- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3658,3659,3660

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - prototyp ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

prøveguld

psykopat

søge væksten. Ved måling af en skovs
vedmasse anv. i yngre bevoksninger ofte
p i stedet for måling af hvert træ.
prøveguld, guld, der har en vis
(fore-skreven) finhed. Stemplet p hölder 585%o
(14 karat) og derover,
prøvehane, hane, der anbringes på
dampkedler, hydroforer o. lign. indretninger,
og med hvilken man konstaterer
vandstanden.

prøvelegeme, legeme fremstillet til
prøvning af det materiale, hvoraf det består,
prøvemalkning kaldes den vejning af
mælken og prøveudtagning til
fedtbestemmelse, som foretages af en af en
kontrolforening ansat kontrolassistent,
prøvemaskine, maskine, hvori prøver
udføres, p benævnes ofte efter prøvens
art (trækp, trykp osv.). En universalp
kan bruges til både træk-, tryk- og
bøje-prøvning.

prøvemåltid indgives for at undersøge
mavefunktionen. De mest kendte er 1)
Kemps p, bestående af 1 portion
risvandgrød, 250 g mælk, 8 kogte svesker,
1 spiseskefuld tyttebærsyltetøj, der skal
være forsvundet fra maven i løbet af
6 timer; 2) Ewalds p, bestående af 1
stor krydder (35 g) + 1 kop te (250 cm3)
uden fløde, uden sukker, derophentes
*/2-1 time efter, til bestemmelse af
maveindholdets surhedsgrad.
Prøven, udsted S f. Upernavik, V-Grønl.
Prøvestenen, nedlagt søfort 0 for
Kløvermarken på Amagers nordende. P anv.
nu i udbygget stand som benzinhavn.
prøvesølv, sølv med en vis (foreskreven)
finholdighed. 1 Danm. alm.-vis Kbh.s p,
der af statsguardejnen stemples med 3
tårne. Finholdighed 826 %<,.
P. S., fork. f. ty. Pferdestårke, hestekraft.
P.S. (ei. p. s.), fork. for lat. postscriptum,
efterskrift.

psaligra’fi’ (gr. psalis saks + -grafi),
udskærings- ei. udklipningskunst.
psalme (gr. psalmös), ældre stavemåde for
salme.

psalter [’sal-] (gr.), 1) middelalderligt
strengeinstrument, en slags harpe, hvis
strenge spilledes med et plekter ei. med
fingrene. Forekommer allerede hos
hebræerne. 2) gl. betegn, for G. T.s salmer.
’Psametik, ægypt. konger af 26. dyn.
-Psame tik 1. (664-610 f. Kr.) befriede
i forbund med Gyges af Lydien og gr.
lejetropper Ægypt. fra assyrervældet.
-Psametik 3. Ægyptens sidste farao (526
-25 f. Kr); slået af Kambyses ved
Pelu-sium, hvorefter Ægypt. blev pers. satrapi.
psam’mit [(p)sa-] (gr. psämmités sandet),

fællesbetegn. for sand og sandsten,
pse’fit [(p)se-] (gr. pséfis kiselsten),
fælles-betegn. for grove, klastiske sedimenter
(grus, konglomerat, breccie).
pseudar’throse [’söu-] (pseudo- + gr.
drthron led), falsk led. Opstår ved
knoglebrud, der ikke vil hele solidt (med kalk),
men kun forbindes af fibrøst bindevæv,
pseudepi’gra’fer [’söu-] (pseudo- +
epigraf) (gr: skrift med falsk forfatternavn),
en gruppe skrifter (Henok, 4. Esra,
Jubilæernes Bog o. a.), som står vor kanon
endnu fjernere end apokryferne.
pseud(o)- [’söu-] tgr. pseudés falsk), falsk,
uægte.

pseudocroup [’söudokrup] (pseudo- +

croup = krup), falsk strubehoste.
Pseudo-Dio’nysios, d. s. s. Dionysios

Areopagita.
pseudo’dipteros (pseudo- + gr. di
dobbelt + pterön vinge, fløj), gr. antikt
tempel m. een omgivende søjlerække anbragt
i dobbelt normal afstand fra cellevæggen,
som om den var den yderste af en
dobbeltrække (dipteros),
pseudoga’mi’ (pseudo- -f -garni), falsk
befrugtningsvirkning, apogam
kimdannelse efter pirring ved bestøvning, men uden
egl. befrugtning,
pseudohermafrodi’tisme (pseudo- +
Hermes (som symbol på han) + Afrodite
(symbol på hun)), tilsyneladende
tvekøn-nethed, misdannelse, ved hvilken der er
udviklet kønskirtler svarende til det ene
kon, mens de øvrige kønsorganer p. gr.
af standsningsdannelse i det tidl. fosterliv
nærmer sig i ydre til dem hos det andet
køn.

Valdemar Psilander. Giacomo Puccini.

’pseudo-isido’riske dekre’ta’ler, en

saml. kirkeretsi. bestemmelser fra
apostolsk tid til Gregor 2. (d. 731), som dels
er samlet, dels konstrueret (vist i Reims)
ca. 850. (De angaves at være forfattet af
Isidor af Sevilla (d. 636), deraf navnet).
Tendensen var at svække metropolitterne
til fordel for bisperne (og paven) og at
frigøre gejstligheden fra statsmagten.
Falskneriet øvede vældig indfl. i
middelalderen og blev først afsløret på
Reformationstiden.

’pseudo-isokroma’tiske
tavler(pseudo-+ ivo- + gr. chrömatikös vedrørende
farver), tavler til undersøgelse af
farvesansen. En mosaik af farvede pletter danner
tal, som kun kan læses af personer med
normal farvesans. (Se farvetavle
Farveblindhed.)

pseudolo’gia phan’tastica [f-] (gr.-lat.)
ei. mytoma’ni’, tilbøjelighed til at
fortælle opdigtede historier,
’pseudomembra’n, hindeagtige,
gulhvide aflejringer på slimhinder og på
overfladen af organer, p-s
hovedbestanddel er fibrin. Forekommer i luftvejene
ved difteri og ved indånding af giftgas,
’pseudomorfoser (pseudo- + gr. morfé
form), mineral., legemer, der består af eet
mineral, men har krystalform som et
andet. Opstår ved kem. omdannelser ei.
opløsning og erstatning med et andet
stof under bibeholdelse af den
oprindelige form.

pseudo’ny’m (pseudo- H—onym), påtaget
navn, navneskjul; som fremtræder under
påtaget navn (om personer) ei. under
påtaget navn på ophavsmand (om bøger
o. a. værker),
’pseudoparalyse, tilsyneladende
lammelse. idet patienten p. gr. af smerter ikke
kan bevæge en arm ei. et ben, mens selve
musklerne ikke er lammede,
pseudo’po’dier (pseudo- + -pod), de
forlængelser af cytoplasma, som slimdyrene
kan udskyde, og hvormed de optager
føde, bevæger sig osv.
’pseudosyre, stof, der ved omlejring
danner en ægte syre.
’pseudotuberkulose, harepest, den
farligste haresygdom i Danm.; skyldes en
bakterie, der forårsager dannelsen af små
knuder i lever og milt, ofte også i nyrer,
lunger og tarm. Meget ofte dødbringende,
’pseudouræmi’ ei. encephalopalhia
hyper-tonica, forbigående hjernetilfælde
(kramper, opkastning o. lign.), som ses ved
svær blodtryksforhøjelse, nyrebetændelse
og graviditetsforgiftning uden at være
forbundet med uræmi.
Psilander [si’lan’dar], Valdemar
(1884-1917), da. filmskuespiller. Deb. 1901 på
Casino, fra 1909 til sin død da. films
førende filmhelt med ry verden over, en på
een gang maskulin og spændende, fariig
type, f. eks. i »Revolutionsbryllup« (1914)
og »Klovnen« (1916). (Portræt),
psilome’la’n [(p)si-] (gr. psilös glat +
melas sort), Mn02, sort, stalaktitisk
manganmalm (Sachsen, Ind., Bras. o. a.st.).
psitta’kose[(p)si-] (gr.psittakös papegøje),

papegøjesyge.
Pskov [pskaf], ty. Pieskau, by i RSFSR,
Sovj., ved Peipus-søens S-ende; 60 000
indb. (1939). Jernbaneknudepunkt,
tømmerindustri. En af Rusl.s ældste byer;
1348-1510 selvst. rep. I P underskrev
Nikolaj 2. 15. 3. 1917 sin abdikation.
Besat af tyskerne juli 1941. Rømmet af
dem 23. 7. 1944, efter at Sovj. i febr. 1944
havde rettet stærk offensiv mod
P-om-rådet.

’psoas (gr. psöa lænd), muskel, der
strækker sig fra lændehvirvelsøjlen ned foran

bækkenet til den øverste del af lårbenet,
hvor den hæfter sig på et fremspring,
pso’ri’asis (gr. psöra udslet + -iasis),
arvelig, ikke smitsom, hudlidelse,
karakteriseret ved udbrud af skællende pletter
i hår, på albuer og knæ.
Psou’sennes z., delkonge i N-Ægypt. (ca.
1050 f. Kr.). P-s urørte grav med store
skatte fundet i et tempel i Tanis, hvor
han havde sin residens,
psyk- [syk-], d. s. s. psyko-: sjæle-, sinds-,
psykaste’ni’ (psyk- + -asteni), manglende

sjælelig udholdenhed og styrke,
psyke [’syks] (gr. psy’che livsånde, sjæl),
sjæl, ånd, nu også ofte åndsform,
mentalitet. - I den gr. mytologi
personificeredes p som en sommerfugl ei. en ung
kvinde med sommerfuglevinger.
Psyke-e ventyret (der findes hos den rom. forf.
Apulejus) om Amor og Psyke, fortæller,
at Psyke elskede Amor.
psykia’tri’ (psyk- + -iatri), læren om
sindssygdomme og deres behandling;
psyki’a’ter, sindssygelæge,
psykisk [’sy-] (gr. psyche sjæl), sjælelig,
psykisk forskning, alm. betegn, for
vidensk. undersøgelser af
parapsykologiske fænomener,
psykisk kraft, 1) af Crookes antaget
særlig kraft hos medier; 2) hypotetisk
energiform i nervesystemet,
psyko- [’syko-j (gr. psyche sjæl), sjæle-,
sinds-.

’psykoanalyse, undersøgelses- og
behandlingsmetode udarb. af S. Freud.
Denne mener, at forsk, former for
nervøsitet og psykiske lidelser skyldes
affekt-betonede hændelser og konflikter, særligt
barndomsoplevelser af seksuel natur,
som vedk. har fortrængt fra bevidstheden,
men som gnm. den ikke afreagerede
affekt er sygdomsforvoldende, p går ud
på ved generindring af de nævnte
hændelser gnm. samtaler ei. ved
drømmetydning at få dem afreageret,
psykofy’sik, G. Th. Fechners betegn, for
vidensk. om forholdet ml. psykiske og
materielle fænomener,
psyko’fy’sisk paralle’lisme, den
opfattelse, at hjerneprocesserne og de psyk.
fænomener led for led svarer til hinanden
uden at påvirke hinanden,
psykogal’va’nisk re’fleks, ændring af
hudens elektr. ledningsevne p. gr. af
ændring i individets sindstilstand,
psyko’ge’nesis (psyko- + gr. genesis
oprindelse), betegn, for legeml. sygdommes
formentl. opståen ved psykiske årsager,
psyko’ge’n lidelse (psyko- 4- -gen),
sygdom opstået som følge af
sindsbevægelser. Begrebet dækker i det væs. begrebet
hysteri, for hvilket p er et nyere og bedre
udtryk.

psyko’gra’f (psyko- + -tçrn/),(okkuItistisk)
apparat bestående af en lille plade på tre
ben, hvoraf eet en blyant, som skriver,
når p bevæges, f. eks. af et medium,
psyko’gram’ (psyko- + -gram),
sjælebeskrivelse, (skematisk) beskrivelse af en
persons psykiske beskaffenhed,
psykolo’gi’ (psyko- + -logi), videnskaben
om sjælelivet (bevidsthedslivet), om
bevidstheden og dens fremtrædelsesformer,
dels som individets oplevelser, dels som
dets dermed sammenhængende udseende
og adfærd, dels som de dertil knyttede
nerveprocesser,
psyko’lo’gisk, hvad der vedr. sjælelivet

ei. psykologien,
psykologisk øjeblik, det for opnåelsen
af en bestemt psykisk reaktion gunstigste
øjeblik.

psykolo’gisme, opfattelse, if. hvilken
logikkens normer er psykologiske love for
tænkning, ei. mere alment: at al videnskab
til syvende og sidst bygger på psykologi,
psykome’tri (psyko- + -metri), 1)
måling af individs psykiske evner; 2)
mediers påståede evne til at kunne føie en
forelagt tings forhistorie,
’psykomotorik, omsætning af psykisk

proces i Iegemsbevægelse.
’psykoneuroser [-nöu-], fællesbeteg. for
hysteri, neurasteni og tvangstanker,
dækker i det væs. den mod. bet. af ordet
neurose.

psyko’pa’t (psyko- + gr. pathein lide), en
der lider af psykopati.

3659

3660

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free