- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3553,3554,3555

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pisa-konciliet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

planere

plantenæring

pla’ne’re (fr., af lat. pianus flad), jævne,
glatte (f. eks. jordoverfladen); i
bogbinderi: at lime trykpapir.

plane’ta’riske tåger, særlige galaktiske
tåger.

plane’ta’rium, instrument til
anskueliggørelse af planeternes, evt. også Solens,
Månens og fiksstjernernes bevægelser.
Ældre p viste planeternes bevægelser
omkr. Solen, idet planeterne i form af
små kugler blev drevet af urværk med
passende udvekslingsforhold. Firmaet
Carl Zeiss i Jena har konstrueret en
p-type, i hvilken himmellegemernes
bevægelser vises projicerede som lyspletter
på indersiden af en stor halvkugleformet
kuppel. Det første Zeiss-p fremst. 1924.

pla1 ne’tby ei. drabantby, en komplet,
mindre by med boliger, erhvervsvirksomh.,
institutioner osv. på et samlet område,
omgivet af dyrkede arealer og opstået ei.
opvokset som aflægger af en større
moder-by (eks: Lyngby ved Kbh.).

pla’ne’ter (gr. plandsthai vandre om), de
tungere af de himmellegemer, der
bevæger sig omkr. Solen, mods. kometer og
asteroider. I oldtiden kendtes fem
planeter: Merkur, Venus, Mars, Jupiter og
Saturn. Med det kopernikanske
verdens-system erkendtes det, at Jorden er en p.
11781 opdagedes Uranus, i 1846 Neptun
og i 1930 Pluto, alle teleskopiske p, af
hvilke dog Uranus kan skimtes af et
lysfølsomt øje. p bevæger sig omkr. Solen
i omtr. ellipseformede baner med Solen i
det ene brændpunkt (smlgn. Keplers love).
De små afvigelserfra ellipseformen skyldes
tyngdetiltrækningen ml. planeterne
indbyrdes. p-s baner har relativt små
excentriciteter og små indbyrdes hældninger.
Det sidstnævnte forhold medfører, at p
altid ses tæt ved ekliptika (solbanen) i
dyrekredsen. De indre p, Merkur og
Venus, kan på himlen højst fjerne sig 28°
henh. 46° fra Solen, de øvrige (ydre) p kan
opnå alle vinkelafstande indtil 180° fra
Solen, p lyser ved tilbagekastet sollys
og viser faser ligesom Månen. For
Merkur, Venus og Mars er fasevekslingen
tydelig, for de øvrige p er afvigelserne
fra fuld belysning af den mod Jordeft
vendende halvdel af p praktisk
forsvindende.

planetesi’ma’lteorien, astron., teori om
solsystemets opståen af smålegemer med
fælles rotationsbevægelse.

planetgear [-’ne’tgi’r], et system af
tandhjul i konstant
ind-gribning og anbragt
i en kapsel med ind v.
tandkranse. Gnm.
tandhjulene fås en
udveksling ml. 2
aksler, af hvilke den ene
er i forb.med det cen-^>
trale tandhjul (sol-j
hjulet), medens den
anden er i forb. med
kapslen. De ml.
solhjul og kapsel
liggende tandhjul
kaldes planethjul.

Fig. 2.

Skitse af planetgear, fig. 1 sidebillede, fig. 2
lodret billede. - 1 drivaksel med fastkilet
svinghjul 2, hvori der er fastgjort tappe
3. På tappene sidder planethjulene 4, der
er i indgribning med solhjulet 5 og
tandkransen 7 på kapslen 6, som kan fastholdes med
bremsebåndet 9. 8 er den drevne aksel,
hvorpå sol hjulet 5 er fastkilet. Når
bremsebåndet er løst, vil delene drejes som vist med
pilene 10, men følge de punkterede pile, når
bremsebåndet er trukket an.

Max Planck.

Chr. S. v. Plessen.

planeto’ider, d. s. s. asteroider,
planettavler, tabeller indeholdende
forudberegning af planeternes løb over
himlen på grundlag af tidl. iagttagelser,
planfilm, fot. film på tykt
celluloidunderlag. p anv. i kasetter ei. i filmpakker. Nu
afløst af rullefilm.
plangeometri, den del af geometrien, i
hvilken man beskæftiger sig med figurer
i samme plan.
plani- (lat. pianus flad), flade-,
plani’me’ter, apparat til mekanisk
udmåling af plane figurers arealer,
planime’tri’, d. s. s. plangeometri,
planker, tildannede træstykker med
længderetning i fiberretningen; sværere end
brædder, tykkelse mindst 5 cm.
plankeværksopdækning, forsvars
taktik i håndbold, går ud på at samle
forsvaret på målcirklens kant og der parere
modstanderens skudforsøg uden at
forsøge at hindre hans positionsspil,
’plankton (gr: omflakkende), betegn, alle i
de frie vandmasser fritsvævende
organismer uden væs. egen bevægelse, p omfat-

75

3553

Hovedformer af marint plankton, a-e
encellede planter, f-h encellede dyr, i gople,
k ribbegople, l vingesnegl, m muslingekrebs,
n copepod, o copepodlarve, p amfipod, q
lyskrebs, r pilorm, s appendicularie,
t fiskeæg.

ter dels dyr(zoo-p), dels planter (fyto-p).
De fleste p-organismer er ganske små, of te
mikroskopiske, enkelte større dyr u. egen
bevægelse (vandmænd) må dog
henregnes til p. Mange p-organismer er
vandklare, vf. er oftest ringe, svævningen
lettes hos mange v. kraftige forlængelser
og udvækster. De små p-organismer
spiller en stor rolle som føde for større
dyr (f. eks. sild), plante-p er gnm. sin
kulsyreassimilation ernæringskilden for
det åbne havs dyreliv. En del bunddyr
tilhører i larvestadiet p.
piano- (lat. pianus flad), flade-,
planprofil, tværsnit af en flyvemaskines
bæreplan, p-s geom. form har
overordentlig stor bet. for bæreplanets
aerodynamiske egenskaber, bl. a. opdriftens og
luftmodstandens størrelse og variation med
indfaldsvinklen. Når bæreplanet føres
gnm. luften, kløves denne af p-s forreste
kant; de luftpartikler, der passerer langs
undersiden, af bremses noget p. gr. af p-s
særlige form, hvorimod de luftpartikler,
der passerer langs oversiden, får forøget
hastighed. Resultatet er en trykstigning
på undersiden og en sugning på oversiden
af planet, altså to opadrettede
kraft-pävirkninger, der tilsammen udgør den
bærende kraft, opdriften.
Planquette [plä’kæt], Robert (1848-1903),

3554

fr. operettekomponist til bl. a.
Corne-v ille s Klokker (1877, Kbh. 1877).
planstøtte, støtte, der danner afstivning
ml. over- og underplan ved et biplan ei.
ml. bæreplan og krop ved et monoplan.
plantage [-’ta:j3] (fr. planter plante),
1) skovanlæg, oftest af nåletræer, på et
areal, som ikke forud bar træer; 2) i trop.
og subtrop, lande ejendom, hvor der i
stor målestok dyrkes kaffe, sukkerrør,
bomuld, tobak, gummi, bananer o. 1.
Plantagenet [plän’täd33nit], fr.
Plantagenet [pläta’3næ], engelsk dynasti 1154—
1399, stammede fra Grev Godfred 4. af
Anjou og Henrik l.s datter Mathilde.
Navnet afGodfreds våbenmærke:
Gyvelen (lat. planta ge’nista). Sidelinier:
Lan-caster og York.
plantation-songs [plän’tæ:l3n ’såijz]
(eng: plantage-sange), amer. folkesange,
stammer fra negerslaverne på plantagerne
i Sydstaterne i USA.
plantealbuminer, ofte anv. betegn, for
alle vegetabilske proteinstoffer, uafh. af
om de virkelig er albuminer,
planteaske, den ikke brændbare del af
planter, p består af uorg. oksyder og salte,
planteavlsforeninger, foreninger, der
alene har til formål at virke til
planteavlens fremme mods. landbo- og
hus-mandsforen., der virker til fremme både
af planteavl, husdyrbrug,
regnskabsføring m. v.
planteavlskonsulent, en af landbo- ei.
husmandsforeninger ansat og lønnet,
sagkyndig rådgiver.
Planteavls-laboratorium, Statens,
Lyngby, under Statens
Forsøgsvirksomhed i Plantekultur, oprettet 1909 på
initiativ af Harald R. Christensen,
omordnet og udvidet i 1923. P foretager
kem. og bakteriol. undersøgelser i forb.
m. forsøgene på statens forsøgsstationer.
Endv. foretages for praksis
jordbundsanalyser, ligesom der fremstilles
bakteriekulturer til podning af bælgplanter. I
1942 er der oprettet en filial i Vejle,
planteavlsudvalg, de udvalg, der inden
for landbo- og husmandsforeningerne er
nedsat med den opgave at varetage
foreningernes planteavlsarbejde. - Statens
P, nedsat 1898, leder Statens
Forsøgsvirksomhed i Plantekultur,
plantebevægelser inddeles i p hos
fritbevægelige planter og p hos fastvoksede
planter, herunder vækst-, turgor- og
hygroskopiske bevægelser. - p hos
fritbevægelige planter (d. v. s. hos mange
bakterier, kiselalger, sværmesporer,
sædceller) sker hyppigt v. hj. af fimrehår; hos
kiselalger, de højere planters sædceller og
grønkorn dog v. hj. af bevæg, i det ydre
protoplasma. Hvis p foregår hen mod ei.
bort fra en pirring, kaldes de taksier ei.
taktiske p.
plantebor, kegleformet værktøj til
frembringelse af plantehuller og optagning af
planter.

plantefysiologi, læren om planternes
livsvirksomheder: stofskifte, vækst,
udvikling og bevægelser,
plantegeografi, den gren af biogeografien,
der behandler planternes udbredelse på
Jorden. M h. t. p deles Jorden i en række
zoner: tropiske, subtropiske, tempererede
og polare (arktiske og antarktiske), der
hver underafdeles i vegetationsregioner.
plantegifte, gifte udv. af planter (jfr.
giftplanter); mange p anv. i små doser
som lægemidler, f. eks. morfin og digitalis,
planteglobuliner ei. fytoglobuliner,
betegn. for en række proteinstoffer, der bl.
a. findes i kornarternes frø.
plantehormoner har fået stor bet. dels
som vækststoffer (se også hormoner), dels
til ukrudtsbekæmpelse.
3-indolyleddike-syreog a-naftalineddikesyre fremmer
rodvæksten og hindrer æbler og pærer i at
falde af træet, før de er modne. Et meget
effektivt ukrudtbekæmpelsesmiddel er
2,4-diklorfenoksyeddikesyre, kaldt
2,4-D, som i små mængder overstimulerer
væksten af de bredbladede planter, så
de dør; natriumisopropylxantat dræber
alle plantetyper. Et meget effektivt
ukrudtmiddel er en blanding af
2,4-D-pentaklorfenol og en aromatisk olie.
plantenæring består for grønne planters

3555

Til trvk september 1949.

Fig. 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free