- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3577,3578,3579

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - plovgang ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

pointillisme

polarlys

pointillisme [poæTjti’lisma] (fr. pointiller
punktere) ei. neoimpressionisme, en
retning i billedkunst, der opstod i Frankr.
og byggede på impressionismen; p søgte
at give et stærkere indtryk af lys og luft
ved at påsætte farverne ublandede i små
prikker, som på afstand gav den
tilsigtede helhedsvirkning. p er i fr. kunst
repr. v. malere som Signac og Seurat.

point lace [’påint ’læis] (eng.), syet
knipling, hvor mods. de finere kniplinger
mønsterfigurerne laves af maskinvævede
bånd, der forbindes ved forsk,
kniplings-sting.

points [po’ærj], betegn, for alle syede
kniplinger.

pointsløb [po’æi?-], cykleløb, hvor der
gives 3, 2 og 1 points til henh. nr. 1, 2
og 3, hver -gang feltet passerer.

Poiré [pwa’re], Emanuel (1858-1909), fr.
karikaturtegner, f. i Moskva. Kendt
under navnet Caran d’Ache. Medarb.
ved »Figaro«. Soldater-typer.

Poiret [pwa’ræ], Paul (f. 1879), parisisk
modekunstner. Prægede klædedragtens
udvikl, i 1920erne.

poise [pwa:z] (efter den fr. mediciner Jean
Louis Poiseuille (1799-1869)), enhed for
viskositet = 1 dyn pr. sek. pr. cm2.

Poissoneffekt [pwa’sö] (påvist af den fr.
mat. S. D. Poisson (1781-1840)), den
virkning, der er medvirkende til, at et
højredrejende projektil i sin bane driver
af til højre for skudplanet. Den skyldes,
at projektilet ligesom triller (til højre)
på den under projektilet værende
fortættede luft (luftpude) hidrørende fra
projektilets fald.

Poitiers [pwa’tje], fr. by i dept. Vienne;
49 000 indb. (1946). Mange gl. bygninger.
Delvis omgivet af bymur. Handel med

Poitiers. Notre Dame la Grande.

landbrugsprodukter. Univ. (grl. 1436).
Ved P slog Chlodovech 507 vestgoterne,
KarlMartel 732 araberne og englænderne
1356 Johan den Gode af Frankr.

Poitou [pwa’tu], fr. landskab omkr.
Poitiers.

po’ka’l (ital. boc’cale, af gr. ’bavkalis), stort
drikkekar på fod, af ædle metaller ei.,
senere, af glas ei. perlemor. Fra
Renæssance-tiden findes kostbare p udført i
fineste guldsmedekunst. De største p
kaldtes kredenser; en lavsp kaldtes velkomst.
(111. se guldsmedekunst).

po’ka’lturne’ring ei. cup-turnering,
turnering i hvilken nederlag udelukker videre
deltagelse.

pokalturnering, KBU’s, Kbh.s
Boldspil-Unions cup-turnering, stiftet 1910. Til
1946 spillet ml. de 8 stærkeste kbh.
klubber, fra 1947 ml. alle hovedstadens
klubber.

poker (da. [’po’-J, eng. [’pouka]) (eng.),
hasardkortspil med mange variationer.
I alm. får hver deltager 5 kort, som han
kan bytte med indtil 5 nye, hvorefter
spillerne byder på deres kort. Den, som
har den højeste kombination, har
vundet. Kombinationernes rækkefølge er:
Et par, to par, trilling, straight, flush,
fuldt hus, firling, straight flush og royal
straight flush. p giver rig anledn. til at
bluffe, idet man ved udbydningen kan
give modspillerne indtryk af at sidde
med stærkere kortkombinationer, end
man i virkeligheden har, hvorfor det er
af stor bet. at kunne beherske sin mimik.

’pokkenhol’t (pokker + nty. holt træ) (p
brugtes mod syfilis (pokker)), veddet af et
lille i S-Amer. og Vestindien voksende
træ (Guajacum officinale). Veddet er
hårdt, tungt og uspalteligt, anv. til
ma-skinlejer (bl. a. i skibsbygn. til foring i
stævnrørets lejer), værktøj m. m. Dansk
p er veddet af guldregn (Laburnum
vul-gare), bruges til drejerarbejder,
målestokke, knivskafter o. I.
pokker (lånt fra ty.), egl. byld, hævelse
o. 1. Brugtes i ældre tid bl. a. om syfilis
og, især i talesproget, som en mildere
betegn, for djævelen.
Po’krovsk [pä’krofsk], tidl. navn på byen

Engels, Sovj.
Pokrovskij [pä’krofski], Mihail
(1868-1932), sovj. historiker. Bolsjevik 1905,
landflygtig 1908-17. 1 sine fremstill. af
Rusl.s hist. søgte P marxistisk
omvurdering; udg. russ. dokumenter om 1.
Verdenskrig. P-s historiesyn kritiseredes fra
omkr. 1935 skarpt af sovj. historikere
som skematiserende,
poku’le’re (ty., af lat. poculum bæger),

drikke vin; svire,
pol (gr. polos akse), 1) mat. Ved p for en
storcirkel på en
kugle forstås hvert
af endepunkterne
af en diameter i /
kuglen vinkelret på /’
storcirklens plan. 2) l
astron. Himlens po-V
ler er skærings- *
punkterne mellem
verdensaksen
(parallel med Jordens
omdrejningsakse)
og himmelkuglen. De ligger fast under
himlens tilsyneladende omdrejning fra
0 mod V. 3) fy s., a) hvert af de
punkter af en magnet, der er
angrebspunkter for resultanten af de virkende
kræfter; b) hver af en elektricitetskildes
to klemskruer. 4) geogr. Jordens poler er
endepunkterne af Jordens
omdrejningsakse, henh. N- og S-p.
-’po’l (gr. polis by), -by.
Pola [’pala], ital. navn på den jugoslav,
by Pula.

po’la’bisk, vestslav. sprog, uddød i 17.

årh., taltes i Hannover (v. Elben),
po’la’r- (nylat. polaris, af gr. polos akse),

pol-, især jordpoi(s)-.
polarcirkel, d. s. s. polarkreds,
polardyr, dyrearter, der særlig er tilpassét
livet i egnene omkr. polerne, p er for en
væs. del knyttet til kysterne. For
landdyrenes vedk. er p hyppigt hvide, enten
hele året ei. om vinteren,
polarekspeditioner, se nordpolar- og

sydpolarekspeditioner,
polareskimoer, Thuledistriktets
eskimoer, NV-Grønl.
polarfront, meteor. Forskellen ml.
luftens høje temp. under lavere bredder og
låve temp. under højere bredder
udjævnes ved, at luften fra de lavere bredder
strømmer mod N (på den nordl.
halvkugle), og luften fra polarområderne mod
S. Disse bevægelser omdannes p. gr. af
Jordens rotation til S-vestl., henh.
N-østl. bevægelser. Der opstår herved
områder under middelbredderne, hvor de to
luftstrømme flyder langs hverandre.
Grænsen kan være ret skarp og kaldes da
p. p er, p. gr. af vekselvirkningen ml. de
to slags luft, ofte anledning til nedbør,
blæst, storm m. m.
polarfølgen ei. polarsekvensen, et antal
stjerner nær himlens nordpol, hvis
lysstyrker er bestemt med stor nøjagtighed,
så at stjernerne kan tjene som
standardstjerner ved astrofotometriske målinger,
polarhare, d. s. s. snehare,
polari’me’ter (nylat. polaris vedrørende
polerne + -meter), apparat til måling af
drejningen af polarisationsplanet for lys,
der passerer optisk aktive stoffer, p
består af to Nicols prismer, hvoraf det ene
tjener som polarisator, der polariserer
lyset, og den anden som analysator, der
kan drejes om sin længdeakse, indtil lyset
forsvinder. Ml. prismerne indskydes det
aktive stof, f. eks. en opløsning i et
glasrør, der er lukket for enderne med plane
glasplader. Drejningen kan da aflæses på

Polarimeter.

analysators delekreds, p anv. bl. a. i
industrien til koncentrationsbestemmelse
af sukkeropløsninger,
polarisation (gr. po’lein dreje), en
ensretning af lysbølgerne, hvorved de elektr.
kræfter i bølgen kun svinger i eet
bestemt plan. Lys fra en alm. lysgiver
indeholder svingninger i alle retninger
vinkelret på strålen, men kan polariseres ved
tilbagekastning fra en glasplade under en
sådan indfaldsvinkel, at den
tilbagekastede og den brudte stråle står vinkelret
på hinanden (Brewsters lov, opdaget af
den skotske fys. Sir David Brewster
(1781-1868)). Denne vinkel er ca. 56° for
glas, men afhænger af
brydningsforhol-det. Den tilbagekastede stråle er da
polariseret med svingningsretning vinkelret
på indfaldsplanet, hvilket kan påvises ved
fornyet tilbagekastning fra en anden
glasplade under samme indfaldsvinkel,
idet der kun vil tilbagekastes lys, hvis
dennes indfaldsplan er parallel med den
førstes, medens der intet tilbagekastes,
hvis pladen drejes 90° om stråleretningen.
På denne måde opdagedes p 1808 af den
fr. fys. Malus (1775-1812). Også ved
dobbeltbrydning bliver lys polariseret, idet
de dannede to stråler er polariseret med
svingningsretninger vinkelret på
hinanden, hvilket udnyttes i Nicols prismer i
polarimetre. p kan også optræde ved
andre arter af elektromagnetisk stråling
som radiobølger og røntgenstråler,
polarisation, elektrolytisk, se
elektro-lytisk p.

poiarisationsfiltre tjener til at
polarisere gennemfaldende lys v. hj. af det
dob-beltbrydende stof herapatit. p anv. ved
fotografering, idet de anbragt foran
objektivet kan fjerne generende reflekteret
lys fra objektet, da reflekteret lys er
polariseret i større ei. mindre grad. p kan
også anv. til forhindring af
automobillygters blænding, når de anbringes foran
lygter og i briller,
polarisationsmikroskop, mikroskop til

iagttagelse med polariseret lys.
polari’sator, den del af et polarimeter,

der gør lyset polariseret,
polari’te’t (gr. poléin dreje), 1) drejning
ei. hældning mod en pol; 2) det at have
2 mods. poler ei. 2 vekselvirkende mods.
egenskaber,
polarklima, klimaet i de polare zoner,
d. v. s. de egne, hvor varmeste måneds
normaltemp. er mindre end 10° C.
polarkreds ei. polarcirkel, den nordl.,
henh. sydl. parallelcirkel på Jorden med
6672° nordl., henh. sydl. br.
polarlande, fællesbetegn. for
nordpolarlande og Antarktis,
polarlys ei. nordlys (Au’rorabore’alis),
lysfænomener, der undertiden ses på
nattehimlen under de højere bredder, såvel på
den nordl. som på den sydl. halvkugle
(sydlys, Aurora australis). p viser sig
som en oftest gulgrøn, undertiden rød ei.
purpurfarvet lysning, der kan have en
helt diffus karakter, men lejlighedsvis er
ordnet i lange, ret skarpt afgrænsede
striber; disse kan være ordnede i knipper og
giver da sommetider indtrykket af store
tæpper ei. draperier, der hænger og bølger
i luften; går stribernes retning lige mod
iagttageren, spredes de ved perspektivet
ud o ver en stor del af himlen og får derved
karakter af ribberne i en kuppel; dette p
kaldes en krone, p befinder sig i højder

over 100 km, som regel 100-150 km, men
det er observeret så højt som 1000-1200
km. p er af samme natur som lyset i
be-lysnings-rør (neon og argon lys) og
frembringes ved elektr. udladninger fra Solen
ind i atmosfærens højeste lag. At p væs.

3577

357«

3579

Storcirklens poler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free