Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Picardie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
piezo-
Pilatus
piezo- [’pjætso-] (gr.piezein trykke), tryk-,
piezoelektricitet [’pjætso-] (piezo- +
elektricitet), opdaget 1880 af P. Curie,
består i at visse krystaller, især kvarts,
ved sammenpresning får modsatte elektr.
ladninger på overfladerne. Denne effekt
og den omv. (elektrostriktion) finder
anv. i mikrofoner, styring af radiosendere,
grammofon-pick-ups, kvartsure samt
ultralydgeneratoren,
piezometer [’pjætso-] (piezo- + meter),
apparat til måling af vædskers
sammentrykkelighed, opfundet af H. C. Ørsted.
Pigalle [pi’gal], Jean Baptiste (1714-85),
fr. billedhugger. Elev af Lemoyne. Hans
hovedværk er Merkur (1748), s. m. Venus
Jean Baptiste Pigalle: Buste af
Denis Diderot. (Louvre).
udført til haveanlægget foran Sanssouci
(nu i Berlin). P udførte desuden gravmælet
over marskal Moritz af Sachsen (1753-76)
1 Thomas-kirken i Strasbourg og
gravmælet over grev Harcourt (1769-76) i
Notre Dame i Paris. Yndefuld er hans
gruppe Dreng med et Fuglebur (1749,
Louvre).
pigeon [pi’ior;] (fr: dueæble), lille,
aflangt-rundagtigt æble med fast, hvidt kød af
en ejendommelig frisk, syrlig smag.
Almindeligst dyrket er ildrød p, et yndet
juleæble.
Pigespejderkorps, Det Danske (de blå
pigespejdere), stiftet 1910. Organiseret i
blåmejser (8-11 år), store spejdere (11-16
år) og seniorspejdere (over 16 år).
Medlemstal 1949: 10 922.
pigfinnefisk (Acanthopte’rygii),
fælles-betegn. for fisk m. uleddede, spidse
stråler foran i ryg- og gatfinner,
pighajer, 1) fam. CSqualidae) af hajer m.
2 rygfinner, foran hvilke en kraftig pig.
Hertil bl. a. sorthaj og 2) p (’Squalus
a’canthias), ca. 1 m lang, grålig haj,
optræder stimevis, alm. i vore farvande.
Kødet sælges som »kongeål«.
pighude (Echino’dermata), række af
hvirvelløse dyr, radiært bygget, munden
oftest v. den ene, gattet v. den anden
pol. 1 kropvæggen kalklegemer, der ofte
danner et fast skelet, beklædt m. pigge,
p er ejendommelige ved det såkaldte
vandkanalsystem, et radiært opbygget
kanalsystem, der forgrener sig ud i
sugefødderne, og som står i forb. m. det
omgivende vand. Alle p lever i havet.
Hertil søliljer, søstjerner, slangestjerner,
søpindsvin og søpølser,
pighvarre (Schoph’ thaimus ’maximus),
flynderfisk, ca. 3/4 m, øjensiden beklædt
m. benknuder. Alm. i da. farvande.
Anset spisefisk.
pigjern (eng. pig iron), råjern udstøbt i
barrer.
pigmakreller (Ca’rangidae), fam. af
benfisk af aborrefiskenes orden. Stærkt delt
halefinne, ryg- og gatfinnens forreste
del ofte forlænget. Mest trop. havfisk.
Hertil hestemakrel og lodsfisk.
pig’men’t (lat: farvestof), 1) i videste
forstand en række farvede stoffer af
højst forsk, sammensætning og bet. for
organismen, omfattende f. eks.
hæmoglobin, synspurpur, karotin o. a. 2) i
snævrere forstand bruges p som betegn,
for melaninerne. 3) I den kem. teknol.
betegner p farvekorn, der er uopløselig
i substratet, f. eks. malerfarver =
p-farver. Mange org. opløselige farvestoffer
kan gøres til p, f. eks. ved forlakning.
pigmentfotografi, d. s. s. kulfotografi,
pigmentsvulst, enhver svulst, hvori
farvestof, navnlig melanin, optræder,
pigmus (’Echimys), sydamer. muselign.
gnavere af pigrottegruppen. Pigge spredt
rundt i pelsen,
pigrokke, d. s. s. sømrokke,
pigrottegruppen (Hystrico’morpha), stor,
overvejende sydamer. gnavergruppe m.
særlig veludviklede tyggemuskler, 4
foldede kindtænder i hver kæbehalvdel.
Hertil f. eks. marsvin, bæverrotte,
haremus, pigmus, flodsvin, træpindsvin,
hulepindsvin,
pigsild, visse steder folkelig betegn, på
hundestejle ei. hestemakrel,
pigsko, atletiksko, som anv. af løbere og
springere på cindersbane. Løbesko har
pigge under forfoden, springsko har
desuden 2 under hælen og anv. også af
spydkastere og kuglestødere,
pigsmerling (Co’bitis ’taenia), lille, mørk-
marmoreret smerlingart. Under øjet en
bevægelig pig. Ferskvandsfisk, i Danm.
ret alm. på øerne,
pigsnegle (’Murex), forgællesnegle, hvis
munding er udtrukket i en m. pigge
besat tud. Rovdyr; i kappehulen en
kirtel, der udskiller en slim, som under
lysets indvirkning farves violet, og som
siden oldtiden har været anv. som pui
purfarve. Adsk. arter i Middelhavet og
trop. have.
pigsvamp (’Hydnum), slægt af
pigsvamp-fam., hvis underside bærer spidse pigge.
Frugtlegemer af forsk. form. Almindelig
p (H. repandum) har skærmformet hat,
vokser på skovbund, spiselig,
pigæble (Da’tura), slægt af
natskygge-fam. I Danm. giftig p
(D. stramonium) med
stor, tragtformet krone
og pigget kapsel, sjælden,
omkr. byer, giftig. Med.
anv.
Pi’hl, Frits (f. 1884), da.
jur. embedsmand,
landsdommer 1935, rigsadvokat
fra 1936.
pik (gr. pechys alen),
længdemål i Levanten, 60-70
cm.
pik (holl. piek spyd), søv., øverste ende af
gaffel, hejses med pikfald.
pi’kan’t (fr. piquant, egl: stikkende),
skarp, stærkt krydret; raffineret,
pike (fr. piquer stikke), stagevåben, p
førtes af pike’ne’rer og var fodfolkets
hovedvåben fra middelalderen til 17. årh.
pi’ke’re (fr. piquer stikke), stikke huller
i; støde, ærgre, irritere.
Pi’kérmi-fauna, en rig pliocæn
pattedyrfauna først fundet ved Pikérmi nær
Athen.
Pike’s Peak [’paiks ’pi:k], 4332 m høj
bjergtinde i Rocky Mountains, Colorado,
USA (ca. 125 km S f. Denver).
Tand-hjulsbane.
pi’ket (fr. piquet (tøjre)pæl), opr.
rytterstyrke (med heste bundne til pæle) rede
til opbrud; derefter kampberedte
fodfolk, senere da. navn på forpostkompagni,
pikhammer, spids hammer, især til
stenbearbejdning.
pikkelhue, læderhjelm med metalbeslag
og en pig foroven. Især brugt i den ty.
(preuss.) hær fra 1842 til 1. Verdenskrig,
pikkert, hammer til behugning af granit.
Giver en mere ru og derfor mere
slidstærk flade end en krushammer,
’piknik (ei. [-’nik]) (eng.), mindre
sammenkomst; sammenskudsgilde (ofte i
fri luft).
piko’li’ner (lat. pix beg), tre-isomere
metylpyridiner; findes bl. a. i
stenkulstjæren.
pi’kra’t, salt af pikrinsyre.
pi’kri’nsyre (gr. pikros bitter),
trinitro-fenol, smp. 122°. Gult, krystallinsk stof,
forpuffer ved opvarmning, men kan
bringes til voldsom eksplosion ved en
foreksplosion af f. eks. knaldkviksølv.
Er næsten helt fortrængt som
sprængstof af trinitrotoluol (trotyl),
pi’krit (gr. pikros bitter), en
magniumrig (bittersalt), ultrabasisk dagbjergart,
væsentlig bestående af augit og olivin.
pikro- (gr. pikros bitter), bitter-,
pikrokrocin [-’si’n], bittert smagende
glykosid, findes i safran,
pikrotok’si’n (pikro- + toksin),
krampe-fremkaldende gift med anv. i med.;
udvindes af frugten af en tropisk
slyngplante (Anamirta paniculata) fra
Ostindien.
’pikter, N-Skotlands opr. befolkning,
smeltede fra 9. årh. s. m. skotterne.
Piktervolden, kejser Hadrians
forsvars-vold fra Forth til Clyde mod pikterne,
piktogra’fi’ (lat. pictus malet + gr.
grdfein skrive), billedskrift.
pi’kø’r, rytter, der under parforcejagt
fører hundene,
pil (’Salix), slægt af p-fam., træer ei.
buske med i reglen smalle, kortstilkede
blade og med blomsterne i rakler, særbo.
Raklerne er før blomstringen grålige p.
gr. af tætte hår (gæslinger), senere vil
de gule støvknapper og støvfang præge
dem. Blomsterne har honningkirtler,
insektbestøvning. Kapsel, små frø med
T.v. hunrakle, t.h. hanrakle af pil.
frøuld. Ca. 175 arter, mange bastarder.
1 Danm. 17 arter og adskillige bastarder.
Nogle dyrkes; jorden skal være let,
passende fugtig og må holdes ren og i god
gødningskraft. Høstningen foregår om
vinteren ved afklipning af skuddene nær
. ved jorden, p leverer vidjer til kurve og
tøndebånd, p er desuden alm. anv. som
læplante. I haver og på kirkegårde
sørgep (S. babylonica) med hængende
grene; på klitter og i moser små krybende
arter. I tørvelag findes nogle nu her i
landet uddøde arktiske arter,
pil, redskab beregnet til udskydning med
bue, bestående af en lige træstang ei. et
lige rør med od i den ene ende, hak til
buestrengen og styreflige i den anden.
Pila [’pjila], ty. Schneidemühl, by i Polen,
ØSØ f. Szczecin (Stettin); ca. 40 000
indb. Banecentrum. Ty.
modstandscen-trum mod Sovj. fra jan. 1945, omringet,
faldt 14. 2.
pilaff, anden stavemåde for pilaw.
pi’la’rer, i ridesport, 2 ca. 2 m høje
træstøtter anbragt i en hestebreddes
afstand, hvorimellem hesten sættes pålagt
trense- ei. andet bid. Fra biddet er ført
korte tøjler til to ringe på p. Ved pisk
ei. tungeslag drives hesten til en stærk
samlingsgrad, der efterh. søges
resulteret i piaf. En hård dressurmetode, nu
sjældent anv.
pi’laster (fr. af lat. pila pille), flad
væg-pille (af firkantet profil) med base og
kapitæl.
Pi’latus, 2119 m h. bjerg i
Vierwaldstät-ter-alperne, Schweiz. (Jfr. Pilatus-banen).
Pi’latus, Pontius, rom. statholder i
Judæa 26-36, udførte dødsdommen over
Jesus; afsat for vilkårlighed.
3535
3536
3537
Opsprungen
kapsel
a pigæble.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
