- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3571,3572,3573

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - plovgang ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

plovgang

pneumothorax

plovgang, optog, der ved nytår ei.
fastelavn gik rundt om landsbyen ei. markerne
med en plov, forspændt med karle ei.
piger. p kendes i Engl. ogMl.-Eur., i Danm.
på Als.

plovskat, skat på hver plov. Forekom i
middelalderen. Plovene valgtes som
skatteobjekter, fordi antallet af plove omtr.
angav hvor megen jord, der var taget
under dyrkning,
plovskærbenet (vomer), tynd knogle i

den bageste del af næsens skillevæg,
pludderbukser (ty.), sækformede bukser,
plukhugst, pletvis foryngelse ved
høj-skovsdrift, med alle alderstrin spredt
over arealet.
Plum, Claus (1585-1649), da. jurist. 1615
prof. v. Kbh.s Univ. Den første da.fødte
jur. prof. efter univ.s genoprettelse 1537.
Plum, Harald (1881-1929), da.
forretningsmand. Stiftede 1911 The United
ExportCo., 1916 Transatlantisk Komp.;
omkr. det sidste erhvervedes og startedes

1 de flg. år en mængde handels- og
indu-striselsk. 1922 brød koncernen sammen
med store tab især f. Landmandsbanken.
P fortsatte som leder af sit første selsk.,
The Crown Butter Export Co. (stiftet
1908), til afsløringen af ulovlige
transaktioner drev ham i døden.

Plum, Niels Munk (f. 1880), da. teolog,
1924 prof. i dogmatik, 1942 biskop over
Lolland-Falsters stift. Har skrevet en
dogmatik, en symbolik og en række teol.
hist. afh., bl. a. om J. P. Mynster.
Plum, Preben Th. P. B. (f. 1906), da.
børnelæge. 1943 prof. v. Kbh.s Univ. og
overlæge v. Rigshosp.
plumage [ply’maja] (fr., af lat. pluma

fjer), fjerbusk.
Plum’bago (lat. plumbum bly), bot., slægt
af hindebægerfam., beslægtet med
kodri-verfam. P capensis er stueplante.
Bægerblade kirtelhårede.
plum’ba’ner, organ. forb. af bly af typen
PbR„ f. eks. tetraætylbly, Pb(CtHs)t, en
farveløs vædske, der anv. som
antibanke-middel i benzin,
plum’ba’t, salt af den til blydioksyd Pb02
svarende (men ikke kendte) syre HtPbOi.
Blysaltet Pb2PbOt, plumboplumbat, er
mønje.

’plumbiforbindelser (lat. plumbum bly),

forbindelser af tetravalent bly.
plum’bit (lat. plumbum bly), salt af det

amfotere blyhydroksyd Pb(OH)2.
’plumboforbindelser (lat. plumbum bly),

forbindelser af divalent bly.
’plumbudding (eng. plum blomme,
rosin), eng. dessert af hvedemel, æg,
rosiner (opr. svedsker), sukker, nyrefedt ei.
oksetælle og diverse krydderier. Serveres
overhældt med rom, der antændes,
’plumbum (lat.), bly.
plungerpumpe [’pländ33-] eng. plunger
dykker), pumpe m. dykkerstempel
(plunger).

Plunkett [’pläJjkit], Sir Horace
(1854-1932), irsk politiker. Kom fra USA til
Irland, hvor han 1894 grl. Irish Agricultural
Organization Society, som gennemførte
andelsbev. på Irland; 1892-1900
under-husmedl. (unionist), ønskede mægling ml.
Irl. og Engl. 1922-27 irsk senator,
plur., fork. for pluralis,
plu’rale ’tantum (lat: kun flertalsord),
gramm., substantiver som »penge,
bukser«, der kun findes i flertal,
plu’ralis (lat.), gramm., flertal, p
maje-’s ta tis (lat.), kgl. brug af »vi« for »jeg«,
pluralisme (lat. pluralis flertal), metafys.
opfattelse, hvorefter verden har mere end

2 grundprincipper. Mods. monisme og
dualisme.

plurali’te’t (lat.), flertal.
pius (lat.), mere; mat., tegnet + foran et
led i en flerleddet størrelse angiver, at
leddet skal lægges til. p foran et enkelt
tal betyder, at tallet er positivt, men det
udelades som regel,
plusfours (da. [plus’få:r], eng. [’pläsfå:z])
(eng. pius pius + four fire; p er 4 tommer
længere end knæbenklæder), posede
herre-benklæder, ophæftede under knæet.
Opr. kun brugt til golf. Alm. eur.
herremode efter 1. Verdenskrig,
’pluskvamperfektum, gramm.,
førdatid; f. eks. »havde skrevet«.

plussukker, d. s. s. raffinose.
Plu’tark (gr. ’Plütarchos) (ca. 48-122), gr.
forfatter. Overleveret 50
levnedsbeskrivelser (da. komplet overs. 1800-11, i
udvalg 1910-15), hvoraf de fleste er
sammenlignende, således at en græker og en
romer indsnfor samme kategori
(statsmænd, hærførere osv.) biograferes
samtidig og til slut sammenlignes. P-s
Mora-lia (gr: éthikå) er populærfilos.
småstykker.

’Pluto (lat., af gr. Pluton) (astron. tegn B),
den yderste af solsystemets planeter. P
blev fundet i 1930 på Lowell-observ. i
Arizona efter mangeårig systematisk
eftersøgning. P-s middelafstand fra
Solen er 39,5 gange Jordens, d. v. s. ca. 6
milliarder km. Omløbstiden er 248 år.
P ses af 15. størrelsesklasse.
Dimensionerne og massen er ikke kendt med
sikkerhed, men er mindre end for planeterne
fra Jupiter til Neptun.
PLUTO (eng. Pipe Line under the Ocean,
rørledning under oceanet), et
olieledningssystem som 1944 anlagdes under
Kanalen ml. Engl. og Fr. for at
skaffe benzin og olie til invasionshærene.
Ledningen bestod af bly- ei. stålrør
omgivet af papir ei. jute og beviklet med 6
lag stålbånd. Ledningerne var ca. 120
km lange, fremst, i een længde og af høj
bøjelighed. Diameter 7,62 cm. Daglig
pumpedes ca. 4500 t benzin gnm. P.
pluto- I) (gr. plütos rigdom), rigdoms-,
rigmænds-; 2) (gr. Plütön underverdenens
gud), geol., stammende fra Jordens
indre.

plutokra’ti’ (pluto-’) + -krati),
rigmands-vælde. Tilsvarende adj. pluto’kra’tisk.
’Pluton, i gr. rel. guddom f.
Underverdenen. Han lader markens vækster gro
frem og er en rigdomsgiver, men samtidig
dødsgud ligesom Hades. P-s hustru er
Persefone, Demeters datter, som han
bortførte.

plu’to’niske (af Pluton),geol., kaldes
eruptiverne.

pluto’nisme (af Pluton), geol. teori if.
hvilken smeltemasser fra Jordens indre
har haft væs. betydn. for jordskorpens
dannelse.

plu’to’nium (efter planeten Pluto),
radioaktivt grundstof, kem. tegn Pu,
atom-nr. 94, atomvægt 239, findes ikke i
naturen, men kan fremstilles ved at
bombardere uran med neutroner, idet der
dannes neptunium som mellemprodukt, p
udsender a-partikler og omdannes med
en halveringstid på ca. 20 000 år til
uranisotopen 235. p spaltes under stor
energifrigørelse (fission) ved at rammes
af neutroner og anv. derfor i atombomber.
’Plutos (gr.), i gr. mytol. personifikation
af rigdommen, fremstillet som et barn,
ofte med et overflødighedshorn,
pluvi’ale (lat. pluvia regn), en rom.-kat.

præstekåbe anv. ved særlige lejligheder,
pluvio- (lat. pluvia regn), regn-,
pluvio’gra’f (pluvio- + -graf)ei. pluviome-

ter, registrerende regnmåler,
pluviöse [ply’vjo:z] (fr: regnrtiåned), den
fr. revolutionskalenders 5. måned, siutn.
jan.-feb.

pluviu’si’n, kunstlæder,
nigerskindimita-tion, fremstillet ved bestrygning af
bomuldstøj med en celluloidopløsning.
Plymouth [’plima/«], vigtig eng.
flådestation på Devons S-kyst ved Kanalen;
189 000 indb. (1948). Består egl. af tre
byer: P, Stonehouse og Devonport ved
den stærkt forgrenede naturhavn, P
Sound. Devonport har store
skibsværfter, Stonehouse militærhospital og
kaserner, medens P er handelscentret. 1620
sejlede pilgrimfædrene til Amerika fra
P. Af P-s 70 000 huse blev 50 000 stærkt
beskadiget ei. helt ødelagt under 2.
Verdenskrig.

Plymouth-brødre, d. s. s. darbyister.
plymouth rocks, tværstribede [’plims/j
raks], amer. svær hønserace; farven grå
med lyse tværstriber. Tidl. ret udbredt i
Danm.

plyndring, væbnede styrkers
egenmægtige tilegnelse af den fjendtlige
civilbefolknings ejendom. Forbudt ved det til
den 4. Haag-konvention 1907 knyttede
landkrigsreglement.

plys, fløjl med højt flor.

plywood [’plaiwud] (eng. ply fold + wood

træ), krydsfinér.
Plzen [’pl:zænj], ty. Pilsen, ösch. by i
V-Cechy; 118 000 indb. (1947). Stor
industri baseret på omegnens kulgruber.
Fabrikation af maskiner, våben m. v.
(Skoda-værkerne). Ølbryggerier (pilsnerøl),
’plæde, zool., d. s. s. ising,
plæ’de’re (fr.), føre en sag for retten, især

som forsvarer,
planer [’plæ:nsr] (ty.), grå tyndbænkede .
kalksten, der spiller en stor rolle i
Tyskl.s kridt. (Arnager-kalken er en p).
pløjede kaldes brædder, hvis ene smalle
kant har en kam kaldet fjer, og hvis
anden smalle kant har en rille kaldet not.
Gulvbrædder er p brædder,
pløjning, jordbehandling, hvorved jorden
vendes og i nogen grad smuldres.
Samtidig bliver stub, planter, gødning ei. andre
ting på jordoverfladen bragt ned i
jorden, nedpløjet. Straks efter høst
foretages en ca. 10 cm dyb p (skrællep), og
senere pløjes jorden i fuld dybde - 20 cm.
p om foråret bør undgås, navnlig på den
stive lerjord, da det er vanskeligt at få
denne bekvem efter forårsp.
pløk, stift, ofte af træ, til fastgørelse af

genstande (skomagerp, teltp).
Plön [plø:n], ty. by i Holsten; 6000 indb.
(1939). Ferskvandsbiol. laboratorium.
Efter arvedeling 1654 til hertug Hans d.
y., hvis søn Joachim Ernst arvede P,
stamfader til P-ske hertuglinie, der
uddøde 1761, hvorpå P tilfaldt kronen,
p. m., fork. for lat. post me’ridiem,
eftermiddag.

pneu’ma’tikere [pnöu-](gr. pneümak nde),
en af oldtidens medicinske sekter, stiftet af
Athenaios fra Attaleia i 1. årh. f. Kr.
Mente, at sundhed og sygdom var afh.
af livsluftens forhold i mods. t.
humoral-patologerne, der henførte dem til
legemets vædsker,
pneu’ma’tisk [pnöu-] (gr. pneüma vind,
ånde), indeholdende ei. virkende v. luft.
pneu’ma’tiske knogler [pnöu-]
fremkommer ved, at udposninger fra luftvejene
skyder sig ind i knoglerne, f. eks. næsens
bihuler hos pattedyr, luftsækkene i
fugleknogler.

pneu’ma’tiske ringe [pnöu-], luftgummi-

ringe anv. somautomobilringeog på cykler,
pneu’ma’tisk værktøj [pnöu-],
trykluftdrevet værktøj som hamre, boremaskiner,
nitteværktøj m. m.
pneumato- [’pnöu-] (gr. pneüma vind,

ånde), ånde-, luft-,
pneumato’lytiske [pnöu-] (pneumato- +
gr. lyein opløse) kaldes
mineraldannelsesprocesser, der skyldes flygtige stofler, der
udskilles af et magma og indvirker på
omgivende bjergarter,
pneuma’tosis [pnöu-] (pneumato- +

-osis), med., luftansamling,
pneumo- [pnöu-] (gr. pneüma vind, ånde

ei. pneümön lunge), luft-; lunge-,
pneumo’kokker [pnöu-] (pneumo- +
kok-ker), diplokokker med tilspidsede ender,
fremkalder den typiske lungebetændelse,
pneumo koni’ose [pnöu-] (pneumo- +
konio- + -ose), omfatter forsk, former for
støvinhalationssygdomme, hvorved der
fremkaldes en kronisk betændelse af
lungevævet (antrakose, chalikose,
silikose, siderose),
pneumo’ni’ [pnöu-] (gr. pneümön lunge),

lungebetændelse,
pneumono- [pnöu-] (gr. pneümön lunge),
lunge-,

pneumoperi’cardium [pnöu-]
(pneumo-+ pericardium), luftansamling i
hjerteposen.

pneumoperito’næum [pnöu-]
(pneumo-+ peritoneum), luftansamling i bughulen,
i reglen forårsaget af et bristet mavesår
ei. en perforeret blindtarm,
pneumo’thorax [pnöu-] (pneumo- h
thöraks), tilstedeværelsen af luft i lu
nge-sækken, opstået enten ved læsioner af
brystvæggen med indtrængen af luft
udefra ei. ved bristning af lungernes
overflade, så luften i lungerne går ud i
lungesækken. Ved kunstig p (pustning)
forstås en p, hvor lægen gnm. en kanyle
puster luft ind i lungesækken, hvorved
lungen falder sammen. Dette gøres af diag-

3571

3572

3573

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/1325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free