- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3532,3533,3534

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Picardie ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Picardie

pietra dura

J. L. Phister. Auguste Piccard.

Picardie [pikar’di], gl. fr. prov., omtrent
svarende til nuv. dept. Somme.
Hovedstad: Amiens.

pica’resk roman (af sp. picaro gavtyv),
gavtyveroman; jfr. skælmeroman.

Pi’casso (fr. [pika’so]), Pablo (f. 1881), sp.
maler af jød. slægt. Fra 1900 i Paris. Hans
kunstsyn har stadig skiftet. Begyndte
som naturalist (den blå og rosa periode),
blev kubist (ill. se tavle Kubisme), malede
svulmende kvindetyper, blev
ekspressionist og er endt med et geometrisk,
surrealistisk maleri. Motiver fra den sp.
borgerkrig. (111. sp. 3530-31).

Piccadilly [pika’dili], klub- og
forretningsgade i West End, London.

Piccard [pi’ka:r], Auguste (f. 1884)
schweizisk fysiker, tvillingbroder til Jean
P, 1922 prof. i fysik i Bruxelles. P har
til sine undersøgelser af den kosmiske
stråling foretaget opstigning med
stratosfæreballon. I aug. 1932 nåede P 16 940
m op. P forbereder en nedstigning i havet
til 4000 m dybde til
dybhavsundersøgel-ser. (Portræt).

Piccard [pi’ka:r], Jean (f. 1884),
schweizisk fysiker; tvillingbroder til Auguste P.
Prof. i Minnesota, USA. Har ligesom
broderen, foretaget ballonopstigninger til
stratosfæren (nåede 1934 17 512 m).

Piccini [pi’ttfini], Nicolaj1728-1800), ital.
operakomponist. 1776 til Paris. Strid
med Gluck om den gamle ital. operaskole,
som P repræsenterede, og den nyklassiske
retning (Gluck).

piccolo [’pik-] (ital: lille), 1) forkortet
benævnelse for piccolofløjte; (står en
oktav over den alm. fløjte); en p-kornet
er en lille kornet i es. 2) halvvoksen dreng
der bruges til forefaldende arbejde i
hoteller, restauranter, forretninger o. a.

Picco’lomini, Enea Silvio, Pius 2.s navn,
før han blev pave.

Picco’lomini, Ottavio (1599-1656),
kejserlig general i 30-årskrigen, af ital.
højadel. Udmærkede sig under Wallenstein,
bidrog til W-s mord 1634, slået af
Tor-stensson i 2. slag v. Breitenfeld 1642.

Pie d’Anetou [pik dan’tu], fr. navn på
bjerget Pico de Aneto.

Pie du Midi [pik dy mi’di] (fr: Sydens
bjergtop), fr. bjergtop i Pyrenæerne
(2877 m).

pice [pais], ind. kobbermønt = 1/i anna.

’Picea (lat. pix beg), bot., gran.

pi’ce’n [-s-] (lat. pix beg), C22W14, cyklisk
kulbrinte. Findes bl. a. i brunkulstjæren.

Pi’cenum, nu Marche, oldtidsnavn på ital.
landskab.

Pichegru [pij’gry], Charles (1761-1804),
fr. general. Sejrede på nordfronten
1794-95; blev som monarkist deporteret 1797,
undslap fra Guayana; ville 1804 styrte
Bonaparte ved kup, støttet af Cadoudal,
men grebet; død i fængslet.

Pichon [pi’Jä], Stephen (1857-1933), fr.
politiker og diplomat; udenrigsminister
1906-11, 1913 og 1917-20.

’Pickelhering (ty: nedsaltet sild),
betegn. for den komiske figur i barokkens
folkelige ty. drama. P kom til Tyskl. med
de eng. komedianter. Navnet hentyder
som Hanswurst, Jean Potage o. a. til
personens interesse for det materielle.

Pickering [’piksrii)], Edward Charles
(1846-1919), amer. astronom; har
udført omfattende og betydningsfulde
arbejder på stellarastronomiens område,
særlig vedr. spektralklassifikation og
foranderlige stjerner.

Pie kford [’pikfard], Mary (f. 1893), amer.
filmsskuespillerinde. Filmdebut 1908,
siden en verdensomspændende popularitet

3532

i stumfilmens bårne- og ungpigeroller.
Medstifter af United Artists. G. m.
Douglas Fairbanks 1923-35. Forlod
endeligt filmen 1933.
pickles (eng. [’piklz]), (eng.), små agurker,
løg o. a. evt. ituskårne grønsager nedlagt
i en stærkt krydret eddike ei. lign.
pick-up [pik’äp] (eng., egl: opsamler),
elektr. lyddåse, anv. ved elektr.
afspilning af grammofonplader. Omdanner ved
induktion nålens mek. svingninger til
elektromagn. svingn., der føres til en
forstærker. I en krystal-p omdannes de
mek. svingn. ved en piezoelektr. krystal.
Pickwick [’pikwik], hovedpersonen i

Dickens’ roman »P Papers« (1837).
picnic, eng. stavemåde f. piknik.
’pico-, forstavelse ved fys. måleenheder;

pico = 10"12.
Pico [’piku], ø bl. Azorerne, opkaldt efter
sin 2320 m h. vulkankegle (øgruppens
højeste punkt); 453 km2, ca. 25 000 indb.
’Pico de A’neto, (de spanske) Pyrenæers

højeste punkt; 3404 m.
’Pico della Mi’randola (1463-94), ital.
filosof og humanist. Udformede på
grundlag af Platon, Aristoteles og Kabbala m.
m. en mystisk-fantastisk
verdensanskuelse.

’Pico de Teide (Teyde) [’tæiöæ], vulkan
og højeste punkt på Tenerife bl. De
Canariske Øer; 3709 m.
picot [pi’ko] (fr.), trådløkke anbragt langs
kanter, buer o. 1. i knipling, orkis, broderi
og hækling.
Picquart [pi’ka:r], Georges (1854-1914),
fr. officer. Opdagede 1896 det falskneri,
hvorved Dreyfus var blevet dømt. Fik
trods trusler, afskedigelse og fængsel
sagen genoptaget og fuldt opklaret.
Genindsat i hæren 1906 som general;
krigs-min. 1906-09.
’picul (malajisk: så meget som en mand
kan bære), østasiat. handelsvægt = 100
catty; kin. og jap. p = 60,5 kg; holl.-ind.
p (Java-p) = 61,8 kg.
Pidgeon [’pidsan], Walter (f. 1898), amer.
filmskuespiller. Teateroptræden i USA
og Engl., 1925 til Universal. Brød først
for alvor ignm. under 2. Verdenskrig.
Grøn var min Barndoms Dal (1941) og
Greer Garson-filmene Mrs. Miniver (1941)
og Madame Curie (1942).
Pidgin-English [’pidsin ’irçgHJ],
eng.-kin. blandingssprog med væsentlig eng.
ordforråd og delvis kin. syntaks, der anv.
i dagligt samkvem og forretningsliv i
Østen. Pidgin er kin. forvanskning af eng.
„business",
pie [pai] (eng.), ret af mørdejg med
indlæg af kød, fisk, grønsager ei. frugt, bagt
i ildfast fad i ovn.
pie [pai], ind. mønt = J/u anna.
piece [pjæs] (fr.), stykke, skuespil,
piece de résistance [pjæs da rezi’stä:s]
(fr. modstandsstykke), hovedret.
Hovednummer ved teaterforestilling, fest ei. lign.
Pieck [pi:k], Wilhelm (f. 1876), ty.
kommunist. Agiterede mod 1. Verdenskrig
(deserterede til Holl.), spartakist i 1918;
fra 1919 ledende i organisationsarbejdet
i ty. kommunistiske parti. Fra 1933
illegal virksomhed i Tyskl., derpå tilMoskva,
i ledelsen f. 3. Internationale til 1943.
Deltog i ledelsen af »Freies
Deutschland«-komiteen 1943^‡5, til Tyskl. 1945, s. m.
Grotewohl leder for Det Socialistiske
Enhedsparti,
pied [pje] (fr: fod), ældre fr. længdemål =
ca. V. m.

piedestal [pjeda’sta’l, pida-] (fr. af ital.
piedistallo), fodstykke for en statue, vase
ei. 1. - Også betegn, for et skab til
sølvtøj, glas m. m.
Piedmont plateauet [’pidmant],
frugtbart landskab i den østl. del af USA,
strækkende sig fra De Appalachiske
Bjerge østpå mod havet, afgrænset fra
den atlantiske kystslette af Fall Line.
Pielisjärvi [’piælisjärvi], sø i Ø-Finl.;

246 km2. Afløb: Pielisjoki til Saimaa.
Piemonte [pje’monte], nordital. landsdel
omfattende den vestl. Poslette, de
tilgrænsende Alper indtil Schweiz og
Frankrig, samt De Liguriske Alpers og
Apenniners N-skråning, 29 359 km2,
3 580 000 indb. (1947). - Fra 15. årh.
under det savoyiske fyrstehus.

3533

pieno [’pjæ-] (ital.), mus., fuld; organo
p med fuldt orgel; a voce p, med fuld
stemme.

pier [pi’r] (eng.), en fra land ud i et
havnebassin ei. en flod bygget udstikker, som
i reglen har anlægsplads på begge sider.
Pierlot [pjær’lo], Hubert (f. 1883), belg.
politiker (katolske parti). Førstemin.
1939, misbilligede maj 1940 Leopold 3.s
kapitulation, fastholdt i London
kampens videreførelse. Tilbage sept. 1944,
afgik febr. 1945 efter konflikt m.
modstandsbevægelsen. Modstander af
Leopold 3.s tilbagevenden.
Piero di Cosimo [’pjæro di ’kozimo], egl.
Piero di Lorenzo (1462-1521), ital. maler.
Elev og medhjælper hos Cosimo Rosselli.
Virksom i Firenze og Rom; bistod sin
lærer i Det Sixtinske kapel. Bizarre
kompositioner med mytol. motiver.
Piéron [pje’rä], Henri (f. 1881), fr.
eksperimentalpsykolog. Mange bøger og afh.
fra psykologiens forsk, områder.
Pierre [pir], hovedstad i South Dakota,

USA; 4322 indb. (1940).
Pierrot [’pjärat] (fr: lille Peter), opr.
maskefigur i den
italienske
commedia dell’arte. Den
hvidpudrede og
hvidklædte P er
bibeholdt i
Tivolipantomimen.
Den tilsv.
kvindelige figur hedder
Pier’rette.
Piest’any [-[’pjæj-tjanl],-] {+[’pjæj-
tjanl],+} ty.Pistyan,
slovak, badested
ved foden af
Karpaterne; 14 000
indb. (1930).
Talrige varme
svovlkilder (57-63° C),
pietå [pje’ta] (ital:
fromhed), i
kunsten fremstilling af Jomfru Maria med
den døde Kristus. Alm. i den senere
middelalder og i Renæssancen.
Pietarsaari [’piætarsa:ri], fi. navn på
Jakobstad.

Pietas [’pi-e-] (lat.), i rom. rel. gudinde
for den naturlige kærlighed, især ml.
børn og forældre.
Pietermaritzburg [pi:t3’märitsb3:g],
hovedstad i Natal, Sydafr. Union; 63 000
indb. (1946), deraf 28 000 hvide. Grl. af
boere 1839.
pie’te’t (lat. pietas fromhed), hensynsfuld
ærbødighed (f. eks. over for afdøde ei.
det overleverede),
pie’tisme (lat. pietas fromhed), en rel.
vækkelsesbevægelse ca. 1670-1750; dens
rødder er at søge i den luth.
opbyggelses-litt., som lagde mere vægt på liv end
lære, i eng.-nederl. vækkelsesreligiøsitet
og i kat.-mystiske impulser. Betegn,
pietister brugtes først om Speners
tilhængere omkr. 1670. Spener tænkte sig
kirken reformeret gnm. bedre præster,
skoler og univ. med private
opbyggelses-møder som supplement til gudstj. - Med
Francke, som lagde vægt på en stærk
bodsforkyndelse, med syndserkendelse
og rel. nådegennembrud, blev Halle p-s
centrum. En tredje type repræsenteredes
af Zinzendorf, der satte Ev. før Loven
og hævdede, at syndserkendelse
forudsætter nåden. Gl. opposition mod den
off. kirke gav sig udslag i mange slags
radikal p og separatisme. - p mærkes
i alle protestant, lande, i Danm.-No. i
Fred. 4.s tid som en vækkelse og i Chr.
6.s som en statsrel., der bragte vigtige
reformer på præsteuddannelsens og
skolens område (Vajsenhuset 1729,
skoleloven af 1739). Vigtig blev også
konfir-mationsloven (1736) og
konventikelpla-katen (1741). Kirkepolitisk sejrede
Speners form, i forkyndelsen mest
Fran-ckes. Afgørende blev Pontoppidans
katekismus (1737) og Brorsons salmer. Ved
midten af 18. årh. forsvandt p for den
oplysning, den ved sin rel. subjektivisme
havde været med til at forberede,
pietra dura [’pjæ-] (ital: hård sten), ital.
mosaik af brogede flade sten, fremstillet
i Firenze i 17. årh.

3534

Pierrot. (1770).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free