- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3607,3608,3609

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Port Talbot ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Posen

Post- og Telegrafforening

Stoiker, påvirket af Platon og
pythago-ræerne (dualisme, sjælevandring). Gnm.
sine skr. (kun titler og citater bevarede)
populariserede han tidens videnskab.
Posen [’po:zan], ty. navn på Poznan,
po’se’re (fr.), stille sig an, skabe sig.
position (lat.), stilling, plads (om tropper;
om legemet (f. eks. i fægtning ei. dans)
om væddeløb, om skibe under sejlads);
stilling i samfundet ei. alm. omdømme,
magtstilling, filos., hævden af et
bekræftende udsagn; mus., d. s. s. stilling,
positionslys, søv., skibs lanterneføring,
positionsspil, i fodbold ei. lign. spil
spillernes evne til at placere sig (indbyrdes)
på rette måde.
positionssystem, talsystem, hvor
cifrenes stilling er bestemmende for deres
betydning, således at et ciffer betyder et
n gange så stort tal, dersom det flyttes en
plads til venstre i tallet. Tallet n kaldes
p-s grundtal. I vort fra Indien stammende
decimalsystem er n — 10, i babyloniernes
seksagesimalsystem er n = 60.
positionsvinkel, den vinkel
forbindelseslinien ml. to himmellegemer danner med
storcirklen gnm. det ene og himlens poler,
’positi’v (lat. posilivus opstillet, af ponere
sætte), fastsat, given; udtrykkelig
formuleret; åbenbart; karakteriseret ved
aktivitet, vækst ei. liv; bekræftende;
som har værdi over nul; fot., billede, der
gengiver originalens lys og skygger
rigtigt mods. negativ; gramm.,
grundformen i adjektivernes og adverbiernes
komparation, elektr., se elektricitet,
posi’ti’v (lat. positivus opstillet; som er
let at opstille), et lille stueorgel; også de
små orgler, der benyttes som lirekasser,
positive stråler består af hurtigt
bevægede positive atomioner, som frembringes
på forsk, måde, f. eks. som anodestråler,
kanalstråler, a-stråler ei. protonstråler
accelereret ved højspændingsanlæg ei.
cyklotron.

positi’visme, den af A. Comte grl. filosofi,
if. hvilken virkeligheden er det i
erfaringen givne, som filosofien skal bygge på.
- positi’vist, tilhænger af positivismen,
positivproces, i fot. fremstillingen af et
positivt billede ud fra negativet, d. v. s.
kopiering, fremkaldelse, fiksering og evt.
forstærkning ei. afsvækning,
positiv ret, den del af retsordenen, som er
fastsat i lovene ei. a. retsforskrifter. Anv.
dels mods. den uskrevne ret, dels (i ældre
tid) mods. den såk. naturret,
positiv strandforskydning, geol., da,

betegn, for transgression.
positivt tal, tal større end nul.
posi’tro’n (positiv + elektron),
elementarpartikel med samme masse som
elektronen og med samme elektr. ladning, men
med modsat fortegn, p blev teoretisk
forudsagt i 1930 af Dirac og fundet ved tåge-

Tågekammerfoto af positron, der passerer
en bly plade og krummes af et magnetfelt.

kammeroptagelser af den kosmiske
stråling i 1932 af C. Anderson, p-s levetid er
meget ringe, idet den forener sig med en
elektron under skabelse af et
elektromagnetisk strålingskvantum, Omv. kan en
elektron og en positron skabes ved at et
strålingskvantum forsvinder
(pardannelse). Endvidere kan en p skabes i en
atomkerne, idet en proton omdannes til en
neutron + en p, som udslynges fra
kernen (kunstig radioaktivitet).

posi’tu’r (lat. positura, af ponere sætte),

stilling, holdning (især unaturlig).
’Po’sletten, ital. landskab, begrænset af
Alperne, Appenninerne og Adriaterhavet,
afvandet til sidstnævnte af Po med
bifloder, samt Adige, Brenta, Piave m. fl.
mindre flcder; ca. 40 000 km2. P er
opstået dels ved hævning, dels ved
udfyldning af en havbugt fra tertiærtidens
slutning. Endnu i hist. tid er
deltaområ-dets kystlinie forskudt kendeligt udefter.
P har temp. fastlandsklima; Alessandria:
jan. —0,5°, juli 23,6°, årlig nedbør 64,8
cm. Den oprindelige løvfældende skov
har næsten overalt veget pladsen for
agerbrug: majs, hvede, ris, vin, figen
m. m., samt morbærtræet, der danner
grundlag for en bet. silkeavl. P var i
oldtiden beboet af et keltisk folkeslag,
hvilket afspejler sig i den nuværende, meget
tætte befolkning, der er mere nordisk
præget end de øvrige italienere. Som
gennemgangsegn for trafikken over
Alpernes og Appenninernes passer
indtager P en trafikal nøglestilling, der i
forbindelse med udnyttelsen af
Alpeflodernes vandkraft betinger en veludviklet
industri og handel, koncentreret i talrige,
store byer.
’Posse, Arvid (1820-1901), sv. politiker.
Skånsk godsejer, medl. af 2. kammer
1867-81, ledende i Lantmannapartiet.
Statsminister 1880-83. arb. forgæves for
skattereform og afskaffelse af
indelnings-verket.

posse’men’tarbejder (ital. passamano
håndarbejde), fællesbenævnelse for
borter, lidser, overspundne snore, kvaster,
frynser o. 1. Overspindningen foretages
på særlige maskiner.
pos’sessio(lat.), retslig besiddelse. I
romerretten var ikke ethvert faktisk
besiddelsesforhold p.
’possessi’vt pro’nomen (lat. possessivus
ejendoms-), gramm., ejestedord, f. eks.
min, din, sin.
pos’si’bel (lat.-fr.),. mulig; possibili’te’t,

mulighed.
post(-) (lat.), bag efter; bag ved.
post (fr., af lat. positus sat), 1) stolpe, sat
til støtte af noget (f. eks. vinduespost);
2) embede, stilling; 3) pengesum (i
regnskab); 4) budskab (f. eks. jobspost);
5) postvæsen; 6) samling breve og pakker,
som modtages gnm. postvæsenet; 7)
postbud; 8) sted, hvor vagt(post) stilles;
manden selv ei. persons tjenstlige
virksomhed.

Post, Lennart von (f. 1884), sv. geolog,
prof. i Sthlm. Har skrevet vigtige
afhandlinger om Sveriges kvartærgeologi.
Post [po :st], Wiley (1896-1935), amer.
flyver, foretog sammen med amer. Gatty
en jordomflyvning i 1931 (flyvetid ca.
208 timer). Gentog bedriften alene 1933
(flyvetid ca. 115 timer),
po’sta’l (nylat.), hvad der vedrører
postvæsenet.

posta’men’t (ital. postare opstille),
fodstykke.

postanvisninger anv. ved forsendelse af
pengebeløb gnm. postvæsenet direkte fra
afsender til adressat. Maksimumsbeløbet
er 1000 kr.; befordringen kan ske
telegrafisk. Benyttelsen af p er dalende som
følge af postgirotjenestens udvikling,
postbanegård, banegård med særlige
anlæg til belæsning og aflæsning af
jernbanepostvogne. I Kbh. findes en p v.
centralpostbygningen i Tietgensgade,
postbevis, postvæsenets kvittering ved
indleveringen af visse forsendelsesarter.
postboks, aflåsede rum på posthuse, hvori
bl. a. breve og aviser opsorteres til
afhentning for de adressater, som har lejet
p. p er sædv. tilgængelige også uden for
den normale kontortid for posthuset,
’post ’Christum ’natum, fork. p.Chr. n.,

(lat.), efter Kristi fødsel (årsangivelse).
’postdate’re (post(-) + datere), datere
med en senere dato end udstedelsesdagen.
po’stej’ (lat. pasta dejg), bagt mørdejg

med forsk. fyld.
po’ste’re (fr.), 1) sætte på post; 2) indføre
et beløb med tilhørende tekst i et
regnskab.

poste restante [post re’starjt] (fr:
forblivende post) i en postforsendelses adresse

36O8

angiver, at den skal henligge på posthuset
til afhentning for adressaten,
post ’festum (lat: efter festen), for sent.
postflag, i Danm. det da. flag forsynet m.
et kronet posthorn i øverste venstre felt
nærmest stangen. Benyttes af Post- og
Telegrafvæsenet samt af visse fartøjer,
når de medfører post.
Postforbund, Dansk, fagl. organisation
f. postvæsenets tjenestemænd af
funktionærklassen. Ca. 7600 medl.
postforeninger dannes af landenes
poststyrelser til fremme af samarbejdet ml. de
påg. landes postvæsen. De 5 nord. lande
danner Den Nordiske Postforening,
stiftet juli 1946, og næsten alle lande er
medlem af den i 1874 stiftede
Verdens-postforening,
’postgiro [-fi:ro], en slags postal
bankvirksomhed, der efterhånden er
indarbejdet i mange landes postvæsen.
Hovedformålet med p er at skabe mulighed for
at afgøre pengemellemværender uden
kontante betalinger ved overførsel fra
debitors til kreditors konto, p virker
derfor bedst, når kredsen af kontohavere
er så stor som mulig, så praktisk talt alle
overførsler kan ske pr. giro (girering).

Den da. p har sit hovedsæde
(postgirokontoret) i Kbh., men samtlige posthuse
deltager i det daglige arbejde, dels ved
ind- og udbetalinger og dels ved
besørgelsen af de kontouddrag, der udsendes
til kontohaverne hver dag, hvor der er
sket bevægelse på kontoen. Indtægterne
ved p fremkommer dels ved
portobeløbene og dels ved renteindtægterne af
den grundbeholdning, der til stadighed
indestår på de mange konti (pr. 31. 12.
1948: 79 412 kontohavere; samlet om
sætning 1948: 42 657 mill. kr.),
’postglacia’l (post(-) + glacial) kaldes
tiden efter istiden og de tilsvarende
aflejringer (= alluvium).
’postglossatorer (post(-) + glossatorer),
14. og 15. årh.s eur. retsvidenskabsmænd,
der byggede videre på det af glossatorerne
skabte grundlag og tilpassede rom. ret til
anv. i det middelalderlige samfund,
posthemmelighed. I Danm. og de fleste
andre lande er det forbudt postpersonalet
at give uvedkommende oplysning om
andres benyttelse af postvæsenet, hvilket
forbud har fortsat gyldighed, også hvis den
pågæld. udtræder af postvæsenets
tjeneste. Til uvedkommende henregnes også
politiet, således at oplysning om og evt.
beslaglæggelse af post kun kan ske efter
retskendelse,
post hoc, ergo propter hoc (lat. efter
dette, altså på grund af dette), filos.,
fejlagtig slutning fra tidsfølge til
årsagssammenhæng.

posthorn, de ridende og kørende posters
signalhorn: et kronet p med 2 korslagte
pile er Post- og Telegrafvæsenets
etats-mærke.

posthornblæksprutte QSpirula), lille,
10-armet blæksprutte m. indvendig,
spiralformet oprullet, kamret kalkskal.
Pelagisk dybvandsform.
po’st(h)u’m (lat. ’postumus sidst født),,
født efter faderens død; udgivet efter
forfatterens død.
po’stil* (vist af lat. post i/la verba textus,
efter disse tekstens ord), samling af
opbyggelige betragtninger, prækensamling,
søndags bog.
postillon [-’ljoi?] (fr., fra ital.),
postvogns-kusk. p d’amour [pastij5dam’u:r],
kærlighedsbudbringer,
postkreditiver ei. postrejsekreditiver
udstedes af postkontorerne til brug i Danm.;
højeste beløb: 1000 kr. Anvisningerne
kan hæves ved alle posthuse,
post’lu’dium (nylat., af post(-) + lat.
ludus spil), efterspil: orgelstykke, der er
beregnet til at afslutte gudstjenesten,
post me’ridiem (lat.), eftermiddag (fork.
p. m.).

’post ’mortern (lat.), efter døden.
Post- och Inrikes Tidningar, alm.
kaldt Posttidningen, Sv.s ældste dagblad.
Grl. 1645; indeholder offentlige
bekendtgørelser; indtægter ved udg. tilfalder
siden 1791 Svenska akademien.
Post- og Telegrafforening, Dansk,
fagl. organisation f. post- og telegraftjene-

3609

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free