- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3619,3620,3621

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Praia ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Praia

premiermajor

flodbred det gl. bykvarter (Stare Mésto)
med gl. rådhus og Tyn-(Teyn)-kirken
med Tyge Brahes grav. uden om dette
nyere handels- og industrikvarterer. På
venstre bred (Malå Strana; da: lille side)
slottet Hradöany, nu sæde for reg. Over
floden findes talr. broer (ældst er
Karls-broen). - Historie. Fra tidl. middelalder
hovedstad i kongeriget Böhmen, modtog
en del ty. indvandrere, blev
universitetsby 1348 og fra ca. 1400 centrum for den
hussitiske bevægelse. Led hårdt under
30-årskrigen, erobredes delvis af
svenskerne 1648. Katoliceret og fortysket
under habsburgsk styre, hårdt omstridt ml.
østr., fr. og preuss, tropper 1741-44.
Besat af preusserne 1866, der her sluttede
fred m. Østr. Fra slutn. af 19. årh.
trængte iecherne det ty. element tilbage;
1918 blev P også i det ydre en £ech. by
Uden modstand besat af Hitlers troppet
15. 3. 1939, befriet af Cech.
modstands-styrker efter hæftige kampe maj 1945.
(111.).

Praia [’praiä], Kap Verde-øernes
hovedstad (6000 indb.); på Säo Thiago.
prairial [præ’rjal] (fr: engmåned), den fr.
revolutionskalenders 9. måned, slutn.
maj-juni.

Prajäpati [-’d3a:-] (sanskrit: skabningens
herre), i ind. rel. det professionelle
præsteskabs standsgud, en altomfattende gud,
der har skabt himmel og jord og
offerkulten. I brahmansk filosofi bet. P
skaberkraftens personifikation,
praje (holl., af oldfr. preier bede), søv. kalde
op; prajehold, råbeafstand; praj’,
kommando, råb, advarsel,
’präkrit (sanskrit: naturlig, vulgær), en
gruppe ind. sprog af den ariske stamme
fra oldtid og middelalder, beslægtet med
sanskrit, men med de virkelige talesprog
til forbillede og grundlag. Ældst og mest
kendt er päli, foruden mähäräshtri og
ardha-mägadhi, begge anv. i jainismens
kanon.

’praksis (gr.), udførelse; virkelighed (mods.
teori); praktisk virksomhed (lægers,
sagføreres o. 1.); skik og brug, sædvane,
prak’tik (gr. praktikös som vedrører
handling, virksom),praktisk virksomhed;
fremgangsmåde; prakti’ka’bel, som lader
sig udføre; passabel; prak ti’kan’t,
person, der har praksis ei. som sætter sig ind
i en virkscmhed; ’praktiker, person, der
beskæftiger sig praktisk med noget,
’praktika (ital. pratica samkvem), søv.,
sundhedspas, samkvemstilladelse udstedt
af karantænelæge.
praktikundervisning, den
metodologiske og især praktiske øvelse i at
undervise, seminarieeleverne får de to sidste år
af deres udd. Cand. mag.er, der vil være
gymnasielærere, får et 12 ugers kursus
efter deres eksamen,
prakti’se’re (gr. praktikös virksom),
udføre, realisere; have praksis,
’praktisk (gr. praktikös som angår
handling; virksom), 1) som angår livets ydre,
fysiske handlinger ei. virksomheder; 2)
udøvende; 3) som har et godt håndelag;
4) let at anvende; hensigtsmæssig,
praktiske mellemskole, betegn, for den
eksamensfrie mellemskole, anv. inden
dette navn blev lovfæstet (1937).
praktisk filosofi, den gren af filos., som

angår regler for moralsk handlen, etik.
Praktisk Ungdomsskole, afd. under
Kbh.s Kommunes Aftenskole; arbejder
med et enkelt fag som centralfag. Ca.
10 000 elever,
pralbønne (navnet p. gr. af den
iøjnefaldende blomsterpragt) (Pha’seolus
coc-’cineui) tilhører ærteblomstfam., har
slyngende stængel; prydplante i haver; de
unge bælge kan spises,
prali’né (fr., opkaldt efter marskal du
Plessis-Prøs/f« (1598-1675)), fyldt
konfekt.

praltrille, en mus. forsiring, der består
i en een gang foretagen hurtig skiften af
en node og dens oversekund.
Betegnelsen er over noden
og udførelsen altså

pram (mnty., fra cech.), sov., mindre, åbent
fartøj med fyldige linier og ringe
dybgående. Anv. til varetransport på floder.

Pram’, Christen (1756-1821), da.-no.
forfatter og embedsmand. Hovedred. af
tidsskr. »Minerva« (1785-93). Som digter
har P arbejdet i alle datidens genrer;
bedst kendt er det naturskildrende digt
Emilias Kilde (1782), det episke digt
Stærkodder (1785)og komedien
Ægteskabs-skolen (1795).

Prandtl, Ludwig (f. 1875), ty. fysiker, fra
1907 prof. i Göttingen. P-s forskning er
grundlæggende for hydro- og
aerodynamikken.

pras(eo)- (gr. prdson løg), løggrøn.

praseo’dy’m (praseo- + gr. didymos
dobbelt), grundstof, kem. tegn Pr, atomnr.
59, atomvægt 140,9. Horer til de sjældne
jordarters metaller. Saltene er grønne.

Pra’tensis, latiniseret form f. Des Prés, J.

Prater [’pra:t3r], parkanlæg med
forlystelsesetablissement i Wien.

’Prati, Giovanni (1815-84), ital. digter,
følsom og sentimental lyriker.
Edmene-çarda (1841), Psiche (1876); Is ide (1880).

’Prato (in To’scana), ital. by 17 km NV
f. Firenze; 70 000 indb. (1936).
Uldindustri. Mange bygninger fra middelalder og
Renæssance, bl. a. domkirke.

Pratt & Whitney Aircraft Co. [’prät
an ’hwitni ’ærkräft ’kämpani], amer.
flyvemotorfabrik, hvis stjernemotor anv.
i mange civile og mil. flyvemaskiner
af næsten enhver størrelse og type. De
kendte Douglas-trafikmaskiner »Dakota«
»Skymaster« og »Cloudmaster« er således
udrustet med P & W-motorer.

’Pravda (russ: sandhed), russ. dagblad i
Moskva, grl. 1912, organ for det komm.
partis centralkomité. P indeholder
fortrinsvis artikler om indenrigspolit. og
partipolit. spørgsmål. Oplag ca. 5 mill.

Praxiteles: Hermes med Dionysosbarnet.

Pra’xiteles (gr. Praxi’télés) fra Athen
(4. årh. f. Kr.), gr. billedhugger, søn og
elev af Kefisodotos. P-s berømteste værk
var Knidia, en ca. 365 til byen Knidos
udført nøgen Afrodite-statue, der
ligesom hans Vinskænkende Satyr og Apollon
Sauroktonos er kendt fra rom. kopier. I
original er bevaret P-s marmorfigur af
Hermes m. Dionysosbarnet fra
Heratemplet i Olympia. P-s kunstneriske form og
type valg er af udpræget feminin karakter,
motiverne oftest af genremæssig art. (111.
se også tavle Antik Billedhuggerkunst).
Préault [pre’o], Auguste (1809-79), fr.
billedhugger. Har udført Hestetcemmer på
Jena-broen i Paris og Den Evige Tavshed
på Pére-Lachaise smst.
preboarding [’pri:bå:dir)], for-formning
af nylonstrømper på opvarmede forme
(30° højere end temp. ved den påflg.
farvning), for at de ikke siden (p. gr. af
materialets plasticitet) skal ændre form.
pre’carium (lat., egl: tilstået ved bønner
(preces) og derfor tilbagekaldelig), aftale
om lån til brug, som når som helst kan
ophæves af långiveren.
Precht [-*/], Burchardt (1651-1738), ty.
billedhugger. Virkede i Sv. fra 1672, hvor
han bl. a. udførte prædikestolen til
Stor-kyrkan i Sthlm. og prædikestolen til
Uppsala domkirke efter Tessins tegning,
précieux [pre’sjø], hunkøn précieuse
rpre’sjø:z] (fr: kostbar, udsøgt), betegn,
for tilhængere af den overforfinede
smags-retning i 17. årh., der af frygt for at virke
ordinær brugte indviklede omskrivninger
for de almindeligste ting. Angrebet af
Moliére i Les pre’cieuses ridicules (1659,
da. De Zirlige Damer 1786).
precipi’tando [pretli-] (ital.), mus., ilende,
pre’della (ital: skammel), fodstykke til

altertavle af fløjalter- ei. skabstype.
préférence [prefe’rä:s] (fr: fortrin, forret),
gl. fr. kortspil, minderom whist og bridge,
preghiera [pre’gjæra] (ital.), bøn. Anv.
som navn på selvstændige musikstykker,
efter Rossinis store sukces med bønnen i
operaen »Moses« (1827).
Pregl [pre:gl], Fritz (1869-1930), østr.
kemiker, har udarbejdet mange metoder
til analytiske mikrobestemmelser.
Nobel-orisen i kemi 1923.
’Prei’sler, Johan Martin (1715-94),
ty.-da. kobberstikker; bl. samtidens bedste;
prof. y. akad. 1754; stik efter Piio.
Préjean [pre’3tf], Albert (f. 1900), fr.
filmskuespiller og kabaretsanger. Bedste
filmsrolle i René Clair’s »Under Paris’
Tage« (1930). Optrådte i Danm. 1948.
pre’kæ’r (fr. prccaire, af lat. precarius
tilstået ved bønner (preces)), usikker,
ubehagelig, pinlig,
premiere [-’æ:r3l (fr. premiere (représen-

tation)), førsteopførelse,
premierløjtnant [-’mje-] (fr. premier
første, egl: 1. stedfortræder (for
kaptajnen)), laveste linieofficersgrad i hæren;
1922 afskaffet i den da. marine,
premiermajor [-’mje- ] (fr. premier første),
ældste major ved et regiment, rangerede

Udsigt over Praha (Maia Strana) med Hradcany i midten.

3619

3620

3621

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/1345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free