- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3598,3599,3600

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - pondus ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Poole

porre

Poole [pu:l], havneby vec! Engl.s S-kyst,
SV f. Southampton; 80 000 indb. (1948).
Eksport af ler til The Potteries.
Poona (eng. [’pu:na, ’pii:n«:], by i prov.
Bombay, Hindustan; 258 000 indb. (1941).
Jernbanecentrum med alsidig industri.
Sæde for Bombays regering i regntiden,
poop [pu:p], .vov., eng. ord for hytte,
poop-bro-bak skibe, alm. skibstype med

tre opbygninger.
Poopö, Lago [pao’pa], saltsø (2530 km2) i
Bolivias puna, 3694 m. o. h., modtager
Rio Desaguadero fra Titicaca-søen og
har selv af og til afløb mod SV til
saltsumpen Salar de Uyuni.
popcorn [’påpkå:n] (eng. pop (out) smutte
(ud) +corn majs), spidskornmajs ristet i
ståltrådskurve, hvorved kornene
springer op og krænges,
’pope (russ. pop), nedsættende betegn, for

præst i den ortodokse russ. kirke.
Pope [poup], Alexander (1688-1744), eng.
digter. Den betydeligste repr. f. 18. årh.s
klassicisme i Engl. Af hans værker
fremhæves de yndefulde naturdigte Pastorals
(1709), Essay on Criticism (1711), en
studie efter franskmanden Boileau’s
æstetiske afhandling »Art Poétiquev, og
1712 det komiske heltedigt The Rape of
the Lock. P-s indlæg i tidens litt.
stridigheder The Dunciad( 1728) er et hårdt
personligt angreb på hans fjender. Endelig
det moralske digt Essay on Man (1734)
og overs, af Iliaden og Odysseen. P-s
digtning er udtryk for de klassicistiske
idealer, fornuft, harmoni og balance.
(Portræt sp. 3597).
Poplar [’påplaj, den fattigste del af East
End, London; 75 000 indb. (1948). Store
dokker.

poplin [pop’læi)] (fr. popeline), fint,
tvær-ribbet, lærredsvævet stof, med fintrådet
kæde; skudet er halvt så tæt og oftest af
sværere garn. Bomulds-p (trikoline) anv.
til skjorter, kamgarns-p ti! damekjoler.
Popocatépetl [-ka’tæ-], 5452 m h. vulkan
i Mexico, 70 km SØ for México City. Kun
svag udbruds virksomhed i nyere tid.
’Popolo d’I’talia, Il (ital: Ital.s folk),
ital. dagblad i Milano, fascismens
hovedorgan, grl. 1914 af Mussolini; ophørt,
poppel (’Populus), alm. anv. navn for asp.
poppelbladbille (’Lina ’populi), lille

bladbille, skadelig på poppel,
poppelbuk (Sa’perda car’charias), stor
træbuk. Larven i poppelstammer;
skadelig.

poppelsvaermer (Sme’rinthus ’populi),
aftensværm’er. Larven på poppel. Ret
alm. i Danm.
Popp-Madsen, Carl (f. 1900), da. jurist.
Dr. jur., lektor v. Kbh.s Univ. 1939-45,
eksp.sekr. i Justitsmin. 1939-46. Nazist,
under besættelsen nøje knyttet t. den
ty. ledelse i Danm., K. B. Martinsen,
Schalburgkorpset m. m. Højesteretsdom
1947: 12 års fængsel.
’Poppo (10 årh.), missionær i Danm.; skal
ved jernbyrd have overbevist Harald
Blåtand om kristendommens sandhed.
Pop’pæa Sa’bina (d. 65), Neros 2.
kejserinde (først g. m. Otho).
Populaire, Le [la popy’læ:r] (fr: den
folkelige (avis)), fr. dagblad, grl. 1917; fra
1920 centralorgan for socialdemokratiet,
fra 1921 med L. Blum som polit. red.
Nedlagt 1940-44. Oplag 1948: 130 000.
popu’lares (lat: de folkelige), rom.
partibetegnelse for senatsvældets
modstandere i sen. republik,
populari’se’re (lat. popularis folkelig),
fremstille et emne i letfattelig form, d. v.
s. ud fra lægmandens forudsætninger.
-po p u 1 ar i’te’t, folkeyndest,
popu’la’rklage (lat. popularis folkelig). At
en forbrydelse forfølges med en p,
betyder, at ethvert medl. af samfundet kan
påtale den (mods. de ti IF., hvor alene det
offentl. ei. den forurettede kan rejse
sag). Kendes ikke i da. ret. Kendt f. eks.
fra Rom og fra Isl. i fristatstiden.
population (lat. populus folk), biol.,
samfund af i alm. fremmedbefrugtende
individer af forsk, arveindhold,
populationsgenetik omhandler mods.

den alm. individualgenetik de arvelige

egenskabers fordeling og de tilsv. geners
(allelers) hyppigheder i et samfund (be-

folkning, race). Det kan f. eks. nævnes,
at genet for en given recessiv egenskab
oftest er mange gange hyppigere, end
selve egenskabens hyppighed lader ane.
Er denne at finde hos 1 % af befolkningen,
vil 18% af dens individer bære genet i
enkelt dosis. Egenskaber sjældnere end
1/5000 vil ikke længere være jævnt
fordelt i befolkningen, men optræder såk.
familiebundet til bestemte slægter,
popu’lisme (fr. [popy’lism]) (fr., af lat.
populus folk), fr. litt. retning, der vil
skildre det udpræget folkelige.
Betydeligste repr. er Dabit, Thérive og Guilloux.
popu’list-partiet, gr. polit, parti,
monarkistisk, yderste højere fløj. Fl. af
lederne var modstandere af Metaxäs. Bl.
nuv. ledere Konstantin Tsaldaris. Fik
ved det af EAM boycottede vale marts
1946 610 000 stemmer (af i ålt 1 100 000)
og absolut flertal i kamret.
Popu’lonia, etruskisk by på Ital.s
vestkyst ud for Elba, nu landsby. Tin- og
kobberlejer udnyttedes i oldtiden.
Ødelagt af Sulla 82 f. Kr. Rester af den gl.
bymur, etruskiske gravfund, rom. ruiner.
Udgravet 1903-08 og siden 1927.
’populus (lat.), folk.

popu’læ’r (fr., af lat. populus folk),
folkelig; lettilgængelig (for bredere kredse);
almenkendt og yndet; folkekær.
Poquelin [pa’klÆ], Moliére’s fødenavn.
porcelæn [-sa’læ’n] (fr., fra ital., opr.
betegn. f. porcelænssneglen), et keramisk
produkt bestående af meget ren kaolin,
feldspat og kvarts. Massen knuses og
brændes, under brændingen smelter
feld-spaten og udfylder porerne, således at der
fremkommer en glat og gennemsigtig
skærv, p, der har en høj
kaolinprocent, har meget højt smeltepunkt, p
angribes af vandholdige alkalier og
opløses af alkalisilikater. Man skelner ml.
hårdt og blødt p alt efter den anv.
højere ei. lavere brændingstemp. p uden
glasur kaldes for biskuit-p. Et meget
modstandsdygtigt p fremstilles med
feld-spat-kalk-glasur og kaldes jernp, anv.
især i sanitetsvarer. Til p-maleri’ anv.
pulveriseret emalje og metaloksyder, der
danner farvede silikater med kaolinen,
bl. metaloksydfarver dominerer
kobalt-blåt. Neddypningen i glasuren og den
egl. brænding ved 12-1600° foregår efter
dekoreringen (underglasurmaleri). Andre
farver kan kun anv. oven på glasuren
(overglasurmaleri), og derefter brændes
igen. Forgyldning foregår altid ovenpå
glasuren, p kendtes i Kina antagelig
allerede før år 1000. Det genopfandtes i
Sachsen af tyskeren Böttger og fik af
ham og plastikeren Kändler i den 1710
grl. fabrik i Meissen en smuk udformning,
som dannede forbilledet for produktionen
i Tyskl. (Höchst, Nymphenhurg,
Fran-kenthal, Ludwigsburg, Berlin), Frankr.
(Sévres, Vincennes), Engl. (Chelsea), Sv.
(Marieberg) m. fl. 1 beg. efterlignedes ofte
kin. og jap. motiver. I Danm.
eksperimenteredes med p-fremstilling i 18. årh. mest
af indkaldte teknikere (især
franskmanden Fournier); med grl. af Kgl.
Porce-lainsfabrik og senere Bing & Grøndahl
førtes p-fabr. i Danm. frem til en
produktion af stor økon. bet. samtidig med at
der holdtes en høj kunstnerisk standard.
(Hertil tavle fra Den Kgl.
Porcelænsfabrik og Fajancefabrikken Aluminia).
porcelænsblomst (Sa’xifraga um’brosa),
art af stenbrækslægten fra Pyrenæerne.
Have- og stenhøjsplante,
porcelæns jaspis, en hård, tæt og
kompakt bjergart, der opstår ved omdannelse
af ler, hvor dette kommer i berøring med
frembrydende lava.
porcelænsjord, da. navn på kaolin,
porcelænssnegle (Cy’praea),
forgælle-snegle. Ægformet skal, mundingen en
længdespalte m. fine lister, spiret ikke
synligt; skallen dækket af kappens
tilbagebøjede rande, glat, skinnende. Trop.
og subtrop. Skallerne anv. undertiden til
pynt ei. som penge (kauri).
porcelænstårn, betegn, f. fl. kin.
pagoder, berømtest vel p v. Nanking, vist fra

ca. 1410, odelagt under taiping-oprøret,

ca. 80 m højt i 9 afsæt, mursten klædt m.
fajance.

-pore [på:] (ind. -pur [pur]), som
sammensætningsled i ind. stednavne = by.
porebeton, beton, hvis poremængde er
øget kunstigt med en forbedring af
varmetætheden for øje. Poremængdens
forøgelse fremkaldes ofte ved at sætte
skum-dannende stoffer til betonen, når den
fremstilles, ei. ved at tilsætte stoffer, der
udvikler en luftart ved berøring med det
basiske støbevand.
porehatte, en lille gruppe afkodede,
rør-hatlignende, spiselige poresvampe, ofte
regnet som en særlig slægt (Caloporus).
Hyppige i Skandinaviens nåleskove, i
Danm. dog meget sjældne. (III. se
farvetavle Svampe),
poremetal, porøst metal, fremstillet ved
opvarmning af f. eks. hårdtbly til den
eutektiske legering smelter og påfølgende
fraslyngning af denne i centrifuge
(opfundet af H. I. Hannover 1908).
porer (gr. pöros gennemgang, vej) ei.
hudporer, de fine åbninger, hvorigennem
sved- og talgkirtlerne munder på huden,
poresvampe (Polypo’racetr) har i reglen
flerårige, store, konsol- ei. hovformede
frugtlegemer, hos nogle afkodet, hos
andre af læder- ei. træagtig konsistens.
Sporelejet har form af porer, d. v. s. rør,
ei. labyrintagtige gange, hvori der
frembringes umådelige sporemængder. Findes
hyppigst på levende træer, stubbe,
tømmer. I Danm. over 200 arter, mest
rådsvampe. Nogle er meget skadelige for
skovbruget, f. eks. rodfordærveren
og tøndersvamp. Hu ssvamp
ødelægger træværk i bygninger,
por’fy’r (gr. porfyra purpur) kaldes enhver
eruptivbjergart, der indeholder større
mineralkorn i en finkornet ei. tæt
grundmasse; især om dagbjergarter fra ældre
geol. perioder,
porfy’ri’ (gr. porfyra purpur), sygdom af
ukendt oprindelse, med mørkerød
’farvning af urinen, som skyldes uroporfyrin;
toksisk p kan ses ved brug af trional ei.
andre medikamenter,
porfy’ri’n (gr. porfyra purpur),
heterocyk-lisk ringsystem indeholdende bl. a. 4
pvrrolringe. p-skelettet findes i en række
fysiol. vigtige farvestoffer, f. eks.
klorofyl og hæmatin.
Por’fyrios (ca. 232-304), gr. filosof. Eiev
af Plotinos. P-s Indledning til Aristoteles’
Kategorier (Isagoge) blev udgangspunkt
for striden ml. middelalderens (begrebs-)
realister og nominalister,
por’fy’riske kaldes bjergarter med
struktur som porfyr.
porfy’rit, 1) til diorit og gab’oro svarende
porfyriske dagbjergarter fra ældre geol.
perioder; 2) vægpuds, der skal efterligne
natursten.

Porfyro’gennetos (gr: født i
purpurkammeret, d. v. s. legitimt født), tilnavn
til fl. byzantinske kejsere,
porfyro’i’d (porfyr + -oid), ved
dynamo-metamorfose omdannede, skifrede
glimmerrige porfyrer.
Porgy og Bess [’pårgi], opera af G.

Gershwin. (Boston 1935, Kbh. 1943).
Pori [’pari], sv. Björneborg, by i SV-Finl.,
nær Kokemåenjokis udløb; 39 OOOoverv.
fi.talende indb. (1947). Skibsbyggeri.
Søfart. Grl. 1365.
Porjus [’pårjüs], sv. kraftværk, 10 km fra
Stora Lule älvs udløb fra Stora
Luievatten; forsyner de lapplandske malmfolter
og Malmbanan med elektr. energi. Byen
P har 1/176 indb. (1946).
’Porkkala, fi. halvø og til Sovjet på 50 år
bortforpagtet og befæstet område 40 km
SV f. Helsinki; 384 km2. De ca. 12 000
indb. evakueredes ved overdraeelsen
29. 9. 1944.
pornogra’fi’ (gr. pörné skøge + -grafi),

usædelig litt. og usædelige billeder,
pornokra’ti’ (gr. pörné skøge + -krati),
pavedømmet i 10. årh., da Rom var i
hænderne på adelen og dens letsindige
kvinder.

porog [pa’rak] (russ: tærskel),
stromsnæv-ring på russ. floder. Dnjeprs p er nu gjort
sejlbare v. dæmningen v. Dnjeproges.
pororoca [-’raka], den 5 m h.
springflodbølge i Amazonas.
porre (lat. porrum løg, porre) (’Allium
’porrum), en, i kultur toårig, løgvækst

359«

3599

3600

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free