- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3568,3569,3570

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - plantepatologi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Plessen

Plovdiv

stor opsigt ved den frigjorte måde,
hvorpå den lille etageboligs opgave var
løst, samtidig med at planudformningen
gav sig klart udtryk i husets facade.
Opførte i Kbh. bl. a. husene på Vodroffs
Plads (1906), Studenterforeningen og
Kvindelig Læseforening (beg. 1910) (alle
s. m. Aa. Mathiesen), i Skagen bl. a.
posthus, kirke, sygehus, museum,
Brøndums Hotel og Chr. lO.s sommerbolig
Klitgården (1914).
Plessen, Carl Adolph von (1678-1758), da.
godsejer. Søn af Chr. Siegfried v. P.
1730-33 indflydelsesrig rådgiver for
Chr. 6., styrtet p. gr. af uvilje mod
pietismen og mod landmilitsens
genoprettelse.

Plessen, Christian Ludvig von
(1676-1752), da. godsejer. Broder til Carl
Adolph v. P, medl. af konseillet fra
1725, 1730-34 leder af finanserne og
handelspolitikken, styrtet p. gr. af uvilje
mod pietismen og konflikt m. Chr. 6.
Plessen, Christian Siegfried von
(1646-1723), da. statsmand. Af mecklenburgsk
adel, knyttet til Danm. fra 1677.
Ledende fra 1692, reformerede finansstyret
og undgik ekstraskatter. Arbejdede (mod
Th. B. v. Jessen) for da. forståelse m.
Engl.-Holl., styrtet 1700. (Portr. sp.3554).
plet (eng. plate plade, blik), en metalvare,
som fremstilles ved at et uædlere, men
stærkt metal (legering) ved valsning ei.
svejsning belægges med et ædlere (mere
korrosionsfast, evt. smukkere) metal.
Ved en sådan plet’te’ring belægges
f. eks. kobber med sølv, stål med
rustfrit stål, duraluminium med ren
aluminium. Elektroplet er en misvisende betegn,
for metalvarer, f. eks. nysølv, der er
elektrolytisk forsølvede,
pletaftagning på tekstilstoffer, se sp.

3562-3567.
’Plethon [-ton], Gemistos (ca. 1355-1450),
byzantinsk filosof. Oprettede et
platonisk akademi i Firenze. Genopvakte
interessen for antikken,
ple’thora (gr: opfyldning), blodrigelighed,

»blodrig« konstitution,
plethysmo’gra’f (gr. piethy smås fylde,
mængde + -graf), apparat til
registrering af volumenændring af lemmer,
fingre ei. hele kroppen,
’plettyfus (tyfus exanthematicus), akut
infektionssygdom fremkaldt af
Rickett-sia prowazeki. Inkubationstid 12-14
dage. Beg. pludseligt med høj feber og
stærkt medtaget almentilstand. 3.-7.
dag udvikler der sig et blegrødt,
småplettet udslet på huden. Dødeligheden er
ret stor. Smitten overføres ved lus.
Sygdommen forebygges ved aflusning og
vaccination. Specifik behandling savnes,
pleura [’plöu-] (gr.), lungehinden,
pleureuse [plø’rø:sa] (fr: grædende),
hatteprydelse bestående af en strudsfjer
med indsatte, nedhængende, mindre fjer.
pleu’ritis [plöu-] (pleura- + -itis),
lungehindebetændelse,
pieuro- [plöu-] (gr. pleura siden,
ribbenene), med., vedr. siden ei. ribbenene,
pleuropneumo’ni’ [plöuropnöu-]
(pieuro-+ pneumoni), lungebetændelse ledsaget
af lungehindebetændelse,
pleuroto’mi’ [plöu-] (pieuro- + -tomi),
operation, hvorved brysthulen åbnes for
at pus fra lungesækken kan udtømmes.
Pieven [’plævæn], tidl. (tyrk.) Plevna, by
i Bulg., NØ f. Sofija, nær Donau; 39 000
indb. (1947). Under den tyrk.-russ. krig
1877 erobret af russ. efter lang belejring
(tyrk. general Osman Pasha),
’plexiglas (eng. p/astic plastisk + flejc/ble
bøjelig), gennemsigtigt formstof,
polymer metakrylsyreester; p er særdeles
lys-gennemtrængelig, også for ultraviolet lys
og langt mere elastisk end alm.
vinduesglas. Anv. til automobilruder, linser,
tandproteser m. m.
’plexus (lat: flettet), nervefletning, p
brachialis, nervefletning fra
rygmarvens halsparti, udgangspunkt for armens
nerver, p lumbosacrälis,
udgangspunkt for benets nerver,
plexuslammelse, betegner oftest
lammelse som følge af læsioner af plexus
brachialis, et nervebundt, der forsyner
armen med nerver.

3568

Charles Plisnier. Carl Ploug.

Pleyel [plæ’jæl], Jgnaz (1757-1831),
ty.-fr. komponist, forlægger. Oprettede 1807
en endnu eksisterende pianofabrik i Paris,
pli’ (fr., af lat. plieare folde), fold, læg;

belevenhed,
’plica (lat.), anat., fold.
’plica po’lonica (lat: polske fold), med.,
sammenklæbning af håret p. gr. af lus,
betændelse og mangelfuld hygiejne,
pligt, 1) handlinger, som samfundet
kræver af individet; 2) handlinger, som
individet føier sig forpligtet til.
pligtarbejde, det brugerne af
landejendomme påhvilende arbejde over for
grundejeren ei. det offentl. (således
pligtkørsler samt snekastning),
pligthugst, en af statsmagten pålagt
hugst i skovene; anv. under og de
nærmeste år efter 1. og 2. Verdenskrig,
pligthus, husmandsbrug, som den
grundejer, der nedlægger en bondegård, har
pligt til at oprette og stadig vedligeholde
m. bygninger og beboere,
’plimsoller, usødygtigt skib. Navnet
stammer fra den brit. politiker Samuel
Plim-soll [’plimsal] (1825-98), på hvis initiativ
der 1873-94 indførtes skibskontrol for at
forhindre såk. p.
’Plinius, rom. forfattere. 1) ’Gaius
PSe-’cundus (P d. ældre) (23-79). Skrev
Naturalis Historia (naturhist.) i 37 bøger,
en saml. af natur- og kulturhist. stof.
Omkom under Vesuvs udbrud, da han på
nærmeste hold ville undersøge, hvad der
foregik. 2)’Gaius P Cæcilius
Se’cun-dus (P d. yngre) (62-ca. 114), søstersøn
af 1). Statholder i Bithynien 111-113.
Udg. Panegyricus (hyldest t. Trajan) og
Epistulæ (breve), hvori hans brevveksl,
m. kejser Trajan,
plin’t (gr: mursten), 1) firkantet fodstykke
for søjle, pilaster, statue ei. lign.; 2)
rektangulært, læderpolstret
gymnastikredskab til overspring,
pliocæn [-o’sæ’n] (gr. pleiö + kainös),
yngste etage i tertiær; i Danm.
kvarts-grus i Vejleegnen; endv. er påvist marint
p ved boring ved Tønder,
pliofilm, kautsjukhydroklorid, fremst, i
form af transparentfolier; anv. til
regnslag og paraplyer, badeforhæng osv. og
især til emballage. Vandtæt, lugt- og
smagsfrit, ikke skadelig for det
emballerede; kan sammensvejses ved varme og
lukke hermetisk.
Plisnier [pli’nje], Charles (f. 1896),
fr.-belg. forfatter; eur. bekendt ved sin
5-binds romancyklus Meurtres (1938, da.
Familien Annequin 1939-40), der
gribende skildrer en families liv. (Portræt),
plis’sé (fr. plisser folde), (presset) fold,
læg; lægget stykke tøj. - plis’se’re, at
anbringe i læg.
Ploesti [plo’jejtjj, by i Rumænien 55 km
N f. Bucureçti; 105 000 indb. (1945).
Centrum for de rum. oliefelter ved
sydfoden af De Transsilvanske Alper med
store olieraffinaderier; vigtigt
jernbanecentrum med olieledning til Constanfa
ved Sortehavet og Giurgiu ved Donau.
Fra 1940 besat og udnyttet af Tyskl.
Amer. bombeangr. 1. 8. 1943 og især fra
apr. 1944. Aug. 1944 erobr, af Sovj.
-plo’i’d (gr. -ploos- fold + -eidos
beskaffenhed), -foldig (om kromosomer),
’plombe (fr. plomb bly), 1) lille stykke bly
til forsegling af vareforsendelser o. 1.; 2)
tandfyldning : et solidt indlæg i et cariøst
hul af et dertil egnet materiale, oftest
guld, amalgam, porcelæn ei. emaille,
tidligere bly, deraf navnet,
plom’be’ring af træer udføres for at
bevare træer (ei. grene på disse), når de er

3569

blevet hule og står i fare for at rådne op.
Sår og hulheder renskæres og behandles
med finsk tjære; hulhederne udfyldes
med en blanding af 2 dele grus og 1 del
cement med vand.

Plombiéres [plö’bjæ:r], fr. bade-og
kursted S f. Épinal, dept. Vosges.

plongée [pbrj’fe) (fr. plonger nedsænke),
mil., brystværnskronens fremadhældning;
skytsmundings sænkning.

plongerende ild [plOTj’Je’-], mil., ild
ovenfra, enten fordi skytset (skytten) står
højt, ei. fordi der skydes-med højt rejst
munding.

Plo’tinos (ca. 200-270 e. Kr.), gr. filosof.
Hovedrepr. for nyplatonismen, if.
hvilken verden er en trinvis udstrømning
(emanation) af guddommen (det ene),
som sjælen genforenes med gnm. ekstase.
Hovedv. Enneader.

Ploug [ptou’J, Carl (1813-94), da. forf. og
journalist. Hans førerstilling bl.
regensianere bragte ham ind i det liberale og
skand. røre, hvis slagsang, Længe var
Nordens herlige stamme, findes i den pölit.
dristigste af hans studenterkomedier
(atellaner) Kærlighed under Karantæne
(1842). 1841 red. af »Fædrelandet«,
hvor han uden smidighed gnm ca. 40 år
stod inde for sine meninger og udstillede
sin bevægelse fra De Nat.-Liberale til
Højre. Nogle digtsaml., udg. 1847-95,
rummer akad. sange og viser, friheds- og
fædrelandssange (Unge genbyrds liv i
Norden, Lifligt fløjter Vælsklands
nattergale, Påskeklokken kimed mildt o. m. a.),
hist., ofte fortællende digte (Dronning
Margrete, Koldinghus, Et Kys m. fl.),
kærlighedsdigte og hjemsange (Husker
du i høst; Vil du elske mig, når dagen
lider o. a.). Også det højttalende og
retoriske i P-s digtning afspejler hans
personlighed, der var unuanceret, men
redelig. (Portræt).

Ploug S arp, Gerdd, se Sarp, Gerda Ploug.

plov, 1) landbrugsredskab, der anv. til
smuldring og vending af jorden. Den
mod. sving-p består af en krum
profil-jernås, der fortil bæres af et støttehjul
ei. slæbesko og er forsynet med
anordninger til indstilling af trækket på hestene.
Bagtil er åsen forbundet med to
styrestænger og det egl. arbejdsorgan,
plovlegemet. Dette består af en plovfod,
hvorpå skæret, der løsner furen vandret
forneden, er fæstet, samt muldpladan ei.

Svingplov.

muldfjælen, der vender og bryder furen,
og landsiden, der støtter p-s gang. Ml.
hjul og plovlegeme er der på åsen anbragt
et langjern ei. en forplov, der løsskærer
furen. Af særlige plovformer kan nævnes
reo lp, der har et stort og et mindre
plovlegeme, men kun laver een fure. Do
fabel tp, der har to plovlegemer, der
arbejder i samme dybde. Vendep, der
kan lægge furen skiftevis til højre og
venstre, hvorved agerfuren undgås. Til
traktorer anv. p med 2-3 plovlegemer
anbragt på samme ramme, p, der gnm.
billedfremstillinger kendes fra oldtiden,
menes opfundet i de orient, kulturlande
i 4. årtus. f. Kr. (måske tidligst anv.
til at frembringe vandingsfurer med)
og derfra at have bredt sig til Ml.
og N-Eur. Ældste bevarede p er fra
N-Eur. (Hvorslev-, Døstrup-p) og stammer
fra bronzealderen.

2) sport, opbremsningsmåde i skiløb,
hvorved den bageste del af skiene presses
ud til siden, så spidserne berører
hinanden.

Plovdiv [’plo:vdif], ty. Philippopel, Bulg.s
næststørste by, ved Maritsa, SØ f. Sofija;
125 000 indb. (1947). Handelscentrum
for det frugtbare lavland ml. Balkan- og
Rodopi-bjergene. Vigtigt
jernbanecentrum på Orientbanen til Istanbul. Fl.
gange ødelagt af jordskælv.

3570

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free