- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3514,3515,3516

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Periander ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pesaro

Peter-gruppen

Pesaro [’pezaro], ital. by ved
Adriaterhavet 60 km NV f. Ancona; 45 000 indb.
(1936). Fineste ital. keramiksamling i
Palazzo Ducale.
Pesca’dores Ø’erne, Fiskerøerne, jap.
Höko Guntö, kin. Peng-hu [phär; lul,
kin. øgruppe V f. Formosa; 127 km1;
67 000 indb. (1938); jap. 1895-1945.
Pescara
’skn-j (lat. A’ternum), [-l)mellem-ital. flod fra Abruzzerne til
Adriaterhavet; 2) ital. by ved floden P-s munding
i Adriaterhavet; 52 000 indb. (1936).
Peschcke Køedt [’pæjka ’kø’t], /Indreas
(1845-1929), da. manufakturhandler, grl.
1881 varehuset »Messen«, Kbh. Ivrig
frihandelsmand, folketingsm. 1895-1901
(Venstre).

Peschcke Køedt [’pæjka ’kø’t], Malhias
(1885-1949), da. maler og kunstkritiker.
Portrætter og figurbilleder. Modstander
af de moderne strømninger,
peschitta [-’li-] (syrisk: den almindelige),
den fra d. 5. årh. e. Kr. alm. anerkendte
syriske bibeloversættelse,
peseta [pæ’sæta] (diminutiv af sp. pesa
vægt), sp. mønt = 100 céntimos (sept.
1948 = 0,4357 kr.).
Peshäwar (eng. [p3’Jå:a, -’laua]),
hovedstad i North West Frontier Province,
Pakistan, udfor Khyber-Passet; 131 000
indb. (1941). Vigtig fæstning.
Jernbanecentrum. Handel med Afghanistan.
Pesne [pæ:n], Antoine (1683-1757), fr.
maler. Frederik d. Store af Preussens
hofmaler. Portræt af en Maler (1714,
kunstmus., Kbh.),
peso [’pæso] (sp. af lat. pensum det vejede),
møntenhed i México, Mellem- og
S-Amer. og på Filipinerne. Sept. 1948 var
p i Argentina = 1,005 kr., i Uruguay
= 2,10 kr., i Chile = 0,16 kr. I Colombia
var 1 USA $ sept. 1948 = 1.75 p, i
México = 6,89 p (juni 1949 = 8,65 p).
p er en opr. sp. sølvmønt, først præget i
16. årh. (1868 afløst af peseta). - Den
mexicanske p kaldtes i 18. årh. dollar
i de eng. kolonier i N-Amer. og blev
forbilledet for USA-dollaren.
pes’sa’r (gr. pessös aflang sten),
moderring, krans- ei. skålformet ebonit- ei.
gummilegeme, som anbringes i skeden
for at holde den nedsunkne livmoder på
plads. - Hætte- og skålp af gummi
anv. i antikonceptionelt øjemed,
pessi’misme (lat. pessimum værst), 1)
den opfattelse, at verden som helhed er
slet (slettest mulig); 2) tilbøjelighed til
at se alt fra den mørke side.
pessi’mist, person, der er tilbøjelig til

pessimisme.
Pessöa [pa’soä], Fernando (1888-1935),
portug. digter. Forkæmper for
anti-romantisk poesi,
pest (fr., af lat. pestis smitsom sygdom),
akut infektionssygdom, som skyldes
ba-cillus pestis. Den angriber mennesker og
forsk, pattedyr, spec. rotter, hos hvilke
den også forekommer i en kronisk form.
Hos mennesker findes der 2 former. Ved
byldep (bubonp) er indgangsstedet for
smitten en lille hudlæsion, oftest et
loppestik. Der kommer meget stærk
hævelse af lymfekirtler hyppigst i lysken
(buboner). Kirtlerne kan blive
hønseægstore og indeholder meget materie,
som udtømmes. Sygdommen kan angribe
lungerne sekundært. Herved kan
bakterierne spredes med udåndingsluften og
ved hoste (dråbeinfektion) og forårsage
nye tilf. af lungep. Denne form er uhyre
smitsom. Den fremkalder en svær
lungebetændelse med tyndtflydende
blodtil-blandet opspyt, kortåndethed,
blåfarvning af huden (cyanose). Døden kan
indtræde i løbet af 1-2 dage. Dødeligheden
er stor. p bekæmpes med vaccination
med dræbt kultur af pbaciller og ved
udryddelse af rotter, som kan være
bærere af smitten og gnm. deres lopper
(Pulex cheopis) inficere mennesker, p
var tidl. fællesnavn for udbredte
epidemier med stor dødelighed. Den første
eur. epidemi var den justinianske p i
6. årh. e. Kr. Siden stadig større ei.
mindre udbrud. Historiens frygteligste
epidemi er Den Sorte Død, der
kulminerede i Eur. 1348-52. p var til midten
af det 17. årh. en stående sygdom i Eur.

J. H. Pestalozzi. Philippe Pe’tain.

Pest [pæft], den på Donaus østbred
liggende del af Budapest.
Pestalozzi [-’lotsi], Johann Heinrich (1746
-1827), schw. pædagog. Som 17-årig blev
han grebet af Rousseaus »Émiie«, opgav
sine studier, nedsatte sig som landmand
og grl. 1775 på sin gård Neuhof en
anstalt for 50 fattige børn, som han
underviste og oplærte i landbrug og
håndværk. Skrev forsk, pædag. værker,
hvoraf især landsbyromanen Lienhard
und Gertrud (1781; da. fork. overs. 1798:
Herremanden Brahe og Bønderne i Ørby)
vakte opsigt. 1805-25 ledede han en
skole i Yverdon. P-s pædag. hovedværk
er romanen Wie Gertrud ihre Kinder
lehrt (1804). - P er almueskolens fader.
Han betragtede anskuelse som grundlag
for al læren; undervisningen skal if. P
tilpasses efter barnets naturlige
udvikling og medfødte evner. Hjemmet og
moderen var for P al opdragelses
udgangspunkt og mønster; målet var en
forening af hjertets dannelse og håndens
praktiske opøvelse i st. f.
oplysningstidens ensidige dyrkelse af
forstands-udvikling. (Portræt).
’Pester Lloyd [-loyt], ty.-sproget ung.
dagblad i Budapest (kons.), grl. 1853;
ophørt 1944.
pesti’len’s (lat.), pest; afskyelighed,
pestilensurt (navnet, fordi rod Qg blade

tidl. anv. mod pest), d. s. s. hestehov.
Pestszenterzsébet [’pælt’sænt’ær3e:bet],
sydøstl. industriforstad til Budapest;
77 000 indb. (1941).
Pestszentlörinc [’pæjt’sænt’lø:rints],
sydøstl. forstad til Budapest; 42 000
indb. (1941).
Pétain [pe’tæ], Henri Philippe (f. 1856),
fr. marskal. Forsvarede Verdun 1916,
generalinspektør f. hæren 1919-31, for
luftforsvaret 1931-34. Katolsk-fascistiske
ideer; tilknytning til Franco. Krigsmin.
under Doumergue 1934; fr. ambassadør
i Span. efter Francos sejr 1939.
Vicekon-seilspræs. maj 1940, krævede krigen
standset, førstemin. 16. 6., sluttede
våbenstilstand. Fik juli 1940 overdraget
magten af nationalforsamlingen, tog som
»chef for d. fr. ståt« ledelsen af den
autoritære Vichy-reg., støttet til kons. og
fascistiske pçlitikere, efterh. afhængig af
Laval. Gik ind for ty.venl. politik, angreb
Engl. og Rusl., bekæmpede
modstandsbevægelsen. 1944 ført til Tyskl., vendte
apr. 1945 tilbage til Frankr., arresteredes,
dødsdømt aug. 1945, benådet m.
livs-• varigt fængsel. (Portræt),
-pe’ta’l (gr. pétalon blad), 1) med en vis
art ei. et vist antal blade (kronblade); 2)
(lat. petere søge), søgende ind til.
peta’lit (gr. pétalon blad) ei. kastor,
farveløst, hvidt ei. rødligt mineral,
lithium-aluminiumsilikat. Findes stedvis i store
masser, som benyttes til
lithiumfremstil-ling (Elba, Utö og Varuträsk i Sv.,
Kari-bib, SV-Afr., Mass./Maine, USA),
pe’tarde (fr. pétarder sprænge (med
granater)), mil., i ældre tider anv.
metalbeholder, der var skruet fast til et bræt
og fyldt med krudt. Den hængtes op på
den genstand (port, mur o. 1.), der skulle
sprænges.

’petasos, oldgr. flad, bredskygget hat, ses

på Hermes-fremstillinger,
petechier [pe’te’kiar] (ital.), små
blodudtrædninger i huden.
Peter (gr.pétra klippe), en af Jesu apostle,
hed opr. Simon og var broder til Andreas,
udgjorde sammen med Jakob og
Johannes en inderkreds bl. disciplene. Han
bekendte Jesus som Messias og fik derved

navnet P af Jesus. På Jesu tilsagn om, at
han på denne »klippe« vil bygge sin
menighed, grunder den kat. kirke kravet om
pavens primat. P fornægtede Jesus, mens
denne blev forhørt, men han fik
oprejsning efter opstandelsen og spillede en
stor rolle i menigheden i Jerusalem. Han
led martyrdøden i Rom. Legenden lader
ham være biskop dér i 25 år og blive
korsfæstet med hovedet nedad.

Peter (gr. pétra sten, klippe), mandsnavn
(efter apostelen P). Blev i da. til Peder
og Per.

Peter, sp., portug. og bras. regenter; se
Pedro.

Peter (jugoslav. Petar), konger af
Jugoslavien. Peter 1. Kara’QorQevic
(1844-1921), konge af Serbien 1903-18, af
Ju-gosl. 1918-21. Konge efter mordet på
Alexander Obrenovic; russ.venl.; overlod
1914" sønnen Alexander styret. - Peter
2. (f. 1923), reg. 1934-45, søn af
Alexander 1., efter hvis mord 1934 prinsregent
Paul styrede. 27. 3. 1941 tog P magten
ved statskup i protest mod Pauls ty.venl.
politik, flygtede efter ty. angreb 6. 4.
Støttede under kampen ml. grupperne i
jugosl. modstandsbevægelse Mihailovic,
måtte 1944-45 søge samarb. m. Tito;
nægtedes tilladelse til at vende tilbage,
afsat af nationalforsamlingen 29. 11. 1945,
1947 frataget statsborgerret i Jugosl.
-Ægtede 1944 Alexandra af Grækenl.

Peter (russ. Pjotr), russ. tsarer. Peter 1.
den Store
(1672-1725), reg.
1682-1725, søn af tsar
Aleksej. 1682
udråbtes P til tsar,
men hans halvsøster
Sofie tog magten.
1689 fik P
enemagten, sendte Sofie i
klosterog kom gnm.
skotten Gordon og
genferen Lefort i
forb. med
fremmed-kvarteret i Moskva. P skabte hær efter
vesteur. mønster og en flåde, med hvilken
han 1696 erobrede Azov fra Tyrk. På en
rejse 1697-98 studerede han i Holl. og
Engl. mod. teknik. Deltog i Store Nord.
Krig mod Sv. (nederlag v. Narva 1700,
sejr v. Poltava 1709) og fik (fred i Nystad
1721) Ingermanland, Estl., Livland og en
del af fi. Karelen. I Asien erhvervedes
Kamtjatka. P søgte at indføre vesteur.
kultur i Rusl. og gjorde St. Petersburg
(grl. .1703) til hovedstad. Store reformer
gennemførtes: senat (i st. f. bojarrådet)
og kollegier efter sv. mønster; juliansk
kalender, reform af skriften og
skriftsproget, russ. aviser begyndte,
merkantilistisk erh vervspolit. Reformernes
resultat var dog begrænset, livegenskabet
udvikledes; underklassens vilkår synes i
det hele forværret under P. P selv var
særdeles barbarisk (strelitsernes
henrettelse; sønnen Aleksejs mishandl.). G. m.
1) Eudoxia Feodorovna (forskudt 1698,
Aleksejs moder), 2) Katarina (1.). -
Peter 2. (1715-30), reg. 1727-30. Søn
af Peter d. St.s søn Aleksej, sidste af
huset Romanovs mandslinie. - Peter 3.
(1728-62), reg. jan.-juli 1762, søn af
hertug Karl Frederik af Gottorp og Peter d.
St.s datter Anna. 1745 g. m. Katarina (2.).
Sluttede fred m. Preussen, vendte sig
mod Danm. for at hævne Gottorps
ydmygelse 1721; forsøgte humane reformer
i Rusl. Styrtet v. Katarinas kup, fængslet
og kort efter myrdet.

Peterborough [’pi:t3brs], eng. by SV f.
Wash Bugten; 53 000 indb. (1948).
Midtpunkt for frugtbart landbrugsområde.
Stor handel. Smuk domkirke (12. årh.).
Hovedby i Soke of P.

Peter I.s øy [’pe:tar dan’förstas ’öi],
ubeboet no. ø i den sydl. del af Stillehavet
ved Vestantarktis’ kyst på 68° 50’ s. br.
og 90° 35’ v. lgd., 1280 m h.; 243 km2;
opdaget 1821 af russ. ekspedition,
okkuperet af no. ekspedition 2. 2. 1929,
proklameret no. 23. 4. 1931.

Peter-gruppen, ty.-da. terrorbande
under besættelsen. Begyndt i slutn. af dec.
1943 efter Hitlers ordre om skærpelse af
ty. politik i Danm. Opr. bestående af 4-5

3514

3515

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free