Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - polarnat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
polarnat
Polen
kun forekommer under de højere
bredder, skyldes Jordens magnetisme. Stærke
p vanskeliggør ofte radiotelegrafering,
fordi de forandrer den elektr.
ledningsevne i de høje luftlag. (Hertil farvetavle),
polarnat, det fænomen N f. den nordl. og
S f. den sydl. polarkreds, at solen hele
døgnet ikke kommer over horisonten i
en del af vinterhalvåret. Den egl. p, uden
spor af dagslys, indtræffer, når solen hele
døgnet er mere end 18° under horisonten.
Dette forudsætter, at stedet ligger højst
51/,3 fra polen,
polaro’gra’f, app., der fotografisk
registrerer strømstyrkens ændringer ved gradvis
stigning af spændingen under elektrolyse.
Opf. af den öech. kemiker Jaroslav
Hey-rovsky (f. 1890). Anv. til måling af
ka-todiske elektrodeprocesser, reduktion af
organiske forb., ionligevægte, samtidig
kvalitativ og kvantitativ mikroanalyse
m. m.
polaro’i’d (po/arisation + -oid),
polarisa-tionsfilter, opfun
det i USA ca.
1934, bestående
af
ultramikrosko-piske, ensrettede
herapatitkrystal
-ler, indlejret i en
celluloidhinde,
polarpil (’Salix
po’laris), en lille
krybende
busk-formet pileart med ovale, helrandede
blade. Arktiske områder, f. eks. i det
nordl. Skand.
polarræv (A’lopex ’lagopus), forholdsvis
lille ræveart, forekommer i en sortblå og
en hvid varietet. Arktiske egne, Skand.s
højfjelde. Stor bet. som pelsdyr.
Polarstjernen ei. Nordstjernen, stjernen
a i Lille Bjørn, står ca. 1° fra himlens
nordpol.
polarstrøm, strømning i luften ei. havet.
Kommer fra polaregnene, rettet mod
ækvator.
polartorsk (’Gadus ’saida), lille torskeart,
der forekommer i arktiske have.
polarår-ekspeditioner udsendes af de
forsk, lande i forud aftalte tidsrum til
polarområder for at fremskaffe meteor.,
jordmagnetiske og andre geofys.
observationer. Der har været to polarår:
1882-83 og 1932-33.
’polbe’n, elektr., d. s. s. polkerne,
polder [’poldar], holl. betegn, for et
inddiget marskområde (= Koog).
poldistance. Et himmellegemes p er dets
vinkelafstand fra himlens N-pol, lig
komplementet til deklinationen,
pole [poul] (eng: stang), eng. længdemål,
d. s. s. rod.
polem- (gr. polemos krig), vedr. krig ei. strid,
polemarch [-’mark] (polem- + -ark),
athensk archont for krigsførelsen,
pole’mik (polem-), ordstrid, pennefejde;
polemi’se’re, deltage i pennefejde.
Polen, po.: Rzeczpospolita [3ætfpospo’ljita]
’Polska, ståt (republik) i det østl.
Mel-lemeur.; 311 700 km2; 23 900 000 indb.
(1948). 1939: 389 000 km2 med 35 090 000
indb. (1945 afstod P 181 473 km2 til
Sovj. og indlemmede 102 853 km2 af
Tyskl. 0 f. Oder). Største byer (1946):
Lödz, Warszawa (hovedstad), Krakow
og Poznan. - Terræn. Kysten mod
Østersøen er en udligningskyst med tanger og
store og små strandsøer bl. a. ved havnene
Szczecin (Stettin), Gdynia og Gdansk
(Danzig). Et stykke inden for kysten
strækker sig den brede Baltiske Ryg
(morænelandskab fra sidste istid). Mod S
ligger Polens fladeste landskab bestående
af Ø-V-gående sandede flodsletter med
358o
mellemliggende, mere frugtbare
bakkeøer og spredte moræneflader. S for en
linie overWroclaw (Breslau)-Lödz-Lublin
hæver store dele sig over 200 m (højest er
Lysa Göra (Lysogöry) 611 m).
Jordbunden består især mod S og SØ af sortjord.
P-s grænse udgøres af brudbjergene
Su-deterne (1509 m) og de unge foldebjerge
Karpaterne (2663 m i Tatra). P-s
hovedfloder er Odra (Oder) og Wisla (Weichsel),
der begge er sejlbare for mindre skibe og
lægtere. De er forbundet via Warta,
Notec (Netze) og en kanal ved Bydgoszcz.
(Kort se Mellemeuropa (under Tyskl.)).
Klimaet er temp. fastlandsklima
(Warszawa: Jan. 3,6°, juli 18,9°; årl.
nedbør 54 cm). - Plantevækst. P ligger i
løvskovsbæltet og ’/j er skovdækket (især
bjergene og de sandede flodsletter, hvor
fyr og gran er vigtigere end løvtræer).
-Befolkning. Af de nuv. 23,9 mill. indb.
lever 18,6 mill. i områder, der var po. før
1939. Folketætheden i det gl. P var 89
pr. km2, mod 73 i det nuv.. P beboes nu
næsten kun af polakker, medens der i
1939 var ca. 14% ukrainere, 10% jøder
(udryddet af nazisterne på nær ca.
80 000) og 3% hviderussere. 1945-47
fjernedes 4,3 mill. tyskere fra P. -
Religion. 95 % af befolkn. er kat. (67 % i
1939). - Mønt: 1 zloty = 100 groszy.
Mål og vægt: Metersystemet. - Erhverv.
Landbruget er hovederhvervet og
beskæftiger */t af befolkn. Antallet af
småbrug forøges stærkt ved udstykning. I
1945 var 55% opdyrket, 1,2% haver,
13,6% vedvarende græs. Der dyrkes rug,
havre, hvede og byg samt sukkerroer,
foderroer, majs, græs, hamp, hør,
frugttræer og vin. 1946 høstedes 0,67 mill. t
hvede, 3 mill. t rug, 0,68 mill. t byg, 0,9
mill. t havre, 15 mill. t kartofler og 1,3
mill. t sukkerroer. 1946 var der 1,8 mill.
heste, 4 mill. stk. hornkvæg, 0,8 mill. får,
2,9 mill. svin og 0,6 mill. geder.
Skovarealet i 1945 var 22,1% af arealet.
Minedriften leverer kul, olie, stensalt o. a.
salte samt jern- o. a. malme. Kul
udvindes i Sl<}sk (Schlesien) (1948: 70,2 mill. t);
eksport af kul og koks 1948: 26 mill. t.
Stensalt udvindes i Wieliczka og Bochnia,
begge i Slqsk. I Støsk udvindes desuden
jern-, bly- og zinkmalm. I 1947
produceredes 0,9 mill. t råjern og 1,6 mill. t stål.
Katowice og Nowy Chorzöw har de
største højovnsanlæg. Med tilgangen af de
tidl. ty. byer Beuthen, Hindenburg og
Gleiwitz (po. henh. Bytom, Zabrze og
Gliwice) er jernindustriens kapacitet
yderligere forøget. Industrien har gode
baser i landets landbrugsvarer, kul,
malm og salt. Vigtigst er tekstil-, jern- og
fødevareindustrien. Industriens indeks
var 1948: 153 (1937 = 100). - Trafik: I
1945 fandtes 27 000 km jernbane.
Handelsflådens tonnage var i 1947 på ialt
134 000 BRT. - Forfatning. 20. 2. 1947
antog nyvalgt sejm en foreløbig forfatn.;
lovgiv, magt hos folkevalgt forsaml,
(sejm), uden for hvis korte samlinger reg.
m. visse begrænsninger selv kan udstede
dekreter. Et statsråd på 5 medl. skal
godkende alle love og kan give
finansloven gyldighed, hvis sejm ikke vil
vedtage den. 8. 3. vedtoges
menneske-rettighedserklær. - Hæren. Alm.
værnepligt fra 18. leveår. Første tjenestetid
under fanerne 2 år, derefter overfør, til
reserve og landstorm med kortere
genindkaldelser. Forsvarets genopbygning er
ikke endt. - Kirken. Ca. 95% kat., ca.
3% protestanter. 1945 opsagde
regeringen konkordatet med Rom. - Skolevæsen.
Folkeskolen er obligatorisk for børn fra
7-13 år. Der findes 5 statsuniversiteter
2 tekniske højskoler.
Historie. Første kendte hersker var
hertug Mieszko af Piasternes slægt, som
erobrede Slqsk (Schlesien) og antog
kristendommen. Hans søn, Boleslaw 1.
(d. 1025), tog kongenavn og oprettede
ærkebispedømmet i Gniezno (Gnesen). I
den flg. tid var P oftest delt ml. fl. fyrster,
og Sl^sk og Vestpommern gik tabt for
Polen. 1320 samlede hertugen af Krakow,
Wladyslaw 1. Lokietek, dog atter P;
hans søn, Kasimir 3. (d. 1370), erobrede
Mazovien og Galizien og grl. 1364 univ. i
3581
Krakow. Med ham uddøde Piasterne;
hans nevø, Ludvig den Store af Ungarn,
blev konge af P, og efter hans dod hans
datter Jadwiga (Hedvig), der ægtede
hertug Jagielto af Litauen (Wladyslaw 2.)
1386, hvorved de to lande forenedes i en
personalunion, der gav det mere
fremskredne P overvægten. Jagiello (d. 1434)
og hans søn Kasimir 4. (d. 1492)
besejrede Den Tyske Orden (slaget ved
Tan-nenberg 1410) og fik ved freden i Toruri
1466 Vestpreussen med Gdansk (Danzig),
mens Østpreussen blev po. len. Den po.
adel havde altid spillet en fremtrædende
rolle og truet kongemagten; styrket ved
foreningen med den litauiske adel blev
den efterhånden ganske overmægtig, især
efter at en adelsrigsdag fra 1506 havde
tillaget sig hele lovgivningen. Huset
Jagielto uddøde 1572 med Sigismund 2.
August; fra 1569 var Polen-Litauen
forenet i realunion. Ved efterflg. kongevalg
svækkede adelen ved sine
håndfæst-ningskrav statsmagten; under Stefan
Batory (1575-86) og Sigismund 3. Vasa
(1587-1632) udstrakte P sin magt over
vestl. Rusl., men 1629 afstodes Livland
til Sverige. Karl 10. Gustav af Sv. angreb
P 1655, Brandenburg frigjorde
Østpreussen fra po. lenshøjhed 1657, 1667 måtte
P afstå Kijev og Smolénsk til Rusl. 1668
abdicerede den sidste Vasa, Johan
Kasimir. Under Michael Wisniowiecki
(1669-73) og Johan Sobieski (1674-96)
fortsattes opløsningsprocessen, trods sejr over
Tyrkiet. 1697 valgtes kurfyrsten af
Sachsen til konge som August 2.; han
indviklede P i ny krig m. Sv.; Karl 12.
fik Stanislaw Leszczyriski valgt til po.
konge (1704-09). Efter Augusts død 1733
og arvefølgekrig 1733-35 sejrede sønnen
August 3. over Stanislaw Leszczynski;
P blev afhængigt af Rusl., Østr. og
Preussen. 1764 blev Stanislaw
Poniatow-ski konge som russ. vasal; 1772 besatte
de 3 nabomagter efter fælles aftale dele
af P. Polsk forsøg på reformer og
styrkelse under udnyttelse af preuss.-russ.
modsætning 1791 strandede og gav
påskud for 2. og 3. deling 1793 og 1795,
hvor P udslettedes. 1807-09 skabte
Napoleon 1. et storhertugdømme Warszawa
på grundlag af en del af Preussens og
Østrigs rov; 1815 tilfaldt dette
overvejende Rusl., således at Preussen af det
opr. P bevarede Vestpreussen og Poznan,
Østr. Galizien. Hvad Rusl. fik 1815, det
centrale af opr. Polen, gjordes til
kongerige med egen rigsdag og hær; polakkerne
forlangte de tidl. i Rusl. indlemmede
områder tilknyttet og rejste 1830-31 oprør,
der førte til nederlag og russificering; da
Alexander 2. efter 1855 forsøgte en
mildere kurs, rejste polakkerne oprør
1863-64 og blev atter slået ned. - I Preussen
blev po. rejsning 1848 slået ned. Støttet
til den katolske kirke rejste den po.
bondestand en stærk nationalbevægelse, der
overvandt energiske fortyskningsforsøg
efter 1880. - I Østr. bevarede den po.
adel sin magt og var gennemgående loyal
mod Habsburg. Da Rusl. brød sammen
1917-18 ogTyskl.ogØstr.-Ung. 1918,
genopstod P, støttet især til Frankr. P fik
Poznan, Polske Korridor, en del af
Øvre-schlesien (efter afstemning (1921) samt
en vis kontrol over Danzig; præsident
Pitsudski søgte ekspansion mod 0 ved
krig mod Sovj. Efter forbigående
nederlag opnåede Polen 1921 vestl.
Hvide-rusl. og Ukraine, med hvideruss. og
ukrainsk befolkn. 1920 besatte P trods
voldsomme litauiske protester Vilnius
(Vilna). 1921 fik P fri forfatn., men 1926
tog Pilsudski magten ved statskup og
fastholdt den til sin død 1935. 1934
sluttede P ikke-angrebspagt m. Tyskl.;
forfatn. blev autoritær; 1938 fik Polen
Tésin som sin del af Cechoslovakiets
opdeling. Marts 1939 rejste Tyskl. probl.
Danzig og krævede rettigheder i
Korridoren; Polen antog Engl.-Frankr.s tilbud
om grænsegaranti, og efter noteveksling
og stigende spænding angreb Tyskl.
Polen 1. 9. 1939. Efter 3 ugers kamp var
po. hær slået; 17. 9. rykkede sovj. styrker
ind i P, og 29. 9. aftaltes ty.-sovj. deling
af P efter en linie Narew-Bug-Przemysl.
3582
2 polaroidfiltre, der
slukker lyset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
