- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3592,3593,3594

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - polarnat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

polysyntetiske sprog

Pondichéry

og poet. figur, bestående i påfaldende
rigelig brug af sideordningsbindeord
(navnlig »og«) ml. leddene i en
opremsning; mods. asyndeton.
polysyn’te’tiske sprog (poly- + gr.
syntithenai sammenstille), d. s. s.
inkorporerende sprog,
polyte’isme (poly- + gr. theös gud),
dyrkelsen af mange guder, mods.
monoteisme; distinktionen er nu rel.-hist. ude
af brug.

poly’teknikum (poly- + gr. techné kunst),
opr. teknisk højskole med videnskabelig
undervisning; således endnu i Danm.;
på de fleste andre sprog dog nu betegn,
for en anstalt af noget lavere rang.
Poly’tekniske Læreanstalt, Den,
Danmarks Tekniske Højskole,
højere læreanstalt i Kbh. til udd. af
civilingeniører, grl. 1829. Fik egen bygning
1890, udvidet 1929 og flg. år. 4
studieretninger: maskin-, elektro-,
bygnings-og kemiingeniører. Studietid ca. 41/* år.
1916 indførtes den tekn. doktorgrad. 1. 1.
1949: 54 lærere, deraf 40 prof., 3
docenter og 11 lektorer; 2060 studenter,
polytonali’te’t (poly- + tone), samtidig

anv. af fl. tonearter,
polyu’ri’ (poly- -f -uri), udtømmelse af en

for rigelig mængde urin i døgnet,
po’læ’re koordinater (af pol). Når der
i planen er givet
et punkt O og en
fra O udgående
halvlinie a, kan
beliggenheden af
et vilkårligt punk
P i planen
bestemmes ved
afstanden r fra O
til P og vinklen v fra a til liniestykket
OP. Man kalder da r og f for p for
punktet P.
Po’maceæ [-seæ], bot., kernefrugtfamilien,
po’made (fr. pommade, af lat. pomum
æble), blød salve, oftest til kosmetisk
brug. Opr. fremst, af svinefedt og æbler;
nu især af rensede og parfumerede faste
fedtstofler, der ikke let bliver harske.
Pombal [pöm’bal], Sebastiäo, markis af
(1699-1782), portug. politiker. 1750-77
ledende minister; oplyst enevælde, yderst
hårdhændet. Genopbyggede Lisboa efter
jordskælv 1755, fordrev jesuiterne 1759.
pome’ra’nian, ganske lille spidshund,

vist opr. ital.
pome’ran’s (nylat. Pomum aurantium
guldæble), frugten af et til slægten Citrus
hørende træ (Citrus aurantium subsp.
amara); træet menes at være
vildtvoksende i Himälayaegnen. Frugten ligner
appelsin. Den aromatiske skal og
frugtkødet bruges til orangemarmelade. Af
skallen fremstilles likøressens, f. eks. til
curaçao.

pomeransblomstolie, vellugtende olie

af orangeblomster,
pomeransfugl (Cha’radrius mori’nellus),
lille, højnordisk brokfugl; navn efter
farven; træfles på træk i Jylland,
pomeransolie, let bitter olie, presset af
skallen af bitre, umodne oranger. Anv.
bl. a. som smagskorrigens.
po’merium (post + lat. moerum bag
muren), det gl. Roms juridiske bygrænse.
Pommard [pa’ma :r], en bourgogne-vin

fra P i Ø-Frankr.
’Pommer, Erich (f. 1889), ty.
filmproducent. Kom til filmen 1908 og virkede
1922-33 som leder af Ufas
filmproduktion. Efter nazismens magtovertagelse
beskæftiget som producent i Engl. og
Amer.

Pomme’rellen, ty. navn på Pomorze.
’Pommern, til 1945 preuss, provins på
begge sider af Oder. - Historie. P er et
gl. vendisk fyrstendømme, kristnet og
gradvis fortysket fra 12. årh. Efter den
gl. hertugslægts uddøen 1637 tilfaldt
Forpommern, Stettin og Odermundingen
1648 Sverige, mens resten af
’Bagpom-mern gik til Brandenburg. 1720 vandt
Preussen det østl. Forpommern til Peene,
resten 1815. Efter russ. erobring
febr.-marts 1945 kom Bagpommern (til Oder,
m. Stettin) under polsk admin. (Pomorze);
Forpommern blev del af
Mecklenburg-Vorpommern.

Pommersches Haff [’pomarlas ’hflf],

andet navn på Stettiner Haff.
pommersk fyr, fyrretræ, der stammer fra
Polen og Schlesien; p er harpiksrigt og
varigt, fås i store dimensioner og bruges
til vand- og brobygning, jernbanesveller
og langt husbygningstømmer.
pommes frites [pom’frit] (fr: stegte
kartofler), tynde, fedtkogte
kartoffelskiver, »franske kartofler«,
pommes sautées [pom so’te] (fr.), kogte,

smørbrunede kartoffelskiver,
pommes soufflées [pom su’fle] (fr.),
fedtkogte, opblærede kartoffelskiver ei.
-stænger.

pomo- (lat. pomum træfrugt), træfrugt,
især æble.

pomolo’gi’ (pomo- -f- -logi), læren om
træ- og buskfrugt, p i snævrere bet.,
systematisk p, er læren om de dyrkede
sorter af frugttræer og frugtbuske.
Po’mona (lat. pomum træfrugt), i rom. rel.

gudinde for havedyrkning, frugtavl.
Pomona [pa’mouna] ei. Mainland, den

største af Orkney Øerne.
Pomorze [po’mojiæ], ty. Pomme’rellen,
po. admin. område omtr. svarende til
den tidl. Po. Korridor; P Zachodnie
[za’fodnjæ] (po: Vestpommern), po.
provins med hovedstaden Szczecin.
Pom’otou, fr. stavemåde for Paumotu.
pom’p (gr. pompé optog), ydre,
iøjnefaldende pragt; pom’pø’s, storslået,
prægtig.

pompadour [p5pa’du:r], fin damepose af
silke, opkaldt efter Ludvig 15.s
elskerinde Madame P.
Pompadour [p5pa’du:r], Jeanne
Antoinette Poisson, Marquise de (1721-64),
Ludvig 15.s elskerinde. Havde det meste
af magten i Frankrig efter 1745;
fremmede kunst og litteratur; mod jesuiterne;
bevarede L. 15.s gunst til sin død, selv
om kærlighedsforholdet ophørte.
(Portræt).

Pompadour-rødt, en i Sévres 1757
opfundet farve »rose de Pompadour«, der
som dekorationsfarve dominerede
sévres-porcelænet i dets ældste periode,
pompe’ja’nsk stil, stilen i vægmalerier
fra det gamle Pompeji, hidrørende fra
ca. 4 perioder inden for ca. 200 år indtil
Pompejis ødelæggelse; rig ornamentik
omfattende figur-, arkit.-, genre- og
landskabsmotiver.
Pom’peji, ital. Pompei, oldtidsby i
Cam-panien, 20 km SØ f. Napoli v. foden af
Vesuv. Grl. af samnitter, i 6.-5. årh. f.
Kr. under etruskerne, 290 f. Kr. under
romerne, 80 f. Kr. rom. militærkoloni.
63 e. Kr. ramt af jordskælv, 79 begravet

Vægmaleri fra Casa dei Vetti, Pompeji.

v. Vesuvs udbrud. Udgravninger beg.
i 18. årh. Over halvdelen af byen nu
frilagt. P var en udpræget handels- og
industriby m. ca. 15 000 indb., om-

Mme. de Pompadour.

Pompejus.

Atrium, tablinum og peristyl i Casa dei
Capitelli figurati, Pompeji.

givet af fæstningsmur m. porte. De
offentlige bygninger ligger omkring de to
torve: Forum civile (m. kommunale
kontorer, basilikaen, Apollon-templet,
Jupiter-templet, slagtehus o. a.) og
Forum triangulare (m. dorisk tempel fra
6.-5. årh. f. Kr.), i hvis nærhed der findes
to teatre, gladiatorkaserne, Isis-tempel
o. a. Hovedinteressen knytter sig til
privathusene, deres indretning og
vægmalerier. De betydeligste bl. disse er
fundet i en stor rigmandsvilla (Villa
Item ei. Villa dei Misteri) v. vejen til
Herculaneum.

Pom’pejus, rom. patricierslægt. Gnæus
P Strabo, d. 87 f. Kr., udmærkede sig
i Forbundsfællekrigen. - Gnæus P
Magnus (106-48 f. Kr.) (søn af foreg.), rom.
statsmand, sluttede sig 83 til Sulla, slog
Carbo på Sicilien, dæmpede Lepidus’
oprør 77, Sertorius’ 76-72, omstyrtede
Sullas forfatn. som konsul 70, slog sørøverne
i Middelhavet 67 og Mithridates 66-63,
indgik 60 1. triumvirat m. Crassus og
Cæsar og ægtede Cæsars datter Julia,
konsul igen 55 og 52, da han forsonede
sig med senatspartiet og vendte sig
mod Cæsar, mod hvem han 49 kæmpede
i borgerkrig, hvor han tabte slaget v.
Farsalos og myrdedes i Ægypten på
flugten. (Portræt). - Af hans sønner
Gnæus P og Sextus P faldt Gnæus
45 f. Kr. mod Cæsar vedMunda; Sextus
besatte derefter Sicilien, hvor han holdt
sig, til han 36 blev slået af Agrippa;
flygtede til Lilleasien, hvor Antonius
dræbte ham.

Pom’pejus-søjlen, gængs, men urigtig
betegn, f. rom. monument i Alexandria,
rejst af statholderen Postumus ca. 300
e. Kr.

’pompelmus (holl.) (’Citrus decu’mana)
hører til citrusfam. Frugterne kan veje
indtil 10 kg. Frugtskallen kandiseres
(sukat).

pompon [poTj’porç] (fr., af lat. pompa
pompøs), kugle- ei. pæreformet mærke
i mil. hue. Den var til pryd og ved forsk,
farve kendetegn for afdelinger m. m.

Pomponazzi [-’nat:si], Pietro
(1462-1524), ital. filosof. Hævdede
verdensfornuftens evighed, men bestred de
individuelle sjæles udødelighed. Determinist
og forløber for moderne psyk.

pom’poso (ital.), mus., pompøs, statelig.

Ponape [’po:nnpæ:], største ø bl.
Caro-linerne; små vulkanøer med fælles
voldrev, 892 m h.; 375 km2; ca. 12 000 indb.

Ponce [’ponsæ], havneby på S-kysten af
Puerto Rico; 72 000 indb. (1947).

ponceau [psrj’so] (fr: valmue),
fælles-betegn. for talr. røde og orange sure
uldfarvestoffer (azofarvestoffer).

Poncelet [pä’slæ], Jean Victor
(1788-1867), fr. matematiker og officer. Med
værket Traité des Propriétés Projectives
des Figures (1822) grl. han den
projektive geometri.

poncering [porj’se’-] (fr- ponce pimpsten),
afslibning m. pimpsten.

Ponchielli [poo’kjæl :i], Amilcare
(1834-86), ital. operakomponist til bl. a. La
Gioconda (1876). Skrev 1882
Garibaldi-hymnen.

poncho [’pantjD] (sp., opr. araukansk),
klædningsstykke, et firkantet stk. stof
m. hul i midten til hovedet.

pondera’bi’lier (lat. pondus vægt),
vejelige stoller, materielle genstande, mods.
imponderabilier; po ndo’ra’bel,
vejelig, materiel.

Pondichéry [pädile’ri], 1) fr. koloni på
Forindiens Østkyst S f. Madras; 291 km2;

3592

3593

3594

Polære koordinater.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free