- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3583,3584,3585

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - polarnat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

politistat

Mens po. eksilreg. bestod i London under
Sikorski, socialiseredes godserne i sovj.
zone; Tysk), indlemmede Poznan,
Korridoren og Øvreschlesien og bet. dele af
det øvr. P (Warthegau) og indrettede
resten (Generalguvernementet) som ty.
lydstat, hvor polakkerne behandledes
som fremmedelement og over 3 mill. po.
jøder myrdedes. Efter ty-sovj.
krigsudbrud bortfaldt 1940-delingen; mens
Tyskl. besatte resten af P, søgte Sikorski
og efter hans død 1943 bondepolitikeren
Mikolajczyk som ledere for eksilreg.
forståelse m. Sovj., men det strandede på
grænseproblemet. 1944, da Sovj.s1 tropper
atter førte krigen ind på tidl. po.
territorium, oprettedes po. nationalråd af
sovj.-venlige polakker, ledet af
Osöbka-Mo-rawski, i Lublin. Eksilreg. forsøgte at
rejse polakkerne til selvstændig kamp
mod Tyskl., men rejsning i Warszawa
aug.-okt. 1944 blev katastrofalt nederlag,
idet Sovj. ikke støttede. Efter sovj.
erobring af Warszawa jan. 1945 tog
Lublin-komiteen dertil og anerkendtes af Sovj.
som po. regering. På Jalta-mødet enedes
de 3 store magter om at genoprette et
frit, demokratisk P, Lublin-komiteen
skulle udvides m. repræs. f. andre partier
og for polakker i udi.; den po.-sovj.
grænse skulle følge Curzon-linien (m.
små ændr. i P-s favør) og P have erstatn.
på ty. bekostn. Juni 1945 indtrådte
Mikolajzcyk og andre moderate i
regeringen i Warszawa, der anerkendtes af
Vestmagterne; ved Potsdammødet juli-aug.
besluttedes, at ty. område 0 f.
Oder-Neisse-linien skulle stå under po. admin.,
undt. nordl. trediedel af Østpreussen
(sovj.), men grænsen ansås ikke for
definitivt fastlagt.Mens polakker i udi.,
særlig Sovj., hjemsendtes, udvistes tyskere i
mængde fra de af P besatte områder.
(Okt. 1947, da bortvisningerne var
gennemført, meddeltes, at foruden 2 mill.,
der var flygtet 1945, var 2,3 mill.
deporteret; 45 000 krigsfanger skulle senere
hjemsendes; ca. 56 000 forblev i P).
Folkeafstemn. 1946 godkendte
Oder-Neisse-grænsen, socialisering af
storforetagender og ophævelse af senatet. Valg
jan. 1947 gav kommunisterne stort
flertal sammen m. socialisterne.
Bondepartiets venstre fløj og et demokr. parti
(samarbejdende v. valget). Samarb. m.
Mikolajczyk sprængtes derpå. 1948
forenedes kommunister og socialister i
Arbejderpartiet. En socialistisk
planøkonomi efter sovj. mønster gennemførtes.

Polens Centrale Industriområde
omkring byen Sandomierz ved Wisla, 200
km S f. Warszawa, oprettedes ml. 1.
og 2. Verdenskrig. I 1939 fandtes over 50
krigsvigtige fabrikker i og omkr.
Sandomierz.

po’lenta (ital., af lat. pollen fint mel), en
slags majsmelsgrød.

po’le’re (lat. polire glatte), give en
overflade glans. Det kan ved metaller gøres
ved blanktrykning, men i reglen sker
polering ved slibning og pudsning med
gradvis finere slibe- og pudsemidler. Træ
poleres ved påføring af politur og linolie,
nærmest en fernisering.

po’le’rer (forvansket af fr. parleur taler),
egl. den øverste svend, der mæglede ml.
mesteren og svendene; mestersvend;
formand.

po’le’rskifer, en noget sammenkittet,
fint lagdelt diatomjordaflejring. Anv.
pulveriseret til pudsemiddel.

po’le’rsten, værktøj af agat ei. blodsten
til blanktrykning af metaller.

po’le’rtromle, roterende tromle, hvori
smågenstande skures blanke ved
gnidning mod hinanden.

Po’le’sien (Skovlandet), landskabet i og
omkr. Rokitnosumpene, delt ml.
Hviderusland og Ukraine (1920-39 væsentl.
polsk).

Polhem [’po :Ihem] (egl. Polhammer),
Christopher (ca. 1661-1751), sv. opfinder.
Under sin studietid i Uppsala istandsatte
han et kunstur i domkirken og opfandt
en mekanisme til at føre malm op af
Falungruberne. Bjergværkskollegiet blev
opmærksom på ham og han blev udnævnt
til bjergmekaniker. I 1699 grl. hanetmek.

værksted i Dalarna, hvor han konstr.
alle mulige maskiner. P-s opfindelser kan
tælles i hundredvis. Han regnes
forgrundlæggeren af den sv. mekanik,
polhøjde, den synlige himmelpols højde
over horisonten. Et steds p er lig dets
geogr. bredde,
poli- (gr. polis by, ståt), by-, stats-,
polia’nit (gr. poliainesthai blive grå), ret
sjældent mineral, er en krystallinsk ret
hård form for MnOi (mangandioksyd).
Stålgrå metalglans, sort pulverfarve,
police [po’li:s3] (ital. polizza, af gr.
polyptychon flerbladet skrift), dokument,
hvormed et forsikr.selsk. forpligter sig til
en forsikr.ydelse; i p, der udleveres den
forsikrede, præciseres dennes og selskabets
forpligtelser og rettigheder.
Polichinel(le) fpoliji’næl], fr. navn på

ital. Pulcinella.
Polignac [poli’njak], Jules, Greve af
(1780-1847), fr. politiker. Emigrant,
knyttet til Karl 10., tilhænger af gl.
enevælde. Astrologisk interesseret, idealist
uden politikerevner. Førstemin. 1829-30,
forsøgte statskup juni 1830;
hovedansvarfor Julirevolutionen. Fængslet
1830-36.

’poliklinik (poli- -4 klinik), klinik, hvor
ubemidlede kan få gratis lægebehandling,
polio- (gr. polios grå), grå-,
poliomye’litis a’cuta (polio- + myelitis),

børnelammelse,
’polis (gr.), opr. borg, senere by, til sidst
bystat, d. v. s. en ståt med een by som
midtpunkt, den mest udbredte statsform
i det antikke Grækenland,
po’lisk (af politisk), snedig, underfundig,
po’litbureau (fork. f. russ. poli’titjeskoje
bju’ro), vigtigste udvalg f. Sovj.s
kommunist. partis centralkomité, i alm. omkr.
10 medl. Planlægger partiets politik.
Dets formand er siden 1924 Stalin.
Polites [pn’litis], N., gr. f. Politis, N.
politesse [-’tæsa] (fr.), høflighed,
poli’ti’ (af polis), den samfundsmyndighed,
der fører det direkte opsyn med lovenes
overholdelse og foretager den fornødne
efterforskning af begåede
lovovertrædelser. I Danm. var politivæsenet indtil 1938
delt ml. staten og kommunerne. 1.4. 1938
indførtes et enhedspoliti, ansat af staten.
Øverste politimyndighed er justitsmin.,
der udøver sine beføjelser gnm.
rigspolitichefen og politimestrene (i Kbh.
politidirektøren). Rigspolitiet omfatter dels
ordenspolitiet, hvis opgave det er at
opretholde ro og orden i h. t. lovgivn.,
politivedtægterne o. a. bestemmelser, dels
kriminalpolitiet, der efterforsker begåede
forbrydelser.
Politiefterretninger, Danske, et af
rigspolitiet udgivet blad, bl. a.
indeholdende efterlysninger af forbrydere, samt
Kosterbladet.
Politiets Idrætsforening (fork PI),
Kbh., stiftet 1920. Dyrker boksning,
håndbold og atletik. Mange
danmarksmesterskaber. 1948: 1466 aktive og 286
passive medl.
poli’tifiska’l, politiembedsmand i Kbh. i

18. årh., underordnet politimesteren,
politiforseelse, mindre lovovertrædelse;

afgøres af politiet,
politiforskrifter, de fra øvrigheden
udgåede forskrifter ang. forhold af højst
forsk, natur, som samfundslivet medfører,
f. eks. om færdsel, sundhedsvæsen og
brandvæsen.
Politigården i Kbh. (1919-24),
påbegyndt af prof. Hack Kampmann (d. 1920),
fuldført af sønnen H. J. K. s. m. Aage
Rafn, Holger Jacobsen og Anton
Frederiksen. Udadtil er bygn. ganske enkel,
men mod gårdene og i det indre præges
den af en raffineret klassicisme. (111.).
politihunde, hunde til anv. i politiets
tjeneste ved patruljering, bevogtning,
afspærring og eftersøgning. Som p anv.
oftest schæferhunde, endv. også
rottweiler, dobermann pinscher, riesenschnauzer
m. fl. p gennemgår speciel afretning. Der

skelnes me’llem politiets aktive
tjenestehunde (i Danm. ca. 225) og p hos civile
førere (i Danm. ca. 1000). De sidstnævnte
uddannes ved 43 lokale p-foreninger,
der står under ledelse af Landsforeningen
for Politihundesagen i Danmark.

poli’tik (af polis), 1) fællesanliggende, hvad
der angår styrelsen af byens ei. statens
anliggender. - 2) de forholdsregler,
hvorved man søger at nå bestemt mål (særl.
om personer og partier i offentl. anligg.),
samt læren herom (f. eks. retspolitik,
mods. retsvidenskab); po’litiker, den,
der beskæftiger sig aktivt med p.
politikammer, ældre betegn, for den
bygning, hvor stedets politimyndighed
har til huse.
politikasse, en kasse i hver politikreds
uden for Kbh. til hvilke bl. a. visse bøder
indbetales. Anv. bl. a. til betaling af visse
udgifter i forb. m. politivæsenet.
Politiken, da. dagblad (radikalt), Kbh.,
grl. 1884. V. Hørup red. til 1901, E.
Brandes 1901-05, H. Cavling 1905-27,
O. Rode 1927-33, V. Koppel 1933-38,
derefter N. Hasager. Oplag 1948: 173 000,
søndage 295 000. - Politikens Forlag,
grl. 1933, udg. hovedsagelig praktiske
håndbøger og populærvidenskab,
politikommissær, i Danm. en
overordnet polititjenestemand, der i Kbh. står i
spidsen for en af de kredse, hvori byen er
inddelt i politimæssig henseende,
politimester. Danm. er (bortset fra Kbh.)
inddelt i 71 politikredse; i spidsen for
hver af disse står en p, der har den
selvstændige ledelse af kredsens politi og ansv.
for dettes arbejde. Han rejser tiltale i
såk. politisager, udfører inden for
ud-skrivningsvæsenet de lægdsforstanderen
påhvilende forretninger, opkræver visse
offentl. afgifter m. m.
politiret, 1) læren om politi og
politiforskrifter; 2) domstol, der dømmer i
politisager.

politiråd. If. retsplejeloven skal der i hver
politikreds oprettes et p med
politimesteren som formand (i Kbh. politidir.). I
rådet sidder repr. for de kommunale
myndigheder og polititjenestemænd, p
kan fremsætte forslag vedr. kredsens
politiforhold og tjenestens udførelse.
Po’litis, Nikölaos (1872-1942), gr. diplomat
og folkeretsekspert. Prof. i Frankrig
1898-1914, udenrigsmin. 1916-20 og 22,
min. i Paris 1924-25 og 1927-40.
politisager, sager, i hvilke politimesteren
rejser påtale, især sager, hvor straffen
ikke kan overstige bøde ei. hæfte, for så
vidt ikke påtalen i sådanne sager
udtrykkelig er henlagt til andre,
politiske forbrydelser, 1) forbrydelser
mod staten som politisk samfund
(stats-forbrydelser); 2) forbrydelser, der begås
af politiske bevæggrunde,
politiske rettigheder, valgret og
valgbarhed til polit, forsamlinger i ståt og
kommune og til dels også adgang til
statens embeder; i reglen forbeholdt statens
egne borgere,
politisk geografi, den gren af
antropo-geografien, der behandler stats- og
samfundsudviklingen og disses afhængighed
af geogr. faktorer,
politiskilt, mærke, hvormed en
politimand kan legitimere sig som sådan,
politisk økonomi, d. s. s.
nationaløkonomi.

politistat, statsordning, under hvilken
borgerne må finde sig i alle indgreb fra
regeringens side, navnlig i deres
personlige frihed, uden adgang til beskyttelse
ved domstole, der er uafh. af regeringen.

Politigården. Den indre gård.

3583

3584

3585

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free