- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3640,3641,3642

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - private straffesager ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

projicere

pronomen

hvilket man er i stand til at samle det
fra en lyskilde udgående lys til et
strålebundt og give dette en vilkårlig retning.
I militærteknikken anv. elektr. p og
gas-p. I de elektr. p består lyskilden af
buelys i de større p (ill.) og af en ei.
flere glødelamper i de mindre. 1 gas-p
består lyskilden af en gasbrænder, alm.
il t-ace t y lenbrænder,
projicere [-ji’se’ra] (lat: kaste frem),
udføre en projektion; nedfælde; fremvise
lysbilleder.

proka’i’n (pro + kokain), Novokain,
ester af p-aminobenzoesyre med lign.
virkning som kokain. Anv. til
lokalbedøvelse.

’pro’kan’sler, person, der fungerer på en
kanslers vegne; i Danm. i 18. årh. en
embedsmand bl. universitetslærerne, der
førte overtilsyn med univ.
pro’klama (mlat., af lat. proclamare råbe
cp), indkaldelse af kreditorer ei. arvinger.
Er p præklusivt, medfører det, at en
kreditor, som undlader at anmelde sit
krav, fortaber dette,
proklamatio’n (lat. proclamatio, af
proclamare råbe op), off. erklæring,
kundgørelse; polit, særlig om kundgørelser af
vigtig karakter; prokla’me’re, erklære
offentlig, udråbe,
pro’klitisk (gr. proklitikås som hælder
fremefter), gramm., anv. om småord, der
ubetonet slutter sig til det følg. ord; f.
eks. den ubest. art: en mand, mods. ’een
’mand.

’Prokne, athensk kongedatter, søster til
Filomele; if. sagnet forvandledes hun
til en svale, fordi hun for at hævne sig
på sin utro ægtefælle havde dræbt deres
søn Itvs.

Prokofjev [pra’kofjef], Sergej (f. 1891),
russ. komponist. 1918-22 i USA, derefter
indtil 1934 i Paris for så atter at vende
tilbage til Moskva. Fra kommunistisk
side kritiseret for formalisme. Har komp.
operaer som Love for Three Oranges og
Krig og Fred, balletter, herimellem
Chout og Romeo og Julie, 5 symfonier,
Skytisk Suite, Peter og Ulven for fortæller
og orkester, 5 klaverkoncerter, 2
violinkoncerter, violoncelkoncert, symfoniske
suiter, filmsmusik, kammermusik,
klaverstykker, kantater og sange. (Portræt),
’pro’konsul, i det gl. Rom 1) konsulens
stedfortræder; 2) en konsul, der har fået
sin embedsmagt forlænget, og som styrer
en provins.
Prokop f’prokapl, Andrås (d. 1434), fører
for de böhmiske taboritter 1424, slog
tyskerne 1427 og 1431, men faldt mod
calixtinerne.
Pro’kopios (6. årh.), gr. historiker, skrev
om Justinians krige og Anekdota (en
skandalekrønike om kejserhoffet).
Prokopjevsk [prå’kspjefsk], bv i RSFSR,
Sovj., i Kuzbass.; 107 000 indb. (1939).
Kulminer; jernudsmeltning.
Prokosch [’pro:kaJ], Frederic (f. 1909),
amer. forfatter af kosmopolitisk præg.
Romaner som The Asiatics (1935, da.
1936), Night of the Poor (1939), og fl.
digtsaml.

Pro’krustes-seng, talemåde, anv. om
en form, til hvilken noget tilpasses
voldeligt. Røveren Prokrustes i Attika
indfangede if. et oldgr. sagn de
vejfarende og lagde dem i en seng, således
at han voldeligt strakte de for korte og
huggede et stykke af de for lange,
prok’titis (prokt(o)- + -itis), endetarms-

betændelse.
prokt(o)- (gr. pröktös bagdel), hvad der

vedr. endetarmen,
proktosko’pi’ (prokto- + -skopi),
undersøgelse af endetarmen,
prokuli’a’nerne (efter Sempronius
Pro-culus, elev af grundlæggeren Labeo),
skole af rom. jurister i 1. og 2. årh. e. Kr.
pro’kura (ital., af lat. procurare besørge
noget i en andens sted), fuldmagt af
særlig vidt omfang i forretningsforhold.
Giver den befuldmægtigede
(proku’risten) adgang ti! med forbindende
virkning for fuldmagtsgiveren at indgå alle
aftaler, som falder inden for den daglige
drift.

prokuraendossement (af neeotiabelt
papirl bemyndiger den person, til hvem

3640

Sergej Prokofiev. Marcel Proust.

det er rettet, til at indkassere fordringen,
men overfører ikke denne til ham.
proku’ra’tier, 2 lange bygn., flankerende
San Marco-pladsen i Venezia; Procura’lie
Vecchie [’væk:je] (gamle p) mod N,
opr. stedet hvor byggeudvalget f. S.
Marco (9 prokuratorer) boede; nuv.
bygn. fra ca. 1514, forlænget 1810. P.
Nuove [-’nwove] (nye p) på S-siden
(1581-1640), længe kgl. palæ, nu husende antik
skulptur og bymuseum,
prokuration (lat. procuratio besørgelse af
en andens anliggender). Hvor i ældre tid
en fyrstelig brudgom ved stedfortræder
lod sig vie til en udenlandsk prinsesse,
fordi han selv var forhindret i at rejse til
dennes hjemland, sagdes ægteskabet at
være stiftet per procurationem. p
anerkendes stadig af den kat. kirke og af
enkelte landes lovgivning, også for
ikke-fyrstelige personer,
proku’rator, 1) hist., i rom. kejsertid
civil statholder i mindre provins; 2)
jur., den, der udfører et, især processuelt,
hverv for en anden; forældet, nu ofte
nedsættende betegn, for sagfører,
proku’rist, den, der har prokura,
proku’rø’r (fr. procureur fuldmægtig), i
Rusl. før 1917 kejserens repr. i Den
Hellige Synode,
prolak’ti’n (pro- + lat. lac, gen. lactis
mælk), betegn, for et hypofysehormon,
der stimulerer mælkesekretionen,
prola’n (lat. proles afkom), hormon, der
sandsynligvis dannes i moderkagen (pla
centa) og som udskilles i urin af svangre.
Indsprøjtet på unge hunmus fremkalder
det ændringer i disses ovarier, hvilket
benyttes ved svangerskabspåvisninger.
Beslægtet med hypofysens gonadotrope
hormon.

pro’lapsus (lat.), med., fremfald.
prole’go’mena (gr., af prolégein sige
forud), indledende bemærkninger,
indledning.

pro’lepsis (gr., egl: foregriben), de
almen-mennesk. begreber, der if. stoikerne
umiddelbart dannes på gr. af sanseiagtt.
prole’ta’r (lat., af proles afkom), 1) i det
gl. Rom fattig borger, som var fritaget
for skat og værnepligt og kun tjente
staten ved at sætte børn i verden; 2) nu,
især i flertal, person, der tilhører den
besiddelsesløse klasse, ei. 3) især i ental,
nedsættende betegn, for et fattigt og
udannet menneske; proletari’a’t,
marxistisk betegn, for arbejderklassen i det
kapitalistiske samfund; proletari’se’re,
hensætte i en p-s levevilkår,
proletariatets diktatur, statsmagtens
koncentration hos proletariatet, if. Karl
Marx en regeringsform, der midlertidigt
er nødvendig ved overgangen fra et
kapitalistisk til et socialistisk samfund,
proli- (lat. proles afkom), vedr. formering

ei. stærk vækst,
proliferation (proli- + lat. ferre bære)
og prolife’re’re anv. i med. som betegn,
for livlig nydannelse af celler,
pro’li’n, vandopløselig aminosyre, derivat
af pyrrol. Indgår i mange
proteinstoffer, bl. a. kasein,
pro ’loco (lat: for stedet ei. pladsen), f.
eks. disputere p, forsvare en disputats
for at opnå en plads som docent.
Kapellan p indtil 1903 betegn, f.
kalds-kapellan, som ikke er knyttet til
sognepræstens person, men beklæder et til
det bestemte sted knyttet fast embede,
pro’lo’g (gr ), fortale, i oldgr. drama en
del af selve stykket, i rom. og senere
eur. drama løsere tilknyttet helheden,
gerne som en appel til publikum, ofte

3641

med moralsk pegepind ei. polemik ei.
æstet, programforkyndelse. Endnu
betegner p stundom et forspil, men sædv.
et digt, fremsagt før en festforestilling,
prolongation (vulgærlat.), forlængelse,
prolongationsforretning, i
termins-handel en transaktion til forlængelse af
løbende hausse- ei. baissespekulation. En
haussist må ved p få en kontrahent ti’
at overtage hans forfaldne købekontrakt
mod at levere ham samme kvantum til
en senere termin, oftest til højere pris;
pristillægget kaldes report. En baissist
må ved p finde en kontrahent, som
overtager hans forfaldne leveringsforpligtelse
mod til en senere termin at få leveret
samme kvantum, oftest t. lavere pris;
prisforsk. kaldes deport.
prolongationsveksel, veksel, der
udstedes for at forlænge en tidl. udstedt
veksels løbetid,
prolon’ge’re (fr.), forlænge, udsætte,
navnlig betalings- ei. leveringsfrist;
forlænge tiden f. tjeneste ei. optræden ud
over et tidl. fastsat tidspunkt,
prome’nade (fr.), spadseretur;
spadserevej ei. -plads,
promenadedæk, søv., øverste dæk i

passagerskibe,
prome’mo’ria (lat. pro memoria fot
hukommelsen), skrivelse til embedsmænd
(for at bringe sig ei. en sag i erindring);
huskeliste; redegørelse,
prome’ne’re (fr., se promener), spadsere
for fornøjelsens skyld; optræde med,
lufte.

Pro’metheus [-töus] (gr. Prométheus, egl:
den, som tænker forud), i gr. rel. en
titan, der hentede ilden fra Olympen, da
Zeus i sin vrede havde berøvet
menneskene den. Til straf blev han lænket til
en klippe, og en ørn sonderfiænger hans
lever. Herakles dræbte ørnen og befriede
ham. P blev af senere tiders grækere
opfattet som udtryk for den
fremadstræbende, ukuelige menneskeånd,
pro’mille (pro- + lat. mille), tegn: "/0),
tusindedel, andel beregnet i tusindedele,
pro’mi’n,
diaminoglucosesulfonat-difenyl-suifon, virker helbredende på tuberkulose
hos forsøgsdyr, men har ringe og usikker
virkning på mennesker,
promi’nen’t (lat. prominere rage frem),

fremtrædende, fornem,
promi’nen’tia (lat.), anat., fremspring,
promiskui’te’t (lat. promiscuus blandet)
ei. hetcerisme, i etnologien betegn, for en
samfundsorden, hvor kønslige forb.
indgås uhemmet m!. mænd og kvinder i
flæng. Af ældre forskere fejlagtigt
antaget for alm. hos Jordens første folk.
promis’so’risk ed (lat. promissum løfte),

d. s. s. løfteed.
promissory note [’pråmisari ’nout] (eng.,
egl: lovende veksel), eng. betegn, f.
egen veksel,
promon’to’rium (lat.), forbjerg; anat., det
fremspringende parti af hvirvelsøjlen på
overgangen ml. lændedelen og krydsdelen,
promotion (lat. promotio fremrykning,
forfremmelse), forfremmelse til en akad.
værdighed, spec. udnævnelse af doktorer
(ved univ.s o. a. højere læreanstalters
årsfest); pro mo’ve’re, tildele
doktorgrad; pro’motor, 1) den, der tildeler
doktorgraden; 2) den, der indbyder til
dannelse af et aktieselskab; 3) arrangør
af idrætsstævner m. professionels; 4)
ophavsmand i alm.
prompte (lat. promptus beredt), hurtig

og punktlig; ekspedit,
promulgation (lat.), bekendtgørelse, især
den indledende udtalelse i en lov, således
i Danm.: »vi (kongens navn og titel)
gor vitterligt: rigsdagen har vedtaget
og vi ved vort samtykke stadfæstet
følgende lov.« - promul’ge’re, foretage
en p.

pronation (lat. pronus hældende forover),
drejning af underarmen, så tommelen er
rettet mod kroppen og håndryggen
fremad. Den modsatrettede bevægelse kaldes
supination.

pro’nomen, flertal: pro’nominer (lat., af
pro + nomen navn, navneord), gramm.,
stedord. Ordklasse af nominer, der kun
udpeger tingen, men ikke beskriver den.
På da. findes personlige p (jeg), refleksive

3642

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free