- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3550,3551,3552

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pisa-konciliet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

pittoresk

Planck

Pius 9. Pius 10.

politiker. Sagfører; medlem af senatet fra
1912 (Demokrat); fra 1933 form. f.
senatets udenrigspolit. komité, bidrog til
neutralitetslovgivn. efter
cash-and-carry-princippet.

pitto’resk (fr., af lat. pictor maler),
malerisk.

Pittsburgh [’pitsbarg], by i
V-Pennsyl-vania, USA; 672 000 indb. (1940), deraf
60 000 negre. P ligger i det rige
appala-chiske kulfelt og er centrum for USAs
sværindustri. Verdens største
stålproducent (malm fra Øvre Sø). Andre
industrier: glas, kem. artikler, elektrotekn.
materiel, ildfaste lervarer, aluminium. Af
kulturelle institutioner findes bl. a.
Uni-versity of P (en 42 etagers skyskraber)
og Carnegie Institute (bibl., museer).
Grl. af franskmænd 1754 som Fort
Du-quesne; besat af Engl. 1758, opkaldt efter
William Pitt d. æ.

Pitui’tri’n (lat. pituita slim), præparat af
hypofysens baglap med virkn. på
fødselsveer, på tarm og urinudskillelse, nogle
præparater af dette navn virker tillige
på blodkarrene og fremkalder derved
blodtryksstigning.

pity’riasis(gr. pityron hvedeklid + -iasis),
fællesbetegn. for fl. skællende hudlidelser.

Pityuserne [-’tju’-], sp. Las Pitiusas, sp.
øgruppe i det vestl. Middelhav, omfatter
øerne Ibiza (541 km2, 34 000 indb.
(1940)) og Formentera (83 km2, 3400
indb. (1940)). P hører under Balearerne.

Pitzner [’pits-], Johannes (1865-1933), da.
politiker. Oldermand for bagerlavet i
Kbh. 1903-18, bestyrelsesmedl. i
arbejdsgiverforeningen fra 1913. 1918-33
folke-tingsm. (Kbh.), kons. gruppeformand
1920-22, skarpt antisocialistisk.

piü [pju] (ital.), mere; i mus. f. eks. p
forte, stærkere; p allegro, hurtigere.

Pius [’pi:us] (lat: den fromme), navn på
12 paver. - Pius 2., opr. Enea Silvio de’
Picco’lomini (pave 1458-64), lærd
humanist, digter og komedieskriver. Søgte at
få et korstog i stand mod tyrkerne.
-Pius 5. (pave 1566-72), havde været
storinkvisitor, gennemførte
tridentiner-beslutningerne, bandlyste 1570 Elisabeth
af Engl., støttede Filip 2. af Span. i
Frankr. og Holl., bekæmpede med held
tyrkerne. - Pius 6. (pave 1775-99),
bekæmpede sekulariseringen i Frankr. og
Østr., mistede Avignon og det meste af
Kirkestaten, Napoleons fange 1798.
-Pius 7. (pave 1800-23), sluttede
konkordat med Napoleon, kronede ham 1804.
Fængslet af ham 1809, genoprettede
jesuiterordenen 1814. - Pius 9. (pave
1846-78), gav Kirkestaten fri forfatn.,
måtte flygte 1848, vendte reaktionær
tilbage, bekæmpede Ital.s enhed, mistede
Kirkestaten 1870. Betragtede sig som
fange. I sine sidste år optaget af den ty.
kulturkamp. Proklamerede 1854 dogmet
omMarias ubesmittede undfangelse, 1870
på Vatikan-konciliet dogmet om pavens
ufejlbarlighed.-Pius 10. (pave 1903-14);
fordømte modernismen. Brud med Fr.
1905. - Pius 11. (pave 1922-39),
sluttede mange konkordater, bl. a.
Lateran-forliget med Ital. 1929. Forlig med
Frankr. 1923. Indtog en skarp holdning
til nationalsocialismen, især da det viste
sig, at den ikke holdt konkordatet af
1933 (encyklikaen Mit brennender Sorge
1937). Gik imod den økumeniske
bevægelse. - Pius 12., opr, Eugenio Pacelli
(f. 1876), pave 1939, leder af det pavelige
diplomati 1930-39. Søgte fl. gange at
mægle i 2. Verdenskrig; har fordømt
nazisme og kommunisme. (Portrætter).

3550

Pius 11. Pius 12.

pivot [-’vo] (fr: tap, hvorom noget drejer
sig), mil., ved affutager til skyts den akse
ei. stamme, om hvilken sidedrejningen
foregår.

pix (lat.), tjære, f.eks. p 1 i q u i d a, trætjære.
Piz [pi :ts], betegn, for spids bjergtop i

Graubünden, Schweiz.
Pizarro [pi’/>ar:o], Francisco (ca.
1475-1541), sp. kolonierobrer. Tjente som
soldat i Amer. efter 1509; drog 1531 med
lille styrke mod Peru, lokket af rygter
om guldrigdom, og erobrede landet
1532-33 ved indblanding i inkaernes
tronstri-digheder. Myrdet.
Pizzetti [pi’t:set:i], Ildebrando (f. 1880),
ital. komponist. Operaer, herimellem
Fedra (1915) efter d’Annunzio og Débora
e Jaéle (1922), orkesterværker,
korværker og sange m. v.
pizzicato [pit:si’kato](ital: knipset), mus.,
angiver i stemmer for strygeinstrumenter,
at man skal knipse strengene med
fingrene i st. f. at stryge dem med buen.
pjaltefisk (Phyl’lopteryx ’eques), austr.

nålefisk m. tanglign. hudforlængelser.
Pjaltenborg, simpelt kbh. logihus på
hjørnet af Åbenrå og Rosenborggade,
om hvis brand 1850 A. Recke
digtede en vise (med omkvæd: Julia . . .
hopsasa).

Pjati’gorsk, kursted i RSFSR, Sovj., på
Kaukasus’ N-skråning; 63 000 indb.
(1939).

Pjati’gorskij, Gregor (f. 1903), russ.
cellist. Deb. som tolvårig; knyttedes
1922 til Berlins Philharmoniske
Orkester som koncertmester, nu i USA. Har
som sin samtids største cellovirtuos
foretaget talr. turneer,
pjece f’pjæ:s3] (fr. piece stykke), 1) mil.,
fællesbetegn. for kanoner, haubitsere og
morterer; 2) bogtryk, lille trykt skrift på
en 8-16 sider.
Pjerrot, da. staveform for Pierrot.
Pjeturs [’pjæ:dørs], Helg i (f. 1872), isl.
geolog; påviste at palagonitformationen
på Isl. stammer fra istiden,
’pjolter, no. betegn, for whisky og
sodavand (da. sjus),
pjækkert (nty.), stortrøje (spec. for
søfolk); kort, stramtsiddende
dameoverfrakke, især af skind, læder o. 1., oftest
med bælte.
PL, automobilkendingsmærke f. Polen,
placenta [-’s-j (lat: kage), moderkage.
Placen’ta’lia [-s-] (nylat: som har
placenta), anv. undertiden som fællesbetegn.
for alle pattedyr (undt. pungdyr og
kloakdyr, der med få undt. mangler placenta),
placere [-’se’-] (fr. place plads, sted),
anbringe (systematisk); klassificere,
vurdere (i konkurrencer),
’placet [-s-] (lat: det behager), betegn, for
landsherrens ret til at prøve kirk.
bestemmelser, før de får lovkraft,
placido [’platlido] (ital.), mus., blidt, roligt,
placo’der’mer (gr. pläks plade + dérma

hud), panserfisk.
pladegitter, gitter fremstillet af blød
jernplade ved at presse en kniv med
bølgeformet æg så langt ned i pladen, at
den gennemskæres ud for æggens
fremspring og de ud for snittene liggende
strimler trykkes ned. Ved for hvert snit at
forskyde kniven dels sidelæns, dels en halv
bølgelængde i knivens længderetning,
omdannes pladen til et gitter, p bruges
til hegn, indlæg i jernbeton og som
puds-bærer. p kaldes også strækmetal,
pladsangst ei. agorafobi, angst for åbne
pladser, symptom ved
tvangstankesygdom.

pladsbillet, særl. jernbanebillet, der sik-

3551

rer den rejsende en bestemt nummereret
plads i toget,
pladshandel, handel om varer, der
befinder sig på det sted (plads), hvor
køberen skal overtage dem.
pladskommandant, officer, der får
kommandoen på et sted, der ellers ikke
har kommandant,
pladsmajor, i ældre tid stabsofficer ved
en fæstningskommandants stab; p
virkede nærmest som adjudant hos
kommandanten,
plafond [-’fOTj] (fr.), loft (i alm. fladt) m.

gips ei. træværk,
plafondmaleri [pla’fo-rç-] (fr. plafond
loft), loftsmaleri, direkte på loftet ei.
indfældet deri. Bl. de berømteste p er arb.
af Michelangelo og Raffael,
plag, en ung hest fra 1-3 års alderen,
pla’ga’l toneart (gr. pldgios skæv),
afledet toneart; kirke toneart, når melodiens
omfang går fra en kvart under til en kvint
over hovedtonearten; dog er grundtonen
(melodiens slutningstone, finalis) fælles,
plagi’e’re (lat. plagium menneskerov),
stjæle åndelig ejendom, afskrive;
efterabe; plagi’a’t, åndeligt tyveri,
nærgående efterligning,
plagio- (gr. pldgios skæv, skrå), skrå-,
plagio’kla’ser (plagio- + gr. klasis brud),
trikline feldspatter, blandinger af
natron-og kalk-feldspat. Vigtig bestanddel af
eruptiver og kryst, skifre, de natronrige
især i sure eruptiver, de kalkrige i basiske.
Man adskiller følg. arter: albit,
oligo-klas, andesin, labrador, bytownit og
anortit.

plaid [plæ’d] (skotsk-eng.), rejsetæppe af
uldent, skotsktærnet stof med frynser,
plaidoyer [plædwa’je] (fr.), forsvarerens

mundtlige foredrag i en straffesag,
plaisir [plæ’zi:r] (fr.), fornøjelse, glæde,
pla’ka’t (fr. placard, af plaque plade),
opslag; bekendtgørelse fra offentl.
myndigheder.

plakatkunst. Billedkunstn. fremstilling i
reklameøjemed har været kendt i
oldtiden; i middelalderen og flg. årh. brugtes
mest grove træsnit. Den litografiske
teknik gav i 1. halvd. af 19. årh. nye
muligheder for p, der som moderne kunstart
skabtes i 1860ernes Fr. af Jules Chéret;
efter Japans åbning 1868 fik fr. p nye
impulser, navnlig lærte
Toulouse-Lau-trec af jap. dekorativ forenkling. Bl.
da. kunstnere, der tog p op, kan
fremhæves J. F. Willumsen
(champagneplakaten), Vald. og Ib Andersen, Sikker
Hansen, G. Biilmann Petersen, A.
Unger-mann m. m. fl. I Fr. er det store navn
Cassandre, af hvem Aage Rasmussen er
påvirket i sine kendte jernbaneplakater.
Bl. a. i Sovjetrusl. er p med dygtighed
udnyttet i agitationens og oplysningens
tjeneste, og overalt i verden er interessen
for p stigende. Kunstindustrimus., Kbh.,
har en stor saml. af da.og udenl. p.
(Hertil tavle).

pla’kette (fr. plaquette lille plade; spec.:
mindeplade), reliefprydet plade af metal
enten til udsmykning af genstande ei.
som selvstændig kunstgenstand; berømte
p fra den ty. og ital. Renæssance,
pla’n (lat. pianus flad), 1) et af geometriens
grundbegreber, en flade med den
egenskab, at enhver ret linie, af hvilken to
punkter ligger i den, er helt indeholdt i
den; 2) a) fork. for bæreplan (flyvemask.S
vinge;-b) fork. f. aeroplan (selve
flyvemaskinen; jfr. svæveplan),
planbelastning, en flyvemaskines
fuldvægt i kg divideret med bæreplanarealet
i m2, er et mål for bæreplanets belastning
og et kriterium for bl. a. flyvehastighed
og landingshastighed, der bliver relativt
stor ved maskiner med stor p.
planche [’plarçjs] (fr., egl: bræt, plade),
billedtavle, tidl. ofte kobberstik som
illustration,
planchette [plar)’læt(a)] (fr: lille plade),

d. s. s. psykograf.
Planck, Max (1858-1947), ty. fysiker.
Forklarede (1900) varmestrålingens
fordeling efter bølgelængde ved antagelsen
af strålingskvanter, hvis størrelse er h.c,
hvor h er P-s konstant og v frekvensen,
og lagde derved grunden til
kvanteteorien. Nobelpris 1918. (Portr. sp. 3554).

3552

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free