- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3601,3602,3603

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - pondus ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Porro’ske operation

Port Sudan

fra Middelhavslandene. Liljefam. Dens
lange, næringsfyldte bladskeder, som
dannes første år, anv. Alm. køkkenurt.
’Porro’ske operation (efter den ital. læge
E. Porro (1842-1902)), kejsersnit og
samtidig fjernelse af livmoderen,
pors (My’rica), bot., små træer ei. buske,
hvis blade og unge skud har aromatiske
kirtler; hører til rakletræerne. Særbo.
Mose-p (M. gale) er alm. i Vestjyll.s
lyngmoser; ca. 1 m h. med smalle blade,
hvis aromatiske stoffer har været anv.
ved ølbrygning.
Porsangerf jord [pår’sar;arfjo:r, ’pårsa-

Tjar-], 116 km 1. no. fjord i Finnmark.
Porse, Knud (d. 1330), da. stormand,
blev for sin deltagelse i oprøret mod
Christoffer 2. hertug af Halland 1326, g. m. den
sv. kongemoder Ingeborg (d. 1361) 1327,
hertug af Estland 1329.
Por’sena, etruskerkonge, der 508 f. Kr.
forgæves søgte at genoprette monarkiet
i Rom.

’Porsgrunn [-grün:], no. købstad (fra
1807), Telemark, ved Skienselvas udløb
i Langesundsfjorden; 9000 indb. (1946);
porcelænsfabr., No.s Hydros fabrikker.
Handel og skibsfart. P er endestation på
Vestfold- og Bratsbergbanen.
Porsil’d, Morten P. (f. 1872), da. botaniker.
Bestyrer af »Den Danske Arktiske
Station« på Disko 1906-46. Arbejder over
grønl. flora og etnografi,
port, søv., udskæring i skibssiden.
’Porta, Carlo (1775-1821), ital. digter,
som på Milano-dialekt digtede med så
meget vid, at han opnåede uhyre
popularitet i hele Italien.
’Porta, Giacomo della (1541-1604), ital.
arkitekt; elev af Vignola. Fuldendte
1588-90 Peterskirkens kuppel efter
Michelangelos model. Desuden Villa Aldobrandini
(nær Frascati)og adsk. springvand i Rom.
’Porta, Guglielma della (ca. 1510-1577),
ital. billedhugger. Elev af Michelangelo.
Hans hovedværk er Paul 3.s gravmæle i
Peterskirken i Rom.
Port Adelaide [på :t ’ädalæid], forstad
og havneby for Adelaide, S-Austr.
Eksport af uld, hvede, mel, smør.
por’ta’l (mlat. portale, af lat. porta dør),
arkitektonisk udsmykket hovedindgang.
Portal [’pårtl], Charles Fr. Algernon,
(1946) Viscount of Hungerford (f. 1893),
brit. luftmarskal. Deltog i 1. Verdenskrig
og havde 1934-35 kommandoen i Aden.
1937-38 iluftmin., 1940 øverstkommand.
f. Bomber Command, 1940-46 chef for
det eng. luftvåbens generalstab. Deltog i
Jalta-konf. febr. 1945.
Portalegre [purtå’læyra], portug. by i
prov. Alemtejo, 160 km ØNØ f. Lisboa;
12 000 indb. (1940).
porta’mento (di vore) [-’votfe] (ital., egl:
bæren (af stemmen)) betegner den ene
tones sløjfen over i den anden, således
at de ikke står skarpt adskilte, men
forbindes ved en gliden hen over alle de
mellemliggende toner.
Port Arthur, kin. Lu-shun, krigshavn på
Liao-tung-halvøen, Manchuriet; ca.30000
indb. Russ. 1898-1905; jap. (efter
belejring 1904-05) til 1945; i h. t. traktat af
14. 8. 1945 fælles kin.-sovj. krigshavn i
30 år.

porta’ti’v (lat. portare bære), lille
transportabelt orgel,
por’tato (ital.), mus., båret, med bredt
foredrag.

Port Augusta [på:t å:’gästa], by i
S-Austr.; herfra udgår de
transkontinentale jernbaner, der forbinder SØ-Austr.
med V- og N-Austr.
Port-au-Prince [p3r(t)o’præ:s],
republikken Haltis hovedstad, ved dyb bugt
på Hai’tis V-side; ca. 115 000 indb.
Port-aux-Basques [på:to’bäsk, -’b<7:sk],

havn på Newfoundlands SV-kyst.
Port Chalmers [på:t ’tfa:maz], Dunedins

havneby, New Zealand.
Port Darwin [på:t ’d«:win], bugt på N-

Austr.s kyst.
port de voix [’po:r da ’vwa] (fr.), mus.,

d. s. s. portamento.
portechaise [parta’fæ:sa] (fr.), bærestol.
Port Elizabeth [’på:t i’lizaba/>],
havneby i Kap-prov. på Afr.s S-kyst: 110 000
indb. (1936). 1946 var der 65 000 eur.

portefeuille [-’følja] (fr. porter bære +
feuille blad), dokumentmappe, især til
cirkulerende embedssager;
vekselbeholdning; fagministerpost,
portefeuillevarer, forsk,
bogbinder-mæssigt fremstillede varer, især af læder,
f. eks. visitkortbøger, tegnebøger,
skrivemapper.

portemon’næ (fr. porter bære + monnaie

penge), pengepung.
Porten, egl. den hoje port (tyrk. Babiäli),
opr. off. tyrk. betegn, for sultanens
residens, senere om reg. og især udenrigsmin.
i det gl. Tyrki,
portepée [porte’pe] (fr. porter bære +
épée sværd), opr. akselskærf, der bar
sværdet; nu en med kvast (knop)
udstyret strop, der, fastgjort til
officers-sablen og skudt op om håndleddet, bærer
sablen, hvis den slås af hånden,
porter, eng. [’på:ta] (eng., egl: porter’s
ale øl brygget for dragere), betegn, for
nogle mørke ekstraktrige ølsorter
svarende til stout og ale. p fremst, ved
overgæring.

Porter [’portar], Cole (f. 1892), amer.
revy-og schlagerkomponist til bl. a. Night and
Day, Begin the Beguine og Rosalie.
Port Fuäd [-fwa:d], ægypt. by på Ø-siden
af Suez-kanalens N-munding med
kanalens tekn. afdelinger. Anlagt 1926.
Port-Glasgow [på:t’gla:sgou], skotsk
havneby ved Clyde, VNV f. Glasgow;
21 000 indb. (1947). Skibsbyggeri,
maskinfabrikker,
porthammer, portoverligger af tømmer.
Port Huron [’pårt ’hjuran], by i
Michigan, USA, ved Huronsøens afløb. 33 000
indb. (1940). Jernbanetunnel under St.
Clairfloden til Sarnia i Canada; (se Kort
over Quebec).
’Portia, 1) heltinden i Shakespeares
»Købmanden i Venedig«; 2) Brutus’ hustru i
Shakespeares »Julius Caesar«.
Portici [’partitji], sydital. by 8 km SØ f.
Napoli nær Herculaneums ruiner; 26 000
indb. (1936).
’porticus (lat.), søjlehal, nu mest: søjle-

el. pillebåren forhal foran indgang,
portier [par’tje] (fr.), portner v. hotel o. 1.
portiere [-’tjæ:ra] (fr. porte dør),
dørforhæng.

portion (lat.), del, andel,
portionsfisk, ørred og suder på ca. 100-

170 g fra dambrug,
’portio vagi’nalis ’uteri (lat. portio del,
vaginalis som hører til skeden, uteri
livmoderens), den del af livmoderhalsen, der
ligger i moderskeden. Her findes
modermunden.

Port Jackson [på:t ’d3äksn], fjord i SØ-

Austr. Ved P ligger byen Sydney.
Port Jackson-haj (Hetero’dontus
phi-Hippi), ca. 1 m 1., austr. haj. Tænderne
flade, lever af muslinger.
Portland [’på:tland], halvø på Engl.s S-

kyst, S f. Weymouth.
Portland [’portland], 1) største by iMaine,
USA; 74 000 indb. (1940). Fortrinlig isfri
fiskeri- og flådehavn (om vinteren eksport
af canadisk hvede). Papirindustri. Stort
turistbesøg; 2) by i Oregon, USA, ved
Willamette Rivers udløb i Columbia
River; 305 000 indb. (1940). Verdens
største træindustri med udførsel af
tømmer og papir.
Portland-cement (efter halvøen
Portland) er den i byggeteknikken mest anv.
cement (s. d.).
Portland-kalk (efter halvøen Portland),
kompakt hvid til gullig kalksten fra Engl.s
øverste jura. Meget anv. til bygningssten
i London.

’Portland-vasen, rom. glasvase, blå m.
hvide relieffig. fra tidl. kejsertid. I
hertugen af Portlands eje, skænket 1810 til
British Museum. 1845 knust af en
sindssyg person, men atter samlet. Forbillede
for Wedgwoods lertøj (jasper ware).
Port Louis [på :t ’lui(s)], hovedstad på
den brit. o og koloni Mauritius i Det Ind.
Ocean; 67 000 indb. (1945).
Port Moresby [på:t ’må:zbi], Papuas
hovedby, Ny Guinea. Vigtigt støttepunkt
f. De Allierede fra 1942.
Port Natal [på:t na’täl], Durbans
fortrinlige naturhavn ved kysten af Natal,
Syd-afr. Union.

3602

’porto (ital., egl: (om)bæren), betalingen
for en forsendelses postbesørgelse,
tilsvares sædv. ved påklæbning af frimærker
ei. ved frankostempling. p-mærker
bruges af postvæsenet på forsendelser, for
hvilke p opkræves hos adressaten.

Porto [’portu], portug. by i prov. Entre
Minho-e-Douro, 8 km fra Douros
munding; 262 000 indb. (1940). Vigtig
havne-og handelsby med kunstig anlagt udhavn
for oceanskibe i Leixöes. Domkirke, univ.
(grl. 1911). P var opr. rom. fæstning
(PortusCale, hvoraf ordet Portugal er
dannet).

Porto, Luigi da, se da Porto, Luigi.

Porto Alegre [portu a’lægri], hovedstad
i staten Rio Grande do Sul, Brasilien;
259 000 indb. (1940). P ligger ved
N-enden af strandsøen Lagoa dos Patos;
14% af indb. er tyskere.

Portofer’raio, Elbas hovedby, Napoleons
opholdssted 3. 5. 1814-26. 2. 1815.
Jernudsmeltning.

portofrihed, gratis postbesørgelse af visse
forsendelser; 1924 afskaffet i Danm.; var
tidl. tilstået en del statsinstitutioner og
personer.

Port-of-Spain [på :t av ’spæin], Trinidads
hovedstad, på øens V-side; 107 000 indb.
(1946). Eksport af sukker, kakao, olie
og asfalt.

Porto Grande [’portu ’grÆnda], by på
Säo Vicente bl. Kap Verde-øerne;
benyttes som kulstation for den eur.
skibsfart på S-Amerika.

Porto-No’vo, hovedstad og havneby i
Dahomev, Fr. Ækvatorialafr.; 27 000
indb. (1941).

Porto Novo Missionen (efter den indiske
by Porto Novo iMadras-distriktet), stiftet
af Anne Marie Petersen (f. 1878) efter
Ed. Løventhais principper, arbejder i
S-lndien, støttet af da. grundtvigske kredse.

Porto-Riche [parto’rij], Georges de
(1849-1930), fr. forfatter, har i psyk. skuespil
behandlet kærligheden tragisk.

Porto Rico, ældre stavemåde for Puerto
Rico.

Porto Santo [portu ’scentu], lille portug. 0
i Madeira-øgruppen; 50 km2; ca. 2500
indb.

Port Phillip [på:t ’filip], bugt ved
Melbourne, Austr.s S-kyst.

Port Pirie [på:t ’piri], eksporthavn for
Broken Hill minerne, S-Austr. Store
smelteværker.

Port-Royal [pa:r rwa’jal], fr.
cistercien-serkloster ved Versailles, grl. 1204, fra
1636 hovedsæde for jansenismen,
1664-69 under interdikt, ophævet 1709.

por’træt (fr.), billedlig fremst, af et
levende væsen (i reglen en person), i hel
figur, som knæstykke ei. brystbillede, set i
profil ei. en face (forfra).

portrætlinse, forsatslinse t. fot. objektiv.

Port Said (eng. [på:t ’sæid]), ægypt. by
på V-siden af Suez-kanalens N-munding;
178 000 indb. (1947). Sæde for
kanal-admin. Udførsel af bomuld. Grl. 1859
(opkaldt efter ægypt. vicekonge S.) i
forb. m. anlægget af Suez-kanalen.

port salut [pa:r sa’ly] (efter det første
fremstillingssted, klostret Port du Salut),
fr., blød, fed ost. Fremstilles også i Danm.

Portsmouth [’på:tsma/>], Engl.s vigtigste
flådestation, beligg. ved Kanalen over for
øen Wight; 216 000 indb. (1948). P ligger
ved den snævre indsejling tilP Harbour;
over for ligger Gosport. P har store
dokker, arsenalbygninger, kaserner og
fabrikker for krigsmateriel. I omegnen og
på Wight store befæstningsanlæg. 1
havnen ligger Nelsons tidl. flagskib
»Vic-tory«. - Store kvarterer ødelagt under
2. Verdenskrig.

Portsmouth [’portsma/>], industri- og
havneby i Virginia, USA, ved indsejling
til Chesapeake Bay. P er sammenbygget
med Norfolk og Newport News; 51 000
indb. (1940). Flådestation.

Portsmouth [’på :tsma/>], Louise de
Kc-roualle, hertuginde af (1649-1734), Karl
2. af Engl.s fr. elskerinde, som Ludvig 14.
skaffede ham 1670 for at vedligeholde
det fr.-eng. venskab.

Port Sudan [på:t su’dän], vigtigste
havneby i Anglo-Æ.gyptisk Sudan ved Det
Røde Hav. 20 000 indb. (1937).

3603

Til trvk september 1949.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free