- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3625,3626,3627

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Praia ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

preussiske landret

priksyge

ty. ståt; 1939: 321 62.6 km’; 45,3 mill.
indb. P var den største ty. ståt, bestående
af et stort sammenhængende område i
N-Tyskl. og en række enklaver, hvoraf de
største lå i Thüringen og Württemberg.
Ophævet 1947, dels indlemmet i Polen og
Sovj., dels opdelt i mindre ty. lande.
-Historie. P betegnede opr. landet ml.
Wisla og Nemunas beboet af de
baltisktalende preussere; erobredes og
kristnedes af d. ty. ridderorden i 13. årh. Efter
nederlag mod Polen måtte ordenen 1466
afstå Vestpreussen med
Weichselmundin-gen og tage Østpreussen til len af Polen.
1525 gjorde højmesteren Albrecht af
Hohenzollern Østpreussen til
protestantisk arvehertugdømme; 1618 tilfaldt
landet Hohenzollernslægten i Brandenburg,
der 1701 tog titel konge af Preussen.
-Det rige, der således fra 1701 kaldtes P,
var vokset frem af markgrevskabet
Brandenburg. Det hørte underAskanierne
til 1320; forlenedes 1415 til Frederik af
Hohenzollern. Det lykkedes i 15. og 16.
årh. at øge Br. og skabe fastere fyrstemagt
i samarbejde m. godsejeradelen.
Reformation ca. 1540. 1614 overtoges Mark og
Cleve. 1618 Østpreussen, 1648
Bagpommern, 1680 Magdeburg. Under den »store
kurfyrste« Frederik Vilhelm (1648-88)
blev Br. en magt af eur. betydn. med stor
hær og fast styre; Østpreussen løsgjordes
1657 (1660) fra po. overhøjhed. Under
sønnen Fred. (1.) (1688-1713)
erhvervedes kongetitlen. - 1701-1840. Fred.Vilh.

1. 1713-40, Fred. 2. d. St. -86, Fred.Vilh.

2. -97, Fred.Vilh. 3. -1840.
Hohenzol-lernkongerne fik i samarb. m.
junker-adelen gjort P til en fast administr.
enevældestat m. stor hær, førende i
Nord-tyskl; fik 1720 østl. Forpommerr. m.
Stettin fra Sverige. Fred. d. St. erobrede
Schlesien fra Østrig under østr.
arvefølgekrig og hævdede det under Preuss.
Syvårskrig 1756-63 i kamp mod Østr.
Frankr., Rusl. Fik ved Polens delinger
1772, 1793, 1795 Vestpreussen, Danzig,
Posen og dele af det centrale Polen m.
Warszawa, men svækkedes indadtil efter
1786. Neutralt under Napoleonskrigene
til Østrigs sammenbrud 1806, sluttede sig
så til Rusl., knust 1806 i
Jena-Auerstädt-slaget, måtte 1807 afstå ca. halvdelen af
sit område. Søgte genrejsning v.
reformpolitik under Stein (1807-08) og
Hardenberg (fra 1810): landboreformer m.
ophævelse af livegenskabet, hvilket dog ikke
rokkede ved adelens førende stilling;
værnepligt; større næringsfrihed. Bidrog
1812-13 energisk til Napoleons nederlag,
opnåede 1814-15 resten af Forpommern,
nordl. Sachsen, desuden Rhinlandet og
Westfalen: vigtige industrilande med
grænse til Frankr. Fik Posen, men ikke
Warszawa tilbage. Bekæmpede efter 1815
den nat.lib. frihedsbevægelse, indførte
1823 rådgivende
provinsstænderforsamlinger, der betryggede kongemagten i
forståelse m. junkerne; reformerede
ad-min. (provinsinddeling). Samlede 1834 de
fleste ty. lande, med udelukkelse af Østr.,
i toldforbund. - 1840-1918. Fred.Vilh. 4.
1840-61, Vilh. 1. -88, Fred. 3. 1888,
Vilh. 2. -1918. Fred. Vilh. 4. måtte marts
1848 bøje sig for den nationale rejsning,
love fri forf. og støtte Tyskl.s enhed,
bl. a. ved at sende hjælp til
slesvigholstenerne mod Danm., men tog atter
magten v. kup dec. 1848, svigtede
slesvigholstenerne 1849-50, afslog de liberales
tilbud om kejserkrone. Ved forf. af 1850
skabtes preuss, landdag med vidtgående
valgprivilegier til junkerne. Da
nationalliberalismen genrejstes, søgte Vilh. 1.,
regent fra 1858, først samarb., men strid
om militærbevillinger førte til skarpt
kons. styre, fra 1862 under ledelse af
Bismarck. Han brød forfatn. ved at
gennemføre militærreformerne ad
provisorisk vej i kamp mod landdagens flertal,
vandt 1863 Rusl.s venskab ved at støtte
nedkæmpelsen af det polske oprør, fik
1864 Østr. med til krig mod Danm.,
hvorved de vandt Sønderjyll., Holsten og
Lauenburg. Brydninger førte til den
preuss.-østrigske krig 1866, som P vandt
på en måned ved Bismarcks politik og
Moltkes strategi. P indlemmede Sønder-

John Price. Joseph Priestley.

jyll., Holsten, Hannover, Frankfurt a.M.,
Kurhessen og Nassau- Det Ty. Forbund
af 1815 opløstes, i st. dannedes et Nordty.
Forbund af landene N f. Main, hvor den
preuss, regering i samarbejde m. fælles
rigsdag (alm. valgret) havde ledelsen.
1870-71 kunne Bismarck forene sig m.
Bayern, Württemberg og Baden i sejrrig
krig mod Frankr. og jan. 1871 oprette et
rige af alle ty. lande undt. Østrig, m.
Vilh. 1. som kejser og Bismarck som
rigskansler og preuss, førstemin. Her
havde P en ledende, om ikke fuldt
enerådende stilling. I P-s landdag bevaredes
den udemokr. valgordning, så at junkerne
hævdede det meste af deres gl. indflydelse,
og preuss, militarisme og fast admin.
kom til at præge riget i alm. 1918 blev P
republik m. demokratisk forfatn. og
Socialdemokratiet som førende parti
indtil 1932, da v. Papen afsatte de soc. min.
(Braun, Severing) og selv overtog ledelsen
som rigskommissær. 1933 blev Göring
ministerpræs. i P, og ved ensretningen
forsvandt det meste af P-s særstyre inden
for riget. Ved Tyskl.s sammenbrud
erklærede De Allierede, at P skulle opløses,
hvilket ensstemmigt fastsloges på konf. i
Moskva 10. 3. 1947.

preussiske landret (Allgemeines
Land-recht fur die preussischen Staaten), udstedt
1794. Omfattede ca. 20 000 paragraffer.
Arbejdet på p strakte sig over mere end
40 år. Ophævedes definitivt ved
Bürger-liches Gesetzbuch (1900).

preussisk union, liturgisk og
jurisdiktio-nel, men ikke dogmatisk sammenslutn. af
reformerte og luth. kirker i Preussen,
opstået på Fred. Vilh. 3.s initiativ 1817.
p fremkaldte gammellutheranernes
skisma (1835).

Prévost [pre’vo], Jean (1901-44), fr.
forfatter til talr. romaner, essays og kritiske
studier. Faldt under befrielseskampene i
S-Frankrig.

Prévost [pre’vo], Marcel (1862-1941), fr.
forfatter, der i romaner har skildret
kvindeligt sjæleliv, ofte moraliserende; bl. a.
Les demivierges (1894; da. overs, ved P.
Nansen s. år).

Prévost d’Exiles [pre’vo dæ’gzil],
Antoine François, alm. kaldet abbed P
(1697-1763), fr. forfatter, førte et
eventyrligt liv og skrev en mængde værker,
af hvilke romanen Manon Lescaut (1731;
da. 1891) er berømt for den naturlige
skildring af en stor følelse.

Preyer [’praiar], Wilhelm (1841-97), ty.
fysiolog og psykolog. Grl. med Die Seele
des Kindes (1882) den moderne
børnepsykologi.

Prezzo’lini [-t:so-], Giuseppe (f. 1882),
ital. forfatter; udg. først II Leonardo
(1903-07) og den meget læste La cultura
italiana (1906), kom 1925 til New York,
hvor han leder et stort blad og forelæser
ved Columbia-univ. La Vita di N.
Machiavelli (1927), Comegli Amer ica ni
scoperse-ro V ltalia (1933).

’Priamos, gr. sagnkonge af Troja. I
Ilia-den skildres hans færd til Achilleus for at
få sønnen Hektors lig udleveret.

pria’pisme (efter Priapos), sygeligt
langvarige, indti! fl. dage vedholdende,
rejsninger af det mandlige lem (erektioner).

’Priapos, i gr. rel. gud for avling og
frugtbarhed, opr. ugræsk stammende fra
bondekulturerne i Lilleasien. P-s
symboler af fallisk karakter, ofte alene en
fallos, opstilledes for at fremme vækst.

Pribram [’prji:bram], cech. mineby SV f.
Praha; 10 000 indb. (1930); brydning af
sølv, bly og kobber.

Price [’pri:s3], Adolf (1805-1890), da.
mimiker, søn af James P. Spillede
Pjerrot på Morskabsteatret.

Price [’pri:s3], Ellen (f. 1878), da.
danserinde og skuespillerinde. Elev af Hans
Beck og onklen Waldemar P. Fin mimisk
og poet. danserinde, f. eks. i »Sylfiden«
og »Den Lille Havfrue«. Solodanserinde
1903, afsked 1913.

Price [prais], G. Ward (f. 1886), eng.
journalist og forf. af polit, bøger, f. eks.
I Know These Dictators (1938, da. To
Diktatorer Som Jeg Kender Dem (1939)
om Hitler og Mussolini og The Year of
Reckoning( 1939, da. DetStoreOpgor 1939).

Price [’pri:sa] (eng. [prais]), James
(1761-1805), eng. artist. Optrådte 1795 på
Dyrehavsbakken, 1801 s. m. Casorti leder
af Morskabsteatret.

Price [’pri:sa], John (f. 1913), da.
skuespiller og instruktør. Deb. 1933 efter
udd. på Det Kgl. Teaters ballet- og
elevskole. Har bl. a. spillet »Jean de
France«, Andreas Blegnæb i
»Hellig-trekongers Aften«, Gart i
»Vintersolhverv«. Iscenesættelse: »Cæsar og
Cleopatra«, »Fluerne« o. a. Deb. som
filminstruktør m. »Billet Mrk.« (1946). (Portr.)

Price [’pri:s3], Juliette (1831-1906), datter
af A. P, da. danserinde. Ved Det Kgl.
Teater 1849-66, solodanserinde 1851.
Bournonvilles bedste elev.

Price [’pri:s3], Waldemar (1836-1908), søn
af A. P, da. mimisk danser. Medl. af
familietruppen, ved Det Kgl. Teater
1857-1901.

Prieme [’pri:m3], William (1894-1945),
da. forretningsmand, politiker, grosserer;
medl. af Grosserer-Societetets komité
1933, næstformand fra 1941. Kons.
folke-tingsm. fra 1932, medl. af finansudv. fra
1939. Myrdet af tyskerne 24. 1. 1945.

Prien [pri:nl, Günther (1908-41), ty.
ubådschef, sænkede 14. 10. 1939 eng.
slagskib »Royal Oak« ved Scapa Flow.

Pri’ene, oldgr. by i V-Lilleasien.
Betydelige rester af det hellenistiske
boligkvarter og fl. offentlige bygninger, bl. a.
det ca. 335 f. Kr. opførte Athenetempel.

Priessnitz [’pri :snits], Vincenz
(1799-1851), østr. naturlæge, oprettede en
kuranstalt i Gräfenberg i Sudeterne for
koldt vandskure, der havde stor søgning.

Priestley [’pri:stli], John Boynton (f.
1894), eng. forfatter. Har givet en række
hyggelige, sentimentale skildringer af
eng. liv, bl. a. The Good Companions
(1929, da. Kammeraterne 1930). Desuden
skuespil, litt. studier og soc.-polit. taler.

Priestley [►pri:st»i], Joseph (1733-1804),
eng. præst, kemiker og psykolog.
Foregreb i Essay on the First Principles of
Government (1768) utilitarismen.
Determinist; hævdede at
bevidsthedsfæno-menerne er funktioner af
hjerneprocesserne. Opdagede 1772 iltudskillelsen fra
grønne planter, hvilket gav stødet til
opdagelsen af fotosyntesen. Forfulgt som
tilhænger af Fr. Revolution, udvandrede
1794 til USA, blev her fører for unitarerne.
(Portræt).

Pri’eto, lndalecio (f. 1883), sp. politiker.
Moderat socialist, min. under Azana
1931-33; deltog i folkefrontsreg. efter
1936, krigsmin. under Negrin 1937-38,
modarb. kommunisternes indflydelse i
hæren, styrtet efter nederlag i beg. af
1938. Arb. efter 2. Verdenskrig for saml.
af alle Francos modstandere og forståelse
m. monarkisterne; skarp konflikt m.
kommunisterne.

Prihoda [’prji:hada], Vasa (f. 1900), cech.
violinist, bosiddende i Praha. Har komp.
værker for violin.

prik, søv., sømærke i småfarvande, ris- ei.
halmprik.

prikdiagram, statist., figur der i form af
en række prikker viser fordelingen efter
størrelse af en række iagttagelser. (111.
sp. 3628).

prikle, plante frobedsplanter i priklebede
i planteskolen ei. gartneriet. 1
prikle-bedene står træagtige planter oftest 1-3
år, før de udplantes på blivestedet. Der
anv. en særlig priklepind. Prikling giver
kraftigere planter med veludviklede
rødder.

priksyge, fysiogen sygdom hos æbler,

3625

3626

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free