- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3634,3635,3636

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - private straffesager ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

private straffesager

produktionsforeninger

private straffesager, sager, der påtales
af den private forurettede, f. eks. mindre
legemsfornærmelser, æresfornærmelser,
selvtægt. Behandles efter den borgerl.
retsplejes regler,
private veje, veje m. h. t. hvilke private
har rådighed og vedligeholdelsespligt.
pri’vatim (lat.), privat; hemmeligt;
pri-va’tissime, for en snæver kreds, ganske
privat.

priva’tist, den, der indstiller sig til
studentereksamen ei. lærereksamen efter
privat undervisn. ei. fra et ikke
eksamensbe-rettiget kursus,
privatlivets fred. Krænkelse af p er
strafbar, når den begås ved offentlig
meddelelse om nogens rent private
hjemlige forhold ei. om andre privatlivet
tilhørende forhold, som med føje kan
forlanges unddraget offentligheden, ei. når
en tjenestemand e. 1. røber sådanne
privatlivet tilhørende hemmeligheder, som
han har erfaret i sin virksomhed. Straffen
er bøde ei. hæfte indt. 6 måneder,
privat påtale, påtale i private
straffesager.

privatret, den del af retsordenen, som
omhandler privates indbyrdes
rettigheder og forpligtelser, navnlig mods.
offentlig ret.
privile’ge’re, give privilegium; privile-

’ge’ret, som har fået privilegium,
privilegeret fordring, fordring, som i
skyldnerens konkursbo dækkes forud for
de alm. kreditorer, f. eks. lønkrav fot et
vist tidsrum,
privi’le’gium (lat., af privus enkelt,
særlig + lex lov), undtagelse for enkelte
borgere fra de alm. retsregler, i ældre tid ofte
grundlag for visse stænders polit. magt.
privi’legium ’fori (lat:
værnetingsprivile-gium; i Rom havde retten sæde på
torvet), retten til at unddrage sig de alm.
domstoles jurisdiktion,
navnliggejstlighe-dens ret i såhens.ih. t. den kanoniske ret.
Privy Council [’pnvi ’kaunsl] (eng:
ge-heimeråd), det off. brit. statsråd,
bestående af nuv. og tidl. min., samt andre
dignitarer, i alt ca. 400. P stammer fra
den normanniske Curia Regis, men tabte
sin polit, og adm. bet. i 18. årh., da
kabinettet (cabinet) udskiltes. Samlet
sammentræder P kun ved tronskifte.
Judi-cial Committee of the Per øverste
appeldomstol f. Dominions og kolonierne.
Prix de Rome, d. s. s. Grand Prix de
Rome.

Prix des Nations [’pri de na’sjä] (fr:
nationernes præmie), afsluttende
ridekonkurrence ved alle olympiader, hvor
rytterne passerer ca. 20 forhindringer,
sammenstillet i meget svære kombinationer
og i højden fra 1,30 til 1,60 m.
prix fixe [pri’fiks] (fr.), fast pris.
pro (lat.), i stedet for, før, foran,
probabi’lisme (lat probabilitas,
sandsynlighed, rimelighed), 1) teoretisk:
opfattelse, at man aldrig kan nå sikker, men
kun sandsynlig viden; 2) praktisk-etisk
opfattelse, især tilskrevet jesuitterne, if.
hvilken det ikke er dadelværdigt at
handle mod sin samvittighed, hvis man
kan støtte sig til »probable« meninger,
f. eks. en ei. flere teologers autoritet,
pro’ban’d-metode (lat. probandus, som
skal prøves ei. undersøges), en
statistiskgenealogisk metode til undersøgelse af en
egenskabs nedarvningsmåde, nemlig ved
gennemgang af stamtavler til
proban-derne.

pro’ba’t (lat. probare prøve),
virkningsfuld, kraftig, skrap,
pro’batum est (lat.), det er prøvet; det
er bevist.

probenreuter [’pro’banroi’dar] (ty., egl:
prøverytter), spottenavn for (ty.)
handelsrejsende; udygtig person,
pro’be’re (lat.), prøve, forsøge,
pro’be’ring, prøvning af gulds og sølvs
indhold af renmetal (finholdighed,
udtrykt i henh. karat cg lødighed),
pro’be’rmester (af probere), forhen
embedsmand i da. artilleri, der tilså
håndvåben.

pro’be’rnåle, guld- og sølvstifter af forsk.,
men kendt lødighed der anv. ved
stregprøven på proberstenen,
pro’be’rsten, et stykke glatslebet sort

kiselskifer, mod hvilket man stryger
legeringer af guld ei. sølv for ved stregens
farve, glans osv. at bestemme legeringens
finhed.

pro’be’rvægten, det vægtsystem, der
anv. ved angivelsen af finheden ved
guld- og sølvmasser, bl. a. for mønter.
Finheden betegnes her ved at angive,
hvor mange vægtunderafdelinger fint
metal der indeholdes i en vægtenhed af
blandingen.

pro’bitdiagram’ (lat. probitos
retskaffenhed), figur, der i form af en række
punkter viser den summerede fordeling af en
række iagttagelser. Ud ad den vandrette
akse afsættes størrelsen af en given iagt-

Probitdiagram for højden af 21-årige danske
værnepligtige ved sessionerne 1945.

tagelse, hvorefter der i lodret retning i en
spec. skala afsættes en værdi, der angiver
hvor mange procent af iagttagelserne der
var mindre end ei. lig med den givne.
Såfremt de gjorte iagttagelser følger den
normale fordeling vil punkterne i p med
god tilnærmelse ligge på en ret linie,
pro’ble’m (gr. pröbléma, egl: det
fremka-stede; det forelagte), opgave; vanskeligt
spørgsmål; proble’ma’tisk, tvivlsom,
uvis.

problembarn, barn, der frembyder
alvorlige opdragelsesvanskeligheder ei. lider
af svære sjælelige konflikter, hvis opr.
oftest må søges i milieuskader i de første
barneår.

problemdrama, betegn, for et aktuelt

’debatterende skuespil.
’Probus (lat: den retskafne), rom. kejser
376-82, slog germanerne, dræbt af
soldaterne.

procedere [-se’de’-] (lat: træde frem),

fremstille en sag for retten,
procedure [-se’dy.’rs] (fr., af (lat.)
procedere), en parts ei. hans sagførers udførelse
af en sag for retten, især hans mundtl.
fremstilling af sagen,
proceduretilladelse, en af Justitsmin.
meddelt tilladelse til en
sagførerfuldmægtig til at møde ved mundtl. forhandl, i
domssager for landsret og større sø- og
handelsretssager. Gælder kun i 2 år og
kan ikke fornyes,
procent [-’sæn’t] (lat. pro centum for
hundrede), af hundrede, for hvert
hundrede. Forkortet pCt. ei. i tegn %.
proces f-’sæs] (lat. processus fremskriden;
forløb), 1) jur., a) d s. s. retspleje; b)
retssag; 2) kem., betegn, for en
omsætning ml. ens ei. forsk, molekyler, atomer
ei. ioner, hvorved der dannes ei. spaltes
kem. forb., ei. hvor atomer i en forb.
omlejres under dannelse af nye stoffer. Kem.
p kan forløbe fuldstændigt ei. til en
lige-vægtsstilling. Kem. p ledsages altid af en
varme toning. Ved varmeabsorption kaldes
p endoterm, ved varmeudvikling
ekso-term. p-s hastighed afh. af koncentration,
temp og evt. katalysatorer. Foregår p i
samme medium, f. eks. vædske- ei.
gasfase, kaldes den homogen, ellers er den
he terogen.

procesforudsætning, betingelse for, at
en sag kan tages under påkendelse, f. eks.
at den er anlagt ved den rette domstol.
Er p ikke til stede, må sagen afvises,
procesfællesskab, det forhold, at der i
en sag optræder fl. sagsøgere ei. sagsøgte.

Nødv. p foreligger, hvor det p. gr. af at
en vis forpligtelse påhviler, ei. en ret
tilkommer flere, er nødv. at disse optræder
sammen under en retssag,
procesomkostninger, d. s. s.
sagsomkostninger,
procession [-s-] (lat. processio
fremadskri-den), højtideligt optog ved rel. og
verdslige fester. Navnlig den kat. kirke har
anvendt p, i den da. kirke kun ved kirke-,
bispe- ei. præsteindvielser. [-processionsspindere(Cwfo’ra/M/?a),som-merfugle-]
{+processionsspindere(Cwfo’ra/M/?a),som-
merfugle+} af spindernes fam. Mange larver
sammen i store spind, vandrer i lange
rækker. t

processu’el’le straffe (processuel
adjektiv til proces), bødestraffe, som af retten
idømmes en person p. gr. af hans opførsel
i retten, ei. fordi han som part i sagen ei.
repr. for en part har gjort sig skyldig i en
processuel forseelse, f. eks. forhaling af
sagen.

processus [-’sæsus] (lat.), anat., fremspring,
procesunderretning, d. s. s. litis
denun-tiatio.

proces verbal [pro’sæ vær’bal] (fr.),

skriftligt forhandlingsreferat.
Proco’pé, Hjalmar (1868-1927), sv.-fi.
forfatter. Udg. en række betydelige
digtsaml. bl. a. Röda sky ar (1907), hvori
kernen er rel. refleksionslyrik; formen er fast
og klar, påvirket af G. Fröding.
Proco’pé, Hjalmar (f. 1889), fi. diplomat,
industrimand. Gesandt i USA fra 1938,
udvistes juni 1944.
’Procyon (lat., af gr. pro kyön før hunden),

astron., stjernen a i Lille Hund.
’Prodikos fra Keos (5. årh. f. Kr.), gr.
sofist. Rationaliserede de gr. myter til
moralske allegorier (eks: Herakles på
skillevejen). Beskæftigede sig med
synonymik. Optræder flere gange i Platons
første dialoger,
pro’dro’m (gr.), forløber; med., de
sygdomstegn, der viser sig, før de for en sygdom
karakterist. symptomer freri)træder.
prods- [pros-], da. sammensætningsled (og
verbalrod), dannet af ty. Protze forvogn,
hvortil kanon hages; p indgår i ord, der
betegner (etablering af) forbindelsesled
ml. kanon og forvogn, f. eks. prodskæde.
producere [-’se’-] (lat: føre frem),
fremføre; optræde offentligt; frembringe,
tilvirke; producent [-’sæn’t], person
der fremstiller en vare.
Pro’ductus (lat: ført frem, forlænget),
slægt af brachiopoder, hvis skaller er
besat med lange hule torne. Hyppig i
karbon og perm.
pro’dukt (lat. productus ført frem,
frembragt), ting som er fremkommet ved en
naturlig ei. kunstig proces; vare;
virkning, resultat; mat., resultat af en
multiplikation.

produkthandel, handel m. gl. jern, klude,

ben, huder, skind, uld, fæhår o. 1.
produktion (lat. productio frembringelse),
i videre nationaløkon. forstand al
virksomhed, hvorved der fremstilles
materielle goder ei. præsteres ydelser til dækn.
af menneskel. behov. Ved p nyttiggør
mennesker sig naturkræfter og
-materialer (kaldet prod.faktoren »jord«) gnm.
arbejde v. hj. af redskaber o. a. materielle
prod.midler (sædv. kaldet prod.faktoren
»kapital«). Privatkapitalistisk p
iværksættes af besidderne af »jord« og
»kapital« gnm. køb og anv. af arbejdskraft,
f. s. v. de derved forventer at skaffe sig et
tilfredsstillende økon. udbytte.
Usikkerheden m. h. t. dettes opnåelse, som beror
på udvikl, af priser og omkostn., bevirker
en ustabilitet i p (særlig
konjunktursvingningerne), der bl. a. som modvægt har ført
til dannelse af karteller og truster. Under
socialistisk p er de naturgivne faktorer og
materielle prod.midler samfundseje, og
p organiseres planøkon. af
samfundsorganer.

produktionsfoder, det foder, som et
husdyr ud over sit vedligeholdelsesfoder
behøver til produktion, hvad enten det
drejer sig om vækst, arbejde, mælk, æg ei. a.
p-s størrelse og sammensætning retter sig
efter produktionens art og størrelse
(Foderberegning),
produktionsforeninger,
fremstillingsvirksomheder ejet af arbejderne i disse.

3634

3635

3636

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free