- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3523,3524,3525

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peterhead ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

petjeneger

Petunia

petje’ne’ger, tyrk. stamme i S-Rusl. og
Rumænien 9.-13. årh.

Petjenga [petjen’ga], russ. navn på
Pet-samo.

Pe’tjora, 1500 km 1. flod i Sovj. V f.
N-Ural, munder i Barents-havet. Omkr. P
stort kulfelt ved Vorkuta.

’Petkov [-kof], Nikola (1889-1947), bulg.
politiker. Medl. af bulg. Bondeparti fra
1923; bl. ledende i 1930erne i opposition
mod autoritært styre. Gentagne gange
fængslet, bidrog efter frigivelse 1941 til
grundlæggelse af bulg.
»Fædrelands-front« som Bondepartiets leder. Medl. af
regeringen sept. 1944-aug. 1945. I skarp
opposition mod kommuniststyret;
arresteret juni 1947, anklaget for forsøg på
statskup, støttet til bulg. officerer og
agrarpartiet. Trods skarpe protester fra
ikke-kommunister verden over henrettet
sept. s. å., hvorefter Engl. i skarp note
angreb bulg. styre for justitsmord.
(Portræt sp. 3518).

’petkus-rug, rugsort, tiltrukket på
riddergodset Petkus i Brandenburg i Tyskl.
p kom her til Danm. i 1890erne og har
været en af de mest dyrkede rugsorter,
p har dannet udgangspunkt for fl. nye sv.
sorter.

Peto [’pi:tou], Samuel Morton (1809-89),
eng. jernbaneentreprenør. Anlagde bl. a.
i Danm. linierne
Flensborg-Husum-Tønning (1852), Århus-Langå-Randers og
Langå-Viborg-Struer (1859-67).

’Petra (gr: klippe), oldtidsby
(karavane-centrum) v. WädiMüsa i Transjordanien.
Nabatæernes hovedst. Ruinerfra rom. tid.

Pe’trarca, Francesco (1304-74), ital.
digter. Den første betydelige humanist og
største lyriker efter antiken. Tilhørte en
landflygtig florentisk familie. Svingede
hele livet mellem dyb religiøsitet og
verdslige lidenskaber. På latin skrev han
et heltedigt om Scipio Africanus, Africa
(påbegyndt 1338), og på ital. Il
Canzo-niere (da. udv. Til Laura 1944), hvori han
besynger sin kærlighed til Laura, som han
så første gang 1327, og I Trionfi, som
begge virkede inspirerende på al senere
Renæssancelyrik. 1341 blev P kronet med
en laurbærkrans
påCapitolinerhøjen.(Portræt sp. 3518).

petre’fakt (gr. petros klippe, sten 4- lat.
facere gøre), forstening.

Petrén [-’tre:n], /Carl /fnders (1868-1927),
sv. læge. 1902 prof. i intern medicin i
Uppsala, 1910 i Lund. Vægtige bidrag
inden for fysiologi, nervesygdomme og
intern medicin.

Petrie [’pi:tri], William (1853-1942), eng.
arkæolog; foretog fra 1881 udgravn. i
Ægypten, fra 1926 i Palæstina; fremdrog
et betydningsfuldt materiale til belysning
af Ægyptens kulturhist.

’Petrikau, ty. navn på Piotrköw i Polen.

Petri Kirke, Sankt, i Kbh., den eneste
bevarede af byens middelalderlige kirker,
synes opført efter en brand 1386. Kærnen
af kirken, fra koret til tårnet, stammer
antagelig fra 15. årh. Tårnet selv er lidt
yngre, men ombygget og forhøjet (1731).
De store korsarme er fra 1631-34, spiret,
opf. af tømrermester Boye Junge
(1735-1807), fra 1757. St. Petri Menighed
består siden 1586 af de tysktalende
indbyggere i Kbh. Til menigheden hører den
tysksprogede St. Petri Skole. (111.).

pétrissage [petri’sa:J(3)] (fr. pétrir ælte),
massage ved æltning ei. knibning.

Petrodvorets [petradvä’rjæts], til 1944
Peterhof, by i RSFSR, Sovj., ved
Leningrad; tidl. kejserslot fra 1715, ødelagt
under 2. Verdenskrig, genopbygget.

Petit point broderi (Kunstindustrimus.).

Sankt Petri Kirke.

Petrograd [petra’grat], 1914-24 navn på

Leningrad, Sovj.
petrogra’fi’ (gr. pétros sten + grafein
beskrive), læren om bjergarterne, p
omfatter undersøgelsen af bjergarternes
mineralindhold, struktur, kemi, geol.
optræden og dannelsesmåde,
petrokemikalier, eng. petrochemicals,
kemikalier fremst, af jordolie ei. jordgas.
Petrokrepost [peträ’krjæpost], til 1944
Schlüsselburg, by i RSFSR, Sovj., ved
Nevas udløb af Ladoga; tidl. fængsel for
polit, fanger. Anlagt 1323 (sv. Noteborg);
svensk fra 1617 til 1702, da Peter d. St.
erobrede den og gav den navnet Schl.
Besat af tyskerne 8. 9. 1941-17. 1. 1943;
ved P-s fald flk Sovj. atter forb. m. det
belejrede Leningrad,
petro’latum, d. s. s. vaseline,
petroleum, den evt. højraffinerede
fraktion af jordolie m. kp. 150-300° C, tidl.
især anv. til belysning, nu til motordrift,
som brændsel, rense- og
opløsningsmiddel. I de eng.taler.de lande betyder p
også jordolie i al alm., mens petrol i Engl.
betegner motorbenzin (gasolin) ei.
petroleumsæter.
Petroleums Aktieselskab, Det
Danske (fork. DDPA), grl. 1889 med det
formål at drive handel med og fabrikation af
petroleums-produkter. Aktiekap. i 1949
20,4 mill. kr. Selskabet, der er tilsluttet
Standard Oil koncernen, importerer
benzin, diesel-, belysnings-, brændsels- og
smøreolier samt asfalt og
opløsningsmidlet Varnolene (mineralsk terpentin).
Hovedlageret på Avernakke ved Nyborg,
kapacitet 80 mill. 1., lagre i Kbh. i
Hellerup, Kastrup og i frihavnen. I Hellerup
fabrik til fremst, af konsistensfedt samt
centrallaboratorium. DDPA har 40
distriktskontorer og lagre over hele Danm.,
hvorfra salg og distribution varetages.
Selskabets samlede lagerkapacitet er ca.
250 mill. 1, svarende til henved 3 måneders
forbrug af olieprodukter i Danm. Der
findes i Danm. ca. 350 Esso service stationer
og 3300 andre salgssteder for Esso
produkterne. Selskabet har egen
tankskibs-flåde, samlet tonnage 63 362 t, egne
jernbanetankvogne med en samlet kapacitet
på 3,5 mill. 1 og 186 tankbiler med en
kapac. på 677 000 1. Antal arb. og funkt:
1325 (1949).
petroleumsmotor, forbrændingsmotor,
der bruger petroleum som brændstof.
Tændingen sker v. hj. af en elektrisk
gnist ei. et glødhoved,
petroleumsovn, stueovn der forbrænder

petroleum v. hj. af en væge.
petroleumsæter er de fra ca. 40-60° C
kogende bestanddele af jordolie, fortrinsv.
indeh. kulbrinterne C6//12 og CtH1{; anv.
som opløsningsmiddel,
petrolo’gi’ (gr. pétros sten 4- logi) d. s. s.
petrografi.

Pe’tronius ’Arbiter, Gaius (d. 66 e.
Kr.), rom. forfatter, formentlig
embedsmand v. Neros hof. I romanen Satyricon
(da. 1945) giver han et talentfuldt,
satirisk billede af samtidens liv. Berømtest er

afsnittet Trimalchios Middag (da. 1914),
der skildrer en parvenus daglige liv.

Petropavlovsk [peträ’pavbfsk], navn på
to byer i Sovj.; 1) i N-Kazahstan ved den
transsibiriske bane; 92 000 indb. (1939);
store konservesfabrikker o. a. industri.
2) Kamtjatkas hovedby; fiskerihavn med
hermetikindustri.

Petröpolis [pe’tropulij], by i Brasilien,
65 km NØ for Rio de Janeiro. Ca. 75 000
indb. Aug. 1947 afholdtes her en
panamer. konference om forsvaret af den
vestlige halvkugle (Grønland indbefattet).

Petrovsk [pe’trofsk], 1) til 1922 navn på
byenMahatj-Kala i Sovj.; 2) by i RSFSR,
Sovj. ved den transsibiriske Bane SØ f.
Bajkal-søen; jernminer.

Petrozavodsk [peträza1 votsk] (tidl.
Pe-troskoj fi. Äänislinna), hovedstad i Den
Karelsk-Finske Unionsrep. i Sovj. ved
Onega-søens V-kystog Murmansk-banen;
70 000 indb. (1939). Tømmer- og
fødevareindustri; besat af finske tropper 1. 10.
41-29. 6. 44.

Petrucci [-’ trut :Ji], Ottaviano (1466-1539),
ital. nodetrykker. Hans noder hører til
de ældste og er bekendt for stor skønhed.

’Petrus, lat. form for Peter; især anv. om
apostelen.

’Petrus de’Dacia(d.l289),sv.dominikaner
og mystiker. Kendt for sine breve til og
biografi af den ty. kvindel.
mystikerChri-stina fra Stumbelen; han er en dygtig
stilist, skolastisk lærd, fin psykolog, båret af
middelalderens sværmeriske bodsfromhed.

’Petrus de ’Vinea, ital. Pietro della Vigna
(1190-1249), italiener i Fred. 2.s tjeneste,
kansler 1247. Hans breve er en vigtig
hist. kilde.

’Petsamo, russ. Petjen’ga,område i RSFSR
Sovj., langs grænsen til No. ved d. arkt.
hav; ca. 10 000 km2. Rige
nikkelforekomster. P-fjorden er isfri. Største havn:
Liinahamari. Opr. usikre grænser ml.
Rusl. og Sv. og No.; 1826 til Rusl. Til
Fini. 1920; bevaret for Fini. i
Moskvafreden 1940; afstodes 1944 (fred 1947).

’Pettenkofer, Max von (1818-1901), ty.
hygiejniker. Grundlægger af den vidensk.
hygiejne.

’Pettersen, Hjalmar (1856-1928), no.
biblioteksmand og bibliograf.Chef for no.
afd. af univ.bib. i Oslo og udg. af den
store bibliografi Bibliotheca Norvegica
(1899-1924).

’Petterson, Hans (f. 1888), sv. fysiker og
oceanograf; arbejder over atomfysik og
oceanografiske problemer.
Populærvidenskabeligt forfatterskab.

’Petterson-’Norrie [’nori], Anna (f.1860),
sv. operettesangerinde, som efter 1888
ofte gæstespillede i Kbh. og gjorde lykke
i de st. operetteroller. 1914-16 startede
og ledede hun kabaret »Edderkoppen« i
Kbh. Afskedsforestilling på operaen i
Sthlm. 1891 g. m. W. Norrie. Ægteskabet
opløst.

Petty [’pæti], William (1623-87), eng.
økon. forfatter; opr. læge; en af den
statistiske vidensk.s grundlæggere, forløber
for den klassiske eng. nationaløkon.

Pe’tu’nia, slægt af natskyggefam. fra

Petunia »America«.

S-Amer. Store, violette tragtformede
blomster. Mange former dyrkes som
prydplanter i haver og stuer.

3523

3524

3525

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free