- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3604,3605,3606

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Port Talbot ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Port Talbot

Poseidonios

Port Talbot [på:’tälb3t], havneby i
S-Wales SO f. Swansea; 43 000 indb. (1948).
Kuleksport, stål-og blikværker.
Udsmeltning af kobber af sp. malm.

’Portugal (portug. [purtu’yal] (off.
Repü-blica Portuguesä), republik i SV-Eur;
91 721 km2, 8 402 000 indb. (1948), med
Azorerne og Madeira. Kysten er sandet
og ledsages gennemgående af en bræmme
lavt, fladt land, nogle få steder afbrudt
af forbjerge som Cabo da Roca N f.
Tejos munding og Cabo de Säo Vicente
på SV-spidsen. Tejos munding med
hovedstaden Lisboa er den eneste let
tilgængelige, naturlige havn for større
fartøjer. S herfor breder kystsletten sig
langt ind i landet. Inden for kystsletterne
hæver sig et bakket højland med
undergrund af gnejs, glimmerskifer, sandsten,
skifre, kalksten m. fl. dannelser fra de
fleste jordperioder. Ved brud og
forskydninger i tertiærtiden opstod
hovedtrækkene af nutidens terrænformer, bl. a.
horsten Serra da Estréla (1991 m) i det
midterste P. Klimaet er subtrop, med
oceanisk præg; sommeren er tør, men ikke
hed, vinteren er mild og, navnlig i
bjergegnene, regnrig. Lisboa: jan. 9,6°, aug.
21,2°, årlig nedbør 72 cm. Hvor den løse
jord er dyb nok, kan der vokse skov,
dels af stedsegrønne træer (fyr, steneg,
korkeg), dels løvfældende (ege, ægte
kastanie). Bet. strækninger er dækket
med maki. Befolkningen er opstået ved
sammensmeltning af det opr. folk med
bl. a. romere, germaner, arabere,
franskmænd, negre, indere og indianere. Der
bor gnstl. 89 pr. km2.
Fødselshyppigheden 1943 var 24,8 dødeligheden
15,3 %,, 1940 kunne kun 43,23% læse
og skrive. Næsten hele befolkningen er
kat. - Mønt: 1 escudo = 100 centavos.
Mål og vægt: Metersystemet og gl.
portug. enheder, især rummålene almude,
alqueire og moio. - Erhverv: Landbruget
er det bærende erhverv, men drives
gammeldags og kan ikke ernære befolkningen.
Af fastlandets areal er 37,4% dyrket med
kornsorter og foderplanter, 5,4% er
vinhaver, 6,2% frugtplantager (oliven,
appelsiner), 26% skov, 25% er udyrket.
1940 havde P 85000 heste, 122 800
muldyr, 245 400 æsler, 973 000 stk.
hornkvæg, 3 948 000 får, 1 243 900 geder og
1 253 000 svin. Fiskeri drives ved kysten
(sardin, tun) og Newfoundland (torsk).
1942 beskæftigede det 45 600 mænd med

14 000 fartøjer på i alt 67 400 t. P har
bet. mineralrigdomme, som dog endnu
ikke udnyttes effektivt. Industrien er
svagt udviklet. I 1944 produceredes
537 000 t kul, 130 000 t kobbermalm,

15 000 t kaolin samt 3000 t wolfram
(under krigen langt den største
eksportartikel). I øvrigt udføres sardiner, kork,
vin m. m., medens der indføres brødkorn,
tørret fisk, sukker, bomuld,
industrivarer m. m. 1944 var den samlede
eksportværdi 4,4 mld. importværdien 10,3
mld. escudos. Handelsflådens tonnage
var 1947 på 389 500 t. Det Brit. Rige
er den vigtigste handelsforb. De største
byer er Lisboa med 709 200 indb. (1940)
og Porto med 262 300 indb. (1940). P-s
udstrakte kolonirige omfatter: Kap
Verde Øerne, Portug. Guinea, Säo Tomé
og Principe Øen, Angola, Moçambique,
Göa, Macao og Portug. Timor. -
Forfatning. Republikken P styres
diktatorisk; forfatn. af 1933 foreskriver, at
præsidenten vælges på 7 år v. alm.
valgret f. mænd (undt. analfabeter, der
ikke er skatteydere) og f. kvinder, der
har højere uddannelse. Nationalforsaml.
vælges v. dir. valg f. 4 år, men siden
1934 har kun eet parti været tilladt ved
valgene. Ved siden af Nationalforsaml.
findes et kammer, sammensat efter
korporativt princip. - Hær. Alm. værnepligt
med tjenestetid 20.-48. år, 17 mdr.
uddannelse. Fredsstyrken ca. 35 000 mand,
krigsstyrken ca. 750 000 mand.
Kolonihæren ca. 10 000 mand. Flåden: 6 jagere,
9 kanonbåde, 3 ubåde foruden mindre
fartøjer. Luftstyrken ubetydelig. - Kirken.
Næsten kun kat. befolkning; nyt
konkordat 1940. 3 ærkebisper og 14 bisper

(deraf 5 i kolonierne). - Skolevæsen.
Undervisningspligt påbudt 1844, men ikke
udført i praksis; ca. 1/3 analfabeter. 3
univ.: Lisboa, Coimbra, Porto. - Historie.
P opstod, da den castilianske lensmand
Henrik af Burgunds søn Alfons 1. 1139
tog kongenavn og 1143 ophævede
lens-forholdet til Castilien. I beg. var P kun
egnen om Porto, men allerede 1147
erobredes Lisboa og med Alfons 3.s erobring
af Algarve 1250 nåede P sit nuv. omfang.
Det burgundiske hus uddøde 1383, og
med Johan 1. (1385-1433) besteg det
uægte burgundiske hus tronen (Edvard
-1438, Alfons 5. -1481, Johan 2. -1495),
som grundlagde det p. kolonirige ved
erhvervelsen afCeuta,Madeira, Azorerne,
De Canariske Øer og Guldkysten i Afrika,
hvortil senere kom besiddelser i Indien
og Brasilien. Forfølgelsen af maurer og
jøder under Emanuel den Stores regering
(1495-1521) svækkede dog hjemlandet,
så P den flg. tid ikke kunne hævde sin
derigennem vundne magtstilling.
Kolonipolitikken kostede P mange
menneskeliv. Trods mægtige indtægter af
krydderihandelen, der en tid næsten var portug.
monopol, øgedes afhængigheden af Span.
1580 uddøde kongehusets hovedlinie;
Fillip 2. af Span. besatte P, som derved
inddroges i krig med Nederlandene og
fra ca. 1600 mistede sine bedste
kolonier i Indien. 1640 rev P sig løs under
Johan 4. (1640-56) af huset Bragança,
men genvandt ikke sin tidl. magt; især
fra 1703 (Methuen-traktaten) knyttet
til Engl., 1807-14 besat af Napoleons
tropper. Trods Pombals antiklerikale
reformpolitik under Josef 1. (1750-77)
kunne det enevældige styre ikke udnytte
P-s og koloniernes økon. muligheder.
Efter revolutionen 1820 fik P 1822 fri
forfatn., men rystedes i flg. 100 år stadig
af partikampe. Brasilifen udskiltes 1826.
Efter et mislykket diktaturforsøg blev
Karl 1. (1889-1908) dræbt ved attentat;
sønnen Emanuel 2. styrtedes 1910. P
blev republik, men de polit, stridigheder
fortsatte. Deltog i 1. Verdenskrig fra
1916. Carmona, præsident fra 1926,
skabte fastere styre, støttet til Oliveira
Salazar, der fra 1932-33 regerede
diktatorisk med korporativ forfatning. Salazar
opnåede finansreform og erh vervsops ving;
stillede sig 1936 venligt mod Franco;
lod 1942 Engl. og USA besætte Azorerne
og sluttede 1944 hemmelige
militæraftaler med Engl., men formelt forblev P
neutralt, bevarede forbind, m. Franco
og drog stor økon. fordel af 2.
Verdenskrig. Ansøgning om optagelse i FN
strandede 1946 på russ. veto. 1948 tilsluttet
Den Nordatlantiske Traktat. (Kort se
Spanien).

portugalolie (Neroli portugal), sød
pome-ransblomstolie, æterisk olie, der fås ved
vanddampdestillation af blomsterne af
Citrus aurantium. Anv. i parfumerief.

Portugisisk Guinea, portug. Guiné
Portuguesä, koloni oå Guineakysten, V-Afr.,
omkr. 11° n. br.; 36 125 km2; 351000
indb. (1940). Mod 0 hæver terrænet sig
til ca. 1000 m. Klimaet er trop.,
plantevæksten savanne og befolkn.
agerdyr-kende negre. De vigtigste produkter: ris,
voks, olie, huder. Hovedstad: Bissau.
Uden for kysten ligger Bijagos-øerne.

Portugisisk Indien, portug. India
Portuguesä, de portug. kolonier i Forindien
(Göa, Damäo og Diu); i alt 3983 km2
624 000 indb. (1941).

portugisisk litteratur. I middelalderen
var p stærkt påvirket af den
provençal-ske troubadourlyrik. På overgangen til
den nye tid står den geniale dramatiker
Gil Vicente. Humanismen og
Renæssancen betegnes af øget klass. og ital.
indflydelse, begyndende med Så de Miranda
og kulminerende med Portugals
nationaldigter Luis de Camöes. Det sp.
herredømme 1580-1640 medførte
afhængighed af sp. litt. En ny blomstring indtrådte
i 19. årh. under romantikken, anført af
»de tre store«: Almeida Garrett,
Hercu-lano og Castilho. Ml. romantikken og de
flg. retninger står romanforf. Julio Diniz,
Castello-Branco og lyrikeren Joäo de
Deus. I opposition til Castilho opstod

omkr. 1860 den realistiske Coimbra-skole,
der tæller mænd som litt.historikeren T.
Braga, digterfilosoffen Anthero de
Quen-tal, den naturalistiske romanforfatter
Eça de Queiroz og historikeren Oliveira
Martins. Senere fremstod parnassister,
dekadenter (Antonio Nöbre (1867-1900),
modløshedens digter) og symbolister
(Eugénio de Castro). Fra mod. tid kan
nævnes lyrikeren Fernando Pessoa,
romanforf. som Aquilino Ribeiro og
Fer-reira de Castro samt den alsidige José
Régio.

»portugisisk orlogsmand« (Phy’salia
are’thusa), stor, blå blæregople m.
sølvglinsende luftblære. Driver på havets
overflade. Nældecellerne brænder meget
ubehageligt. Varmere have.

portugisisk sprog er et romansk sprog;
tales foruden i Portugal med kolonier
også i Brasilien ialt af ca. 48 mill.
mennesker. Det står ret nær ved sp., men er dog
meget særpræget, i alm. mere
konservativt (sml. lat. rota > portug. roda, sp.
rueda). Af karakteristiske træk kan
nævnes de mange nasalvokaler (også
nasal-diftonger) og den personbøjede infinitiv.

Portugisisk Vestafrika, d. s. s. Angola.

Portugisisk Østafrika, d. s. s.
Moçambique.

portu’lak (lat. portula lille dør; efter en
lille klap på frugten) (Portu’laca), urter
med smalle, kødede blade og oftest
uanselige blomster. Af P. oleracea benyttes
bladene som krydderi og stænglen til
syitning. P. grandiflora er prydplante.

’Portus Tra’janus (lat: den trajanske
havn), den af kejser Trajan v.
Tibermundingen til erstatning f. det tilsandede
Ostia anlagte havneby.

portvin (oporto-vin,navn efter
udskibningsstedet), vin fra Portugal omkr. Douro
med variationer fra ganske lys (hvid) og
rød (tawny) til dybrøde, næsteri sorte
vine. De bedste årgange af p sælges som
»vintage« med årsbetegn.

Port Winston [på:t ’winstan] (eng. port
havn) (efter Churchill’s fornavn), den
brit. kunstige dybvandshavn, der ved de
Allieredes invasion 1944 overførtes fra
Storbritannien til Arromanches på
Nor-mandiets kyst. (Jfr. invasionshavne).

por’tø’r (fr. porter bære), (foræld.) drager;
sygebærer; underordnet
jernbanefunktionær.

portåre (vena portæ), den store blodåre,
der fører blodet til leveren fra mavesæk,
tynd- og tyktarm, milt, bugspytkirtel og
galdeblære.

portårebetændelse (pyleflebitis),
betændelse af portåren, en yderst alvorlig
komplikation til betændelse i underlivshulen.

Porvoo [’porvo:], fi. navn på Borgå.

porøsi’te’t (gr. pöros vej gnm. noget).
Et legeme, der er gennemtrukket af
kanaler, siges at være po’rø’st.
Kanalerne kan være således beskafne, at
legemet er i stand til at adsorbere vædsker
ei. luftarter.

Poschiavo, Val di [vnldipo’skjavo],
Alpedal i SØ-Graubünden, Schw.;
gennemstrømmes af Poschia’vino, biflod
til Adda.

pose (da. [’po:sa], fr. [po:z]) (fr: stilling,
holdning), påtaget væsen, stillen sig i
posi tur.

posebind, et bind, hvor det materiale,
bogen var beklædt med, gik så langt ud
over bogens kant at det dannede en pose,
så bogen kunne bæres ved bæltet. Anv.
bl. a. i 16. årh., til bønnebøger.

posegris, gris med lyske- ei. pungbrok.

Po’seidon (gr. Poseidon), i gr. rel. fiskernes
og de søfarendes guddom, herren c ver
livet på og i havet, hvis kulte fandtes i
talrige kystbyer. P har sikkert opr.
været stammegud for et folk af den
arisk-gr. befolkning, der bidrog til byen
Athens skabelse, thi et gl. attisk sagn
handler om P-s strid med Athene om
landet. Dette folk er blevet en søfarende
nation, og P har derved fået karakter af
havgud. P-s spec. attribut, treforken, er
sikkert et kultisk instrument, opr. en af
fiskerne anv. harpun.

Posei’donia, gr. navn på Pæstum.

Posei’donios (ca. 135-50 f. Kr.), gr.
filosof, født i Syrien, virkede på Rhodos.

3604

3605

3606

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free