfortælling af de gl.
folkeeventyr om Rødhætte, Askepot osv. Gav
ved sit digt Le siécle de Louis le Grand
(1687) stødet til den store litt. strid
mellem »de gamle« (Boileau o. a.) og »de
moderne« (P, Fontenelle o. a.).
Perrault [pæ’ro], Claude (1613-88), fr.
arkitekt, matematiker, opr. læge. Broder
til Charles P. Hovedværk: Louvres
ostfacade (1666-70).
Perret [pæ’ræ]. Auguste (f. 1874), belg.-fr.
arkitekt, der s. m. brødrene Gustave (f.
1876) og Claude (f. 1880) har gjort et
banebrydende arbejde for anv. af
jernbeton i bygningskunsten. Bedst kendt er
St. Thérésekirken i Montmagny (1925),
hvor den rå beton for første gang anv.
uden overfladebehandling i
kirkebyggeriet.
Perrin [pæ’ræ], Jean Baptiste(1870-1942),
fr. fysiker. Undersøgelser over Brown’ske
bevægelser, der førte til bestemmelse af
Loschmidts tal. Nobelpris 1926.
perron [pä’rsi/] (fr: trappe uden for hus),
platform ei. forhøjning langs
jernbanespor ei. foran en bygning.
Perry [’pæri], Ralph Barton (f. 1876),
amer. filosof. En af grundlægg. af
nyrea-lismen. Har bl. a. skr. General Theory of
Value (1926).
per se (lat.), ved sig selv, i og for sig.
perse, gl. ord for en vinpresse.
’Persea, bot., d. s. s. avogato.
Per’sefone (gr. Perse’föné), i gr. rel.
datter af Demeter, gudinde i Eleusis.
Perse’iderne (af Perseus), stjerneskuds-
sværm; augustmeteorer.
Per’sepolis, det gr. navn på en af
Old-Persiens hovedstæder, anlagt af Dareios
1., brændt af Alexander d. Store 330 f.
Kr., genopstod som gr. by. Forfaldt i
arab. tid. Bet. ruiner,
perserkrigene 490-49 f. Kr., beg. med
Persiens andet mislykkede forsøg på at
erobre Grækenland 490 (slaget ved
Marathon) og 480-79 (slagene ved
Thermopylæ og Salamis 480, ved Platææ og
Mykale 479), hvorefter grækerne
befriede de græske øer og byer i Lilleasien
fra persernes herredømme, slog en ny
persisk flåde ved Eurymedons munding
i S-Lilleasien og en tid truede persernes
herredømme i Ægypten og Syrien, indtil
der 449 sluttedes fred.
’Perseus [-öus] (gr. Per’seüs), i gr. rel. en
heros fra Argos. P dræbte Medusa og
ægtede Andromeda, som han befriede
fra et havuhyre.
’Perseus [-öus] (gr. Per’seüs), makedonsk
konge 179-168 f. Kr., søn af Filip 5.,
slået og afsat af Rom 168 (slaget v. Pydna).
’Perseus [-öus] (efter den gr. heros P),
3508
stjernebillede på den nordl.
stjernehimmel.
Perseus [-’se:üs], Edward (1841-90), sv.
maler; portræt-, hist.- og genrebill.;
havde en privat malerskole,
perseve’ran’s (lat. perseverantia),
udholdenhed.
perseveration (lat. perseverare vedblive),
stadig genopdukken af en nyligt
forekommende forestilling ei. reaktion.
Pershing [’parlirj], John (1860-1948).
USA-general. Udmærkede sig i sp.-amer.
krig og under oprør på Filipinerne,
ledede 1915-16 ekspedition til México;
organiserede fra 1917 USA-tropperne på
Vestfronten, 1918 USA-overgeneral.
Generalstabschef 1921-24.
persi’a’ner (lat. Persia Persien),
pelsværk af lam af karakulfåret.
’persico (fr. persicot, af lat. malum
per-sicum persisk æble, d. v. s. fersken), likør
fremstillet af ferskenkerner.
’Persien, til 1925 eur. navn på Iran.
persi’enne (fr., egl: persisk), en art jalousi,
persiflage [-’fla:j3] (fr. siffler fløjte),
bidende spot; ondsindet angreb;
persi-’fle’re, håne, spotte,
per’sil’le (gnm. lat. af gr. pétros sten +
sélinon selleri) (Petrose’linum), slægt af
skærmplanter. Een- ei. toårige urter. P.
sativum dyrkes i 2 former, krusp for
bladenes skyld, rodp for rodens skyld.
’Persis, nu Färs, oldtidslandskab i
Iran, hvorfra Kyros 550 f. Kr.
ogArdas-hir 226 e. Kr. samlede Iran.
persisk (nypersisk) er rigssproget i Iran;
p hører til de iranske sprog (s. d.) og
har udviklet sig af sproget i den
syd-vestl. provins Fårs (Persis).
’Persiske Bugt, andet navn på Den
Iranske Bugt.
persisk litteratur, d. v. s. litt., skrevet
på persisk, rigssproget i Iran. Allerede
før den nypers. sprogudvikling fandtes i
Iran en rig litt. skrevet i ældre
sprogformer (avestisk, pehlevi), men det
meste af denne er nu forsvundet. I 10.
årh. dukker den nypers. digtning op.
Firdausi skabte det sagnhist. og hist.
epos. I slutn. af det 11. årh. levede
digterne Näsir-i-Khosrau og Omar Khajjäm,
og Fakhrud-dinGurgäni(ca. 1050)
forfatter til det romantiske epos »Vis og
Rä-min«, hvis emne går tilbage til et
pehlevi-værk. Hofdigtningen dyrkedes bl. a. af
panegyrikeren Anvari (d. ca. 1190).
Samtidigt blomstrede den sufiske digtning, der i
verdslige billeder om vin og elskov
besang længselen efter menneskesjælens
forening med Gud. Denne digtning nåede
sit højdepunkt med Farid-ud-din Attär
og Djaläl ud-din Rümi. Også moralisten
Sa’adi er påvirket af sufismen, og det
samme gælder det romantiske
kærlig-hedsepos, der nåede et højdepunkt med
Nizämi. I 14. årh. levede p-s største
lyriker Häfiz og den skarpe satiriker
Obeid-i-Zäkäni (d. 1371). I 15. årh.
nåede det romantiske epos en sidste
blomstring med Djämi, men den efterflg.
tid blev epigonernes uden ny
kunstnerisk indsats. - Inden for prosaen findes
en række kærligheds- og æventyrromaner
og anekdotesaml., delvis af ind.
oprindelse. Anvär-i-Suheili (Canopus’ lys) er
en udvidet version af Pancatantra. Også
profethist. og helgenlegender har været
yndet læsning. I moderne tid er der
under eur. (især fr.) indflydelse opstået
en romanlitt. af både social og satirisk
art og hvori man benytter talesproget,
men uden at have frembragt værker af
større litt. værdi. Den hist. litt. begynder
med en bearbejdelse af Tabaris arab.
verdenskrønike, og i flg. årh. opstod en
rig hist., litt.hist. og personalhist. litt.
’Persius ’Flaccus, Aulus (34-62), rom.
satiredigter. I 6 bevarede satirer revser
P samtidens moralske forfald og docerer
stoisk filosofi,
per’so’n (lat. persona, egl: maske, rolle),
menneskeligt ei. menneskelignende
fornuftsvæsen. -gramrn.: udtryk for gramm.
skelnen ml. den talende (1. p), den
tiltalte (2. p) og alle andre (3. p), spec. i
pronominer: jeg, vi (1. p) ; du, I (2. p);
samtlige andre pronominer og nominer
er 3. p.
3509
personage [-’na:j3] (fr. personnage
(fremtrædende) person), fyr, karl.
per’sona ’grata (lat.), yndet person,
perso’na’l, personlig, vedrørende
personen.
perso’nale (nylat.), samtlige arbejdende
personer i en virksomhed (kontor,
forretning o. 1.).
personaleksekution, den ældste form
for tvangsfuldbyrdelse af domme, der
tilkendte sagsøgeren penge ei. lign. p
bestod i, at domfældte, hvis han ikke
betalte, blev dræbt ei. gjort til
dom-haverens slave.
Personalhistorisk Tidsskrift, da.
tidsskrift, grl. 1880. Bringer art. om
personalhist., stamtavler samt anmeldelser,
perso’na’lia (lat. persona person),
enkeltheder i et menneskes levned; oplysninger
om personlige forhold,
persona’lisme, moderne betegn, for den
opfattelse, at personlighed er den højeste
værdi ei. tilværelsens kærne,
personali’te’tsprincip, den
grundsætning i den internat, privatret, at en
persons privatretlige stilling bedømmes
efter lovgivningen i det land hvor han
hører hjemme, enten i kraft af
statsborgerret ei. domicil,
personalunion, en forbindelse ml. to
stater beroende på fælles statsoverhoved,
personbanegård, banegård til afvikl, af
passager- og rejsegodstrafikken. De hertil
fornødne anlæg: perroner, billetsalg,
rejsegodseksped., ventesale m.
restauration m. m., told- og pasvisitationslokaler
må findes i fornødent omfang. Efter
beliggenheden på banelinien skelnes ml.
ende- og mellemstationer. Efter
grundridsformen ml. rebroussementsstationer
med blindt endende hovedspor (f. eks.
Helsingør, Korsør) og
gennemgangs-stationer med hovedsporene fortsættende
gnm. hele stationen (Kbh. H., Ålborg).
Rebroussementsstationer kan drives som
gennemgangsstationer for visse forb. (f.
eks. Esbjærg for tog
Fredericia-Ringkøbing og Vanløse for togene
Frederiksberg-Hellerup), og stationer i
gennem-gangsform kan drives som
rebrousse-mentsstation (Århus for tog
Fredericia-Ålborg). De største p i Danm. er Kbh.
H, Århus H, Fredericia og Hellerup.
Kbh. H udmærker sig i teknisk
henseende ved den udmærkede måde, hvorpå
afgående og ankommende rejsende
adskilles, således at modgående
trafikstrømme undgås,
personbog, tinglysningsprotokol vedr.
retsforhold, der ikke angår fast
ejendom. Ved indførelse i p tinglyses f. eks.
umyndiggørelse, ægtepagter, anordn, af
lavværgemål osv.
personificere [-’se’ra] (person + lat.
-ficere gøre), opfatte som person;
legemliggøre.
personifikation, personliggørelse, d. v. s.
at opfatte en ting ei. et begreb som en
person.
personlig bemærkning, i
forretningsordenerne for Folketinget og
Landstinget bemærkn., som medl.
undtagelsesvis kan få tilladelse til at fremsætte
uden for den alm. rækkefølge af talere.
Personlige Friheds Værn, da. forening,
stiftet 1917 for at sikre den enkelte
borgers frihed over for indgreb fra det
offentlige, har i særlig grad vendt sig
mod afholdsbevægelsens krav om
spiritusforbud,
personlighed, principfast, særpræget
menneske (»karakter«),
personlighedsprincippet, det etiske
krav om, at et menneske aldrig må
behandles som blot middel, men altid
tillige som formål (Kant),
personlighedsspaltning, d. s. s.
dobbeltbevidsthed,
personlig hæftelse, hæftelse med alt,
hvad man ejer.
personlig ligning, et individs afvigelse
i sanseopfattelse ei. reaktion fra det
objektivt rigtige ei. fra det normale.
Kendes som en forsinkelse ved
tidsmålinger i astronomien.
personlig sandhed, en i et menneskes
personlighed indarbejdet overbevisning,
personlig udødelighed, jegets og jeg-
35IO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
