- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3547,3548,3549

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pisa-konciliet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pisa-konciliet

Pittman

1509. Som havneby f. Toscana
udkonkurreret af Livorno fra ca. 1600.
Pisa-konciliet, reformkoncilium 1409,
gjorde et mislykket forsøg på at ende det
opståede paveskisma.
Pisa’nello, se Pisano, Antonio,
’pisang (malajisk), navn for bananplanten,
pisangædere, zool., d. s. s. bananædere.
Pisano [-’sa-], Andrea, egl. di Ser Ugolino
(1273-1348/49), ital. billedhugger. Ledede
1337-43 opførelsen af campanilen ved
domkirken i Firenze, hvortil han udførte
fl. fig. Hans hovedværk er den sydl.
bronzedør på baptisteriet (1330-36) med
28 gotisk indrammede felter med
fremstillinger af Johannes den Døbers liv og
fire tronende dyder.
Pisano [-’sa-], Antonio, kaldet Pisanello
(1397-1455), ital. maler og medaillør.
Kun ganske få fresker og staffelibilleder
er bevarede. Bl. P-s portrætter, i regi. i
profil, er Lionello d’Este det kendteste.
Som medaillør var P en nyskaber. Også
virksom som arkitekt.
Pisano [-’sa-], Giovanni (ca. 1250-1328),
ital. billedhugger og bygmester, søn af

morrelief fra prædikestolen i Sant’
Andrea, Pistoia.

Niccolö P. Hans hovedværker er
prædikestolen i Sant’ Andrea i Pistoia
(1298-1301) og prædikestolen i domkirken i Pisa
(1303-11, senere delvis ødelagt,
genopstillet 1926), begge med motiver fra
dom-medagsforkyndelsen.

Pisano [-’sa-], Niccolö (ca. 1215-80), ital.
billedhugger. Har udført prædikestolen i
baptisteriet i Pisa (fuldendt 1260), i
opbygningen delvis gotisk, i reliefferne
antikiserende, og prædikestolen i domkirken
i Siena (1266-68). S. m. sønnen Giovanni

Niccolö Pisano: Mariæ Bebudelse og
Jesu Fødsel. Marmorrelief fra
prædikestolen i domkirken i Siena.

P skabte han 1277-80 Fontana maggiore
i Perugia, der er rigt smykket med
relieffer.

Pisano [-’sa-], Nino (ca. 1315-ca. 1368),
ital. billedhugger. Søn af Andrea P. Har
udført talr. madonnafremstillinger og
gravmæler, bl. a. over ærkebiskop
Sal-tareili (død 1342) i Santa Caterina i Pisa.

Piscator [-’sko:-], Erwin (f. 1894), ty.
teaterleder og instruktør. Vakte i 1920
erne opsigt ved sine temperamentsfulde,
af russ. teater inspirerede,
iscenesættelser, ofte med kommunistisk tendens, altid
dristigt eksperimenterende; 1927-28
leder af »Piscatorbühne« i Berlin. Udgav
1929 Das politische Theater. Udvandrede
1933og satte under den 2.Verdenskrig
store forestillinger op i New York. (Portræt).

’Pisces (lat.), stjernebilledet Fiskene.

pi’scina (lat: fiskedam), opr. dåbsbassin,
også anv. om et afløb for vand, brugt til
liturgiske handlinger.

Luigi Pirandello. Erwin Piscator.
’piscis (lat.), fisk.

pisé [-’ze] (fr. piser stampe), mur af
stampet ler.

Pisj’pek, tidl. navn på byen Frunze.
piskebånd, bånd, som indflettedes i
hårpisken i 18. årh.
piskeceller, celler forsynede med een
stor fimre tråd, flagel, f. eks. spermatozoer,
piskeorm(Tri’churis trichi’ura), rundorm.
Kroppens forreste del trådformet
forlænget. Snylter i menneskets tyndtarm.
Meget udbredt; kun skadelig, når den
forekommer i større antal,
pisker, et træ, der p. gr. af tæt stilling i
bevoksningen har fået uforholdsmæssig
lang stamme og lille krone og derfor
bevæges stærkt af vinden,
piskesnoge (Dry’ophis), ostind.
furetan-dede giftslanger, lange, tynde, grønne.
Lever i træer,
piso- (gr. pison ært), ærte-.
’Piso, Cal’purnius, fornem rom.
plebejerfamilie; kendtest er: Lucius, tribun
149 f. Kr. (lov mod provinsudsugelse),
konsul 133 (dæmpede slaveopstanden på
Sicilien). - Lucius, konsul 58, censor 50
f. Kr., Cæsars svigerfader. - Gajus,
Ciceros svigersøn (d. 57 f. Kr.),
piso’lit (piso- + -lit), oolitisk bjergart med

ærtstore korn.
Pissar’ro, Camille (1830-1903), fr. maler.
En af de mest konsekvente
impressionister. Malede især gadebilleder fra Paris
og landskaber fra omegnen,
karakteristiske ved virtuos gengivelse af
bevægelse og atmosfære; repr. på glyptoteket,
pissoir [peso’a:r] (fr. pisser lade vandet),

rum til vandladning for mænd.
pis’ta’cier [-lar], frøene af Pistacia vera,
et lille træ fra Middelhavsområdet, p
bruges til krydderi og konfekt, spises
også rå.

pist(e) [pist] (fr., af ital. pista ridebane;
sportsplads), fægternes kampplads af
linoleum, kork ei. lign. Bredde 2 m,
længde 12 m (fleuret), 34 m (kårde) ei.
24 m (sabel),
pi’stil’ (lat.), støder til morter,
’pistis so’fia (gr: tro, visdom), et
gnostisk værk på koptisk fra 3. årh., udg.
1851; indeholder samtaler ml. Jesus og
disciplene efter opstandelsen. Hovedkilde
til gnosticismen.
Pistoia [-’staja] (lat. Pi’storiæ), ital. by i
Toscana, 30 km NV f. Firenze; 72 000
indb. (1936). Fra 16. årh. fremstilling af
pistoler, hvis navn muligviser afledet af P.
pi’sto’l (ty., fra Cech. pist’al, egl: (ild)rør,
ei. af Pistoia), 1) håndskydevåben til
en-hændig brug, tidl. i alm. enkeltladende, nu
overalt omdrejningsp, en såk. revolver
(fig.) ei. en såk. selvladep. 2) fr.
betegn. for sp. guldmønt indført af Filip

2. (holdt opr. 6,20 g guld, senere 5,92 g).
Forbillede for den fr. louisd’or.
pistolet [-’iæt] (vist af fr. pistolet pistol
(som afskydes med een hånd)),
enhånds-stød i billard,
piston [-’Stan] (fr.), 1) mil., på piben af
forladevåben den lille tap, hvorpå
fæng-hætten sættes; 2) mus., ventil på
blæseinstrumenter.

William Pitt d. æ. William Pitt d. y.

Pistyan [’pistja:n], ty. navn på Piest’any
i Slovakiet.

’Pisum (lat.), bot., ært.

Pita’val, 1) François Gayot de P
(1673-1743), fr. jurist; udgiver af en samling
berømte straffesager i 20 bind: Causes
celebres et interessantes (1734 ff.); derefter
2) samling af interessante straffesager.

Pitcairn [pit’kæan], brit. ø i
SØ-Stille-hav; 5 km2; 126 indb. (1946),
efterkommere af eng. søfolk og tahitikvinder (jfr.
Bounty).

pitchpine [’pitlpain], eur. navn på ved
af den harpiksrige i USAs sydl. og østl.
egne voksende sumpfyr Pinus palustris
og lign. fyrresorter, p er tungt, slidfast,
varigt og hårdt at arbejde i. Fås i store
mål, har få knaster. - p er også navn på
Pinus rigida, men ikke for veddet af
denne. Begge har 3 nåle på
dværgskuddene.

’Pite älv, 370 km 1. sv. elv, fra Sulitälma
til Bottniska viken.

’Piteå, sv. købstad (fra 1621), Norrbotten,
ved Pite älvs munding; 5300 indb. (1949).
Trævareindustri og tømmereksport.

Pithe’canthropus e’rectus (gr. pithékos
abe + dnthröpos menneske 4- lat. erectus
oprejst), en uddød menneskeform, vel nok
den mest primitive, der endnu kan kaldes
menneske. Kendes kun fra ret få fund,
især fra Java. Hjernekassen er meget lav
med vældige øjenbrynsbuer og ringe
rumfang. P har gået oprejst.

pitot-rør [pi’to-], apparat til måling af
tryk og hastighed i strømmende vædsker
ei. luft. Konstrueret 1728 af fr. fysiker
H. Pitot (1695-1771).

’pitprops (eng. pit grube + prop støtte,
stiver), grubetræ.

Pi’tré, Giuseppe (1843-1916), ital.
folklorist, læge. Udg. Biblioteca delle tradizioni
popolari siciliane 1-25 (1870-1913).

Pitres’si’n, præparat af hypofysens
baglap med virkn. på tarmmuskulaturen og
urinudskillelsen.

’pitri (sanskrit: fader), i ind. rel. betegn,
for de afdøde slægtninges sjæle.

Pitt, William, d. ældre, (1766) 1. Earl of
Chatham (1708-78), brit. politiker. 1735
i Underhuset (whig), hvor P veltalende
angreb Walpole og kongen. 1757
statssekretær, ledende under eng.-fr.
kolonikrig (erobr, af Canada). Imod sit parti
ønskede P en stærk kongemagt, støttet
på folket, og blev den første egl.
premier-min.; styrtet af Georg 3. 1761. P-s senere
min.tid (1766-68) var svagere, og »The
great Commoner« mistede meget af sin
indflydelse ved udnævnelsen til peer 1766.

Pitt, William, d. yngre (1759-1806), brit.
politiker, søn af W. P d. ældre. 1781 i
Underhuset, 1782-93 finans-, 1783-1801
premiermin. Vandt efter skarp konflikt
underhusflertal; mod Georg 3.s forsøg på
personl. styre; tory. Gennemførte reform
af Indiens styre 1784, finansreform,
toldtarifrevision, handelstraktat m. Frankr.
Fra 1793 ledende i koalitionspolit. mod
Frankr. Gennemførte 1800 union m.
Irland, faldt på spørgsmålet om
katolikkernes valgret. 1804 atter min. (svagere),
rejste 3. koalition mod Napoleon 1805.

’Pittakos (6. årh. f. Kr.), tyran i Mytilene
i 10 år, klog lovgiver, en af de 7 vise.

Pitti, Palazzo [pa’lat:so-], palads i
Firenze, opført af Brunelleschi omkr. 1440
for storkøbmanden Luca Pitti (d. ca.
1465), udvidet til kolossal størrelse i 16.,
17. og 18. årh., 1550-1859 residens f.
storhertugerne af Toscana. Storartede
kunst-saml. (malerier, sølv og porcellæn).

Pittman [’pitman], Key (1872-1940), USA-

3547

3548

3549

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free