- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3610,3611,3612

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Port Talbot ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Post- og Telegrafmuseum

Potjomkin

Adam Poulsen. Emil Poulsen.

stemænd i 1 .—10. og 17. lønningsklasse;
grl. 1929. Undt. fra medlemsskab er
postbude o. 1. samt personer i en række
stillinger, hvortil postbude kan avancere.
Post- og Telegrafmuseum, Dansk,
åbnedes 1913 i Kbh. som rent
postmuseum, udvidedes 1931 med telegrafi og
telefoni og indeholder bl. a. en bet.
frimærkesamling.
Post- og Telegrafvæsenet, da.
statsvirksomhed, der varetager
postbesørgelsen, telegraftjenesten og
rigstelefonen, herunder lokaltelefonen i
Sønderjylland, på Møn og enkelte andre
steder, samt Statsradiofoniens tekniske
drift. P er dannet 1927 ved sammensl.
af Postvæsenet og Telegrafvæsenet,
oprettet hhv. 1624 og 1854. Det har eneret
på besørgelsen af visse forsendelsesarter
(f. eks. lukkede breve), på al
telegraftjeneste og på telefontjenesten i det
angivne omfang. Forbindelserne med
udlandet opretholdes i h. t. de derom
afsluttede internat, overenskomster og
for telegrafens vedk. tillige i samarb.
med Det Store Nordiske Telegrafselskab.
P-s personale udgør 1948: 15 644
personer, og virksomheden omfatter (1948)
1583 posthuse, 10 596 brevkasser, 1072
telegraf- og telefonstationer, 100
telefoncentraler med 22 855 abonnenter
(hovedsagelig i Sønderjyll.). 1945
postbesørgedes i alt 796 mill. forsendelser ei.
190 pr. indb., ekspederedes 4,26 mill.
telegrammer og 49 mill. samtaler, hvoraf
10,9 egentlige rigstelefonsamtaler.
Postojna [’pDsto:jna], ital. Po’stumia, ty.
Adelsberg, jugoslav, by 35 km 0 f. Trieste;
ca. 7000 indb. Ved P berømt, 22 km 1.
drypstenshule med underjordiske søer
(Adelsberggrotten).
postopkrævning kan tages på
brevforsendelser og pakker, der kun udleveres
mod betaling af det anførte
opkrævnings-beløb (maksimum 1000 kr.),
postordreforretning, detailforretning,
der etablerer forb. m. kunderne ved
forsendelse gnm. postvæsenet, p egner sig
mest for afsætning af udvalgsvarer og
har især levebetingelser hvor der findes
en spredt, købekraftig landbefolkning, p
har lavere lønnings- og lokaleomkostn.
end butikshandelen, men store omkostn.
t. reklame (kataloger) og forsendelse af
varer.

postpakker (højeste vægt: 50 kg)
besørges i ind- og udland. De skal til kontrol
ledsages af adressekort, p kan anbefales
og sendes med angiven værdi, ligesom
postopkrævning kan tages,
’postpalata’l (post(-) + palatal), fonet.,

d. s. s. velar,
postposition (post(-) + lat. positio
stillen), gramm., efterstillet forholdsord,
post’skriptum (lat: efterskrevet),
efterskrift (fork. P.S.).
postsparekasser, statslige sparekasser i
forb. m. postkontorerne. Opr. i England
1861, er udbredt i bl. a. de
angelsaksiske lande og Sverige, men findes ikke
i Danmark,
postu’la’t (lat. postulare fordre), en
påstand, der af hensyn til sine
konsekvenser hævdes uden bevis. Mat. ei. fys.
grundforudsætninger kaldes ofte p-er,
ligeledes filos. principper såsom
årsags-sætningen, viljesfriheden, udødeligheden
og Guds eksistens,
postu’le’re (lat. postulare fordre), hævde

som ubevist påstand, gøre påstand på.
Po’stumia, ital. navn på den jugoslav, by
Postojna.

’post ’urbem ’conditam, fork. p. u. c.

Frederik Poulsen. Johannes Poulsen.

(lat.), efter byens (d. v. s. Roms)
grundlæggelse (753 f. Kr.),
postvæsen, en virksomhed, praktisk talt
overalt drevet af staten, der påtager sig
besørgelsen af breve, aviser, pakker og
penge ml. afsender og adressat, i mange
lande desuden andre opgaver
(sparekassevirksomhed, postgiro,
skatteindbetaling osv.), p har været kendt fra
oldtiden, men dets benyttelse var langt
op i tiden forbeholdt staten ei. regenten,
og først i de sidste 3-400 år har p kunnet
benyttes af videre kredse. I Danm. blev
et alm. anvendeligt p oprettet af Chr. 4.
i 1624. Det bestyredes af købmænd med
hovedkontor på Børsen i Kbh., og den
vigtigste rute var den ugentl. kørende
post Kbh.-Hamburg og retur. En
betydelig udvikl, skete, da p 1653-85 var
overdraget Poul Klingenberg i privat
entreprise. Derefter tilhørte p i en årrække
Gyldenløverne, men overtoges 1711 på ny
af staten. I 1794 overtog p
personbefordringen; i 1807 henførtes færge væsenet
ved bælter og sunde under p (nu under
DSB). Forbedringen af landevejsnettet
muliggjorde efterhånden anv. af
diligencer, dampskibe toges i brug ved
overfarterne. 1842-73 var grev
Danneskiold-Samsøe generalpostdirektør; frimærker
og ensartet brevporto i indlandet
indførtes. Jernbanerne afløste diligencerne.
De sidste personposter nedlagdes 1911.
Nutidens p benytter sig af alle moderne
tekniske hjælpemidler. (Jfr. Post- og
Telegraf væsenet),
po’sø’r (fr. poseur af poser, stille sig an)

person, der stiller sig an.
pot, 1) ældre rummål i Danm. og No. =

0,97 1; 2) i spil d. s. s. pulje,
potage [po’ta:Is] (fr.), kødsuppe.
’Potala, dalai-lämas klosterresidens i

Lhasa, Tibet,
’potaske (potte gryde, fordi fremstillingen
delvis foregår i jerngryder + aske),
kaliumkarbonat,
po’tassium (nylat. af fr. potasse (fra ty.

Pottasche) potaske), d. s. s. kalium,
pot-au-feu [pato’fø] (fr., egl: gryde på
ilden), fr. nationalret af kød, som koges i
lergryde og serveres med suppen,
pote, foden hos de fleste pattedyr,
bortset fra sådanne, der har hænder ei. hove,
luffer o. 1.

Potemkin, anden stavemåde f.
Potjomkin.

po’ten’s (lat. potentia kiaft, evne,
mulighed), 1) filos., en tings mulighed for at
udvikle sig, anlæg ei. for at udøve
virkninger; 2) mat. Et produkt a • a • a......

af n ens faktorer kaldes en p af fl og
skrives an. Tallet n kaldes eksponenten og a
grundtallet ei. roden. Ved passende
definitioner indføres også potenser, hvis
eksponenter er vilkårlige reelle tal. - I
geometrien forstås ved et punkts p m. h.
til en cirkel produktet af stykkerne på en
sekant gnm. punktet, regnet fra punktet
til skæringspunkterne med cirklen, p er
den samme for alle sekanter gnm.
punktet; 3) med., evne hos manden til at udøve
samleje.

poten’se’re (lat. potentia magt), forstærke,

forhøje; opløfte til potens,
potensfunktion, mat., enhver funktion
af formen xa, hvor a er en konstant og x
den variable,
potensrække, en uendelig række af
formen, fl,, + fl,jc + a.x14 A3*3-!-....... hvor

a,,, o,, ........ er konstanter og x en

variabel.

poten’ta’t (fr., af lat. potens mægtig),

magthaver, suveræn; indflydelsesrig
person.

potenti’a’l (lat. potentia kraft), et
mat.-fys. begreb til karakterisering af
forholdene i et kraftfelt som tyngdefeltet, elekt.
ei. magnetiske felter. Ved p i et punkt
forstås det arbejde, kræfterne udfører
ved at føre enhed af masse, elektr.
ladning ei. magnetisme fra punktet og
uendelig langt bort. Alle punkter med samme
p ligger på en flade, ækvip- ei.
niveaufladen, som overalt står vinkelret på
kraftlinierne, p-begrebet er særlig vigtigt
for elektr. felter, idet den elektr.
spænding ei. p defineres derved,
potenti’el’ (lat. potentia kraft, mulighed),
1) som udtrykker en mulighed; 2) som
indeholder en kraft,
potentiel energi, den energi, som et
legeme besidder, fordi det er påvirket af
kræfter, der kan udføre et arbejde,
potentiel temperatur, den temp., en
given luftmasse ville få, hvis den blev
komprimeret ei. ekspanderet indtil dens
tryk var nøjagtig 1 atm. En given
luftmasse vil nemlig afkøles ved at
ekspanderes og opvarmes ved at komprimeres.
Fortættes der vand ved afkølingen, bliver
denne mindre,
poten’til’ (lat. potens kraftig; p. gr. af tidl.
antaget lægekraft)
(Poten’tilla), slægt af
rosenfam., mest
flerårige urter, oftest m.
gule blomster, nødder.
200 arter; i Danm.
findes adsk., f. eks.
gåse-p (P. anserina),
uligefinnede blade, v.
veie og på
strandbredder; endv.
femfingerurt (P.
rep-tans). Fl. fremmede
arter dyrkes i haver,
potentio’me’ter (lat.
potentia kraft
4—meler), egl.
kompensa-tionsapparat; ofte d.
s. s. spændingsdeler,
hvorved man udnytter spændingsfaldet
langs en strømførende modstandstråd
til v. hj. af en slæbekontakt at skaffe
sig en spænding, der kan varieres fra
nul op til en vis maksimalværdi,
potentio’me’trisk ti’tre’ring, titrering,
hvor titreringsforløbet bestemmes ved
måling af ændringen i potential.
Potenza [-’tæntsfl], ital. by i Lucania,
140 km ØSØ f. Napoli; 25 000 indb.
(1936).

po’terne (fr., af vulgærlat. posterula
bagdør), (skudfast) overdækket gang i
fæstningsværker.
Potgieter [’påt i:t3r], Everardus
Johannes (1808-75), holl. forfatter. Udg. fra
1836 De G ids; fornyede holl. litt. ved
henvisning til 17. årh., Het Rijksmuseum
(1844). Som kunstner fin og
formfuldendt, Poézij (1868).
’pothval (navnet p. gr. af bred
hovedform), d. s. s. kaskelot.
Poti’daia, gr. Po’tidaia, korinthisk koloni
på Chalkidike, athensk koloni efter
opstanden 433-29, odelagt 356 af Filip af
Makedonien, genopført af Kassander som
Kassandrea.
’Potifar, Fqraos livvagtsøverste, hvis
hustru ville forføre Josef.
Po’tjomkin [på-], russ. krydser af
Sorte-havsflåden. Besætn. gjorde oprør 1905
og sejlede P til Rumænien, hvor de
overgav sig. 7 oprørere hængt, over 200
deporteret (Eisensteins film
Panserkrydseren P fra 1925).
Po’tjomkin [pä-] (Potemkin), Gregorij,
fyrst (1739-91), russ. politiker, Katarina
2.s elsker, fra 1776 hendes ledende
rådgiver. Statholder på Krim, kolonisator i
S-Rusl. Grl. Sortehavsflåde og fæstn.
Herson og Sevastopol. Fortæll. om P-s
kunstgreb for at imponere Kat. 2. m. sit
genopbygningsarb. i S-Rusl.
(P-kulis-ser) synes overdrevet.
Po’tjomkin [på-], Vladimir (1876-1946),
sovj. diplomat, historiker. Deltog i
revolutionen 1917, fra 1922 i sovj. diplomati,
1934-37 ambass. i Paris; 1937 medl. af
det kommun. partis centralkomité, 1937-

3610

3612

Potent il.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free