- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3595,3596,3597

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - pondus ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

pondus

pool

205 000 indb. (1941); fr. fra 1674. 2)
Hovedstad i 1); 53 000 indb. (1941).
’pondus (lat.), vægt, eftertryk,
myndighed, værdighed.
Pongau [’po:ngau], alpelandskab i Østr.

omkr. Enns-dalen.
pongé [pä’3e] (fr.), silketøj, eur.
efterligning af japon.
’Pongo de Manseriche [-’ritjæ],
strømsnævring i Amazonas kildeflod Maranön,
NØ-Peru; herfra (174 m o. h.) er
Amazonas sejlbar.
Poniatowski [-’tof-], po. adelsfamilie.
Stanislaw P (1732-98), konge af Polen
1764-95, se Stanislaw. - Hans brodersøn,
Jozef Antoni P (1763-1813) kæmpede
russerne 1791-95, sluttede sig 1806 til
Napoleon, krigsmin. i storhertugdømmet
Warszawa, faldt ved Leipzig.
Rytterstatue af Thorvaldsen,
pons (lat: bro), anat., hjernebroen. Afsnit

af hjernens bageste nederste parti.
Pons [p5:s], Lily (f. 1904), fr.
operasangerinde (lyrisk sopran). Beg. som
varietésangerinde i Paris, senere knyttet til
Metropolitan Operaen i New York (siden
1931). Har indspillet film.
Ponsard [p5’sa:r], François (1814-67), fr.
dram. forfatter; fik 1843 succes ved den
klass. tragedie Lucréce hos et publikum,
der var træt af det romantiske drama,
pons asi’norum (lat: æslernes bro), opr.
betegn, for et diagram til udfindeise af en
syllogismes mellembegreb, senere for
enhver relativt let prøve.
Ponsonby [’pänsnbi], Arthur A. W. H.,
(1930) 1. Baron of Shulbrede
(1871-1946), brit. politiker. Fra 1894 i
diplomatiet. Pacifist, brød m. det liberale parti v.
udbrud, af 1. Verdenskrig. I Underhuset
1908-18 (liberal) og 1922-30 (Labour).
Understatssekr. i udenrigsmin. 1924
(min. MacDonald), hvor P udarbejdede
et forslag til aftale m. Sovj. (afvist af
Parlamentet), 1931-35 oppositionsleder i
Overhuset.
Ponson du Terrail [pä’sä dytæ’ra:j],
Pierre-Alexis (1829-71), fr.
romanforfatter; kendt for sine spændende
Rocam-bole-romaner.
Ponta Delgada [pöntä öæl’gaöä], portug.
by på SäoMiguel bl. Azorerne; Azorernes
hovedby; 21 000 indb. (1940).
Pont-å-Mousson [pätamu’ss], fr. by ved
Mosel; 10 000 indb. (1946). Bet.
metalog maskinindustri.
Pon’tano, Giovanni (1426-1503), ital.
humanist og digter. Stifter af det
pontan-ske akad. i Napoli. Skrev elegier på lat.
Ponte, Lorenzo da, se da Ponte.
Ponte’corvo, ital. by midt ml. Rom og
Napoli. Til 1860 paveligt fyrstendømme,
1806-10 under Bernadotte, derefter
under Murat. Begge slægter fyrster af P.
’Ponte ’Molle (ital.), d. s. s. Milviske Bro.
Pontevedra [-’ßæöra], bv i NV-Span.;

37 000 indb. (1940).
Pontiac [’pantiäk], industriby i Michigan,
USA, 40 km NV f. Detroit; 67 000 indb.
(1940).

Pontiac [’pantiäk] (d. 1769),
indianerhøvding, franskmændenes forbundsfælle i
kolonikrigen 1755-63, søgte siden at
samle ottawaerne m. fl. stammer til
samtidigt hovedangreb på de eng. forter,
men standsedes v. belejring af Detroit,
ponticello [-’tlæho] (ital: lille bro), stolen
på strygeinstrumenter; sul p betegner,
at buen skal føres tæt ved stolen,
’pontifex (lat: pons bro +- lfacere gøre), i
rom. rel. det ældste navn for præst,
hidrørende fra Pons sublicius, den ældste bro
over Tiberen, hvortil præsterne var
embedsmæssigt knyttede; medlem af Roms
øverste præsteskab, hvis formand hed
p ’maximus, p maximus var rom.
kejsertitel til Diocletian; nu pavetitel,
pontifi’cale (lat. pontifex biskop),
liturgisk håndbog, der fastlægger den kat.
biskops sakramentale og jurisdiktionelle
funktioner; nugældende p er fra 1888.

pontifi’ca’lmesse (lat. pontifex biskop),

messe, der celebreres af en biskop,
pontifi’ka’t (lat. pontifex (maximus)
paven), 1) pave værdighed; 2) en paves
regeringstid.

Pon’ti’nske Mark, tidl. Pontinske Sumpe,
750 km2 stort ital. kystområde, ca. 70

Clara Pontoppidan. Erik Pontoppidan.

km SØ f. Rom; tidl. sumpet og usundt;
forgæves afvandingsforsøg af rom.
kejsere og paver, siden 1929 drænet, nu
stærkt udstykket agerland. Hovedby:
Littoria.

Pon’ti’nske Sumpe, tidl. navn for den
Pontinske Mark.

Pon’ti’nske Øer, ital. Isole Ponziane
fizolepontsi’ane], ital. øgruppe i Det
Tyrrhenske Hav 100 km V f. Napoli; 10
km2, deraf Ponza 7,7 km2; ca. 7000 indb.

’Pon’tiske Bjerge, en række bjergkæder i
Lilleasien langs Sortehavets S-kyst;
højest mod 0 (3400 m). Stejl N-skråning.

’Pontius, Paul du Pont, kaldet P
(1603-58), flamsk kobberstikker. Elev af L.
Vorsterman. Har med fuldendt teknik
udf. stik efter Rubens og van Dycks
værker.

Pont Neuf [pä’nöf] (fr: nybro), ældste af
nuvær. broer over Seinen i Paris
(1578-1606), m. Henrik 4.s rytterstatue.

ponto (sp. punto es), i l’hombre det røde es,
når rødt er trumf.

ponton [pDTj’to?;] (fr., af lat. pons bro),
brobåd (jfr. pontonbro).

pontonbro, bro, bestående af en række
tætliggende pontoner, hvorpå brobanen
hviler, p kan udføres med et svingparti,
således at skibe kan passere, p anv. mest
militært, men også, hvor der kun er let
trafik.

pontonflyvemaskine, søflyvemaskine,

forsynet med et understel påmonteret
een ei. to pontoner til start og landing på
søen.

Pon’toppidan, Clara, f. Rasmussen (f.
1883), da. skuespillerinde. Udd. v. Den
Kgl. Ballet; deb. 1901 i skuespil, 1905
til Dagmarteatret, 1914-17 på
Alexandrateatret (nu Alléscenen), 1925 til Det
Kgl. Teater, hvor hun har udviklet sig
til en af de største
karakterskuespillerinder i da. teater (Caroline Mathilde i »En
Dag på Hirschholm Slot«, Salome i Kaj
Munks »En Idealist«, titelrollen i Kjeld
Abells »Anna Sophie Hedvig«,Magdelone
i »Jean de France«, den mod., tragiske
moderskikkelse [ Sønderbys »En Kvinde
er Overflødig« o. m. a.). Udg. 1949 sine
erindringer Et Liv - Mange Liv. (Portræt).

Pon’toppidan, Erik, den ældre (1616-78),
da. teolog og sprogforsker. Hans
Gramma-tica Danica (1668) er den ældste da.
gramm. Fra 1673 biskop i Trondhjem.

Pon’toppidan, Erik (1698-1764), da.
videnskabsmand og biskop. Efter
udenlandsrejser præst på Als 1723-34;
hofpræst 1735, biskop i Bergen 1747. P var
en receptiv ånd; opr. pietist, efterhånden
påvirket af oplysningen. Hans
katekismus (1737) blev afgørende for
kristendomsundervisningen i Danm. og No. i 18.
og til dels 19. årh. Hans salmebog (1740)
optog Brorsons salmer. Ydede
fremragende samlerværker på hist.s, kirkehist.s,

topografiens (Den Danske Atlas 1763-64)
og folkloristikkens område (Det danske
Sprogs Skiæbne udi Sønder-Jylland 1745).
(Portræt).

Pon’toppidan, Hendrik (1814-1901), da.
forretningsmand. Købmand i Hamburg

Henrik Pontoppidan. Alexander Pope.

fra 1841, oparbejdede stor forretning i
tilknytning til Westenholz, finansierede
jysk omsætning m. Hamburg. Ramt af
likviditetsvanskeligheder ved krisen 1857,
hvilket truede en række da. debitorer
alvorligt, hvorfor det i sig selv sunde
firma reddedes ved lån fra statskassen og
nationalbanken. Ejede fra 1872
Konstan-tinsborg v. Århus, fremtrædende
landmand, støttede hedesagen.

Pon’toppidan, Henrik (1857- 1943), da.
forfatter. Præstesøn. Efter realeksamen
1873 polyt, studier i Kbh., afbrudt 1879
under afsluttende eks. Som højskolelærer
hos broderen Morten P i N-Sjælland
debuterede han 1881 med fortællingsaml.
Stækkede Vinger; s. å. g. m. en bondepige;
skilt 1892 og g. m.-embedsmandsdatter.
Disse oplevelser spores, stærkt
objektiveret, i romanen Det Forjættede Land
(1891-95), bl. de forudgående noveller mærkes
især saml. Landsbybilleder (1883) og Fra
Hytterne (1887), væsentlig præget af
hanme over den jordløse landalmues kår,
samt Skyer (1890), omhandlende
pro-visorietiden. Som forstudier til Det
Forjættede Land står Isbjørnen (1887) og
Natur (1890). Derimod peger den ironisk
stemte eventyrsaml. Krøniker (1890) og
en række småromaner fra de flg. år, Den
Gamle Adam (1894), Nattevagt (1894),
Højsang (1896) m. fl., nærmest frem mod
romanen Lykke-Per (1898-1904), mens
nogle småromaner 1905-08 (bl. a.
Borgmester Hoeck og Hustru (1905), Det Store
Spøgelse og Den Kongelige Gæst) ved deres
angststemning forbereder
dommedags-romanerne De Dødes Rige (1912-16) og
Mands Himmerig (1927). P-s 3
kæmpe-romaner opfattes ofte som hist.
Danm.-skildringer, spændende fra ca. 1875 til
ca. 1910; men forh. til de hist.
kendsgerninger bliver stedse mere frit. Realisten
P med det gennemsigtige normaldansk
er en symboldigter med hang til eventyr
og myte. Nobelpris 1917 (s. m. K.
Gjellerup). (Portræt).

Pon’toppidan, Knud Børge (1853-1916),
da. sindssygelæge, overlæge ved
Kom-munehosp.s 6. afd., reformerede afd.
meget. Overlæge v. Århus Sindssygehosp.
1898-1901. Prof. i retsmed. 1901-1914.
Hans udmærkede forelæsninger udkom i
fl. bind.

Pon’toppidan, Morten (1851-1931), da.
præst, grl. 1878 en grundtvigsk højskole
(fra 1880 i Jørlunde ved Slangerup); den
gik ind 1891, da P brød med den
grundtvigske teori om trosbekendelsen; blev
som fremragende skribent talsmand for
et folkekirk. syn.

’Pontos (gr: hav), i gr. rel. havet
personificeret som guddom.

’Pontos, kongerige på Lilleasiens N-kyst
•363-63 f. Kr., derefter rom. provins. P-s
mægtigste konge var Mithridates 6.

Pontresina [-’zi:na:], kursted i øvre
En-gadin-dal, Graubünden, Schw., 1800 m
o. h.; ca. 1000 indb.

Pontypool [pånti’pu:!], by i S-Wales NØ
f. Cardiff; 42 000 indb. (1948).
Jernværker, fabrikation af blik.

Pontypridd [pånti’pri:ö] (wal. [-[pånts-’pri:ö]),-] {+[pånts-
’pri:ö]),+} eng. bv i S-Wales, NV f. Cardiff;
39 000 indb. (i948). Kul- og jernminer.
Jernindustri (kæder og kabler).

pony [’poni] (eng.), lille hurtig hest, der

egner sig til ridehest for børn og meget
let kørsel.

pool [pu:l] (eng., egl: pulje),
konkurrencebegrænsende sammenslutning af
erhvervsvirksomheder, navnlig gående ud
på deling af overskud ei. tab.

3595

3596

3597

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free