- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3556,3557,3558

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - plantepatologi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

plantepatologi

vedk. kun af uorganisk stof, for planter
uden grønkorn også af organisk stof.
(Jfr. ernæring, planters),
plantepatologi, læren om
plantesygdomme.

Plantepatologiske Forsøg, Statens,

Lyngby, under Statens
Forsøgsvirksomhed i Plantekultur påbegyndtes 1905
under De Samv. Da. Landboforeninger og
overgik til staten i 1913. Hovedopgaven
er forsøg og undersøgelser vedr.
plantesygdomme og deres bekæmpelse.
Herunder sorterer kontrollen med kemikalier
til bekæmp, af plantesygdomme og
statens ukrudtsforsøg, ligesom der
herfra udføres en omfattende konsulent- og
oplysningsvirksomhed,
planter, den ene gruppe af levende
organismer mods. dyr. Planteriget (’regnum
vege’tabile) kan ikke ved nogen skarp
grænse adskilles fra dyreriget, idet mange
lavtstående organismer, f. eks. flagellater,
slimsvampe, besidder både typiske
plante-og typiske dyrekarakterer. Inddelingen af
p har i tidens løb undergået store
ændringer. I de ældste tider inddeltes p i urter,
buske og træer, idet de lavere planter
dengang ikke var kendt; denne inddeling
har intet at gøre med det naturlige
slægtskab planterne imellem, hvilket også
gælder Linné’s berømte kunstige efter
antallet af støvblade og støvveje opstillede
system. I nutiden har man, bl. a. med
støtte af celleforskning og
arvelighedslære opstillet et system, der skulle være et
udtryk for arternes virkelige slægtskab.
Inddelingstrinene er oftest art (eventuelt
underart, varietet ei. voksestedsform),
slægt, familie, orden, underklasse, klasse,
række, afdeling,
plantesamfund, et samfund af planter,
der p. gr. af deres livsform og tilpasning
til voksestedets klima og jordbund vokser
sammen. Udtrykket blev først brugt af
Warming (1895) og p har siden den tid
haft stor bet. for plantegeogr. Danske p:
vandp, sumpp, saltp, mosep, hedep,
klitp, skovp og p på dyrket jord.
planteskole, areal, på hvilket der
frembringes træplanter til brug andetsteds;
en p kaldes fast ei. flyvende, eftersom der
frembringes mange ei. få generationer
planter i den.
planteslim, i planteriget meget udbredte
stoffer, beslægtet med gummiarterne;
p er i reglen sekreter fra
cellemembranerne. Til p henregnes irlandsk mos,
la-minaria, agar og (den mindre vigtige)
p af hør-, kvæde-, johannesbrød-,
lupinfrø osv. Danner med vand en tyk slim.
Hydrolyseres til monosakkarider.
Plantesundhedsrådet, nedsat 1946,
forestår ledelsen af Statens Plantetilsyn,
plantesygdomme fremkaldes af 1)
snyltere, 2) bakterier, 3) virusarter, 4) dyr og
5) klima- og jordbundsforhold (fysiogene
sygdomme). De sidste er ikke smitsomme,
skyldes f. eks. mangel på visse
næringsstoffer. Smitstoffet fra de øvrige spredes
især ved vindens og insekternes hjælp
samt med jord. p hos kulturplanter er af
stor bet. og bekæmpelse heraf er i mange
tilf. underkastet love og bestemmelser.
Statens Plantepatologiske Forsøg,
Lyngby, besvarer gratis forespørgsler vedr. p
og deres bekæmpelse.
Plantetilsyn, Statens, under ledelse af
Plantesundhedsrådet, gennemfører de if.
lov af 1. 7. 1927 fastsatte bestemmelser
om indkredsning og bekæmpelse af nye
farlige plantesygdomme. Herunder
sorterer også sundhedskontrollen ved
udførsel og indførsel af kartofler,
planteskoleartikler m. v.
planti’gra’de (lat. planta fodsål 4- -grad)

kaldes dyr, der er sålegængere.
Plantin [plä’tæ], Christophe (ca. 1520-89),
fr.-nederl. bogtrykker og skriftstøber.
Virkede i Antwerpen. Hans officin
indrettedes i 1876 til museum,
plantningsforeninger har til formål at
fremme læ- og hegnsplantninger omkr.
huse og gårde, p står i nært samarbejde
med hedeselskabet. 1948 fandtes i Danm.
ca. 70 p.

plantog, jernbanetog, som er optaget i de
for vedk. kørepiansperiode gældende
køreplaner.

355<5

plan’tø’r (fr. planter plante), en oftest
forstligt uddannet person, ansat ved
klitvæsenet, hedeselskabet, banerne ei. lign.
’planum (lat: flade), overflade af en vej ei.
et jernbanelegeme før slidlaget ei.
overbygningen bliver pålagt,
planøkonomi, systematisk ordning af
samfundets økon. liv under en central
ledelse; grundlaget for socialistisk
økonomi. I den polit, diskussion betegnes tillige
mere ei. mindre reguleret økonomi i
kapitalistiske samf. som p, især krigsøkon. i
fascistiske stater,
’plasma (gr: det formede), 1) fysiol., d. s. s.
blodplasma, protoplasma, mælkeplasma
o. a.; 2) mineral., mørkegrøn kalcedon,
smykkesten,
plasmacelle, hvidt blodlegeme med rund
kærne og stort protoplasma, hvori
kromatinet er ordnet som eger i et hjul.
plasmafarve, farven i blodvædsken.
Normalt ganske let gullig, ved gulsot stærkt
gul. Farven udtrykkes ved p-tallet
(icterusindeks), som normalt er 7 og
derunder.

plasm(o)- (gr. plasma det formede),
plasma-.

Plasmochin [-’ki’n], syntetisk stof til

behandl, af malaria,
plasmo’desmer (plasmo- 4- gr. désma
bånd), forbindelsesstrenge af plasma ml.
planteceller, p passerer gnm. fine porer i
cellevæggene. Svarer til cytodesmer ml.
dyreceller.

Plas’modium (plasm(o)- 4- gr. eidos
udseende), 1) en flerkernet celle,
fremkommet ved, at kernen, men ikke
protoplasmaet, har delt sig. Svarer til begrebet
syncytium. 2) menneskets malariaparasit;
P vivax fremkalder tredjedagsfeber, P
malaria fjerdedagsfeber, P falciparum
(= Laverania falcipara) tropefeber,
plasmo’lyse (plasmo- + -lyse), løsnen af
plasmaet fra cellevæggen, fremkaldt ved
anbringelse af cellen i opløsninger med
højere osmotisk tryk end cellens, f. eks.
i opløsninger af sukker ei. salte,
-plast (gr. pldstés som danner ei. former,
især i ler ei. voks), -danner, -frembringer. ’
plaster (gr. plassein forme), lægemiddel til

irritation ei. beskyttelse af huden,
plasterbiller (Me’loidae), fam. af biller.
Ved irritation udsveder p en
blæretrækkende vædske, der kan anv. til plastre.
Hertil spansk flue og oliebiller,
plastici’te’t [-si-] (gr. plastikös som kan
formes), den egenskab hos et materiale,
at det kan undergå store blivende
formændringer uden at revne og ikke ændrer
form under tyngdens påvirkning. Er p
ringe for et metals vedk., egner dette sig
ikke til æltningsbearb. (valsning,
trådtrækning).

plastics [’plåstiks] (eng: som kan formes),

d. s. s. formstoffer,
pla’stider (gr. plastös dannet, formet),
små korn, som findes i plantecellerne.
1) Grønne p (grønkorn, klorofylkorn ei.
bladgrøntkorn) findes i plantens grønne
dele, hvis farve skyldes dem. De
omdanner luftens kuldioksyd til stivelse. 2)
Hvidkorn er farveløse, danner stivelse af
sukker, f. eks. i kartoffelknolde. 3)
Farvelegemer, der er gule ei. røde p. gr. af
farvede krystaller, f. eks. af karotin, er
årsag til blomsters og frugters (hyben)
gule og røde farver.
plasti(fi)ceringsmidler [-’se’-]
(blødgø-ringsmidler) er højtkogende organ,
opløsningsmidler, der sættes til formstoffer,
lakker, gummi for at gøre disse stoffer
blødere, spec. i kulden, lettere
bearbejdelige og holdbarere; som p anv. et stort
antal stoffer, f. eks. kamfer (jfr. celluloid),
ftalsyreestere, glycerinestere,
kondensa-tionsprod. af urinstof med alkoholer,
ketoner osv.

pla’stik (gr. plastiké kunsten at forme),
1) kunstnerisk udformning af
tredimensionale fig.; 2) i snævrere bet. kun
billed-formning i blødt materiale; 3) evne til,
uddannelse i at udføre harmoniske,
smukke legemsbevægelser.
-pla’stik (gr. plastiké kunsten at forme),
formning.

piasti’lina (ital.), plastisk masse, der
benyttes til modelering; består i alm. af
fintslemmet ler, dekstrin el. gummi arabi-

3557

platin

cum, vand og glycerin; indeh. ofte lugtfri
fedtstoffer,
’plastisk (gr. plastikös), som kan formes;
som fremtræder i ei. giver indtryk af
rumlig form; hørende til plastik,
plastiske operationer, operationer,
hvis formål er at erstatte ei. udbedre
medfødte ei. erhvervede defekter ei.
deformiteter. Ved p anv. transplantation af
hud, knogle, bruskstykker ei. sener,
plastisk film, levende billeder, der
fremtræder f. tilskueren i tre dimensioner
(jfr. stereokino),
plastisk ler, meget fedt, grønt, gråt ei.
rødt ler fra Danm.s eocæn (Røsnæs,
Lille-Bælt); i fugtig tilstand fedtet og
udskridende. Anv. til betonklinker,
plastisk træ, kit fremstillet af træmel og

celluloselak,
plasto’i’d, en monomer ester, der med en
katalysator kan bringes til at
polymeri-sere; anv. til fremst, af anatomiske
reproduktioner, der nøjagtigt gengiver
hulheder, karsystemer osv.
plastron [pla’strorj] (fr.), brystharnisk;
brystbeskyttelse for fægtere, alm. to lag
lærred, polstret m. blår.
plat (mnty., egl: flad), søv., ret agterind

(om vind).
Plat [dy ’pia], Claude (Glode) du (1809-64),
da. officer. 1847 i russ. tjeneste,
enevælde-tilhænger. Udmærkede sig under
Treårskrigen; stemte for opgivelse af
Dannevirkestillingen febr. 1864, arb. for at
bevare deMeza som ledende. Tilbød 16.- 17.
4. forgæves at tage ansvaret for rømning
af Dybbølstillingen, faldt ved stormen på
Dybbøl 18. 4.
Platai’ai, den gr. form for Platææ.
pla’ta’n (gr. piatys bred) (Pla’tanus),
slægt af pfam., store træer med bark, der
skaller af. Håndstrengede, fligede ei.
lappede blade, uanselige blomster i
hængende, kugleformede stande. S-Eur. og
Vest-Asien. Benyttes som allétræ.
plat-de-ménage [plad me’na:3] urigtig

form for platmenage,
plateau [pla’to] (fr.), en af floddale furet
slette.

Piaten [’pla:t3n], August, Graf von P
Haller’münde (1796-1835), ty. forfatter;
P var en udpræget formkunstner,
Ghase-len (1821), og skønhedsdyrker, Sonette
aus Venedig (1825).
’Piaten, Baltzar von (1766-1829), sv.
statsmand. Søofficer, godsejer; støttede
revolutionen 1809, medl. af statsrådet
1809-12. Opfordrede 1806 til bygning af
Götakanalen, 1810formand i
kanalselskabets direktion, drivende kraft i arbejdet.
Bidrog til no.-sv. union 1814-15,
statholder i No. 1827-29.
’Piaten, Wilhelm Friedrich von
(1667-1732), da. arkitekt og hofembedsmand.
Eneste sikre værk: staldmestergården på
Slotsholmen i Kbh. (1703-06).
plate’resksti’l (sp. plateresco, af platero
juvelér), overlæsset sp. dekorationsstil,
opblandet af gotiske, mauriske og
Renæssance-motiver; alm. i 16. årh.
platfod (pes pianus), nedsynkning af
fodens normale hvælving. Kan være
for-fods-p alene, men oftest er hele svangen
affladet og p forbundet med et knæk af
foden i fodleddet (pes valgus), hvis
indvendige kno hælder indad, p kan
skyldes svækkelse af muskulatur og
ledbånd s. flg. af sygdom (f. eks. engelsk
syge); forkert fodtøj (gummistøvler) og
stillestående arbejde kan også udvikle
p. p behandles med fodgymnastik,
indlæg, evt. operation,
’platfor’m, 1) (fr. plateforme flad form),
højtliggende flade på bygningsværk
(udsigts-, kanonplads o. 1.); opholdsplads på
jernbanevogn o. 1.; 2) (amer. platform
talertribune), politisk grundlag,
partiprogram.

plathoveder, søm med store flade
hoveder, brugt ved pælekonstruktioner som
beskyttelse mod pæleorm.
’platiforbindelse (af platin), forb. af

tetravalent platin,
pla’ti’n (sp. plata sølv), grundstof, kem.
tegn Pt., atomnr. 78, atomvægt 195,2,
vf. 21,4, smp. 1774°, metal, der kun
forekommer gedigent. Findes i Amer.,
Australien og S-Afrika, men væs. forekomst

3558

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free