- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3541,3542,3543

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Picardie ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

pinakotek

Pio

pinako’te’k (pinako + gr. tithenaiopstiUe)
billedsamling, viet til guderne, af romerne
anvendt om boligernes atrium, som var
særlig rigt prydet med malerier, senere
brugt om malerisamlinger. Bedst kendt
er Gl. p og Nye p i München. Endv. findes
p i Bologna, Perugia, Tunis m. fl. st.
pina’kro’m (pina- + gr. chröma farve),
anilinforb. Sensibilisator til pankrom.
plader.

pina’kro’mviolet, anilinforb.
Sensibilisator til pankromatiske plader,
pinakryp’to’lgrønt og -gult, fot. de-

sensibiliseringsmidler.
pi’na’n, C10H18, bicyklo-(2,4)-heptan;
ter-penkulbrinte, der forekommer i mange
æteriske olier,
pinaty’pi’.fot. proces til fremstilling
affarvede billeder, spec. v. trefarvetryk, p er
en hydrotypimetode.
pinaver’do’l, fot. sensibilisator f. grønt,

gult og orange,
pincenez [pær)s(3)’ne] (fr. pincer klemme

+ nez næse), lorgnet,
pincet [peVsæt] (fr. pincer klemme), lille
tang med fjedrende arme, som lukkes
og åbnes ved fjedring; anv. ved praktisk
taget alle operationer for at fatte
smådele, og for at undgå at få fingrene i såret,
pincher [’pinjsr] (ty. Pinscher, vist af eng.
pinch knibe, fordi halen bliver knebet af),
ty. hunderace af middelstørrelse, står
terrierne ret nær. Ruhåret p = schnauzer,
pind, at spille, fimse (Fyn), drammert
(Bornholm), solpind, Jeppe ei. nips, alm.
børneleg, der spilles med en lang og en
kort pind, samt et mål, der skal forsvares.
Spillet kendes i Ml. og N-Eur., reglerne
varierer med de geogr. områder.
’Pindar(os) (522-ca. 446 f. Kr.), gr.
kor-lyriker. Bevaret er halvthundrede
hymner t. lovprisning af sejrherrer i
sports-kampene v. de 4 panhellenske fester,
pindebåd, klinkbygget fartøj samlet med
trænagler.

Pinde’monte, Ippolito (1753-1828), ital.
digter. Forløber for romantikken især
i kordramaet Arminio (1804).
Plndos Bjergene [’pinfos], 2000-2500
m h. foldebjerge fra tertiærtiden i
NV-Grækenland. Skiller Epirus fraThessalien.
pindsvin, 1) fam. (Erinci’ceidae) af
insektædere. Ryggen oftest m. tætte, stive,
spidse pigge, der kan rejses.
Kindtænderne brede, spidserne stumpe. Mange
arter i den gl. verdens nordl. del; 2) det
almindelige p (Erinaceus europaeus), ca.
25 cm I., lavbenet, korthalet insektæder,
sålegænger; snuden spids, sort, nøgen.
Under ryghuden en meget kraftig
hudmuskulatur, er i stand til at rulle sig
kugleformet sammen. Overvejende
natdyr; lever fortrinsvis af insekter, orme,
snegle o. 1., kan også tage nedfalden
frugt o. 1. 4-8 unger, der fødes blinde.
Ligger om vinteren i dvale. Alm. i Danm.,
også på mange småøer. (111.).
pindsvinefisk (Tetro’dontidae og
Dio-’dontidae), fam. af benfisk af fastkæbernes
orden. Skællene tornformede (deraf
navnet). Kan puste sig op, så de kan flyde
påhavoverfladen. Trop. have.
pindsvineknop (Spar’ganium), slægt af
dunhammerfam. Vand-og
sumpplanter med lange,
smalle blade, piggede,
kugleformede frugtstande.
4 arter i Danm.
pindsvinestilling,
folke-keligt navn på en
forsvars-stilling, der kan forsvares
mod angreb fra alle sider,
pine’a’lkirtlen, d. s. s. cor-

pus pineale.
pine-apple [’pain’äpl]
(eng.), ananas; den eng.
betegn, internat, anv. til
ananaskonserves,
pinebænk,
torturinstrument, på hvilket delinkventen blev
udspændt, medens andre former for tortur
blev anv. over for ham.
Pinel [pi’næl], Philippe (1745-1826), fr.
læge, prof. i Paris. Reformator af
sindssygevæsenet, slog til lyd for en friere
behandling af de sindssyge og lagde grunden
til den mod. anstaltsbehandling.
pi’ne’n (lat. pinus fyrretræ), CI0H]6, kul-

brinte af terpenrækken. Kp. for a-p 156°,
for ß-p 164-166° C. p er en væs.
bestanddel af mange æteriske olier og
hovedbestanddelen af amer. og fr. terpentinolie;
p er det vigtigste udgangsmateriale for
fremst, af syntetisk kamfer.
Pinero [pi’niarou], Arthur (1855-1934),
eng. dramatiker. Begyndte med
realistiske Ibsen-påvirkede skuespil, og har
senere skrevet i alle genrer. Sweet Lavender
(1887), The Second Mrs. Tangueray (1893).
’Ping’el, Chr. (1793-1852), da. geolog,
knyttet til Kgl. Naturhist. Museum.
Rejser til Grønl. o. a. st. Afh. om Grønl.s
og Danm.s geol.
’Ping’el, Victorinus (1834-1919), da. filolog,
geolog og politiker; dr. phil. på filol.
emne; afskedigedes som lærer ved
Metropolitanskolen p. gr. af radikal-polit.
anskuelser. Gav stødet til oprettelsen af
Danm.s Geol. Unders. Ivrig forkæmper
for folkeligt oplysningsarbejde. 1884
folketingsmand. Tilhørte som polit. opr.
yderste venstre fløj, gik 1890 over til
Bojsen; ud af politik 1892. Medstifter af
Studentersamfundet 1882.
ping pong, d. s. s. bordtennis,
ping’vi’ner (walisisk pen hoved + gwyn
hvid: opr. anv. om nord. fugle),
Sphe’nis-ci, orden af fugle,
mangler
flyveevne, idet
forlemmerne er
omdannet til luffer. I det
hele er p
udpræget specialiserede
til svømning og
dykning. Fjerene
skælformede,
under huden et
fedtlag, fødderne, der
har4
fremadrettede tæer og
svømmehud sidder I.
tilbage; svømmer
under vandet ved
hjælp af lufferne.
Næbbet er kraftigt, farverne sorte og
hvide. Alle p forekommer på den sydl.
halvkugles sydl. del. Ruger i store
kolonier, hvor fl. fugle skiftes til at udruge
æg og fodre unger; æggene lægges på
jorden ei. i klippehuler, en enkelt art
udruger æg på fødderne. Hertil adelie-p,
brille-p, konge-p, kejser-p, æsels-p.
’Pinhol’t, Jens Rosendal (f. 1903), da.
embedsmand; stiftamtmand i Haderslev
fra 1944.

’Pinhol’t, Kilhelm (1869-1940), da.
politiker. Landboforeningsleder,
klitinspektør, knyttet til andelsbevægelsen;
folketingsmand (Venstre) 1918-35.
’pinje (Pinus pinea), fyrreart, alm. i
S-Eur., med høj stamme og skærmformet
krone. Store kogler, hvis frø spises,
pink colour [’pirjk ’kala] (eng., egl:
lyserød farve), kromrødt, kromstannat; anv.
som malerfarve.
Pinkerton [’pir/kartn], Allan (1819-84),
skotsk detektiv, grl. 1852 i Chicago
detektivbureauet P-s National Agency, der
under hans sønner, William Allan P og
Robert P, beskæftigede over 2000
detektiver. P ledede Nordstaternes spionage
under den amer. borgerkrig,
’pinksalt (eng. pink lyserød + salt),
am-moniumstanniklorid. Anv. i farveriet som
bejdse.

pinna’ci’dier, astron., dioptre til sigtning,

udviklet af Tyge Brahe,
pi’no’ldok (lat. pinula lille torn + holl.
dok halmbundt), maskindel, der i
værktøjsmaskiner anv. til understøtning af

arbejdsstykket v. opspænding ml.
pino-ler (koniske lejetappe, der kan være
anbragt i et i en boring i p
længdeforskydeligt pinolrør). På drejebænke kan der i
dette også anbringes værktøjer som bor
ei. rivaler, p kan flyttes og fastspændes i
passende stilling på maskinen.
Pins, !le des [il de ’pæ] (fr: Fyrreøen), fr.
ø, 0 f. Ny Caledonien; 160 km2;
producerer sandeltræ,
pinse (gr. pentéko’sté
halvtredsindstyvende, nemlig dag efter påske), fejres til
minde om Helligåndens udgydelse over
apostlene; Ap. G. 2, 1-4.
pinse (eng. pinch knibe, klemme), søv.,
flytte tung vægt med håndspage:
pinseben.

Pinsebevægelsen, ekstatisk betonet rel.
samfund udgået fra anglo-amer.
vækkelser, særligt vækkelsen i Wales 1904 og i
Californien 1906. I de skandin. lande er
P kraftigst i No. og Sv. (i Sv. ca. 100 000
medl.), i Danm. (ca. 5000 medl.) stiftede
skuespillerinden Anna Larssen (Bjørner)
en menighed (den apostolske kirke).
Åndsdåb, tungetale, helbredelse ved bøn
osv. er typisk for p.
pinselilie (Nar’cissus po’éticus), art af

Almindeligt pindsvin.

narcisfam., har hvidt bioster med
orangegult bibloster. Span.-Ital. Alm. i haver,
pinsesolen. If. alm. folketro danser Solen
pinsemorgen på himmelen af glæde over
Kristi opstandelse. Samme tradition er
knyttet til påskesolen.
Pinsk, by i Hviderusland (1920-1939 i

Polen), i Rokitno-sumpene.
’Pin’strup, Peder Pedersen (1861-1934),
da. landbopolitiker. Gårdejer ved Nibe,
deltog i agrarbevægelsen efter 1893,
1919-32 formand for De Samvirkende
Da. Landboforeninger.
Folketingsm.(Ven-stre) 1903-09 (Kerteminde), 1910-32
(Sæby). Stærk talsmand for
landbosynspunkter, skarp modsætningsfølelse til
hovedstadens ideer; bekæmpede
maksimalpriserne under 1. Verdenskrig, mod
toldbeskyttelse i 1920erne.
pint [paint] (fork: pt.) (nylat. pincta malet
(mærke)), rummål i Engl. og USA; i
Engl. = 0,568 1, i USA: 1 dryp = 0,551
1, 1 liquid p = 0,473 1.
Pinturicchio [-’rik:jo], Bernardino (ca.
1454-1513), ital. maler. I Rom Peruginos
medhjælper i Det Sixtinske Kapel.
Fresker i domkirken i Siena.
pin-up girl [pin’äp ’garl] (amer. pin-up
fæstne med knappenål + girl pige), egl.
pigebillede til at sætte op på væggen; en
ved sit ydre tiltrækkende pige med sex
appeal.
’Pinus (lat.), bot., fyr.
pinxit (fork. pinx) (lat: har malet), anv. i
grafisk kunst efter navnet på den maler,
hvis værk gengives.

’Pio, Elith (f. 1887), da. skuespiller. Deb.
1907, indtil han 1931 blev knyttet til
Det Kgl. Teater ansat v. forsk,
privatscener. Har i sit spil ydet interessant
psyk. karaktertegning (Mefistofeles i

3541

3542

3543

[-Pindsvineknop.-]

{+Pindsvine-
knop.+}

Kongepingvin m. unge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free