- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3637,3638,3639

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - private straffesager ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

produktionslove

projektør

p var den tidligste form for kooperation,
men spiller nu ingen større rolle,
produktionslove, tekn. lovmæssigheder
ml. produktmængde og mængderne af
dertil anv. produktionsmidler ved
uforandret teknik m. m. Spillede omkr. 1900
en stor rolle i økon. teori,
produktionsmiddel, genstand ei.
arbeidskraft, som anv. ved produktiv
virksomhed, mods. forbrugs- ei.
konsumgoder, der direkte skal tilfredsstille et
behov.

produktionsskatter, forbrugsafgifter på
indenlandsk producerede varer (på
råstof, produktionsredskaber, halvfabrikat
ei. det færdige produkt). I Danm. findes
bl. a. p på spiritus, øl og sukker,
’produkti’v (af producere), frembringende,
skabende; værdifrembringende; frugtbar,
virksom.

produktivi’te’t (fr. productivité, af lat.
producere fremføre, frembringe), ydeevne,
frugtbarhed,
’pro et ’contra (lat.), for og imod.
pro’fa’n (lat. profanus egl. foran templet),
udenforstående, uindviet; verdslig,
pro-fa’ne’re, vanhellige, krænke, besmitte,
misbruge.

pro’fanum ’vulgus (lat.), den store
mængde (af uforstående mennesker)
(Horats).

pro’fase (pro + fase), biol., den indledende

fase til cellekernens delinger,
pro’fessio ’fidei Triden’tinæ (lat.
professio fidei trosbekendelse), den af
Tridentinerkonciliet formulerede
trosbekendelse, der siden 1564 er forpligtende
for embedsindehavere i romerkirken,
profession (lat. professio, af profiteri
erklære sig for sagkyndig), erhverv,
livsstilling; uddannelse,
professio’nel’ (af profession), som driver
noget som erhverv; spec: [-’fæjonæl],
som driver sport som erhverv,
pro’fessor (lat: den, der erklærer sig
sagkyndig), siden ca. 1600 højeste
embeds-titel for lærere ved univ., nu også andre
højere læreanstalter; professo’ra’t,
professorembede,
professorudvalget, udvalg, nedsat af
finansmin. jan. 1943 for at overveje
for-anstaltn. til bekæmpelse af den da
truende inflation. Afgav betænkn. i marts 1943.
Fortsatte derefter med undersøgelser, der
resulterede i betænkn. i maj og aug. 1945
om Danm.s økon.
efterkrigstidsproble-mer. I 2. del stilledes forslag om den i
1946 gennemførte eengangsskat. I p-s arb.
deltog foruden-repræs. for Finansmin. og
Nationalbanken 4 prof. i økon. Formand
var generaldir. Knud Korst.
pro’fe’t (gr. profétés, egl: fremsiger)
bruges i det rel. sprog om en, der forkynder
Guds vilje. Hos mange folkeslag kendes
helligmænd, som kan give orakelsvar ei.
forkynde guddommens vilje, dels i
normal vågen tilstand, dels under inkubation
ei. i ekstase. I Israel kendetegnes de sande
Jahve-profeter ved deres forkyndelses
indhold. De reagerede voldsomt mod den
kanaanæiske Ba’al-kults indflydelse på
jahvismen og påtalte den moralske
råddenskab i folket, som de af samme grund
spåede undergang, hvis det ikke omvendte
sig; dog havde de også håbet om en
lykketid efter straffens udståelse. De var sig
bevidst, at de repræsenterede den gl.
ørkenreligion. Bedst kendt fra den ældre
tid er Samuel (ca. 1000 f. Kr.) og Elias og
Elisa (9. årh.). Skriftprofetien tager sin
beg. med Amos og Hoseas i Nordriget
(slutn. af 8. årh.), omtrent samtidig med
dem Esajas og Mika i Sydriget. Ned
mod eksilet virkede Jeremias, under dette
Ezekiel og ved hjemkomsten Haggaj og
Zakarias. I den følg. tid uddøde
profetismen i Israel. På N. T.s tid optrådte
igen lejlighedsvis p. De store profeter er:
Esajas, Jeremias, Ezekiel, Daniel. De
små profeter er: Hoseas, Joel, Amos,
Oba-dias, Jonas, Mika, Nahum, Habakkuk,
Zefanias, Haggaj, Zakarias, Malakias.
profe’te’re (af profet), spå, forudsige,

profe’ti’ spådom,
profet er ikke agtet i sit fædreland,

en, Jesusord Joh. 4, 44.
profe’tisme, profetreligion, rel. bevægelse
med en profet som midtpunkt.

3637

pro’fi’l (fr.; af pro + lat. filum tråd),
omrids, 1) hoved, genstand ei. a. set fra siden;
2) omridslinie af et tværsnit, der er lagt
vinkelret på et bygningsleds akse;
pro-fi’ie’re uddanne noget (især
arkitektonisk led), således at det får en bestemt
profil.

profiljern, valsede stænger af blødt stål
med I-, T-, U-, Z- ei. L-formet tværsnit.
Sådanne profiler kan nu også fremstilles
ved at svejse pladejern sammen, p
leveres i mange forsk, »normalprofiler« for
hver form. p har stor bøjningsstyrke.
profilstænger, stænger m. rundt,
mangekantet ei. lign. tværsnit,
prof iltråd, façontråd ei. dessintråd, tråd

m. ikke cirkulært tværsnit.
Profin’tern (af russ. Krasnyj
/n/ernatsio-nal Pro/essionalnyh Sojuzov), russ. fork.
f. Røde Fagl. Internationale,
pro’fit (fr., af lat. proficere udrette, gavne),
udbytte, gevinst, fortjeneste, fordel;
profi’ta’bel, fordelagtig, indbringende;
profi’te’re, have udbytte; høste fordel,
tjene.

Profla’vi’n, gult-, krystallinsk pulver,

kraftigt antiseptisk lægemiddel,
pro’fluvium (lat: fremflyden), sygeligt
udflåd af legems vædsker, særlig af blod.
pro’forma (lat: efter formen). At en
aftale er indgået p, bet., at den udadtil
fremtræder med et andet indhold end sit
virkelige. Kan en person bevise, at en
aftale, han har indgået, er p, er han
ikke bundet ved den. Dette gælder dog
ikke ubetinget i forhold til en godtroende
trediemand, som har erhvervet ret i
henh. t. aftalen,
profos [-’fos] (ty., af lat. propos(i)tus
foresat), i ældre tid den person, som udøvede
politimyndigheden inden for en mil. afd.
og eksekverede de idømte straffe. Også
anv. om bøddel,
profy’laksis (gr. profylässein passe på),
forebyggelseskunst. I med. den
fremgangsmåde, ved hvilken man søger at
forebygge en sygdoms ei. et symptoms
indtræden; prof y’l ak tisk,
forebyggende.

pro’geria (gr. pro før + gérön gl. mand),
oldingeagtigt udseende i en tidlig alder,
progeste’ro’n (pro + lat. gestus avlet),
corpus luteum hormonet, dannes i det
gule legeme og regulerer det befrugtede
ægs implantation i livmodervæggen og
moderkagens udvikling,
proge’sti’n, d. s. s. progesteron.
progna’thi’ (gr. pro frem + gnäthos
kæbeben), fremstående kæbeparti,
pro’gnose (gr.), forudviden. Betegner i

med. udsigten for en sygdoms forløb,
pro’gram’ (gr. prögramma skriftligt
bekendtgjort efterretning),
indbydelsesskrift; årsskrift; skriftlig plan for
virksomhed ei. forestilling; meddelelse om,
hvad og af hvem der skal spilles;
redegørelse for mål og planer,
programmusik er i modsætning til
absolut musik en musik, der giver udtryk
for eller er bærer af en digterisk idé eller
et program, f. eks. Beethovens
»pastoralsymfoni«.

Programudvalget, et af Radiorådet
nedsat udvalg med særlig myndighed over
for Statsradiofoniens programlægning.
Dets opgave består i en gennemgang og
kritik af de af programledelsen
udarbejdede forslag til udsendelser samt en
fastlæggelse af de for programmerne i
alm. gældende principper, alt under
ansvar for radiorådet. P består af 16
medlemmer.

Pro’greso, vigtigste havneby på
Yuca-tån-halvøen, México; ca. 12 000 indb.
Eksport af sisal.
Progress, Dampskibsselskabet, Kbh.,
da. rederi, stiftet 1904. 1949: 15 skibe på i
alt 22000 BRT (2 nybygninger på i alt
5000 BRT i arb). Aktiekap. 7,25 mill. kr.
progression (lat. progressio
fremadskri-den), i skattelæren det princip, at det
pålignede skattebeløb stiger efter et
stærkere forh. end den beskattede
størrelse (især indtægten) (se kurve sp. 3639).
’progressi’v (lat.), fremadskridende,
stigende; fremskridtsvenlig.
Progressive Citizens of America
[pra’græsiv ’sitaznz av a’mærska] (eng:

3638

Amerikas fremskridtsvenl. borgere),
USA-forening stiftet dec. 1946; vendt mod
Republikanerne og mod Demokraternes
højre fløj, m. kritik af de store
forretningsmænds indflydelse i USA-politik;
krævede en mindre fjendtlig holdn. mod
Sovj.

Progressive Party [pra’græsiv ’parti],

Fremskridtspartiet i USA.
progres’si’vsyste’m, i fængselsvæsenet
system, hvorefter fangen, efterhånden
som straffen afsones, rykker op fra
strengere til mildere klasser.
Pro’haska, Carl Ifilhelm (f. 1903), da.
civilingeniør, 1937 prof. i skibsbygning
ved Polytekn. Læreanstalt,
pro’hibiti’v (lat.), forbydende,
forebyggende.

prohibitivpåtegning ei.
forbudspåteg-ning, f. eks. påtegning på en obligation
om, at den ikke må afhændes uden
samtykke fra offentl. myndighed ei. andre,
prohibitivsystem, yderliggående
gennemførelse af beskyttelsesprincipperne i
toldpolitikken,
projekt [-’Jækt] (fr., af lat. projectus
kastet frem), udkast, plan; projektere
[-læk’te’-], planlægge,
projek’ti’l [-Jæk-] (fr., af lat. projectus
kastet frem), legeme, der udslynges af
en maskine ei. et skydevåben i den
hensigt at ramme og ødelægge ting, der
befinder sig i større ei. mindre afstand fra
p-s udgangspunkt,
projektilbane, d. s. s. kuglebane.
projektion [-jæk-] (lat. projectus kastet
frem), afbildning af en rumlig genstand
på en flade; 1) den mat. p af en figur
på en plan udgøres af skæringspunkterne
ml. planen og rette linier (sestråler) lagt

Central-, parallel- og retvinklet projektion.

gnm. figurens punkter. Ved centralp
går alle sestråler gnm. samme punkt,
øjepunktet 0. Ved parallelp er
sestrå-lerne parallelle, ved retvinklet p specielt
vinkelrette på planen; 2) geogr., d. s. s.
kortprojektion; 3) fys., frembringelse af
lysbilleder v. projektionsapparat; 4)
filos., a) Condillacs betegn, for
lokaliseringen af fornemmelserne af
omverdenstingenes egenskaber i rummet; b) det
forhold, at smerter lokaliseres i
nervetrådenes endeforgreninger,
projektionsapparat ei. lysbilledapparat
beror på, at en samlelinse danner et
virkeligt, stærkt forstørret billede af en
gennemsigtig genstand (diapositiv), der er
anbragt tæt uden for brændpunktet.
For at få tilstrækkelig belysning ved
store forstørringer må anv. en kraftig
lyskilde (kulbue) i forb. med et samlende
linsesystem (kondensor).
projek’ti’vgeometri’ beskæftiger sig
med de egenskaber ved figurer, der
bevares ved centralprojektion,
pro’ jektor (lat. projector som kaster frem),
et af den eng. kaptajn Livens under 1.
Verdenskrig opfundet skydevåben, v. hj.
af hvilket man udkastede såk. gasminer,
d. v. s. tyndvæggede projektiler, fyldt
med flydende gas.
projek’tø’r [-læk-] (fr., af lat. projector
som kaster frem), belysningsapparat, ved

Progression.

3639

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free