- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3526,3527,3528

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peterhead ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pétursson

Philodendron

Pétursson [’pjæ:dørså:n],Ha//gr/mur(1614
-74), isl. salmedigter og præst, døde
som spedalsk. Af P-s omfattende digtn.
må især fremhæves passionssalmerne
(udg. 1666), den hyppigst trykte isl. bog.
Ved sin inderlige tone, fromme og klare
tanke og anskuelige billeder hæver P sig
højt over samtidige forf.
Pétursson [’pjæ:dørså:n], Sigurd ur
(1759-1827), isl. digter og sysselmand. Skrev
lystspil og versfortællinger; især kendt
er parodien Stellu-rimur med emne fra
Wessel.

’Petzhol’dt, Fritz (1805-38), da. maler;
elev af Eckersberg; ital. landskaber
(kunstmus.).
Petzval [’pætsval], Joseph (1807-91),
østr. matematiker. P har konstrueret d.
første fot. lysstærke objektiv, der stadig
anvendes.

Petzäll [-’sæl], Åke (f. 1901), sv. filosof.
Har bl. a. skrevet Begreppet medfödda
idéer i 1600-talets filosofi (1928), Maktoch
rätt (1941) og Rätt och individ (1942).
Petöfi [’pætø:fi], Sandor (1823-49), ung.
digter; deltog i revolutionen 1848 og faldt
i et slag; Ungarns national-og
frihedsdig-ter; skrev den berømte revolutionssang
Talpra magyar (Op, Magyar) (1848). P
har også skrevet skønne lyriske digte,
især kærlighedsdigte, og var Ungarns
største digter i det 19. årh.
peu å peu [’pø a ’pø] (fr.), lidt efter lidt.
Peutinger [’poytrør], Konrad
(1465-1547), ty. klassisk filolog. Tabula
Peu-tingeriana i Wien, en 12. årh.s kopi
efter rom. landkort fra 4. årh. e. Kr., er
opkaldt efter P, der har ejet det.
pewter [’pju:ts] (eng.), tinlegeringer med
10-15% bly og små mængder antimon;
evt. kobber, zink, vismut. Anv. til
hus-holdningsredskaber og ornamenter.
Peymann, Hinrich Ernst (1737(?)-1823),
da. officer. Kommand. general i Kbh.
under Engl.s angreb aug.-sept. 1807,
kapitulerede på Engl.s betingelser 7. 9. efter
bombardementet. Fradømt ære, liv og
gods, hvilket dog formildedes til afsked.
Pensioneredes efter Napoleons fald.
pey’otl (nahua-sprog) (Lophophora
Williamsii), mexikansk kaktus, kugleformet,
hvidlige uldhår. Indeholder rusgiften
meskalin.
pf, mus., fork. for piil forte.
Pfalz [pfalts] (ty. af lat. pa’latium borg),
krongodset i frankerriget og
middelalderens Tyskl. P blev i middelalderen
betegn. for de lande, der hørte under den
kejserlige pfalzgreve ved Rhinen; 1214
under Wittelsbacherne i Bayern. Skilt fra
Bayern ved arvedeling i 14. årh.,
omfattede dels Nedrepfalz ei. Rheinpfalz
(s. d.) S f. Mainz, dels Øvrepfalz N f.
Bayern. De reformerte fyrster af P var
førende bl. ty. protestanter ca. 1600, men
led nederlag ved at modtage den
bøhmiske krone 1619, afstod Øvrepfalz til
Bayern 1648. 1685 gik P over til en
sidelinie af Wittelsbach,
Zweibrücken-Neu-burg, der fastholdt landet trods fr. angreb
og besættelse under den pfalziske
arvefølgekrig 1688-97. 1742 arvedes P af
linien P-Sulzbach, der 1777 også fik
Bayern. Efter Napoleonskrigene bevarede
Bayern det meste af P. 1945 blev
Rhein-Pfalz del af fr. besættelseszone, 1946 del af
Rheinland-Pfalz.
Pfalzer-vin [’pfaltssr], vinene fra
Rheinpfalz, Tyskl.s største vindistrikt.
’Pfalzgreve (da. [’fal’s-p, opr. bestyrer af
en Pfalz, senere betegnelse for hertugen
(kurfyrsten) af Pfalz (Kurpfalz).
pfalziske arvefølgekrig [’fal’si-]
(1688-97), krig ml. Ludvig 14. af Frankrig og
Østr., Engl., Holl. L. 14. ville afrunde sine
Rhinbesiddelser under påskud af
arvekrav på Pfalz, men måtte opgive en del
af sine erobringer (Luxembourg, en del
reunioner) i Rijswijk-freden 1697.
pfalziske hus, sv. kongeslægt, reg. fra
1654 (Karl 10. Gustav) til 1720 (Ulrika
Eleonora). Nedstammende fra fyrstehuset
Pfalz-Zweibrücken.
’Pfeffer, Ifilhelm (1845-1920), ty.
plantefysiolog, genial eksperimentator. Hans
Handbuch der Pftanzenphysiologie (2. udg.
1904) har haft stor betydning,
’pfennig, ældre ty. sølv- og kobbermønter;

3526

fra 1871 mindste ty. skillemønt = 1/,00
(Reichs)mark.

’Pfitzner, Hans (1869-1949), ty.
komponist. Skrev operaerne Die Rose vom
Liebes-garten (1900), Palestrina (1915), som er
hans hovedværk, Das Christelfiein (1917),
Das Herz (1931), kantaten Von deutscher
Seele (1921), korværker, sange,
kammermusik, koncerter, en symfoni i cis m. v.

Pforzheim [’pfortshaim], ty. by i
Wiirt-temberg-Baden; 79 000 indb. (1939).
Fabrikation af guld- og sølvsmedevarer.

ph-, se også under/-.

pH, kem. tegn for brintioneksponenten.

Phacelia [fa’se-] (gr.fakelos bundt), d. s. s.
honningurt.

phalanx [’fa:la?)ks] (gr: slagorden; stykke
af træstamme), i anat. finger- ei. tåled
(stykket mellem to ledbøjninger). Jfr.
falanks.

Phalén [fa’le:n], Adolf Krister
(1884-1931), sv. filosof. En af »Uppsalaskolens«
grundlæggere. Antimetafys. og
forkæmper for den begrebsanalytiske metode.
Skr. bl. a. Zur Bestimmung des Begriffs des
Psychischen (1914).

Phano’dor’m [f-], hurtigt virkende
sovemiddel.

Phan’tasterne [fan-], skelsættende
psykologisk roman (1857) af H. E. Schack.

’pharao ei. farao, ældgl. hasardkortspil;
stammer muligvis fra Italien.

Phello’dendron [f-] (gr. fellös kork +
dendron træ), slægt af træer fra N-Kina,
beslægtet med orangefam. Prydtræer i
haver og parker.

Phenosafra’ni’n [fe-], anilinfarvestof.
Fot. desensibilisator.

Philadelphia [fils’dælfja], største by i
Pennsylvania, USA, ved den sejlbare
Delaware River. 1 931 000 indb. (1940),
deraf 250 000 negre; med forstæder ca.
3 mill. indb. P erUSAs vigtigste
Atlanter-havshavn efter New York: 1944 blev der
udskibet 7,2 mill. t, og indskibet 10,8
mill. t. Industrien er alsidig: vigtigst er
tekstil-, dernæst jern- og stålindustri, der
især leverer skibe. Store bogtrykkerier,
stor fødevareindustri. - Mange kulturelle
institutioner, bl. a. University of
Pennsylvania (grl. 1740), kunstakademi (grl.
1805), musikkonservatorium. - P grl. af
William Penn 1682. I Independence Hall
blev uafhængighedserklæringen
underskrevet 4. 7. 1776 og USAs forfatning
underskrevet 1787.

Philadelphia-systemet [fila’dæl’fia],
form for cellesystemet, hvor fangerne har
adgang til arbejde i cellerne.

Phila’delphus [-fus] (efter den ægypt.
konge Ptolemaios Filadelfos), falsk jasmin,

slægt af Hydrange’aceæ (nær ribsfam.).
Buske med hvide, stærkt duftende
blomster, 4-tallige og med mange støvblade.
50 arter, fl. er havebuske.

Philby [’filbi], Harry St. John Bridger (f.
1885), brit. opdagelsesrejsende. 1908-15
i Indien, nov. 1917 polit, agent i Iraq,
1917-18 i Central-Arabien. Udforskede
som første europæer dettes sydl. del
(T. E. Lawrences hjælper). 1930-40 igen
rejser. 1941 atter polit, agent i Arab.
Udg. bl. a.: The Heart of Arabia (1922),
Arabiaofthe Wahhabis (1928), A Pilgrim
in Arabia (1943).

Phileas Fogg [’filjas ’fåg], hovedpersonen
i Jules Vernes roman »Jorden Rundt i
80 Dage«.

Philibert [fili’bæ:r], Claude (1709-84),
fr.-da. bogtrykker og boghandler.
Medvirkende til indførelsen af antikvaskriften i
da. bogtryk.

Philidor [fili’dD:r], François André
(Dani-can) (1726-95), fr. komponist. Fremra-

3527

Theodor Philipsen: Høhøst, Saltholm.

gende skakspiller. Skrev korværker i
Handels stil og melodiøse syngespil.

Philip, se også Filip.

Philip [’fil’-], Kjeld (f. 1912), da.
nationaløkonom; 1943-49 prof. v. Århus Univ.,
derefter prof. i nat.økon. ved Sthlm.s
högskola.

Philippe [fi’lip], Charles-Louis
(1874-1909), fr. forfatter; sjælden ægte skildrer
af fattigdommen og folket i romaner som
Bubu de Montparnasse (1901, da. 1944) og
Charles Blanchard (ufuldendt, 1913).

Philippe Égalité [fi’lip egali’te] (fr.
égalité lighed) kaldte hertug Filip af
Orléans sig fra 1792.

Philippeville [filip’vil], havneby i
NØ-Algier; 48 000 indb. (1946).

Philippine Deep [’filapiin ’di:p], d. s. s.
Filipinergraven.

Philip’pi’nerne [fi-], anden stavemåde
for Filipinerne.

Philip’popel [fi-], ty. navn på Plovdiv.

Philips [’fil-], holl. industriforetagende,
grl. 1891 i Eindhoven af den holl. bankier
Fr. P (d. 1899) og hans søn ingeniør G. L.
F. P. (1858-1942). I beg. omfattede fabr.
udelukkende elektr. glødelamper, men
udvidedes senere til radio- (fra 1927) og
røntgenapparater, kviksølvlamper,
tonefilmanlæg og elektroovne. I Eindhoven
beskæftigedes 1948 23 000 arb. P har
talrige filialer i mere end 25 lande, således at
koncernen ialt beskæftiger ca. 80 000
pers. Til den holl. fabrik er knyttet et
forskningslaboratorium med 150
akademikere og ca. 650 assistenter og hjælpere.
Aktiekapitalen var 1948 103 000 000
gylden stamaktier og 38 000 000 gylden
præferenceaktier. Under 2. Verdenskrig
ødelagdes ca. 25% af fabriksarealet.

Philipsen [’fil’-], Gustav (1853-1925), da.
forlægger, politiker. Fra 1877 s. m.
broderen Ludvig P leder af P. G. Philipsens
Forlag, fra 1896 bestyrelsesmedl. i
Nordisk Forlag, senere, ved
sammenslutningen, i Gyldendal. Radikalt orienteret
folketingsm. 1898-1903, borgerrepræs. i
Kbh. 1893-1904, 1904-25 rådmand (4.
afd.). Knyttet til »Det Ny Århundrede«,
»Tilskueren«, »Politiken« som
artikel-skribent. Udg. erindringer.

Philipsen[ ’fi’-], P.G., da.forlag, grl. 1834 af
Philip Gerson P (1812-77), som gjorde en
stor indsats for den populærvidensk. litt.,
især for oversættelser af standardværker.
Overgik 1895 til Det nordiske Forlag.

Philipsen [’fil’-], Sally (1879-1936), da.
maler; motiver bl. a. fra Kbh. og omegn;
påvirket af A. Gottschalk og fr. kunst.

Philipsen [’fil’-], Theodor (1840-1920), da.
maler; foretog fra ungdommen lange
rejser til udlandet, Fr’., Sp., Tunis og
Ital., hvor han malede landskaber,
folkelivs- og dyrebill.; var opr. påvirket af
ældre da. kunst (Lundbye), senere af fr.
kunst (impressionisterne), og fik stor
betydn. for udviklingen ved sit arb. med
farven; er især fremragende som
dyre-og landskabsmaler med motiver bl. a. fra
Kastrup og Saltholm; har desuden
udført dyreskulpturer og arb. med keramik.
(111. Se endv. tavlen Dansk Kunst II).

Phillips [’fifaps], David Graham
(1867-1911), amer. romanforfatter. Hovedværk:
Susan Lenox (1917, da. 1921), om
slumtilværelser i storbyen, polit, korruption
og en prostitueret kvindes skæbne.

Philo’dendron [fi-] (filo- + gr. déndron
træ), slægt af Arum-fam. 220 arter, trop.
Amer. Nogle arter er lianer, andre låve
buske. Fl. arter er prydplanter i
væksthuse, f. eks. P scandens med tynde stæng-

3528

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free