Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - prototyp ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prototyp(e)
Prytz
’prototyp(e) (proto- + gr. ty pos slag,
præg), urtype, mønstertype. Bl. a.
betegn. for de grundlæggende enheder for
mål og vægt i metersystemet. 1 bogtryk
et måleinstrument konstrueret af P. S.
Fournier d. y. (1712-68) til
konstatering af de forsk, skriftstørrelsers
overensstemmelse med det typografiske punkt.
protozoer
’so’-l (proto- + gr. zöon, [-levende væsen) betegn, samtl. eencellede
dyr mods. metazoer ei. flercellede dyr.
p består kun af een celle, men kan dog
i visse tilf. danne kolonier. Føden
optages gnm. overfladen, undertiden gnm.
et bestemt sted, hvor protoplasmaet er
mindre fast; fordøjelsen sker oftest i
særlige hulrum (vakuoler). Mange p
bevæger sig ved at udskyde
protoplasma-forlængelser (pseudopodier) ei. v.
fimre-hår. Mange p danner en skal af kalk,
kisel, sandskorn ei. lign. Forplantningen
foregår v. deling, ofte efter en
forudgående sammensmeltning af to individer.
Generationsskifte forekommer. De fleste
p findes i vand, nogle i fugtig jord, en
del er snyltere. Hertil flagellater,
infu-sionsdyr, slimdyr og sporozoer.
protube’ran’s (pro + lat. tuber svulst),
en yderst fortyndet, lysende luftmasse,
der rager ud fra den øvre del af
solatmosfæren, kromosfæren. En normal p har
i alm. form som en flad skive, der står
omtrent vinkelret på soloverfladen.
Følgende dimensioner er typiske: længde
200 000 km, ei. ca. 5 % af Solens omkreds,
højde 50 000 km, tykkelse 10 000 km. p
er normalt langsomt foranderlige, men
undertiden opløses en p ved en voldsom
opstigen fra soloverfladen, der foregår i
løbet af få timer med en hastighed indtil
fl. hundrede km pr. sek. p har
emissionsliniespektre ligesom kromosfæren. De ses
ved totale formørkelser, men kan ved
benyttelse aflys af emissionsliniernes
bølgelængde let iagttages også under normale
omstændigheder. (111. se tavle Solen).
pro’tu’rer (prot- + gr. urd hale), ganske
små, vingeløse insekter, sugemund,
mangler følehorn, lemmerester på de forreste
bagkropsled. Isoleret, muligvis primitiv
gruppe, lever i jordbunden.
Proudhon [pru’dä], Pierre Joseph (1809-65),
fr. socialist, skrev Qu’est-ce que la
pro-priété?-(H\ad er ejendom?-)(1840), i
hvilket skr.man finder sætningen »ejendom er
tyveri«. Angreb statsmagten som et
middel til undertrykkelse af de
besiddelsesløse.
Proust [prust], Louis Joseph (1754-1826),
fr. kemiker, prof. i Spanien. P har bevist
loven om konstante proportioner i kem.
forbindelser.
Proust [prust], Marcel (1871-1922),, fr.
romanforfatter, hvis store cyklus Ä la
recherche du temps perdu (1913-27; da.
På Sporet af den Tabte 77^(1932-38)) har
betegnet et mærkepunkt i romanens
ud-viklingshist. ved sin enestående
fremmaning af den svundne tid og
indtrængende psyk. analyse. (Portræt sp. 3641).
proustit [pru’stit] (efter L. J. Proust),
andet navn for mineralet lys rødgylden.
provençalsk sprog og litteratur [-[pro-varç’sa’lsk].-] {+[pro-
varç’sa’lsk].+} Provençalsk er et romansk
sprog, der tales i S-Frankrig. Det er
gennemgående mere konservativt end fransk
(jfr. lat. pratum > prov. prat, fr. pré). 112.
årh. var prov. et anset litt.- og
kultursprog, og den forfinede kunstlyrik, der
repræsenteredes ved troubadourerne,
efterlignedes rundt om i Eur. Med
albi-genserkrigene ophørte blomstringen, og
som følge af N-frankrigs voksende
indflydelse blev prov. efterh. trængt tilbage
af fransk. Først i 19. årh. kom en ny
opgangstid, som kulminerede med
félibre-bevægelsen, der frembragte værker, som
Roumanilles fortællinger. Mistrals
berømte epos »Miréio« (1859) og Aubanels
lyrik.
Provence [pr3’vä:s] (lat. provincia
provins), fr. landskab i SØ-Fr. Befolkn. taler
provençalsk; de vigtigste erhverv er
vin-og frugtavl. Vandkraften udnyttes. -
Historie. P var Roms 1. provins i Gallien
(heraf navnet), erobret 122 f. Kr. Efter
hovedstaden Narbo (nu Narbonne) hed
P Gallia Narbonensis. Ca. 415 kom P
77 3649
under vestgoterne, ca. 732 under
araberne, Pipin den Lille erobrede P, der 879
løsrev sig og dannede en væsentlig del
af kongeriget Arelat, der 1032 kom til
Tyskl. 1480 tilfaldt P endeligt den fr.
krone.
provenceolie [pro’varçsfø)-] (efter
Provence). d. s. s. olivenolie,
proveni’en’s (lat. provenire komme frem),
herkomst, oprindelse; biol., geografisk
klima-race, oftest brugt om skovtræer af
forsk, herkomst,
proveniensprincip, grundlæggende regel
i moderne arkivordning: arkivalier fra
offentlige arkiver bevares i (evt.
tilbageføres til) det kontors sager og i den orden,
hvor de efter den på akternes tid
bestående administrationsordning hører
hjemme.
provenue [-’ny] (fr. provenir hidrøre fra),
udbytte.
pro’verbe (fr: ordsprog), i litt. betegn for
en kort enakter med enkel handling,
koncentreret om en pikant
hovedsituation ei. (og) belysende et ordsprog.
Genren skabt i Frankr. i 18. årh., kulmineret
med Musset; i Danm. bl. a. dyrket af
Herman Bang og Otto Benzon.
Pro’verbia (lat: ordsprog), Ordsprogenes
Bog (G. T.).
provi’an’t (ital. provianda), levnedsmidler;
provian’te’re, forsyne (sig) med
levnedsmidler.
Proviantgården, stor, grundmuret
bygning til flådens proviant, s. m. Tøjhuset
og 2 andre bygn. opført af Chr. 4.,
omgivende et bassin (nu Det kgl. Bibi.s have),
hvor orlogsmændene gik til kaj for
udrustning. P rummer nu Geodætisk
Institut. (111. se tavle København 1).
Providence [’pravadsns], hovedstad og
største by i Rhode Island, USA; 254000
indb. (1940). God havn, bomuldsindustri.
Brown University (grl. 1764).
provi’dentia (lat.), d. s. s. forsyn,
provinci’a’l, i den kat. kirke forstanderen
for en ordensprovins.
pro’vin’s (lat. provincia embedsmands
virkekreds), bestemt afgrænset,
administrativ landsdel; område; de uden for
hovedstaden liggende landsdele,
provin-si’ei’, fra provinsen; småborgerlig.
Provinshandelskammeret, stiftet 1901,
indtil 1919 kaldet
Provinshandelsfore-ningernes fællesudvalg, består af indtil 9
medl. valgt af repr. for provinsbyernes
handelsstandsforeninger. P har fast
sekretariat i Kbh. og udfører f. provinsen
et tilsv. arbejde som Grosserer-Societetet
f. Kbh.
provinsia’lisme, provinsiel karakter;
sprogv., dialektord ei. -udtryk, der
kendetegner den talende som hjemmehørende
i provinsen,
provinsi’a’lstænder, de rådgivende,
folkevalgte da. forsamlinger, oprettet
efter forordn. 28. 5. 1831 og 15. 5. 1834,
da regeringen efter Julirevolutionen og de
første urosignaler i Holsten fandt det
heldigst at slække på enevælden. Valgtes
af godsejere, velstående borgere og større
bønder; af befolkn. i kongeriget havde
2,8 % valgret. Mødtes hvert 2. år. Der
var 4 p-forsamlinger i monarkiet: for
Øerne (Roskilde), Nørrejyll. (Viborg),
Sønderjyll. (Slesvig), Holsten (Itzehoe).
Gav for første gang efter 1660 mulighed
for folkelig meningsytring over for
regeringen, og skønt p-s magt kun var
rådgivende, kunne reg. vanskeligt se bort fra deres
ønsker. I hertugdømmerne blev p
skueplads for opvoksende da.-ty. modsætn.,
i Danm. for nat.lib., uanset landbefolkn.s
overvægt. De sidste p afholdtes i Danm.
1848.
provision (lat. providere sørge for), det, i
alm. procentvis beregnede, vederlag, som
tilkommer en mellemmand for bistand
ved en forretning, ei. långiveren, foruden
renterne, v. pengeudlån,
pro’visor (lat: den, som drager omsorg),
gl. betegn, for førstemand i apotek,
provi’so’rietiden, gængs betegn, for den
periode i Danm.s hist., da lovgivningen,
under regeringen Estrup, prægedes af
provisoriske love, spec. om årene 1885-94,
da alle finanslovene var provisoriske,
provi’so’risk (lat.), midlertidig, foreløbig.
3650
provisoriske love, foreløbige love,
udstedt undtagelsesvis af statsoverhovedet
i tilf., hvor folkerepræsentationen ikke
kan medvirke ved lovens tilblivelse på
sædv. måde. Adgang hertil for
statsoverhovedet er hjemlet i fl. forfatninger, deribl.
de da. grundlove siden 1849. I den polit,
kamp i Danm. under Estrup spillede anv.
af p en bet. rolle, idet regeringen i tilf.,
hvor folketinget ikke ville vedtage en af
regeringen forelagt lov, hjemsendte
rigsdagen og derefter udstedte loven som p.
I grundloven af 1915 er adgangen til at
udstede p derfor undergivet vigtige
begrænsninger. .
provi’so’rium (lat.), midlertidig
foranstaltning, ordning ei. tilstand,
’pro’vitami’n, forstadium til et vitamin.
Karotin er p for A-vitamin,
provokation (lat. provocare kalde frem),
1) udfordring; 2) opfordring,
provoka’tø’r, 1) d. s. s. agent provocateur;
2) den, der i øvrigt ægger til en lovstridig,
handling. - provo’ke’re, udfordre.
provst (lat. propositus foresat), opr.
lederen af et domkapitel, men desuden
tilsynsførende med et herreds præster og
kirker. Den sidste ordning udbyggedes
efter Reformationen, p er biskoppens
medhjælper i tilsynsarbejdet. En p i
hvert stift (stiftsprovsten) er biskoppens
vikar.
provstemode, 1) d. s. s. landemode; 2)
(sjældent) møde af et provstis præster
under forsæde af provsten,
provsteret, domstol, bestående af ordinær
dommer og provst. Pådømmer sager ang.
præsters og kirkebetjentes overtrædelser
af deres embedspligter m. v.
prov’sti’, de herreder (det distrikt), der er
underlagt en provst,
provstiudvalg, myndighed i hvert da.
provsti; fører tilsyn med
præsteembedernes og kirkernes økon. sager; består af
provsten og 2 af menighedsrådene valgte
medl. (indført 1922).
pro’xa’r, fot., forsatslinse t. forkortelse af
en linses brændvidde.
Pru’dentius ’Clemens, Au’relius
(346-ca. 410), kristen rom. digter; behandiide
udelukkende teol. spørgsmål, hans digte
hører til oldtidens bedste indenf. genren.
Hovedværk: Psycho machia (sjælenes
kamp) skildrer dydens og lastens kamp
om sjælene.
Prudhomme, se Sully Prudhomme.
Prud’hon [pry’dä], Pierre (1758-1823), fr.
maler. Påvirket af Leonardo og
Correg-gio. Værker: Psykes Bortforelse og portræt
af kejserinde Josephine (begge i Louvre).
’Prunus (lat.), bot., slægt af mandelfam.
Træer med spredte, savtakkede blade.
Blomsten omkringsædig, femtallig med
een støvvej, stenfrugt. Fleste arter fra
Ø-Asien. 1 Danm. vokser vildt hæg (P
padus), fuglekirsebær (P avium) og
slåentorn (P spinosa). I haver dyrkes
kulturformer af kirsebær og blomme og på
espalier fersken og abrikos. Mandeltræ
(P amygdalus) dyrkes i S-Eur.
pru’rigo (lat. pr urire klø), hudsygdom,
hvis hovedsymptom er kløe. De
almindeligste former er alderdomskløen og p,
som skyldes overfølsomhed for
fødemidler og medikamenter,
’pruritus (lat.), kløe, prurigo.
Prus, Boles la w (pseud. f. Aleksander
Clowacki) (1847-1912), po.
romanforfatter, præget af den positivist, realisme,
interesseret i sociale problemer.
Prut, rum. ’Prutul, 845 km. 1. biflod til
Donau på grænsen ml. Rumænien og Sovj.
Prutz, Robert Eduard (1816-72), ty. litt.
historiker og liberal journalist, en tid
prof. i Halle; skrev biogr. om L. Holberg
(1857). Læsedramaet Die politische
Wochenstube (1845) er et skarpt opgør
med reaktionen,
’prygelknabe (ty.), syndebuk.
Prypec [’pripjætj], po. navn for Pripjat.
pryta’neion (gr. prytanis leder), det
rådhus i oldgr. bystater, der var sæde for
prytanerne.
pry’ta’ner (gr. prytanis leder), 50 medl.
af Athens råd, der ledede de løbende
forretninger 1/10 af året, så at alle 500
råds-medl. efter tur blev p.
Prytz, Peter Åristian (1851-1929), da. fy-
3651
Til tr\,L- çpntpmhpr 1 QäO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
