- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3655,3656,3657

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - prototyp ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

præraffaélitter

prøveflade

’præ’raffaelitter, brodersamfund af eng.
kunstnere, hvis mål var at genoplive
traditionen fra den ital. kunst fra tiden før
Raffael og give folket højere idealer. Det
blev stiftet 1848 af W. H. Hunt, D. G.
Rossetti og J. E. Millais og havde J.
Ruskin som talsmand. Knyttet til p var
desuden Madox Brown, E. Burne-Jones,
W. Morris og tegneren H. Beardsley.
prærieantilope, d. s. s. gaffelantilope,
præriehunde (Cy’nomys), korthalede,
små gnavere af egernfam. Lever
kolonivis i jordhuller. N-Amerika,
præriehøns (Tywpa’nuchus), nordamer,
hønsefugle af skovhønsenes fam. Minder
i levevis om urfugl,
prærieindianere, indfødte på de
nordamer. prærier med særegen
præriekultur baseret på bisonjagt,■ tilhørte navnlig
sprogætterne sioux, algonkin, kaddo og
shoshone. Typiske p var i senere tid
rytterfolk med egen telttype (tipi),
skinddragter med overdådig udsmykning af
frynser og perlebroderi. Ejendommelige
skikke: skalpering, barbariske
manddomsprøver,
’præ’rien (amer. Prairie [’præ:ri]) (fr., af
lat. pratum eng), den tempererede
græssteppe i Canada og USA ml. Rocky
Mountains nåleskove i V- og løvskovene

0 f. 95-98° v. 1. Regnen falder om
foråret, men er utilstrækkelig til skov; størst
nedbør mod 0, her skovpletter og
tuegræsser; mindst mod V, her tæppegræsser,
p er velegnet til kvægavl og til dyrkning
af korn, især hvede og mod 0 majs.

prærieulv (’Canis ’latrans), ret lille,
noget lavbenet, langhåret, nordamer. ulv.
’prærogati’v (lat. prærogativus som
spørges først), beføjelse, som er forbeholdt
statsoverhovedet personlig. I fl. lande,
bl. a.Danm., retten til at uddele ordener,
’præ’sens (lat: nærværende), gramm.,
nutid, f. eks. »jeg skriver«,
’præ’sensbibliotek (lat. præsens
nærværende), offentl. bibl., hvis bogbestand
ikke er til hjemlån,
præ’sen’t (fr., af lat. præsens nærværende),

til stede; som huskes,
præsen’te’re (fr.), give, overrække;
forevise; forære; fremstille, forestille; gøre
honnør; fremtræde; opføre, spille,
præ-sen’ta’bel, i passende stand til at
forevises; god; dannet.
Præ’sepe (lat. præsepire omgærde),
Krybben, stjernehob i stjernebilledet Krebsen,
præ’servati’v (lat. præservure bevare) ei.
kondom, hætte af tynd gummi, som
manden under samleje kan bære på penis.
Benyttes for at hindre svangerskab og
beskytte mod kønssygdomme,
præser’ve’ring (lat. præservare bevare),
behandling af levnedsmidler, så at de
kan holde sig i længere tid; især
hengem-ning af æg i kalkmælk ei. vandglasopl.
’præses (lat: forsvarer) ei. doktorand, den,
der forsvarer sin doktorafhandling ved
en offentl. disputats,
præsi’den’t (lat. præsidere føre forsædet),
1) formand i en domstol, bestående af fl.
medl., for et vidensk. selskab, en
organisation ei. en kongres; 2) statsoverhoved

1 en republik.

præsi’de’re (lat: sidde foran), føre
forsædet. præ’si’dium, forsæde;
formandsskab, bestyrelse,
præskription (lat.), d. s. s. forældelse
præst (gr. presbyteros »ældste«), den, der
udfører religionssamfundets kultiske
handlinger og som har fået lærer- og
sjælesørgerembedet. I den kat. kirke er
p-embedet forbundet med den rette
ordination og succession, i de protestant,
er p-dømmet alm., men af ordenshensyn
overdraget til visse særligt uddannede.
Enhver ordineret er p uanset hans
embedes art. I Folkekirken kan kun da.
statsborgere (fra 1948 også kvinder), der er 25
år, blive p; normalt skal p have teol.
embedseksamen,
præstabi’le’ret harmo’ni’ (lat.
harmo-nia præstabilita forudbestemt harmoni),
hos Leibniz betegn, for den af Gud
anordnede overensstemmelse ml. de
mo-nader (enheder), hvis samling han mente
udgjorde verden,
præstation (lat. præstare stå foran, yde),
ydelse.

77

3655

præsteattester (især udskrifter af
kirkebogen) udstedes af sognepræsten. Første
p er gratis, senere betales med 1 kr.
(ubemidlede gratis),
præstebiller (Cleridae), små, med
blød-billerne beslægtede biller. Overvejende
tropiske. Hertil myrebille,
præstedragt, særlig dragt for udøveren
af kultiske handlinger, velkendt i mange
rel.-samfund. I den kristne kirke først
opstået med hierarkiets udvikling. Med
Reformationen har de forsk, kirkeafd. fået
hver sin type af p. Den kat. og
anglikanske kirke har særlig rigt udviklede p.
Den luth. kirke har bevaret
Reformationstidens borgerdragt i p (den da. fastsat v.
lov af 1683), hvortil ved liturgiske
tjenester bruges messeskjorte og messehagel.
Præsteforening, Den Danske, stiftet
1896 for at samle da. præster til
fælles-optræden i sager, som særligt angår disse.
Ca. 1500 medlemmer,
præstefugl (Prosthema’dera
novae-se’lan-diae), solsortlign. honningfugl, hvid
fjer-dusk på struben. New Zealand,
præstegæld (oldnord. gjald betaling;
område, der betaler samme præst), færøsk
prestagjald [’præstadsald], no.
preste-gjeld [-jæl:], en sognepræsts
embedsdi-strikt på Grønl., Færøerne og i Norge,
præstegård, gård med jorder, som fra gl.
tid har været tillagt en præst på landet.
Kendes i Jyske Lov. p tilhørte embedet,
men blev fra 1661 mod en afståelsessum
overladt præsten med brugsret. Siden
1919 er de fl. p udstykket til
husmandsbrug. Boligen og den tilbageværende jord
bestyres af menighedsrådet. I byerne
findes normalt præsteboliger; ellers ydes der
et boligtilskud,
præstekrave, 1) hot., andet navn på hvid
okseøje; 2) zool.
(Cha’radrius
hia’-ticula), grå og
hvidlig vader, sort
bånd o ver brystet.
Alm. på stenede
strandbredder. I
Danm. desuden 2
mindre arter,
lille p (C. dubius),
hvidbrystet p
(C. alexandrinus). Trækfugle,
præstelus, folkeligt navn for frugterne af
bl. a. burre-snerre, der ved deres
hagebørster let hænger fast i klæderne,
præsteordener, en række munkeordener,
hvis medl. er præsteviede, f. eks.
præmon-stratenserne og oratorianerne.
præ’ste’re (lat. præstare stå foran, yde),

udføre; yde; udrede,
præsteskab, faglige erhvervsmæssige
udøvere af kult, forekommer opr. ikke i rel.
I de antikke kulturer er den prakt. leder
(d. v. s. høvdingen, familiefaderen)
samtidig kultisk leder. Da antik kult er
slægts-el. klanskult, kan det ske, at en slægt
udvikler sig til alene at beskæftiges ved
kulten, hvis denne er vokset til at få bet. for
videre kredse, og således bliver til p. Den
egl. vækst af p tilhører dog den senere
individualistiske epoke, når rel. bliver af
overvejende åndelig karakter og en
teologi udvikles. Det kristne p har til hist.
baggrund det jød. rabbiner-hierarki og
det hellenistiske mysterie-p.
præstesyge, d. s. s. fonasteni, funktionel

stemmes vækkelse,
præstevalg foretoges efter aposteltiden
af menighed og biskop. I den kat. kirke
foretager biskopperne p, i evang. og
anglikanske kirker menighederne,
patronen, statsmagten ei. en synode. 1 Danm.
menighedsrådene.
’Præstø’, da. købstad ved P Fjord; 1571
indb. (1948) (med forstæder
1934 indb. (1945)). Kirke (15.
årh.). Industri, handel,
nogen søfart og fiskeri. Havn.
Station på Næstved-P-Mern
Banen. Ældste kendte
privilegier 1403. (111.).
Præstø amt, da. amt, omfatter
SØ-Sjæl-land, Møn, Bogø, Nyord; 1694 km2;
121 073 indb. (1948), heraf i købstæderne
Store-Heddinge, Næstved, Præstø,
Vordingborg og Stege 31 064. Overfladen i
midten højtliggende og bakket (Kobanke

3656

Hvidbrystet
præstekrave.

123 m), ved kysterne, med undtagelse af
Stevns, lavtliggende. Jorderne er
frugtbare. Nuv. omfang 1803.
Præstø Bugt, andet navn på Fakse Bugt.
Præstø Fjord, indskæring i SØ-Sjæll., v.

halvøen Feddet skilt fra Fakse Bugt.
’præsum(p)ti’v (lat. præsumptus
forudfattet), formodentlig, ventelig; som vil
indtræde under visse betingelser (f. eks.
p tronarving),
præten’de’re (lat: række frem),
forlange at anses for; give sig ud for;
præten’den’t, person, der gør fordring
på noget (især tronprætendent);
præten-ti’o’n [-tar;-], overdrevent, uberettiget
krav; fordringsfuldhed, indbildskhed;
prætentiøs [-tarj’Jø’s], fordringsfuld,
indbildsk.

præ’terea ’censeo [-k-] (lat.), forøvrigt
mener jeg; kendt fra den ældre Catos
udtalelse: p Car’thaginem ’esse
de-’lendam: forøvrigt mener jeg, at
Kar-thago bør ødelægges,
præteritopræ’sen’tiske verber (lat.),
gramm., verber med nutidsform som
stærke verbers fortidsform (f. eks. kunne,
nutid: kan),
præ’te’ritum (lat. præterire forbigå),

gramm., datid, f. eks: skrev,
præter plura (lat.), foruden andet, med

mere (fork: p.p.).
’Prätigau, Alpedal i Graubünden, Schw.

Frugtbar dalbund, Alpegræsgange,
’prætor (lat., opr. præitor den, der går
foran), rom. embedsmand for retsplejen
og provinsstyrelsen. Embedet oprettet
367 f. Kr. Opr. 1 p, fra 242 f. Kr. 2, 227
4, 197 6, 82 f. Kr. 8 p, årligt,
prætori’a’nere, den rom. kejsers garde,
præ’to’risk e’dikt, det af prætor i
oldtidens Rom ved hans embedstiltrædelse
udstedte edikt, hvorved han fastslog,
hvilke regler han ville følge i sin
embedsvirksomhed,
præ’to’risk ret, den del af den rom. ret,
som skabtes ved de i det prætoriske edikt
indeholdte retsregler.
Prä’torius, Michael (1571-1671), ty.
komponist og musiklærd. Hans store litt.
værk Syntagma musicum 1-3 (1615-20)
er en vigtig musikhist. kilde,
præva’len’s (lat: som er stærkere (end
noget andet)), biol., det forhold, at en
egenskab ikke fuldt dominerer den tilsv.
recessive. Farven rødt siges at
præva-’le’re over hvidt, når bastarden bliver
lyserød.

præventionsteori (lat. prævenire komme
i forkøbet), opfattelse, der ser straffens
begrundelse i, at den skal hindre
forbrydelser.

’præventi’v (lat. prævenire komme i
forkøbet), forebyggende,
præventivakkord, d. s. s. tvangsakkord
uden for konkurs. Betegn, som p, fotdi
den afværger en truende konkurs,
præventive midler, 1) lægemidler ei.
forholdsregler, der kan forebygge en
sygdoms optræden; 2)
svangerskabshindren-de midler.

præventiv lov, lov, som v. forbud ei.
påbud skal forhindre visse handlinger p.
gr. af den fare ei. de ulemper, som kan
knytte sig til dem uanset, om der i det
enkelte tilf. er grund til at frygte sådanne
følger. Færdselsreglerne er eks. på p.
prøveanstalt, se materialprøveanstalt,
prøvebelastning, d. s. s.
belastningsprøve.

prøvebjælke, kontrolbjælke af jernbeton,
der anv. på byggepladser til undersøgelse
af, om betonens styrke er den foreskrevne,
prøveflade, en afmærket typisk del af en
skovbevoksning, som følges med
træmålinger gnm. en årrække for at under-

Præsto. Kirken.

3657

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free