Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - plovgang ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-pnoe
pointer
nostiske grunde ei. for at give en
tuberkulose lejlighed til at hele op, medens
lungen er i ro og ikke arbejder med.
-pnoe [-pnø’] (gr. pnoe ånde), åndedræt.
Pnom-Penh (fr. [pnom’pæn], hovedstad
i Cambodja, Indokina, ved Mékong;
103 000 indb. (1936).
Pnyx (gr.), høj V f. Athens Akropolis,
Folkeforsaml.s mødested. Formet som
halvcirkulær terrasse omkr. en tribune.
Po, kem. tegn for polonium.
Po (da. [po’], ital. [po]), lat. ’Padus,
N-Ital.s hovedflod; 652 km 1., udspringer på
Monte Viso i V-Alperne,
gennemstrømmer Posletten og udmunder med et stort
delta i Adriaterhavet S f. Venezia. Fra
Alperne vandrige bifloder, bl. a. Ticino,
Adda og Mincio. Fra Ticinos tilløb til
mundingen er faldet kun 60 m, og
strømmen så svag, at en del af det medførte
materiale aflejres på bunden, hvorfor der
må bygges diger langs bredderne.
Deltaets kystlinie har ved aflejring forskudt
sig kendeligt udefter siden oldtiden.
Besejles ikke af søgående skibe.
Pobjedonostsev [pabjeda’nostsæf],
Konstantin (1827-1907), russ. politiker;
jur. prof., Alexander 3.s lærer;
1880-1905 prokurør f. den hellige synode, en
af frihedsbevægelsens mægtigste og mest
uforsonlige modstandere.
Poca’hontas (1595-1617), datter af
indianerhøvding i Virginia; ægtede en
englænder og blev kristen. 1616 til Engl.,
hvor hun betragtedes som en kuriositet.
Ofte litterært omtalt; hovedperson i en
række eng. og amer. dramer i 19. årh.
poche [poj] (fr: lomme), hoftepude på
kvindedragter, f. eks. krinoliner,
pocherede æg [-le’-] (fr. poche lomme;
den koagulerede hinde omgiver den bløde
blomme som en lomme), udslåede æg,
kogt i vand, der er tilsat lidt eddike,
pochette [po’fæt] (fr., egl: lille lomme),
lommeviolin ei. dansemesterviolin, en lille
violin, som kunne gemmes i en lomme,
og som danselærerne - navnlig i Frankr.
under Ludvig 14. og 15. - benyttede ved
undervisningen.
Pocket-Books [’pakit-buks] (amer:
lommebøger), en i USA fremstillet serie af
billige bøger i lille format, grl. 1939 af
Robert de Graff (f. 1895). 1939-46 solgtes
162 mill. P.
poco (ital.), mus., lidt; pap, lidt efter lidt.
pod- (gr. pus, genitiv podös fod), fod-,
’po’dagra (pod- + -agra), urinsyregigt,
lokaliseret til storetåen.
’Podebusk (Putbus), Henning (d. omkr.
1388), rügensk adelsmand i da. tjeneste
1350, drost ca. 1365-88, hovedstøtte for
Valdemar Atterdag og Margrete,
pode jord, jord, der tages fra en mark, hvor
f. eks. lucernen gror godt, og som derfor
indeholder lucernebakterier. Den anv. til
podning af en anden mark, der skal
tilsås med lucerne. Metoden erstattes nu
ved anv. af rendyrkede bakteriekulturer,
f. eks. nitragen.
’podeks (lat.), bagdel,
pode’stå (lat. po’testas magt), de ty.
kejseres repræsentanter i I tal.s byer i
middelalderen, senere en art borgmestre;
som sådanne genoplivet 1926 af Mussolini,
podevoks, luft- og vandtæt blanding af
harpiks, voks, beg, talg o. 1., der anv.
ved podning for at beskytte sårfladerne
mod udtørring osv.
’po’dium (lat., af gr. pus fod), 1) kejserens
og stormændenes balkon i det rom.
amfiteater; 2) mus., dirigentplads.
’Podkarpatskå ’Rus (öech:
Karpato-Rusl.), cech. navn på Karpato-Ukraine.
Pod’la’sien, po. Pod’lasie, landskab i Po.
ml. Bug og øvre Narew.
Podmokly [’podmakli], ty. Bodenbach, by
i N-Cechy ved Elben; ca. 20 000 indb.
Grænsestation,
podning, 1) bot., operation, hvorved to
plantedele bringes til sammenvoksning;
knoppodning (okulation) sker i reglen
i aug., barkpodning først i maj og
kopulation i det tidlige forår; (se ill.); 2)
bakt., overføring af mikroorganismer t. nyt
substrat; 3) med., udtagelse af prøver til
bakt. undersøgelse (f. eks. fra svælget),
podningskimære, planteindivid, der er
fremkommet som knop på grænsen ml.
Edgar Allan Poe. Raymond Poincaré.
ædelris og grundstamme og derved
består af begge arters celler. F. eks. Adams
guldregn og tjørnemispel.
podo- (gr. pus, gen. podös fod), fod-,
podofyl’li’n, harpikser, udvundet af
Po-dophyllum peltatum L., stærkt virkende
afføringsmiddel. Anv. til udv. behandl,
af kondylomer.
podola’tri’ (podo- + -latri), foddyrkelse,
f. eks. at kysse pavens fødder ei. tøfler.
Po’do’lien, landskabet ml. øvre Bug og
Dnjestr, Ukraine.
Podolsk [pa’dolsk], by i RSFSR, Sovj.,
S f. Moskva; 72 000 indb. (1939). Industri.
Podophyllum [-Tyl-], slægt af
berberis-fam., flerårige urter med båndformet
delte blade. Et par arter dyrkes som
prydplanter.
podsol [pot’soP] (russ.), bleggrå jordbund,
der er udbredt i N-Eur., navnlig udpræget
i sandede egne. Jordbundsprofilet består
øverst af et tørveagtigt lag, derunder af
udvasket blegsand, derunder af al og
nederst uforandret undergrund.
Poe [po:], Edgar Allan (1809-49), amer.
digter, som ved sin raffinerede og
morbide poesi øvede indflydelse på den eur.
symbolisme og ved sin novellekunst
foregreb kriminalgenren. Tamerlane and
Other Poems (1827), Poems (1831), Tales
of the Grotesque and Arabesque (1839), The
Råven (1845), Ulalume (1847). Oversat
til da. (Portræt),
po’e’m (lat. fra gr.), digt.
poe’si’ (lat. poesis, af gr. poiein skabe),
digtekunst, digtning; digterværk;
digterisk følelse ei. fantasi; stemnings vækkende
egenskaber ei. præg.
po’e’t (lat.), digter (ofte ironisk),
poe’tik (gr.), læren om poesien,
digtekunstens system, en del af æstetikken. Grl.
af Aristoteles (4. årh. f. Kr.), på hvis
kun delvis bevarede p Horats’ »Ars
poetica« (1. årh. f. Kr.) hviler. Dette af
stor bet. for italieneren Scaligers lat. p
1561 og for den fr. klassicismes
hovedskikkelse inden for p, Boileau (17. årh.).
Bl. talr. forf., som i 18.-20. årh. har
beskæftiget sig med p, har Goethe og
Schiller vistnok øvet større indflydelse end
de strenge systematikere,
poet laureate [’pouit ’lå rriæit] (eng., af
lat. poeta laureatus laurbærkronet digter),
off. eng. hofdigter. Med Ben Jonson,
(udn. 1617) har der i alt været 17 (bl. a.
Dryden, Wordsworth og Tennyson);
siden 1930 er John Masefield p.
Udnævnelsen, der opr. forpligtede til kongelige
hyldest- og festdigte, ledsages af en årlig
pengegave.
pogeskole, skole (indført 1856) for børn
under 9 år, med ueksamineret lærerinde.
Fra 1937 afløses de eksisterende
poge-skolelærerinder efterh. af
forskolelærerinder.
Poggio Bracciolini [’pDd:30 br«t:lo’lini],:
Francesco (1380-1459), ital. humanist;
skrev på latin sine komiske Facetice (udg.
1470), der senere blev benyttet af La
Fontaine.
po’gro’m (russ: ødelæggelse),
jødeforfølgelse; udtrykket hidrører fra de blodige
forfølgelser i Rusl. fra 1881 og i beg. af
20. årh.
Pohjan Lahti [’pofjan ’latti], fi. navn
på Bottniska viken.
Pohjanmaa [’po janma:], sv. Österbotten,
fi. landskab, omfatter den nordl. og
mellemste del af landet, delt ml. lenene Lappi,
Oulu og Vaasa.
poi [*po:i] (ital.), mus., siden, derefter.
poikilo- (gr. poikilos broget), foranderlig,
vekslende.
poikilo’ter’me (poikilo- + -term) kaldes
dyr, hvis legemstemp. svinger m.
omgivelsernes (koldblodede).
poilu [pwa’ly] (fr., egl: håret, skægget), fr.
infanterist.
Poincaré [pwæka’re], Henri (1854-1912),
fr. matematiker og filosof. Foruden
fremragende arbejder inden for den rene og
den anvendte matematik har han udg.
mere populære værker om de eksakte
videnskabers grundlag og dertil knyttede
filos. spörgsmål. Han udformede en art
konventionalisme, if. hvilken de mat. og
fys. grundsætninger er vedtægter,
derim-plicite definerer de i dem indeholdte
begreber. Hævdede en moderat
intuitionisme i matematikken.
Poincaré [pwæka’re), Raymond
(1860-1934), fr. politiker. F. i Lorraine,
sagfører; skarpt ty.fjendtlig; moderat
republikaner. Førstemin. 1912-13;
præsident 1913-20. Gik ind for krigen 1914;
måtte 1917, da P-s uven Clemenceau
blev førstemin., opgive det meste af sin
indflydelse. Ønskede Tyskl.
uskadeliggjort een gang for alle, krævede efter 1920
Versailles-traktaten opfyldt til sidste
bogstav. Førstemin. 1922-24, gennemførte
Ruhr-besættelsen 1923. Dannede 1926
nat. samlingsreg., stabiliserede francen,
gik af 1929. Udg. memoirer og dagbøger
(Au service de la France, 1926-33).
(Portræt).
point [po’æi?] (fr., af lat. punctum punkt),
beregningsenhed i spil ei. sportskampe
ei. ved karaktergivning, p de vue
[pwæ’dvy] (fr.), synspunkt.
Point Barrow [påint ’bäro(:)], Alaskas
nordligste punkt (71° 23’ n. br.);
militærstation.
point de Venise [pwÆ da va’ni:z] (fr:
Venezia-broderi), de ældste kendte, syede
kniplinger. Der fandtes reticella fra 17.
årh., den reliefknipling, hvorfra
baldy-ring stammer, og rosaline-kniplinger fra
16. årh., med et net af tråde, udspændt på
pergament. Mønstrene er hovedsagelig
barokke tunge, smukke blomsterranker.
Industrien gik til grunde, da Frankr.
efterlignede p omkr. 1700.
pointe [po’ærjta] (fr., egl: spids), vittig
bemærkning ei. indfald; brod;
kærnepunkt; poin’te’re [poær?-], fremhæve,
markere.
Pointe-Noire [pwæta ’nwa:r], havneby
i Fr. Ækvatorialafr.; jernbane til
Braz-za ville.
pointer [’påinta] (eng.), korthåret
jagthunderace; anv. som stående hund til
Podning. 1 okulation (B det indsatte øje),
2-4 barkpodning, 5-7 kopulation.
jagt på fuglevildt. Opr. ital., men navnlig
udviklet i Engl., hvorfra den er kommet
til Danm.
3574
3575
3576
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
