- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3511,3512,3513

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Periander ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

pesante

bevidsthedens (formentlige) fortsatte
eksistens efter legemets død.
personmærke, mil., stemplet blikmærke
båret i snor om enhver soldats hals;
tjenende til identificering,
personnavn, ord der anv. til betegn, af
et bestemt individ uden at beskrive det.
I de ældste nord. kilder træffes fire typer,
formentlig fælles for de indoeur. sprog:
1) appellativ, især dyrenavne: Bjørn,
Ulv, Sten, Karl; 2) toledstypen, opr.
betydningsbærende, senere tilfældig
sammensætning (Gudmund d. v. s. guds
gave, men Torkil (oldn. />orkell) o: Thor
+ kedel); 3) afledninger af 1 og 2: Bjarne
(til Bjørn), Toke (til Torkil); 4) tilnavne
anv. som egl. p: Gamle, Bror. - Nord.
navnestof blev på indgribende måde
ændret i middelalderen ved indlån af
helgennavne, der i Danm. optræder a) i
deres (delvis) opr. skikkelse og i den form,
de har fået ved b) da. og c) ty.
lydændringer og forkortelser; eks.: Johannes >
da. Jens, men > ty. Hans; Nicolaus >
da. Ni(l)s, men > ty. Klaus; Catharina
> da. Karen, men > ty. Trine. I 17.
og 18. årh. optages p fra flere fremmede,
navnlig romanske sprog, og i 19. årh.
genoptages, under indflydelse af
romantisk litt., adsk. fortrængte nordiske p
(Hakon, Olaf, Thyra, Åse). Indtil
indførelse af familienavne anvendtes som
skelnemiddel angivelse af faderens ei.
moderens navn (Harald Gormssøn,
Svend Estridsøn),af profession (Per Degn)
ei. af tilnavn (Gorm den Gamle); i løbet
af middelalderen fik adelen faste
slægtsnavne, ofte bestemt af fig. i
våbenskjoldet (Gyldenstjerne, Hvitfeldt). På
Reformationstiden anlagde velhavende
borgerlige familier fast familienavn efter
stamfaderens profession (Hans
Bogbinder, ofte i ty. form: Schmidt for
Smed) ei. efter stedet, hvorfra slægten
stammede (Broby, Skagen, ofte
latiniseret: Pontoppidan, Scavenius).
Bondebefolkningen og den lavere bybefolkning
anvendte dog fortsat individuelle
tilnavne, dannet af faderens ei. moderens
navn (d. v. s. Peders børn hed
Pederssøn ei. -datter); først ved forordning
1828 (i Sønderjyll. 1771) bestemtes, at
børn skulle have fast familienavn, og
-sen-formen stivnede og blev
dominerende. 1904 vedtoges lov om
navneforandring, der muliggør indførelse af mere
egenartede familienavne.

personret, reglerne om retsevne og
handleevne, herunder om de alm.
personlige betingelser for at indgå
kontrakter, pådrage sig straf- og
erstatningsansvar ved skadegørende handlinger.

persontog, personforende tog, som holder
ved alle stationer.

perspek’ti’v (mlat. perspectivus
gennemskuelig) ei. perspek’ti’visk billede af en
figur er dens centralprojektion på en
plan. 1 billedkunsten skelnes ml.
linear-p, som tilsigter optisk rigtig fremstilling
af genstandenes dimensioner og
placering i rummet, og luft-p, som tilsigter
gengivelse af de forandringer, farver og
konturer undergår under atmosfærens
indflydelse. Lovene for p formuleredes
først i Renæssancen, grundlæggende af
Alberti i »Della Pittura« (1435);
videre-udformedes af bl. a. Leonardo da Vinci
og A. Dürer.

perspektivsnegl (So’larium),
forgælle-snegl m. stor åben navle i skallens
underside. Varmere have.

Perspex (ImperialChem. Ind.),
polymetyl-metakrylat-formstof. Uden
plasticerings-midler har det særl. gode optiske egensk.

Per Sprogvild, pseudonym for
højeste-retssagf. Ernst Møller.

’Persson, Edvard (f. 1888), sv.
(film)-skuespiller. Filmdebut 1934; populær
ved sin digerhed og brede (skånske)
folkelighed, særlig i filmen
»Landevejskroen« (1939).

’Persson, Göran (d. 1568), Erik 14.s
rådgiver. Jurist, borgerlig, ønskede
stærk kongemagt og fast admin. Støttede
Eriks uvilje og mistro mod højadelen,
opfattedes som den, der ansporede Erik
til Sturemordet og anden vold. Pint
ihjel efter Eriks fald.

persul’fa’t, salt af peroksydisvovlsyre.
pert [pæ’rd] (mnty. pert hest), søv.,
trædetov under klyverbom og rå.
per’ten’tlig (fr. pertinent passende,
behørig), pillen, overdrevent nøjagtig.
Perth [p a:/>], 1) skotsk grevskab på
Grampian Mountains’ SØ-skråning; 6458
km2; 129 000 indb. (1947); 2) hovedstad
i 1), ved Tay; 40 000 indb. (1947).
Lærreds- og juteindustri. Skotlands
hovedstad indtil 1482.
Perth [pa:/)], V-Austr.s hovedstad, 273 000
indb. (1947), inkl. havnebyen Fremantle.
Eksport af guld, hvede, uld o. a.
landbrugsprodukter. Voksende industri. Univ.
Perth, Earl of, Erie Drummonds titel
som Earl.

Perthes [’pærtas], ty. forlæggerfamilie.
Kendt er især Justus P (1749-1816),
hvis 1785 grundlagte forlag specialiserede
sig i geogr. litt. og bl. a. udgav »Stielers
Handatlas« og Gotha-kalenderen.
’Pertinax (lat., egl: den standhaftige ei.
den stivsindede), 1) rom. kejser 192-93,
dræbt af prætorianerne; 2) pseud. for
A. Géraud.
perti’nen’s (lat.), tilbehør,
per’tit (efter findestedet Perth i Canada),
alkalifeldspat bestående af ortoklas med
indlejrede lameller af natronfeldspat.
perturbation (lat. perturbare bringe i
uorden), forstyrrelse, forvirring; astron.,
modifikationer af et himmellegemes bane
omkr. et centrallegeme, som fremkaldes
ved et andet himmellegemes
tyngdetiltrækning.

Pertus’si’n (lat. tussis hoste), timiansaft;

homøopatisk middel mod kighoste,
per’tussis (per- + lat. tussis hoste),
kighoste.

Pertz, Georg Heinrich (1795-1876), ty.
historiker, leder af Monumenta
Ger-maniae Historica 1826-73.
Perü, sp. EI Peru [pæ’ru] (off. Repüblica
del P), republik ved Sydamer.s
Stillehavskyst; 1 422 000 km2, 7 523 000 indb.
(1944), 6 pr. km2. Hovedstad: Lima.
Grænser mod Ecuador, Colombia,
Brasilien, Bolivia og Chile. Grænsen mod
Ecuador ændredes til P-s fordel jan. 1942.
Kysten er lige med stejikyst, den bedste
naturlige havn er Callao. - Terrænet
falder i 3 dele: 1) kystlandet: en 10-150
km bred ørkenagtig slette med
vandre-klitter gennemstrømmet af 40-50 floder
hvoraf ca. 20 er af bet. for vanding. 2)
Cordillererne, der i P er meget høje: i den
vestligste kæde ligger mod N Nevado de
Huascarån (6721 m) og mod S den smukke
keglevulkan EI Misti (6100 m); passerne
ligger i alm. i ca. 4500 m højde. 3)
Ama-zonassletterne, hvoraf P kun har en smal
strimmel. - Klima: Langs kysten løber
den kolde peruanske strøm, der giver
kølighed og tørke til den indenfor
liggende kystslette: Lima (158 m): aug.
15,9°, febr. 23,0°; nedbør 4,6 cm. Fra
0-400 m (mod S 0-1000 m) stammer den
sparsomme nedbør fra vintertåger fra
havet. Inden for tågebæltet findes i
400-1200 m højde (mod S 1000-2200 m) en
regnløs zone med kaktusbusksteppe ei.
ørken. I større højde øges nedbøren og
landet er busksteppe ei. savanne. I
højfjeldet er klimaet køligt: Cusco (3380 m):
juli 7,7°, nov. 11,3°, 98 cm nedbør. Her
træffes over skovgrænsen en fattig
højsteppe, kaldet puna. På Cordillerens
østside er nedbøren større og landet dækket
af subtr. ei. tropiske regnskove: Iquitos
(106 m): juli 25,2°, nov. 26,9°, nedbør
284 cm. - Befolkning:Mindst halvdelen er
indianere (quechua og aimarå), resten er
mestitser; de hvide udgør kun en fåtallig
overklasse; i kystlandet findes få negre,
kinesere og japanere. 2/s bor i højlandet,
men nu er det kunstvandede kystland
økonomisk vigtigst. Det off. sprog er
spansk. - Mont: 1 sol = 100 centavos.
Mål og vægt: Metersystemet og gl. sp.
enheder. - Erhverv: I kystslettens
kunstvandede dale drives et intensivt
landbrug med eksport af fortrinlig bomuld
(produktion 1944: 62 100 t) og af sukker
(produktion 1946: 390 000 t). I
Cordillerens dale kunstvandes markerne som
regel også. Punaen udnyttes til græsning
for får og lama. Minedriften er bet. og

næsten hele produktionen udføres: Olie
i Talara-feltet (1947: 1,8 mill. t), i
højlandet kobbermalm (1943: 33 400 t),
sølv (1944: 492 t), blymalm (1943:
47 800 t), zinkmalm (1943: 31 300 t),
antimon (1943: 2379 t), guld (1944: 6,5 t)
samt molybdæn (1943: 99 t), vanadium
(1943: 889 t = ca. */3 af verdensprod.) og
vismut. Det vigtigste minefelt er Cerro
de Pasco. - Forfatning. If. forfatn. af
1933 vælges præsidenten for 6 år.
Parlamentet består af Senat (49 medl.) og
Deputeretkammer (153 medl.).
Stemmeret og -pligt f. mænd ml. 21 og 60 år, der
kan læse. Medl. af »partier af
international karakter« er udelukket fra embeder.
-Kat. kirke støttes af staten, og kun kat.
religionsundervisn. er tilladt i skolerne.
Undervisningspligt, gratis skoler; bl.
indianerbefolkn. har oplysn. hidtil været
lav. Historie. P var del af inka-riget,
indtil Pizarro 1532 angreb og erobrede det.
Blev sp. vicekongedømme, værdifuldt
ved de mægtige sølvlejer i nuv. Bolivia.
Løsrev sig 1821-26, siden selvstændig
republik m. hyppige borgerkrige og en
del konflikter m. Chile (slået 1879-83,
afstod værdifulde kystlande, fik 1929 ved
Tacna-Arica-stridens afslutn. Tacna
tilbage). Afbrød 1942 dipl. forb. m.
Aksemagterne, krigserkl. mod Tyskl. og Japan
febr. 1945. Efter mere end 100-årig
grænsekonflikt m. Ecuador udvidedes P
mod N i Amazonflodområdet 1942,
fastlagt 1945. (Kort se Sydamerika).

Peru’a’nske Bækken, den ca. 4500 m
dybe del af Stillehavet ml. Chile og
Tuamotu Øerne.

pe’ru’balsam, aromatisk, let
desinficerende rødbrun balsam, der udvindes af det
til bælgplanterne hørende træMyroxylon
balsamum var. Pereirae, der især vokser
i S-Amer. (bl. a. Ecuador), men tidl.
navnlig eksporteredes over Perü.
Indeholder 60% cinnamein.

Perugia [-’rud.v/], ital. by i Umbrien,
140 km N f. Rom; 82 000 indb. (1936).

Mange hist. bygninger (bl. a. rådhuset,
1281; se ill.) og mindesmærker.
Perugino [-’d3ino], Pietro, egl. Pietro
Vannucci (1445 ei. 46-1523), ital. maler.
Virksom i Firenze, Rom og Perugia,
hvor Raffael blev hans elev 1502.
Hovedværk: Kristus Overgiver Naglerne til
Petrus (Sixtinske Kapel).
Pe’ru’-graven, 6900 m dyb grav i
Stillehavet ud for Perü.
Pe’ru’-strømmen, kold, N-gående
havstrøm langs S-Amer.s V-kyst. Afkøles af
opstigende bundvand; giver kysten tørke.
Peruzzi [-’rut:si], Baldassare (1481-1537),
ital. arkitekt og maler. Bramantes
hjælper v. Peterskirken i Rom, selvst.:
Palazzo Massimi smst. Pragtfulde
arkitekturudkast er bevaret i håndtegninger;
loftsmalerier i Villa Farnesina.
per’vers ei. perver’te’ret (lat. perversus
omvendt, forkert), unaturlig, abnorm
(især m. h. t. det seksuelle). Substantiv:
per versi’ te’ t.
Pervi’ti’n, amfetaminlignende stof.
perzymproces [-’sy’m-], fremgangsmåde
til fremst, af ikke-filtende uld (krympfri
varer), idet en del af uldens »skæl« fjernes
ved behandl, med brintoverilte og det
proteolytiske enzym papain.
Pe’ræa (gr. Peraia (landet) hinsides
(Jordan)), Østjordanlandet, i romertiden
en særlig provins ligesom Judæa og
Galilæa. P stod på Jesu tid under
Herodes Antipas.
pes (lat.), fod.

pe’sante (ital.), mus., vægtigt, tungt.

74*

3511

3512

35’3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free