- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3559,3560,3561

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - plantepatologi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

platin

Plesner

i Ural. P. gr. af sin store kem.
modstandskraft og høje smp. anv. p til
laboratorie-redskaber, elektroder, tændrør osv. p
har samme udvidelseskoefficient som
glas og anv. derfor, hvor metal skal
indsmeltes i glas. Mange kem. processer,
f. eks. hydreringer, katalyseres af p.
Også som smykkemetal har p stor anv.
- Verdensprod. af p androg i 1938 ca.
20 000 kg. Heraf prod. Canada 29%,
Sovj. 20%, Sydafr. 9% og USA og
Colombia hver 5 %. Canada udvinder p
bl. a. i Ontario (Sudbury), Sovj. i
Midtog Sydural, Sydafr. i nordl. Transvaal,
USA i Alaska, og Colombia i området ml.
Pacifikkysten og Vestcordillerne.
pla’ti’n (fr. piatine blik), i
(trikotage)-strikkemaskiner et tråd-, stav- ei.
plade-formet maskinelement, forsynet med een
ei. to hager. Tjener til maskedannelsen.
I jacquardvævemask. er p kædetrådens
løftehage.

plati’nit, nikkelstållegering med krom.
Udvidelseskoefficienten er så nær ved
glassets, at legeringen kan indsmeltes i
elektr. glødelamper i st. for platin,
platinmetaller, metaller, der er
nært-beslægtet med platin; bl. a. iridium,
osmium og palladium,
platinræv, en for forholdsvis få år
siden opstået mutant af sølvræv m.
hvidgrå pels. Kostbart pelsværk,
platinsvamp, finfordelt platin med
meget stor overflade (svampet
konsistens). Fremstilles ved glødning af
ammo-niumplatinklorid. Anv. som katalysator,
platintryk, dyr og kompliceret, men

holdbar fot. positivproces,
platitude [-’ty:öa] (fr.), plathed;
banalitet.

platmenage [platme’na:j3] (ty. platt flad
+ fr. ménage bordopsats), mindre
bordopsats til anbringelse af saltkar,
peberbøsse, olie- og eddikekander.
’Plato, latiniseret form for Platon,
’platoforbindelse (af platin), forb. af

divalent platin,
plat og krone, leg, hvor den ene deltager
skal gætte, om en mønt, den anden
kaster i vejret, falder m. plat ei. krone
opefter.

’Platon (427-347 f. Kr.), gr. filosof. Elev
af Sokrates. Grl.
Akademiet i Athen.
Forf. af mange
dialoger, bl. a. Staten,
Apologien
(Sokrates’ forsvarstale),
Symposion,
Theai-tetos, Parmenides,
Lovene. I sin lære
om ideerne
hævdede han under
påvirkning fra
Parmenides, at den
egentlige realitet er ideerne, af hvilke den
højeste er »det godes ide«, medens
sansetingene kun er ufuldkomne afbilleder af
dem. Erkendelsen af ideerne beror på
erindring, idet sjælen har »skuet« dem
i præeksistensen. Den immaterielle og
udødelige sjæl består af 3 dele: fornuft,
indignationsfølelse og sansebegær. Til
hver af disse svarer en kardinaldyd:
visdom, tapperhed og selvbeherskelse,
medens retfærdigheden er udtryk for deres
indbyrdes harmoni. P-s statsideal er et
klassedelt, totalitært samfund, hvis til
de 3 sjæledele svarende klasser er:
regenter (filosoffer, vismænd), krigere og
næringsdrivende. Den sociale
retfærdighed består i det rette forhold ml.
klasserne. P-s filosofi, der har haft en næsten
enestående bet. for eftertiden, kaldes
platonisme.
pla’to’nisk, hvad der ligner ei. angår
Platons filos. Anv. også i bet: åndelig;
kølig; uoprigtig,
platoniske legemer (omtalt i en af
Platons dialoger), de 5 regulære polyedre:
tetraedret, heksaedret (terningen),
ok-taedret, dodekaedret og ikosaedret.

platonisk kærlighed, 1) den i Platons

dialog »Symposion« skildrede
kærlighed (eros) til ideen; 2) ikke-seksuel
kærlighed ml. mand og kvinde,
plato’nisme, filosofi, der bygger på ei.
ligner Platons.

platte (ty.), 1) arkit., retkantet led i
profil, på plint ei. hængeplade; tynd
træplade som forsiring på møbler; 2)
kunst, plade ei. flad tallerken, bestemt
til vægprydelse, med dekoration og
indskrift til minde om en begivenhed ei.
højtid.

’Platten See t-’ze:], ty. navn på søen

Balaton, Ungarn,
plattenslager (mnty. platte metalplade
+ slager en der slår), 1) i ældre da:
blikkenslager; 2) nu: en, der slår
»plader«, narrer folk for penge ved
usandfærdige foregivender.
Platte River [’plat ’rivsr], 1675 km 1.

biflod til Missouri i Nebraska, USA.
platting [’platei?] (holl.), søv., fladt,flettet

tovværk til surringer,
plattysk, d. s. s. nedertysk.
’platwerk (ty.), hvidt broderi på lærred,
bestående af tællesyning, udtrukket
syning, runde huller m. m.
platykne’mi’ (gr. piatys flad + knémé
skinneben), fladtrykthed fra side til side
af skinnebenet, et tegn på primitivitet,
platyme’ri’ (gr. piatys flad + mérös Iår),
fladtrykthed forfra-bagtil af øverste del
af lårbenet, et tegn på primitivitet,
’platysma (gr. typlas flad, bred),
hudmuskel på halsens forside. Udspringer i
huden svarende til skulder og øverste del
af brystet og hæfter sig til
underkæberanden og i huden ved mundvigen.
Platææ [-’tæ:æ](gr. Platai’ai), oldgr. by
i Boiotien i forbund m. Athen i 5. årh.
f. Kr. Her slog Pausanias perserne 479
f. Kr. P blev ødelagt af Sparta 427 f.
Kr. og af Theben 374 f. Kr.
’Plauen, ty. by i Sachsen; 112 000 indb.
(1939). Stor tekstilindustri,
maskinindustri m. v.

plau’si’bel (lat. plaudere bifalde),
antagelig, rimelig.
’Plautus, Titus Maccius (ca. 254-184 f.
Kr.), rom. komediedigter. Hans 21
bevarede intrigekomedier er mest frie
gengivelser af gr. komedier, skrevne m.
frisk og overlegen sans f. det komiske;
især kendt er Amphitryo, Aulularia og
Miles gloriosus (den stortalende soldat),
forbillede bl. a. f. Moliére og Holberg.
Da. overs, i udvalg.
Plaut-Vincents an’gina [plaut-væ’sd-]
(efter ty. læge H. C. Plqut (1858-1928)
og fr. bakteriolog J. Vincent (f. 1862))
skyldes en blandingsinfektion (symbiose)
af baciller og spiriller. Der er sår på
mandlerne, dækket af slimede
materiebelægninger. Almentilstanden påfaldende god.
P behandles med neosalvarsan.
play [plæi] (eng.), leg, spil.
ple’bej’er, 1) (lat. plebeji), underklassen i
Rom, der opr. ikke måtte gifte sig med
patricierne og ikke havde adgang til
embederne og præsteskaberne, men gnm.
en lang forfatningskamp 471-286 f. Kr.
tilkæmpede sig ligestilling med
patricierne, ikke mindst takket være deres
særorganisation under ledelse af
tribunerne med en særlig plebejisk
folkeforsamling, comitia tributa, hvis
beslutninger fik lovkraft 286 f. Kr. - 2) (efter 1))
personer af almuen (modsat patriciere);
ukultiverede personer,
plebiscit [-’sit] (lat. plebs almue +
sci-tum offentl. beslutning), 1) i det gl. Rom
den plebejiske særforsamlings (comitia
tri-buta’s) beslutninger, der 286 f. Kr. fik
lovkraft; 2) folkeafstemning, navnlig en
sådan der er bestemmende for en
landsdels statslige tilhørsforhold,
plebiscit-frimærker, frimærker, der
midlertidigt anvendtes i de forsk,
afstemningsområder efter 1. Verdenskrig,
bl. a. Sønderjylland,
plebs (lat.), i det gl. Rom 1) plebejere, 2)
underklassen i modsætn. til senator- og
ridderstand.
Plechanov, anden stavemåde for
Ple-hanov.

-ple’gi’ (gr. plégé slag), lammelse.
Plehanov [-’ ansf], Georgij V.
(1856-1918), russ. politiker og filosof. Forlod
1882 Rusl.Grl. 1883 den marxistiske
forening »Arbejdets Befrielse«;
socialdemokrat. Modstander af de moderate
reformister, men veg tilb. for samarb. m.
Lenin 1903. Betydeligt forfatterskab, bl.

356O

a. om materialistisk historieopfattelse,
værdsat også af bolsjevikkerne.
(Socialismen og den politiske Kamp (1883),
Bidrag til Spørgsmålet om den Monistiske
Historieopfattelses Udvikling (1895)).
Plehve [’pie :va], Vjatjeslav K. (1846-1904),
russ. politiker, af ty. opr. Direktør f.
det hemmelige politi 1881;
statssekretær f. Fini. 1900; russ. indenrigsmin.
1902-04. Underkuede nat. og rel.
mindretal (jødeprogromer 1903). Dræbt v.
attentat.

plein-air-maleri [plæ’næ:r-] (fr.), d. s. s.

friluftsmaleri.
pleisto- (gr. pleistos mest), mest-,
pleistocæn [plaisto’sæ’n] (pleisto- + gr.

kainös ny), diluvium.
ple’jade, kem., gruppe af stoffer, der har
samme atomnr. men forsk, atomvægte.
De enkelte stoffer i p kaldes isotope
stoffer.

Pie’jaden (fr. la Pléiade Syvstjernen), fr.
digterskole i 16. årh., brød med den
middelalderlige poesi og lod sig inspirere
af antikken (og italienerne), en
renæs-sanceskole. De syv digteres navne er:
Ronsard, du Bellay, de Bai’f, Belleau,
de Jodelle, Pontus de Thyard
(1521-1605) og Jean Dorat (1501 ei. 02-88).
Ple’jaderne, 1) i gr. mytol. 7 nymfer,
døtre af Atlas. I sorg over faderens
skæbne forvandledes de til Syvstjernen;
2) astron. (Syvstjernen), åben stjernehob
i stjernebilledet Tyren, indeholder 8-9
for et lysfølsomt øje synlige stjerner og
fl. hundrede teleskopiske stjerner,
plejehjem, i alm. hjem, der har fremmede
børn i pleje, spec. hjem, der har børn
under børneforsorg i pleje, p støttes af
De Da. Plejehjemsforeninger, grl. 1894.
plejl, gl. tærskeredskab bestående af
slagle og handel, d. e. to stokke, som er
forbundet med en hilde, en slags hængsel
af læder.

plejlstang, i krumtapmekanismen den
maskindel, der forbinder krydshovedet
og krumtappen.
Plekhanov, anden stavemåde for
Plehanov.

plekter [’plæk-] (gr. pléktron, af pléssein
slå), fladt, pæreformet stykke horn, der
anvendes til at anslå strengene på en
mandolin og dermed beslægtede
instrumenter samt visse former for banjo,
’plektron, d. s. s. plekter.
ple’na’r (lat. pienus fuld), fuldtallig;
p-forsamling, forsaml, for alle medl.
(mods. udvalgsmøde), således i FN.
pleni- (lat. pienus fuld), fuld, fuldstændig,
plenipo’ten’s (pleni- + lat. potens
mægtig), fuldmagt,
plénipotentiaire [plenipDtä’sjæ:r] (fr.),
befuldmægtiget; navnlig i forbindelsen
ministre p = gesandt,
’pleno choro [’ko-] (lat.), mus., med

fuldtalligt kor.
’plenum(lat.; ’"nusfuld), plenarforsamling,
’pleo- (gr. pléo 1 mere), angiver i sammen-

sætn. overflødighed,
pleokro’isme (pleo- + gr. chrös farve),
den egenskab hos gennemsigtige
krystaller at vise forskellig farve i forsk,
retninger. Skyldes forsk, absorption,
pleo’nasme (gr.), ordfylde, ordoverflod;
forekommer tit i dagligtale (medkollega,
omforandring) og var tidl. et yndet
retorisk og poetisk virkemiddel,
ple’roma (gr: fylde), hos gnostikerne
betegn. for den verdensopfyldende
guddomskraft,
plesio’sau’rer (gr. plésios nærstående +

’saüros øgle), svaneøgler.
’Pieskau, ty. navn på Pskov, Sovj.
Plesner, Johan (1896-1938), da.
historiker, prof. i Århus 1937. L’emigration
de la campagne ä la ville libre de Florence
au Xllie siécle (1934).
Plesner, .Knud Frederik (f. 1898), da.
litt.historiker og bibliofil. Fortiden en
disputats om J. S. Sneedorff (1930) har
P skrevet fl. essay-saml., bl. a.
Kulturbærere (1938), Bøger (1942) og Gode
Klerke (1944). Desuden Goethe (1949).
Plesner, Ulrik (1861-1933), da. arkitekt.
Banebrydende for boligbyggeriet ved de
nye principper han indførte ved
komplekset Åhusene, Kbh. (1898), der vakte
(Forts. sp. 3568).

3561

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free