- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3652,3653,3654

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - prototyp ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Przemysl

præputium

siker. Prof. v. Polytekn. Læreanstalt, hvis
fys. labor. han grundlagde. Arbejder over
fys. præcisionsmålemetoder.
Przemysl [’pjæmlsjl], handelsby i
SØ-Polen ved grænsen til Ukraine; 37 000
indb. (1946). Fra 1880erne Østrigs
stærkeste fæstning. Erobret af russerne marts
1915, tilbageerobret af østrigerne juni
1915.

Przesmycki [pfes’mitski],Ze/io/i (f. 1861),
po. lyriker, oversætter, kritiker og
tids-skriftsredaktør, kendt under pseud.
Miriam, medl. af »Det unge Polen« omkr.
1900.

Przjevalskij [pr3æ’valski], Nikolaj
(1839-88), russ. opdagelsesrejsende, rejser i
Centralasien 1870-88 (især Mongoliet og
Tibet).

przjevalskij-hest [prsæ1 valski-] (’Equus
e’quiferus), lille asiat, vildhest, lys gullig.
Dzungariet.
Przybvszewski [pjibi’jæfski], Stanislaw
(1868-1927), po. forfatter, fører for
»Det unge Polen«; skrev en række meget
læste, eksalterede romaner, hvori det
seksuelle spiller en stor rolle.
Przywara [pjy’va:ra], Erich (f. 1889),
ty.-kat. teolog og rel.-filosof. Søger at
forene Augustins platonisme med
thomismen.

præ- (lat.), foran, forud for; præ [præ’]
(lat. præ (ceteris) fremfor (andre)),
udmærkelse (til eksamen),
præ’am’bel (lat. præambulare gå i
forvejen), 1) jur., indledning til lov ei.
traktat; 2) mus., d. s. s. præludium,
’præ’-animisme (præ- + lat. animus
sjæl), de laveste kulturtrins tro på kraft
(mana), et trin før animismen, tro på sjæl,
begreber der ikke mere har ubetinget
vi-densk. bet.
præ’benda ei. prægende (lat. præbere
yde), de en præst, professor o. 1. tillagte
indtægter af en kirk.stiftelse ei. jordegods,
præceden’s [-’se:-] (lat. præcedere gå
forud), fortilfælde,
’præcepti’v [-s-](lat. prar/’/weforeskrive),
befalende. En lovregel er p, når den ikke
kan fraviges ved privat viljesbestemmelse,
f. eks. reglen om børns tvangsarveret.
præceptor [-’sæp-] (lat. præcipere
foreskrive), lærer, hovmester,
præcession (lat. præcedere gå foran).
Solens og Månens tyngdetiltrækning i forb.
med Jordens fladtrykning bevirker, at
retningen af Jordens omdrejningsakse
ikke ligger fast i rummet, men er
underkastet en langsom tilbagegående
bevægelse, p, der i løbet af ca. 26 000 år
fører den en gang rundt omkr. normalen
til Jordbanen på en en sådan måde, at
vinklen med sidstnævnte linie er omtrent
konstant lig Denne ændring af

retningen af Jordens omdrejningsakse
medfører, at denne peger mod skiftende
stjernebilleder. Medens den i øjeblikket
peger omtrent i retning af Polarstjernen,
vil den f. eks. om 12000 år pege omtrent
i retning af Vega. Jordaksens p bevirker
en tilsvarende tilbagegående bevægelse
af forårspunktet ml. stjernerne, 360° på
ca. 26 000 år, ei. ca. 50 buesek. om året.
Den jævne p-bevægelse overlejres af en
lille periodisk svingning, den såk.
nuta-tion. Perioden, 18.6 år, er lig
omløbs-tiden for Månebanens normal omkr.
Jordbanens normal, p og nutation bevirker
ændringer i fiksstjernernes rektascension
og deklination,
præcipi’ta’t [-s-] (lat. præcipitare styrte
ned), bundfald. Hvidt p,
merkuriamid-klorid, HgNH.,Cl, desinficerende
kvik-sølvforb., anv. til salver,
præcipi’ti’n [-si-] (lat. præcipitare styrte
ned), stof, der dannes i et dyrs organisme,
hvis dette sprøjtes med et artsfremmed
æggehvidestof. Når det sprøjtede dyrs
serum blandes med det påg.
æggehvidestof (og kun med dette), fremkommer der
en specifik udfældning, præcipitation.
p-metoden anv. bl. a. i retsmed. til
artsbestemmelse af blodpletter,
præcis [-’si’s] (fr., af lat. præcisus afkortet),
tydelig, nøjagtig, rigtig, punktlig;
præcisere, udtrykke på p måde; præcision,
nøjagtighed, punktlighed,
præcisionsmål, talstørrelser, der
beregnes af indskydning af skydevåben, og som

3652

tjener til bedømmelse af disses
skudsikkerhed. p beregnes i reglen af 25 ei. 50% af
en skudgruppes skud.
præcisionsrør ei. kali’bre’rede ror,
metalrør m. bestemt diameter og godstykkelse,
præcisionsvåben, moderne, riflede
håndskydevåben med stor skudsikkerhed d. v.s.
små præcisionsmål.
’præcox (lat: for tidligt moden), med.,
pu-’bertas præcox, abnormt tidlig
køns-udvikling.

prædestination (lat: forudbestemmelse),
teol. udtryk for tanken om, at Gud kun
har udvalgt et bestemt antal mennesker
til frelse; de øvrige overlades ei. er
forudbestemt til fortabelse, p er konsekvensen
af, at man fraskriver mennesket enhver
mulighed for selv at medvirke til sin
frelse. Tilhængere af p var bl. a. Paulus,
Augustin og reformatorerne,
prædi’ka’t (lat: det udsagte), 1) i logikken
det, der i en kategorisk dom udsiges om
noget; egenskab; 2) gramm., omsagn, det
andet led af en prædikation.
prædikation, gramm., forbindelse af to
led, der hverken er sideordnede ei.
hinanden underordnede, men står i samme
forhold til hinanden som subjekt og
prædikat i en alm. hovedsætning.. »Vi
(subjekt) synger (prædikat)«, »de hørte os
(subjekt) synge (prædikat)«,
prædiken (lat. prædicare udsige),
forkyndelse af det kristne Evang. i menighedens
forsamling; ofte bundet til en bibeltekst.
Prædikerens Bog, skrift i G. T., der har
som tema, at alt er tomhed. I traditionen
er P med urette tillagt Salomo, stammer
vistnok fra ca. 300 f. Kr.
’præ’eksisten’s (præ- + eksistens),
forud-tilværelse, nemlig den enkelte sjæls inden
for sjælevandringen i gr. og indisk rel.
præ’fekt (lat: foresat), titel på høje
embedsmænd: 1) bypræfekten, kejserens
guvernør i det gl. Rom; 2) præ
torianer-præfekten, gardens chef i det gl. Rom;
3) leder af et kat. missionsdistrikt, som
ikke er bispedømme; 4) titel (prefetto) for
en ital. provins’ øverste forvaltningschef;
5) titel (préfet) for et fr. departements
øverste embedsmand,
præference [præfa’raijsa] (fr., af lat. præ-

ferre foretrække), forrang, fortrin,
præferenceaktier, aktier med
fortrinsstilling fremfor alm. aktier, især ret til
forlods udbytte,
præferencesystem, toldpolitik som
begunstiger import fra visse lande; spec. om
det eng. p over for kolonier og dominions
siden 1931.
præfe’re’re (fr.,af lat. præ’ferre
foretrække), foretrække,
præ’fiks (lat. præfigere sætte foran),
forstavelse; affiks, der står foran
ordstammen.

præformationslæren (lat. præformatio
formdannelse), biol., en af Leeuwenhoek,
Malpighi o. a. i det 17. årh. grl. teori om,
at ægget skulle indeholde en fuldt færdig
miniatureudgave af det kommende
individ. Bestredes af epigenesislærens
tilhængere.

’præ’glacia’l [-si-] (præ- + lat. glacies is),
1) tiden umiddelbart før istiden; 2) de lige
før istiden dannede aflejringer,
præg’nan’t [præy-] (lat. prægnans
svanger), vægtig, rammende; præg’nan’s,
rammende udtryksmåde,
prægning, tekn., forsyning af emnet m.
ophøjede figurer (præg), uden at der
kommer modsv. fordybninger på den anden
side.

præjudice [-ju’di:sa] (fr.préjudice, af
præ-+ lat. iudicium dom), retstab. -
præjudicere [-’se’ra] (lat.), foregribe en
forventet afgørelse,
præjudicielt [-spørgsmål[-’sjæl’t],spørgsmål,-] {+spørgsmål[-’sjæl’t],spørgs-
mål,+} der må afgøres, inden en sag kan
bringes for retten,
præjudi’ka’t (præ- + lat. iudicare
pådømme), tidligere retsafgørelse m. h. t.
et spørgsmål, der nu foreligger til
påkendelse.

præ’kam’briske formationer (præ- +
kambrium), geol., de formationer, der er
ældre end kambrium, nemlig arkæiske
(grundfjeld) og algonkiske formationer,
præklusion (lat.), bortfald af en ret ved,
at den ikke gøres gældende ved fremsæt-

3653

telse af krav inden for en vis frist, p kan
f. eks. indtræde i h. t. proklama udstedt
i dødsboer, for så vidt angår kreditorkrav,
præklu’si’v, udelukkende, afvisende,
prækordi’a’langst (præ- + lat. cor hjerte),
angst, der optræder i forb. m. angina
pectoris.

præ’kor’diet (præ- + lat. cor hjerte), den
del af brystvæggen, bag hvilken hjertet
har sit leje.
præ’la’t (lat. prælatus foretrukket), kat.

gejstlig med højere jurisdiktion,
prælimi’næ’r (præ- + lat. limen tærskel),

forberedende, foreløbig,
præliminæreksamen, 1855-81
afslut-ningsprøve ved realskolen. Erstattet af
alm. forberedelseseksamen, der endnu
populært kaldes p, ligesom de klasser,
der forbereder til denne, kaldes
præliminærklasser,
prælimi’næ’rer, overenskomst ml.
stater forud for endelig traktat, navnlig ved
fredsslutning (freds-p).
præ’lu’dium (lat.), 1) forspil, til en kirk.
koral, 2) et selvstændigt musikstykke
(Chopin).

’præ’mie (lat. præmium belønning), 1)
belønning; 2) tilgift, tillægsgevinst; 3) pris,
udmærkelse; 4) det beløb, en forsikret
betaler til et forsikringsselskab for at
dette overtager en risiko. Det betalte
beløb (brutto-p) indeh. dels en netto-p,
som under h. t. forsikringssummens
højde, forsikringsbetingelserne og
sandsynligheden af forsikringsbegivenhedens
indtræden dækker risikoen, dels et tillæg til
omkostn., reserver, sikkerhedsfonds og
overskud for selsk.; det sidste
tilbagebetales evt. helt ei. delvis til de forsikrede
som bonus,
præmieobligationer, obligationer, hvis
rente ikke udbetales som en løbende rente,
men ved lodtrækn. fordeles over et antal
obl. i form af præmier af forsk, størrelser,
p er af den da. ståt 1. gang udstedt juni
1948 (til et beløb af 100 mill. kr. fordelt
på 2 mill. p; de knap 7000 halvårlige
præmier er på 50 kr.-200 000 kr. og
svarer i alt til en forrentn. på ca. 3,5 % årl.).
Senere er yderligere p udstedt, dog med
lavere effektiv rente,
præmi’e’re (af præmie), tildele præmie,
præmiesystem, lønform, hvor der
foruden den alm. akkord- ei. timeløn betales
et tillæg for en mere intensiv
arbejds-ydelse, for materialebesparelser osv. Det
mest kendte p er Taylor-systemet,
præ’mis (lat. præmittere forudskikke),
filos., dom, hvorudfra der drages en
slutning; forudsætning,
præ’misser, jur., domsbegrundelse.
præmo’la’rer (dentes præmolares),
kindtænder, der forudgås af mælketænder,
præmonstra’ten’seror’denen (efter d.
fr. kloster Prémontré, lat.
Præmonstra-tum), kat. præsteorden, stiftet 1121 af
Norbert; den levede efter en skærpet
augustinerregel. En af højmiddelalderens
vigtigste reformordener. Drev især
mission bl. slaverne. Reorg. 1883.
præmor’tel’ (præ- + lat. mors død), hvad
der går umiddelbart forud for dødens
indtræden.

’præ’myke’nsk (præ- + mykensk, af My-

kéné), d. s. s. ældre ægæisk tid.
prænumeration (præ- + lat. numerare
tælle, betale), køb v. forudbetaling
(p-skøb), især ved bøger,
prænume’re’re (præ- + lat. numerare

betale), forudbetale, subskribere på.
præpa’rand [-n’t] (lat. præparare
forberede), person, som forbereder sig til noget,
f. eks. altergang, spec. i skolevæsen: elev,
der forbereder sig til optagelse på et
seminarium.

præpa’ra’t (lat. præparare skaffe til veje),
1) kem., stof, der er fremst, ved kem.
hjælpemidler; 2) biol., til mikroskopi ei.
anden undersøgelse tilrettelagt og
konserveret organisme ei. del af sådan,
præpa’re’re (lat.), tilberede; behandle m.

kem. midler; forberede,
præposition (præ- + lat. ponere anbringe),
forholdsord, småord som af, i, til, hos o. 1.,
der angiver retnings- o. a. forhold ml. et
umiddelbart flg. led og andre dele af
sætningen ei. sætningen som helhed,
præ’putium (lat.), med., forhud.

3654

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free