- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3646,3647,3648

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - private straffesager ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

prospecting

protoplast

prospecting [pra’spafktirj] (eng.),
eftersøgning af malm, olie o. a. værdifulde
råstoffer, p sker nu ved geol. og geofys.
undersøgelser (elektr., magnetiske,
seismiske og gravimetriske undersøgelser),
pro’spekt (lat. prospectus udsigt), 1)
billede af udsigten over et landskab, en by

e. L; 2) redegørelse f. indholdet af en
udkommende bog; 3) ved
tegningsindbydelse for aktier ei. obligationer en
oversigt m. oplysninger om det påg. selskab
ei. det udskrevne lån.

’Prossnitz, ty. navn på Prostéjov,
Cecho-slov.

’prostata (gr. prostdtés som står foran),

blærehalskirtelen.
■prostatahypertrofi’, forstørrelse af
blæ-rehalskirtlen (prostata). Hos gnstl. hver
3. mand over 60 år kommer der p, men
kun ca. x/8 af disse får symptomer i form
af vandladningsbesvær. Hos disse kan
tilstanden føre fra delvis tømning af
blæren (partiel retention af urinen) til
manglende tømning (total retention), der
hurtigt må lægebehandles for at undgå
uræmi. Behandlingen er i lettere tilf.
gentagen kateterisation, i sværere tilf. mindre
ei. større operation,
prosta’titis, (prostata + -itis), betændelse

af blærehalskirtelen.
Prostéjov [’prastjæjof], ty. Prossnitz,
Cech. by i Morava; 32 000 indb. (1945).
Stor tekstilindustri,
prostig’mi’n, syntetisk stof med
virkning som irritation af parasympatiske
nerver, anv. til at påskynde
tarmkontraktion. Den vigtigste anv. er ved
sygdommen myasthenia gravis, en sygdom
med udtalt muskeltræthed, hvor p kan
gøre musklernes reaktionsmåde naturlig,
prostitu’e’re (lat: stille frem), udsætte
for offentl. nedværdigelse, gøre latterlig;
prostitu’e’ret, som driver prostitution,
prostitution (lat. prostituere fremstille,
byde til fals), erhvervsmæssig legemlig
hengivelse med erotisk formål, p er
knyttet til fremkomst og udvikl, af
bysamfundet, opr. rel. præget (tempel-p). I
oldtidens gr. og rom. samfund var p en
anerkendt social institution, blev senere
af kristendommen fordømt og forfulgt,
men bestod dog allevegne i middelalderen
som et nødv. onde. Forekommer stadig
legalt ei. illegalt i de fleste samfund. I
Danm. bestod der en lovordnet p
indtil 1906.

prostration (lat., af prosternere kaste til
jorden), med., kraftesløshed grænsende
til yderste, udmattelse,
’prostylos (gr. pro foran -f stylos søjle),
antikt tempel m. enkelt søjlerække foran
den ene kortside.
prot- (gr. prötos først), første-, før-,
forbilledlig.

protago’nist (prot- + gr. agönizesthai
kæmpe i væddekamp), indehaveren af
hovedrollen i gr. dramer.
Pro’tagoras.gr. PröM’gdras,l)(ca.485-415

f. Kr.), gr. filosof. Sofist fra Abdera.
Fremsatte bl. a.
homo-mensura-sætnin-gen: »Mennesket er alle tings mål«;
2) navn på Platons dialog P, der
diskuterer konsekvenserne af nævnte sætning.

protak’ti’nium (prot- + aktinium),
radioaktivt grundstof, kem. tegn Pa, atomnr.
91, atomvægt 231.
prota’mi’ner (prot- + amin), simple
proteinstoffer, der bl. a. findes i fiskesperma,
prota’mi’n-insuli’n, forbindelse af
æggehvidestof og insulin, der herved bliver
mindre hurtigt resorberbart, og derfor
virker gnm. længere tid end ellers,
prot’an’drisk (prot- + gr. aner, gen.

andr’os mand), biol., d. s. s. førsthannet.
Pro’ta’r, handelsnavn f. fot. objektiv,
protar’go’l (protein + gr. argyros, sølv),
forbindelse af sølv og æggehvidestof,
afgiver i opløsning langsomt sølv, der
virkes desinficerende.
Prote’aceæ [-seæ] (efter Proteus, p. gr. af
de mange forsk, arter), fam. af
tokimbladede planter, mest træer, ca. 1000
arter, de fleste fra Austr. og Kaplandet.
Det hårde ved af nogle arter benyttes,
prote’aser, proteolytiske enzymer, der

spalter proteinstoffer til aminosyrer,
protegere [-’Je’ra] (fr.), beskytte, værne;
tage sig af, hjælpe frem; protegé [-’le],

3646

person, der bliver hjulpet frem af en
anden.

proteider er betegn, for sammensatte
proteiner, idet de foruden simple proteiner
(der alene hydrolyseres til aminosyrer)
indeholder andre stoffer (fosforforb.,
nukleinsyrer, farvende bestanddele
(hæ-mokromogen) ei. kulhydrater). Jfr.
æggehvidestoffer,
proteinaser [-te-i’na:-], proteolytiske
enzymer, der spalter intakte proteiner,
prote’i’ner ei. proteinstoffer (gr. pröteios
først, fornemst), æggehvidestoffer, udgøres
af en lang række højmolekylære,
kvæl-stofholdige organ, forb., der findes som
en væsentlig bestanddel af ethvert
levende væsen både i dyre-og planteriget.
I tør tilstand er p oftest amorfe,
farveløse stoffer, nogle er uopløselige, mens
andre opløses kolloidt; mange p
indeholder også svovl og fosfor. Man
sondrer ml. simple p, der ved
spaltning med syrer ei. visse enzymer
alene giver aminosyrer, og sammensatte
p (proteider), der også indeholder
forbindelser af anden art. (Jfr.
æggehvidestoffer). Det dyriske legemes tørstof
består for en meget væs. del af p, og p er
uundværlige i dyrenes ernæring, p opstår
i planterne, medens dyrene kun kan
omdanne de org. stoffer, som de modtager
gnm. deres ernæring.

Husdyrenes behov af protein varierer
efter dyrets og produktionens art, idet
f. eks. vækst, mælke- ei. ægproduktion
kræver bet. mere p pr. F.E. end
vedligeholdelse, fedning ei. arbejde. Ved
foderstofanalysen skelnes iml. renp og råp.

Menneskets p-behov regnes alm. for
ca. 75 g pr. dag. Kvælstofbalance er
opnået med 45 g pr. dag. (Sml.
æggehvidestofskifte).

prote’i’nprøver foretages ved
ekstraktion af forsk, stoffer (antagelig proteiner),
f. eks. fra støv, fjer, hø o. 1., som vides
ofte at fremkalde allergiske lidelser
(ek-zem, bronkial astma, høfeber o. a.). Anv.
diagnostisk og terapeutisk over for disse
lidelser v. indsprøjtning i huden,
proteinu’ri’, æggehvide i urinen,
protektion (lat.), beskyttelse,
begunstigelse.

protektio’nisme (af protektion), statslig
begunstigelse af indeni, varer på
hjemmemarkedet på bekostn. af udenl. Midler
hertil er afgift (told) på indførsel af udenl.
varer, indførselsforbud, kontingentering
og importregulering, for så vidt disse
for-anstaltn. tilsigter at nedskære importen
ei. stiller de importerede varer
vanskeligere i konkurrencen med indeni, varer,
således at indførslen derved formindskes.
- p-s teoret. udformn. (Fr. List, Carey)
fandt især sted i midten af 19. årh. som
en reaktion mod den fra Engl. udgåede
liberalisme. Efter 1. Verdenskrig har p
været meget stærk, især efter 1931, da
også Engl. opgav frihandelen. - Danm.
har frem til 1931 gennemgående ført en
meget frihandelsvenl. politik, men gik
derefter gnm. oprettelsen af
valutacentralen 1932 over til p.
pro’tektor (lat.), beskytter. Tidl. i Engl.
anv. i bet. rigsforstander (under kongens
regeringsudygtighed); Cromwell antog
1653 titlen Lord P. I nutiden brugt om
fyrstelige personer, som overtager
ærespræsidiet for private foreninger ei. lign.
protekto’ra’t (lat. protector beskytter),
forholdet ml. to stater, hvoraf den ene
har overtaget beskyttelsen af den anden
og dermed en mere ei. mindre vidtgående
indflydelse på dens uden- og
indenrigs-polit. anliggender. Også betegn, for den
beskyttede ståt.
pro ’tempore (lat.), for tiden (fork. p. /.).
proteo’lyse (proteinstoffer + -lyse),
hy-drolytisk spaltning af proteinstoffer til
aminosyrer v. hj. af syrer ei. enzymer,
proteo’lytiske enzymer, proteaser,
enzymer, der spalter proteinstoffer. F. eks.
trypsin.

prote’oser, intermediære
nedbrydningsprodukter af proteinerne,
protero- (gr. pröteron tidligere), før-,

proterozoisk [.’so’-] (protero- 4- gr. zöon

levende væsen), geol., d. s. s. algonkisk.
pro ’tertio (lat.), for det tredie.

3647

pro’tese (gr. prösthesis tilføjelse), betegn.

f. kunstige lemmer, tænder, glasøje m. v.
pro’test (lat. protestaribevidne), indsigelse,
moderklæring; navnlig om den ved
notarius publicus foretagne konstatering af,
at trassaten ved en veksel har nægtet
accept ei. betaling,
prote’stan’ter kaldtes efter rigsdagen i
Speyer 1529 de evang. fyrster og stænder,
som protesterede mod Worms-ediktet.
Siden fællesnavn for alle fra Rom
afvigende anskuelser,
protestantisk-biskoppelige kirke,
eng. Protestant Episcopal Church, den
anglikanske kirke i USA; den løstes ved
den amer. frihedskrig fra Engl. og fik
apostolsk succession fra Skotlands
anglikanske kirke. Dens forfatning er fra 1789.
1944 havde p 1,5 mill. medl. over 13 år.
Protestantiske Union, Den,
sammenslutning af protestantiske fvrster i Det
Ty. Rige stiftet 1608. Opløstes 1621, da
den hverken i diplomatisk ei. militær
henseende var den Kat. Liga jævnbyrdig,
protestan’tisme (fr., af protestant),
fællesbetegn. for de ved Reformationen fra
Rom skilte kirker. Hovedformer: 1) den
lutherske (N-Tyskl., Norden, Balticum
og N-Amer.; 2) den reformerte (Frankr.,
Schweiz, dele af Tyskl., Holl., Skotl.);
3) den anglikanske (Engl., eng. dominions
og USA). Senere dannede sig, navnlig
inden for de to sidste, baptister,
metodister, unitarer osv. 1 USA alene 213
protestant. kirkesamfund. I nyere tid stærke
enhedsbestræbelser. 1948 ca. 235 mill.
tilhængere.

prote’ste’re (lat. protestari bevidne), lade

optage protest; gøre indsigelse.
’Proteus [-öus] (gr. Prö’teüs), i gr. mytol.
en havguddom. P havde evne til at
forvandle sig til alle mulige skikkelser.
’Protevange’lium Ja’cobi (gr.-lat.
Jakobs forevangelium), legendarisk
evan-gelieskr. fra 2. årh., der fortæller om Jesu
barndom.

prothrom’bi’n (pro + thrombin),
forstadium til thrombin.
pro’tister (gr. prötistos allerførst),
fællesbetegn. for protozoer og visse, mest
klo-rofylløse, encellede planter (flagellater),
proto- (gr. prötos først), før-, forbilledlig,
protocerk [-’sær’k] (proto- + -cerk)
betegner det forhold hos fisk, at halen er ret
og deler halefinnen i 2 lige store halvdele,
protochor’data [-kor-] (proto- +
chor-data), fællesbetegn. f. nogle hvirveldyrene
nærstående, primitive dyregrupper, der
alle har en rygstreng (chorda). Hertil
lancetfisk, sækdyr, Balanoglossus.
’protogeome’trisk tid (proto- +
geometrisk), i gr. arkæol. den tidl- ei. førgeom.
tid (ca. 1000 f. Kr.), der danner
overgangen ml. den eftermykenske og den egl.
geometriske stils tid.
proto’gy’n (proto- + gr. gyné kvinde),biol.,

d. s. s. førsthunnet,
proto’kol’ (mlat. protocollum, af proto- +
gr. kölla lim, egl: hvad der er limet til
forrest), off. aktstykke, hvori mundtlige
forhandlingers forløb ei. resultat
nedfældes, f. eks. en internat, konferences
slut-protokol. Undertiden betegn, for
diplomatisk samkvems form og ceremoniel,
hvoraf betegn, protokolchef for den
embedsmand i et udenrigsministerium,
hvorunder sådanne spørgsmål hører,
protokolsekretær, sekretær ved
Højesteret.

protokolsætning, moderne betegn, for
beskrivende iagttagelsessætninger, der
danner grundlag for empirisk verifikation
ei. falsifikation af hypoteser,
pr o1 to’n (gr .prötos forrest, først),elemen
tarpartikel med massen 1,6 . 10~24 g og
ladningen + 1,6. 10~" coulomb, der findes
som byggesten i alle atomkerner, og som
er lig med kernen af et brintatom, p kan
skaffes ved at ionisere brint og anv. som
projektil til frembringelse af
atomkerneomdannelser. Kem. tegn H+.
proto’plasma (proto- f plasma), cellens
levende, æggehvideholdige bestanddele,
altså såvel cytoplasma som kerne,
proto’plast (proto- + gr. plastös dannet,
formet), den udifferentierede
primitivcelle, selve den levende celle mods. dens
kammer.

3648

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free