- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3643,3644,3645

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - private straffesager ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

pronomination

prosopope

(sig), possessive (min), demonstrative
(den) og ubestemte (begge, ingen), samt
p med syntaktisk funktion, nemlig
inter-rogative (hvem) og relative (som, der),
pronomination (pro + lat. nomen navn),
en persons betegn, med undgåen af
navnet, f. eks. »ham med det ene øje«
(Chr. 4.).

prononcere [-noVse’-] (fr-> af lat.
pronun-tiare forkynde), udtale; pronon’ce’ret,
udpræget.

pronto’si’l, rødt azofarvestof, der i
organismen sønderdeles under dannelse af
bl. a. sulfanilamid; herpå beror p-s anv.
i terapien, p er det først opdagede
kemo-terapeutikum af sulfanilamidgruppen
(Domagk 1932).
pronunciamento[prDnun/>ia’mænto](sp.),

erklæring, polit, opråb,
propa’ganda (lat. propagare udbrede) ei.
agitation, virksomhed, der tilsigter at
udbrede bestemte polit., rel. ei. a. ideer,
ofte ved usaglige virkemidler, p har i
mere ei. mindre primitiv form været
kendt til alle lider; men den brede
befolknings stigende oplysning og
indflydelse og de tekn. fremskridt i p-midlerne
(presse, film, radio osv.) har gjort p til
en langt vigtigere faktor i det mod. end
i det tidl. samfund. Vidt drevet anv.
-og misbrug - af p har man især set i
diktaturlande. Om salgs-p se reklame.
Propa’ganda ’Fide, Congre’gatio de
(lat: kongregationen til troens
udbredelse), kardinalkommission, grl. 1622, der
organiserer den kat. missionsvirksomhed.
propagation (lat. propagare udbrede),
udfoldelse af propaganda,
propa’ge’re (lat. propagare udbrede),
agitere, gøre reklame (propagan’de’re).
pro’pa’n (propyl + metan), kulbrinte af
paraffinernes række. Luftart, kp. -r- 45°.
Findes opløst i rånafta.
pro ’patria (lat.), for fædrelandet,
pro’pa’tria, papirformat: 340x420 mm.
pro’pel’(ler) (lat. propellere drive frem),
det organ, hvortil maskinkraften
overføres, og v. hj. af hvilket fremdrivningen
af skibe og flyvemaskiner sker. I skibe
i alm. d. s. s. skibsskrue. -
Flyvemaskiners p: Det enkelte blad i p, hvis
tværsnit minder om et planprofil, er formet
som en del af en skrueflade og skruer sig
frem gnm. luften, p-s trækkraft beror på,
at der ud langs bladet, når p roterer,
opstår en fremadrettet »opdrift« omtrent
som ved et planprofil, der føres frem gnm.
luften, p af træ og med faste blade bruges
nu kun til sportsmaskiner; større p
fremstilles af letmetal ei. stål og som oftest
med s tilbare blade. Herved opnås størst
mulig p-trækkraft ved en given
motorydelse, idet bladindstillingen kan
afpasses efter omdrejningstal og
flyvehastighed. Den enkleste stilbare p er
tostil-lings p, der giver tilfredsstillende
trækkraft både ved start og stigning (lille
hastighed, stort omdrejningstal) og ved
marchhastighed (normalt
omdrejningstal). Endnu bedre resultater opnås med
nyere p, hvis bladvinkel kan varieres
kontinuerligt inden for et vist område.
De allernyeste stilbare p har blade med
så stort indstillingsområde, at
trækkraften kan vendes til trykkraft. Dette
udnyttes efter landing til afbremsning af
farten under afløbet, hvorved
landings-strækningen afkortes.

propelgear, en ml. flyvemotor og propel
indskudt tandhjulsudveksling, der
reducerer flyvemotorens 2000-2500
omdrejninger pr. minut til et for propellen
gunstigere niveau (12-1500 o/m),
propelplante, bot., d. s. s.
dampskibsskrue.

pro per’sona (lat.), for hver person;
personlig.

Pro’perts (lat. Pro’pertius), Sextus
(46-15 f. Kr.), rom. elegisk digter. P besang
sin lidenskabelige kærlighed til ’Cynthia,
propi’o’nsyre (gr. prötos først -1- piön fed),
CH^CH.,COOH, hører til de fede syrers
række. Farveløs vædske. Mange af dens
estere har frugtagtig lugt.
propo’ne’re (lat: stille frem), foreslå.
Pro’pontis (gr. pro foran + pöntos hav),

oldtidsnavn på Marmarahavet.
proportion (lat. pro portione efter et vist
forhold), 1) mat., en ligning, der
udtryk-a c

ker, at to forhold er lige store: —=—
o a;

2) arkit., forholdet ml. en bygnings
helhed og dens enkelte led. Gnm. tiderne
har man brugt foVsk. p-systemer, det
gyldne snit, triangulering m. fl.
proportio’na’l (af proportion).
Størrelserne a,b,c. .. siges at være p (ligefrem
p) med størrelserne «,, £>,, cl..., når
abc ’

=—=—= ... og omvendt p med
fl, ø, c,

disse størrelser, når aa, = bbi — cc1 — ..
proportionali’te’tsgrænse, den grænse,
hvortil Hookes lov for strækning,
bøjning osv. er gyldig. Overskrides p, får
materialet en varig formforandring,
proportio’ne’re (af proportion), afpasse,
proportionsloven, tekn. lovmæssighed,
som udtrykker, at med uforandret teknik
m. v. vil ved øget anv. af en enkelt pro-

Fly ve mask i ne-propel.

duktionsfaktor (f. eks. kaligødning i
kornproduktion) produktmængden først
stige stærkere ved anv. af vedk.
prod.-middel, derpå svagere, og til sidst aftage.
Det højeste gnm.snitsudbytte opnås (jfr.
ill.) på det stadium, hvor den saml.
produktmængde nok stiger med fortsat øget
anv. af den variable faktor, men i
aftagende tempo, altså hvor grænseudbyttet
er beg. at falde. Under de nævnte
forudsætninger vil produktionen normalt
have et omfang deromkring. I* praksis
betyder dette, at under stillestående tekn.
forhold vil en udvidelse af produktionen
i landbrug, minedrift m. m. ske med et
faldende grænseudbytte (»det aftagende
udbyttes lov«),
propo’sitio ’major og ’minor (lat.
propos itio, egl: fremsættelse (af et emne),
major større, minor mindre), i logikken
navn på syllogismens over- og
undersætning, hvoraf konklusionen følger,
proposition (lat. propositio fremsættelse
(af et emne)), forslag; filos., i mod. logik
ofte betegn, for en sætnings mening; det,
der er fælles for »samme« sætning
udtrykt på forsk, sprog; sport, (forslag fra
en sportskomité til deltagerne i en
sportskonkurrence, indeholdende) nærmere
bestemmelser vedr. en sportskonkurrence,
’propria ’causa (lat.), i egen sag.
’propria ’manu (lat.), med egen hånd,

egenhændigt,
proprie’tæ’r (fr: ejer), i Danm. betegn,
for ejeren af en større landejendom, i alm.
med 12-20 td. hartkorn.

pro ’primo (lat.), for det første,
proprioceptor [-’sæp-] (lat. proprius egen
+ receptor en modtager), sanseorgan, der
reagerer på indtryk fra organismen selv,
f. eks. hørende til stillings- og
bevægelses-sanserne.

’pro’prium (lat., egl. nomen proprium),

gramm., egennavn, f. eks. Peter,
’pro’prætor (lat.), 1) en prætors
stedfortræder; især: 2) en prætor, der efter den
egl. embeds tids udløb fungerede som
statholder i en provins,
props (eng. prop støtte, stiver), grubetræ.
propulsion (lat., af propellere drive frem),
tilbøjelighed til at falde forover ved
gangen, så at patienten for at undgå fald må
løbe med små hurtige skridt, bl. a. ved
paralysis agitans.
pro’py’l, radikalet C3H7-.
pro’py’lalkohol, CH3CH2CH.2OH, isomer
med isopropylalkohol. Begge anv. til
desinfektion af huden,
propy’le’n, C3H6, umættet kulbrinte, kp.
-i- 48°. p findes i crack-gas og
forekommer også i naturlige gaskilder; anv. bl. a.
til fremstilling af acetone.
Propy’läen-Verlag [-fær’la:k], ty. forlag,
Berlin, grl. 1919 som en selvstændig afd.
af Ullstein A.G. Særlig kendt er forlagets
udg. af Goethe og Schiller, samt
Propy-läen-Kunstgeschichte (16 bd.) og
Propy-läen-Weltgeschichte (10 bd.),
propy’læ’er (gr. propylaia), portforhal.
Kendteste p er indgangspartiet til Athens
Akropolis.

propædeu’tik [-döu-] (gr.), forud-under-

visning, indførelse i en videnskab,
pro ’rata (underforstået: parte e 1. portione)
(lat: i forhold til den beregnede del), for
en forholdsmæssig andel; anv. navnlig
hvor fl. skyldnere hæfter i fællesskab for
en gæld.

’pro’rektor, stedfortræder for univ.s
rektor.

’prosa (lat. pro fremad + versa vendt
(4- oratio tale)), i litt. betegn, for
fremstilling i ubunden (umetrisk) form. En
overgang til vers danner »rytmisk p«.
Modsat det neutrale prosa’ist har
pro-’sa’iker ofte (ligesom pro’sa’isk)
nedsættende bet. i retning af det trivielle,
proscenium [pro’se’-] (lat., af gr. pro
foran og skine telt), i det gr. drama den
del af scenen, som var ml.
baggrunds-muren og orchestra. I mod. teater
scenerammen.

pro se’cundo (lat.), for det andet,
pro’sektor (pro + lat. sector en, som
skærer), 1) den læge (patolog), der forestår
obduktionerne og
vævsmikroskoperin-gerne m. m. på de store hospitaler ei. på
Retsmed. Institut; 2) den læge (anatom,
kirurg), der leder dissektionsøvelserne og
de kir. øvelser for de med. studenter,
prose’lyt (gr. prosélythos en, som er
kommet til), en, som går over til en anden
religion ei. et andet parti. Udtrykket
stammer fra jøderne i diaspora, som på
Jesu tid var ivrige efter at hverve
tilhængere (Matth. 23, 15).
prosen’ky’mceller (gr. prås ved +
én-chyma det igydte), lange, i begge ender
tilspidsede, planteceller, findes bl. a. i
bastceller, vedtaver.
Pro’serpina, det lat. navn for Persefone,

gr. gudinde,
’prosit (lat.), gid det må gavne,
proskription (lat. proscriptio, af
proseri-bere efterlyse, erklære fredløs),
fredløs-hedserklæring over for polit,
modstandere; foretaget af Sulla 82 og
trium-virerne 43 f. Kr.
proso’di’ (gr. prös med + ödé sang), opr.
betegn, for den gr. musikalske accent;
heraf allerede i den gr.-rom. oldtid afledet
fl. bet., bl. a. udtaleregler m. h. t.
stavelsernes betoning og navnlig længde
(kvantitet). Da de gr.-rom.
versprincip-per hviler på kvantitet, bliver p altså en
indledning til den antikke verslære,
særlig nødv. for os moderne, for hvem de gl.
sprog er »døde«,
prosopo- (gr. prösöpon ansigt), ansigts-;
person-,

prosopo’pe, korrektere: prosopopoi’i
(pro-sopo- + gr. poiein gøre), litt.,
personifikation, hvorved ting, begreber ei.
fraværende personer indføres talende.

3643

3644

3645

Eksempel på anvendelse af

proportionsloven

(forurisætter uforandret teknik)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free