- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3529,3530,3531

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peterhead ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Phister

Picard

ler og hjerteformede, helrandede blade.
Monstera kaldes populært også P.

Phister [’fi-], Joachim Ludvig (1807-96),
da. skuespiller. Udd. på Den Kgl.
Balletskole. Deb. 1825 i skuespillet, hvor han
til 1873 virkede som en af ensemblets
ypperste kræfter; spillede ialt 52 af
Holbergs figurer, desuden elskerroller,
syngespilfigurer, komiske gammelherrer m. m.
Senere viste P sig som gæst, sidst 1885.
(Portræt sp. 3532).

Phister [’fi-], Louise (1816-1914), f.
Petersen, da. skuespillerinde. 1846 g. m. J. L.
P. Deb. 1835, 1835-95 knyttet til Det
Kgl. Teater, hvor hendes vigtigste fag
blev den klass. komedies lystige piger,
især Holbergs Perniller, som hun spillede
med slagfærdig replik. 1901 gæstespil på
Casino.

Phiz [fiz], pseud. for Hablot Knight Browne
(1815-82), eng. illustrator. ///. til Dickens
(bl. a. Pickwick Klubben) og i »Punch«.

PH-lampe, et af arkitekt Poul
Henningsen konstrueret lampearmatur.

Phlox, bot. d. s. s. floks.

Phormium [’f-] (gr. formos fletværk),
slægt af liljefam. New Zealand. Af P
tenax (new zealandsk hør) anv.
basttaverne.

Phosphoros [’fåsf-] (gr: morgenstjerne),
sv. litt.tidsskrift (1810-13) for
nyrornan-tisk poesi; udg. af P. D. A. Atterbom og
V. F. Palmblad.

phycomyceter [fy–’se’-], bot., d. s. s.
algesvampe.

Phyllo’cactus [iy-],bot., d.s.s. bladkaktus.

Phyllb’graptus [fy-] (gr. fyllon blad
4-graptös beskrevet), palæont., slægt
affire-radede graptolitter.

physo’sto’me [fy-] (gr.fysa blæsebælg
4-stöma mund) benævnes en stor gruppe af
benfisk, hvis svømmeblære ved en
luftgang står i forb. med fordøjelseskanalen.
Eks: sild.

Phyto’lacca [fy-], bot., d. s. s. kermesbær.

Phy’tomonas [fy-] (fyto- 4- gr. monas
enhed), slægt af bakterier, hvis arter er
plantesnyltere. P campestris er årsag
til brunfarvning af karstrenge hos kål,
kålrabi og turnips. P tumefaciens
fremkalder rødhalsgalle hos mange
kulturplanter.

Phytophtora [fy’toftora] (st. fy ton vækst,
plante 4- fthora ødelæggelse), slægt af
phycomyceter. Hertil bl. a.
kartoffelskimmel, der er en farlig snylter på
kartoffelblade.

Phoebe [’fø:ba] (lat., af gr. Foibé mytol.
kvindeskikkelse), astron., en af Saturns
måner.

Phoenix [’fø:niks] (gr. foiniks
daddelpalme), slægt af palmer med fjerdelte blade.
Frugten er et eenfrøet bær. Hertil
daddelpalmen. (P dacty’lifera).

Phønix [’fø:-], tidl. hotel i Kbh. Gr.1846.
P ejedes 1892-1918 af hofhotelejer Carl
Neiiendam (1858-1930), under hvem det
havde en blomstringstid. Ejendommen
(Bredgade 37 og Dronningens Tværgade
1-3) solgtes 1945 til et A/S, tilhørende
Danm.s Kommunistiske Parti.

Phønix, ældre skrivemåde for Føniks.

Phoenix [’fi:niks], hovedstad i Arizona,
USA; 65 000 indb. (1940). Omegnen
kunstvandes fra Roosevelt Dam over
Salt River. 6000 ha bypark. Største
indianerskole i USA.

Phønixber’g [’fø:-], Povel Johannes
(1679-1729), da. bogtrykker. Eftertrykte
Holbergs komedier og udgav det første da.
vittighedsblad: Den Forkerte Mercurius.

Phoenix Øerne (eng. [’fi:niksj), eng.
(delvis USA-) øgruppe i Stillehavet, 3-5" s.
br. Ca. 6 m høje koraløer, der stiger
lodret op fra mere end 3000 m havdybde.
Rige på guano. 42 km2; ca. 850 indb.

PI, fork. f. Politiets Idrætsforening,
pi, n, (gr. bogstav), i mat. det irrationale
tal, der angiver forholdet ml. en cirkels
omkreds og dens diameter. Det er med
tilnærmelse 3,1416.
Piacenza [pja’tjæntsa], (lat. Pla’centia)
ital. by i landsdelen Emilia, ved Po, 60
km SØ f. Milano; 54 000 indb. (1936).
Mange hist. bygninger.
Automobilindustri. Olieboringer,
piacevole [pja’tlevole] (ital.), mus.,
yndefuldt, indsmigrende.
’Pia desi’de’ria (lat: fromme ønsker), titel
på et skrift af Spener (1675), som blev
pietismens kirk. program, deraf i alm.:
ønsker, der rimeligvis ikke går i
opfyldelse.

pi’af (fr. piaffe), i ridesport stærkt samlet

trav på stedet,
’pia ’fraus (lat.), fromt bedrag (citat fra

Ovid Metamorfoser).
Piaget [pja’sæ], Jean (f. 1896), schw.
psykolog og pædagog. Især kendt for sine
børnepsyk. undersøgelser,
’pia ’mater (lat: mild moder; p ansås for
alle legemsdeles ophav), bløde
hjernehinde, som ligger tæt op af hjernen,
pia’nino (ei. pia’nette, af piano), lille

opretstående klaver, opfundet 1857.
pia’nissimo (fork. pp) (ital.), meget svagt,
pi’ano (ital.), mus., 1) svagt, sagte; 2) fork.

f. pianoforte,
piano’forte, opr. benævnelse på
hammer-klaveret (se klaver), fordi dette i mods.
til tidl. instrumenttyper kunne spille
både piano (svagt) og forte (stærkt),
pia’nola (uf piano), mekanisk, pneumatisk
virkende klaver, opfundet 1897.
Mekanikken virker ved hjælp af en papirrulle,
i hvilken forsk, huller udløser forsk, toner,
pia’rister, kat. orden, stiftet 1597, med

undervisning som opgave,
pias’savabast (tupi-sprog piaçäba), fibre
fra bladskederne af flere tropiske
palmearter. Anv. som børstenbindermateriale,
til gadekoste, tove, måtter, m. m.
pi’aster (ital: metalplade), mønt i
Saudi-Arabien, Ægypten, Syrien, Tyrkiet (sept.
1948:0,0174 kr.)og Indokina (sept. 1948
= 0,39 kr.); tidl. også i Mellemamerika.
Piasterne [’pjast-] (efter sagnkongen

Piast), polsk dynasti 962-1370.
PI AT (fork. f. Projector /nfantery
/Inti-7ank), eng. 90 mm gevær til udskydning

af granater med hulladning, bruges i
nærkamp mod stærkt pansrede
kampvogne.

pi’atti (ital.), mus., bækken.

Piauf [piau’wi], ståt i NØ-Brasilien;
301 500 km2; 918 000 indb. (1946).
Hovedstad: Terezina.

Piave [’pjave], 220 km 1. nordital. flod fra
De Carniske Alper til Adriaterhavet NØ
f. Venezias lagune. Efter
Caporettone-derlaget 1917 standsedes
Centralmagternes offensiv nov. 1917 og juni 1918 ved
P, smst. opreves d. østr. front okt. 1918.

piazza [’pjat:sa] (ital.), plads, torv;
piazzetta [pja’t:set:a], lille plads.

Piazzetta [-’t:set:a], Giovanni Battista
(1682-1754), ital. maler; virksom i
Venezia. Bibelske motiver m. m. Hovedværk:
En Sovende Hyrdinde, Washington,
pibe, 1) mus., den opr. benævnelse på alle
fløjtelign. instrumenter med høj tone.
Nu betegn, for orgelp; 2) mil., den del
af et håndskydevåben, der indeholder
løbet og patronlejet. Da det kun er p,
der slides under skydning, gøres den ofte
udskiftelig; 3) zool., mellemfoden hos et
hovdyr; 4) d. s. s. tobakspibe;
medbragtes af spanierne fra Nordamer. De ældste
eur. p var kridtp. Senere benyttedes
merskum, ofte rigt udskåret, og malede
porcelænsp. I Orienten bruges vandp af
metal. Mod. shagp er af bruyére, spidsen
af forsk, materiale; 5) fustage til
forsendelse af vin; 6) tekn., a) glasblæserp,
langt jernrør med mundstykke til
blæs-ning af hulglas; b) ved højovne de
forneden i rundkreds anbragte rør til indførelse
af »blæsten«,
pibeand (’Anas pe’nelope), kortnæbbet
svømmeand. Hannen m. grønligt spejl,
hvid forvinge, brunt hovede, kan
frembringe en høj piben. Fåtallig ynglefugl i
Danm. (bl. a. på Saltholm). Overvejende
nordl. Alm. i Danm. på træk.
pibeblomst (Aristo’lochia ’sipho), art af
slangerodfam., N-Amer. Slyngende
prydplante med uanselige, brune blomster,
der ligner et pibehoved,
pibefisk (af snudens form) (Fistula’riidae),
indtil 2 m lange, slanke fisk m. rørformet
snude. Trop. kystfisk,
pibeharer (Ocho’tonidae), kortørede,
ha-leløse gnavere, beslægtede m. harer.
Asiens og N-Amer.s bjergegne og stepper.
En art har rimeligvis levet i Danm. kort
efter istiden,
pibekrave ei. fræse, fremstående, rund,
hvid krave lagt i tætte folder. Anv. fra
slutn. af 16. årh. til ca. 1635. Bevaret i
præstedragten,
pibeler, hvid, hvidbrændende lerart, der
anv. til kridtpiber, farve, polermiddel og
rensemiddel for lædergenstande m. m.
Forekommer ved Köln, Liége, Namur og
i England.

pibeløg (’Allium fistu’losum), løgart med
hule, overvintrende blade, der bruges som
krydderi i lighed med purløg, p formeres
ved deling,
piber, melding i 66, hvorved spilleren, evt.
s. m. sin makker, lover at tage alle
stikkene.

pibere (’Anthus), lærkelign. spurvefugle
beslægtede m. vipstjerter. Tyhdt næb,
lang bagklo; reden på jorden. Hertil
engpiber, skovpiber, skærpiber,
pibesvane (’Cygnus ’bewicki), vild svane,
lidt mindre end sangsvanen. N-Rusl.s og
N-Asiens tundraer. Ret alm. vintergæst
i Danm.
pibeved, d. s. s. Philadelphus.
pica’do’r (sp. [-’3or]) (sp. picar stikke),
tyrefægter, lansebevæbnet og til hest, skal
såre, men ikke dræbe tyren. Hesten, der i
nogle tilf. er ubeskyttet, bliver hyppigt
dræbt.

Picard [-’ka:r], Jean (1620-82), fr.
astronom, indførte kikkerten som
sigteinstrument ved vinkelmålinger, gennemførte
1669-70 ved en gradmåling i Frankr. den
første nøjagtigere bestemmelse af
Jordens diameter. Besøgte Danm. og Ven
og foranledigede, at Ole Rømer i 1672
rejste til Paris.

Pablo Picasso: Guernica (1937).

3529

3530

3531

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free