- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3622,3623,3624

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Praia ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

premierminister

Preussen

under oberstløjtnant, hjælper for
regimentschefen, især ved den indre tjeneste
premierminister
’mje-j (fr. premie i
første), førsteminister; især om [-udenlandske forhold: statsminister, således
gengivelse af eng. premier [’præmja] ei.
prime minister [’praim ’minista],
Titlen anv. i Danm. 1848-55.
Prem ’Sägar (ny-ind: kærlighedshavet),
ind. poetisk værk af nyere dato indehold,
rel. kærlighedsdigte til Krishna.
Premys’liderne [prjæmis-], Böhmens

ældste kongehus, uddøde 1306.
pre’n, redskab, spidst til stikning af huller
i tøj ei. læder, stumpt til glatning af
tøjsømme. I oldtiden anv. en spids p til
skrivning på vokstavler.
’Pren’ter, Regin (f. 1907), da. teolog, prof.
i dogmatik i Århus 1945. P-s teol.
opfattelse, som står den dialektiske teologi nær,
kommer især frem i disputatsen Spiritus
Creator. Studier i Luthers Theolog i (1944).
prentice-byg [’præntis-] indførtes hertil
fra Engl. i 1884 af Markfrøkontoret og
har op til efter århundredskiftet været en
af de mest udbredte bygsorter.
Prenzlau [’præntslauj, ty. by i
Brandenburg; 27 000 indb. (1939).
Levnedsmiddelindustri.
Preradovié [pre’rado vitj], Petar
(1818-72), kroatisk lyriker og epiker i romantisk
stil.

Pferov f’prjærof], ty. ’Prerau, Cech.
industriby i Morava; 22 000 indb. (1930).
presbya1 kusis (presbyio)- + gr. akusis
hørelse), den med alderen fysiol. aftagen
af hørelsen, p viser sig især ved
diskant-døvhed.

presby(o)- (gr. pre’sbys gammel), oldinge-,
presbyo’pi’ (presby(o)- + -opi),
gammel-mandssyn, med alderen indtrædende
»langsynethed«. Årsagen er, at øjet ikke
er i stand til at akkomodere, d. e.
indstille sin brydning for nære genstande så
godt som tidl. p afhjælpes ved samlelinser,
pres’by ter (gr. presbyteros ældre, ældste),
oldkirkelig embedsmand (ved siden af
bisper cg diakon). Bispeembedet er
vistnok fremgået af p.
presbyteri’a’lforfatning (gr.
presbyteros ældre, ældste), kirkeforfatning, som er
opbygget på et synodalsystem og på det
4-dobbelte kirk. embede: præst, lærer,
ældste, diakon, p er knyttet til de
calvinske kirker, især i Skotl., Frankr., Schweiz
og USA.

presbyteri’a’nere, tilhængere af
presby-terialforfatning; kirkeligt, delvis
puritansk parti i Engl. og Skotland.
Prescott [’præskat], William Hickling
(1796-1859), amer. historieskriver; blind;
studier i sp. hist. (Ferdinand og Isabella
d. Katolske, Filip 2.) og Mexicos
erobring.

pre’senningsdug (nty., gnm. fr. fra lat.
pracinctus omgivet), svære,
ravndugs-vævede varer af hør, hamp ei. bomuld,
oftest imprægneret, så at det er
vandskyende, tjæret, behandlet m. fedtsure
kobberforbindelser ei. på anden måde
mod forrådnelse,
present [pre’sarj] (fr. af presenter
overrække), gave.
Preseren [pre’kran], Francet (1800-49),
slovensk lyriker, epiker, satiriker,
grundlægger af mod. slovensk litt.
presgas, gas, der v. hj. af en kompressor
er bragt under tryk; bruges til
arbejdsmaskiner som tøjpresser o. I.
presning, proces, hvorved metaller, træ og
plastiske stoffer formes ei. bearbejdes v.
hj. af tryk.
Presov [’præjof], slovak, by ved foden af

Karpatherne. 22 000 indb. (1930).
’Prespa Søen, sø på grænsen ml. Albanien,
Grækenl. og Jugosl.; 286 km*.
Underjordisk afløb til Ohrid Søen.
’Pressburg [-burk], ty. navn på Bratislava,
Cechoslov.

Pressburger [’præsba:ga], Emeric (f.
1902), eng. filminstruktør, f. i Ungarn.
1935 til eng. film; har i 1940erne s. m.
Michael Powell forestået optagelserne af
fremragende og idérige eng. film.
presse (lat. pressa trykt), 1) maskine,
hvormed der udøves et kontinuerligt tryk;
p anv. til mek. formændring, bl. a. i
metalindustrien, til komprimering, udpres-

3022

Hydraulisk presse til smedearbejder.

ning af vædsker, f. eks. olie. Trykket kan
udøves v. hj. af vægtstænger, ekscentrik
ei. krumtap, af knæled ei. v. hj. af en
skruebevægelse. Ved friktionsskruep drives
skruespindlen op og ned v. hj. af et
svinghjul, der skiftevis drives af en af de to
friktionsskiver. Til store tryk anv.
hydrauliske, damp- og lufttrykp;
hydrauliske p anv. bl. a. til større smedearbejder.
2) d. s. s. bogtrykmaskine,
presse, egl. alle skrifter fremstillet m.
trykpresse; alm. kun anv. om periodisk
udkommende tryksager: aviser, ugeblade,
tidsskrifter. Trykte nyhedsmeddelelser
fremkom allerede i 15. årh.; i 16. årh.
udkom flyveskrifter efterh. m. nummer
og dato, og heraf udvikledes, omkr. år
1600, regelmæssigt udkommende
nyhedsblade (1609 i Augsburg, Strasbourg).
Første eur. dagblad udkom i Leipzig 1660
(i Kina udkom et omkr. 1340). Ældste
avis på da. er Anders Bordings
versificerede månedsskrift »Den Danske
Mercurius« (fra 1666). Fra første færd
udnyttede regeringerne p polit. (Richelieu), og
især fra slutn. af 17. årh. fik aviserne og
de talrige tidsskrifter afgørende
indflydelse på den offentl. mening. Mens udgivelse
af aviser i 17.-18. årh. hyppigst afhang
af kgl. privilegium, blev aviserne i 19.
årh. under større pressefrihed tit udtryk
for bestemte polit, partier og økon.
afhængige heraf; samtidig fik aviserne
masseoplag (Königs opfindelse af
hurtigpressen 1812), bredtes fra de højere lag
ud i byen til landbefolkn. og arbejdere og
fik afgørende betydn. for polit,
aktivering af de brede lag (den da.
venstrepresse efter ca. 1866). - Nutidens store
aviser ejes normalt af aktieselskaber;
kapitalen kan beherskes af polit. ei.
faglige organisationer, der evt. yder tilskud
til udgivelsen, ei. af privatfolk, der i
første række tager forretningsmæssige
hensyn og i nogle tilf. omformer opinions- og
partiblade til polit, set ret farveløse
underholdnings- og nyhedsblade. Under
skarp indbyrdes konkurrence søger
aviserne at forme sig efter publikums behov,
i stor udstrækning efter amer. forbillede
(samling af sensationsstof på første side;
spec. rubrikker for hyggestof, lokalnyt,
dametidende, sport, handelsnyt;
voksende billedstof, tegneserier). Annoncerne,
der kendes lige fra 17. årh., har fra 19.
årh. været afgørende indtægtskilde for de
fl. større aviser. - I de fl. moderne lande
er der dannet omfattende p-koncerner,
hvis ejere øver afgørende indflydelse på
den offentl. mening gnm. blade, der
kommer i millionoplag; ved siden af
hovedstadsaviser (morgen- og aftenblade) kan
en koncern beherske en serie
provinsblade, videresende nyheder til andre
blade, udsende ill. ugeblade og
tidsskrifter, evt. drive forlagsvirksomhed. Særlig
fremtrædende udi. bladkoncerner er de eng:
Berry - koncernen, Rothermere -
Harms-worth-gruppen og Beaverbrook-gruppen;
i Tyskl. tidl. især Stinnes-gruppen og

3623

Hugenberg, i USA især Hearst-koncernen,
Scripps-Howard og Gannett. Et blads
polit, indflydelse behøver ikke at stå i forh.
til oplagets størrelse; Times, Observer,
Manchester Guardian har forholdsvis lille
oplag, men er verdenspolitisk
opinionsdannende.

presseattaché, medl. af et gesandtskab,
hvis opgave navnlig er at informere
opholdslandets presse om hjemlandets
forhold

pressefoder, sammenpresset, gæret
foder; ensilage,
presseforbrydelser, forbrydelser, der
forudsætter anv. af bogtrykkerkunsten;
dels overtrædelser af de regler for
angivelse af bogtrykkerens navn, aflevering
af pligteksemplarer osv., dels tilf., hvor
en strafbar handling, f. eks.
æresfornærmelse, sker i et trykt skrift ei. i
dagspressen. Redaktøren af et periodisk
skrift er ansvarlig for dets indhold,
medmindre der findes en navngiven forf.
Også i dette tilf. kan redaktøren dog
ifalde medansvar, f. eks. hvis en artikel
er skrevet efter hans opfordring,
pressefrihed. If. den da. grl. er enhver
berettiget til på tryk at offentliggøre sine
tanker, dog under ansvar for domstolene.
Censur o. a. forebyggende
foranstaltninger må ingen sinde på ny indføres,
pressegær, en spec. til bageribrug
fremstillet gær af høj biol. renhed.
Pressens Radioavis, nyhedstjenesten i
da. radio; grl. 1926 efter sammenslutning
af 3 af hinanden uafhængige »radioaviser«
udsendt af kbh. dagblade. Indtil 1939
udpegede da. bladorganisationer alene
bestyrelsen for P; derefter sammensættes
bestyrelsen af lige mange repr. for
radiorådet og for da. presses telegramudvalg,
hvilket sidste udgør forretningsudvalget,
som har det redaktionelle tilsyn.,De med
udsendelserne forbundne udgifter dækkes
ved årl. bevillinger fra statsrad. Den
daglige drift forestås af en chefredaktør,
(siden 1939 Niels Grunnet). 6 faste
ny-hedsuds. daglig og i fællesskab med
statsrad. »Aktuelt Kvarter«,
pres’se’re(fr.), trænge sig på, haste; pres-

’se’rende, uopsættelig,
pressestøbning, støbemetode, hvorved
metal i dejgagtig tilstand presses ind i en
metalform ei. kokille.
pressetørv, tøræltede maskintørv.
presseveer, med., stærke veer ved
fødslens afslutning, hvor også bugpressen
træder i kraft,
presspån, elektr. isolationsmateriale,
bestående af imprægneret pap.
prestige [prä’stija] (fr., af lat. præ’stigia

blændværk), anseelse,
’presto (ital: hurtig), i musikken et meget
hurtigt tempo; pre’stissimo, så hurtigt
som muligt.
Preston [’præstan], by i NV-Engl. NØ
f. Liverpool. Hovedstad i Lancashire.
Bomulds- og metalindustri,
skibsværfter. 118000 indb. (1948).
’Preston, Jørgen (Georgius) (d. 1553), da.
komponist. Stammede muligvis fra Engl.,
virkede som sangmester (kapelmester)
ved det kgl. kantori (Det Kgl. Kapel) på
Chr. 3.s tid.
Prestwich [’præstwitj], eng. by, forstad
til Manchester. 35 000 indb. (1948).
Bom-uldsfabrikker.
Prestwick [’præstwik], skotsk by ved
Firth of Clyde, SV f. Glasgow; 12 000
indb. (1947). Lufthavn for
transatlantiske ruter.

preti’osa (lat. pretiosus kostbar),
kostbarheder.

pretiøs [presi’ø’sl (fr. précieux, egl:
kostbar), forfinet, kunstlet, søgt.
Pretoria [pri’tå:ria] (efter boerføreren
A. W. J. Pretorius (1799-1853)),
hovedstad i Transvaal og Den Sydafr. Union;
125 000 eur. indb. (1946) og 52 000
ikke-eur. indb. (1936). Handels- og industriby
omgivet af kul-og jernmalmlejer.
Universitet (grl. 1930). Grl. 1855.
Preuss [prDys], Hugo (1860-1925), ty.
jurist og politiker. Prof. i statsret;
inden-rigsmin. 1919; udarb. forfatningsforslag,
som lagdes til grund for
Weimar-forfatningen.

Preussen [’proysan] (da. [’prai’san]), tidl.

3624

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free