- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3661,3662,3663

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - prototyp ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

psykopatforvaringsanstalt

pude

psykopatforvaringsanstalt, anstalt for
kriminelle psykopater. Frifindesen
psykopat for straf, idet straf findes uanvendelig
på ham, kan han v. dom anbringes på p,
hvis det af hens. t. retssikkerheden
skønnes nødv. Anbringelsen sker på ubestemt
tid, men spørgsmålet om løsladelse kan
senere indbringes for retten. Formålet
m. anbringelsen er at sikre samfundet
mod de påg. og at underkaste disse en
behandl, der vil gøre det muligt for dem
at vende tilbage til det frie liv. - 1 Danm.
åbnedes 1935 en p i Herstedvester,
psykopatfængsel, indført i Danm. ved
straffeloven af 1930. Anv. over for
psykopater, der skønnes egnede til påvirkn.
gnm. straf. Udstås i en særlig afd. af
psykopatanstalten i Herstedvester i forb.
med Vridsløselille Statsfængsel,
psykopa’ti’ (psyko- + -pati), egl. sinds-,
sygdom, anv. nu kun om stationære
afvigelser på temperamentets ei.
karakterens område, der vanskeliggør
tilpasningen til alm. livsforhold, p er oftest
medfødt, men kan erhverves efter visse
sygdomme og beskadigelser, fortrinsvis i
barnealderen,
’psykopatologi’ (gr.), læren om
sindssygdomme.

psy’kose (psyko- + -ose), sindssygdom.
Af p findes mange forsk, former,
fremkaldt af ydre årsager ei. betinget af
medfødte anlæg. Af de første kan anføres
alkoholisk p, syfilitisk p (generel parese),
p ved andre infektioner. Af p, der står
i forb. med anlæg, kan nævnes
alderdoms-p, ungdomssløvsind, stemningsp,
epileptisk p. En stor gruppe, psykogene p,
fremkaldes ved sjælelige indtryk,
psykotek’nik, den af den ty.-amer. psyk.
H. Münsterberg (1863-1916) indførte
betegn, for læren om den vidensk.
anvendelse af psykologiens metoder og
resultater i det praktiske liv. Ved
psyko-tekn. prøver undersøges bl. a.
arbejdsforholdenes betydning for
arbejdsprocessen og individers anlæg for spec.
håndværk ei andre bestillinger (brandmænd,
politibetjente, vognstyrere, kontorfolk,
flyvere m. v.). Psykotekn. lærlingeprøver
indførtes 1924 ved Kbh.s
Centralarbejds-anvisningskontor, og 1929 oprettedes
Kbh.s Komm.s Psykotekniske Institut
som selvst. institution med mag. Poul
Bahnsen som leder. 1 1934 åbnedes
»Randers Psykotekniske Institut« og
1936 »Fyns Psykotekniske Institut« i
Odense.

psyko’teknisk karakterskala ei.
psykologisk karakterskala, skala til
bedømmelse af et individs præstationsevne på
bestemt område,
’psykoterapi’, behandling af sindslidelser

gnm. psykisk påvirkning,
psykro- [(p)sykro-] (gr. psychrös kold),
kulde-.

psykro’fi’l (gr.), kulde-elskende,
psykro’me’ter (egl: kuldemåler),
fugtighedsmåler.
Pt, kem. tegn for platin,
pt., fork. f. eng. pint.
p. t., fork. for lat. pro ’tempore, for tiden.
Ptah, ægypt. gud, Memfis’ stadsgud, opr.
en jordgud og som
sådan af grækerne
sidestillet med
He-faistos; sammensmeltede med
gravguden Sokaris til
P-Sokaris, der
igenop-tog dødeguden
Osi-ris. P. gr. af
tilknytning til gravguden
Osiris fremstilles P
billedligt ofte med
benene indviklede i
mumiebind. P
manifesterede sig i
Apis-tyren.
-pter (gr. pterön

vinge), d. s. s. -ptero, med en vis art ei.
et vist antal vinger,
pte’ra’nodon (pter- + gr. an uden + odüs
tand), slægt af uddøde store flyveøgler
m. kort hale, tilspidsede tandløse kæber
og et vingefang op til 8 m. Øvre kridt i
N-Arner.

terido’sper’mer (gr. ptéris bregne +
3661

Ptah-Sokaris-Osiris.

sperma frø), frøbregner, gruppe af uddøde
planter fra yngre palæozoisk og ældre
mesozoisk tid; havde blade som bregner,
men formerede sig ved frø og danner et
mellemled ml. karkryptogamer og
nøgen-frøede.

pteri’go’ter (gr. ptéryks vinge),
fællesbetegnelse for alle opr. vingede insekter.
’Pteris (gr., af pterön fjer), bregneslægt,
af hvilke flere arter er letdyrkelige
stueplanter.

ptero ei. -pteron, (gr. pterön vinge),
med en vis art ei. et vist antal vinger.
Ptero’carpus (ptero—t- gr. karpös frugt),
slægt af ærteblomstfamilien. Af P
san-talinus fås det såk. røde sandeltræ, der
anv. til snedkerarbejde. Af andre arter
fås harpiks, garvestof m. v.
Ptero’carya fraxini’folia (cau’casica) ei.
vingevalnød, træ, stammer fra
Sortehavs-egnene. Bladene indtil 50 cm lange,
finnede, blanke. De vingede nødder bliver
længe hængende. Prydtræ i haver.
Ptero’dactylus (ptero- + gr. ddktylos
finger), slægt af spurve- til due-store
flyveøgler m. kort hale og få tænder.
Juraperioden i Europa,
ptero’poder (ptero- + -pod), d. s. s.
vingesnegle.

pteropodslam, et kalkrigt dybhavssedi-

ment, består væs. af pteropodskaller.
ptero’sau’rer (ptero- + gr. saüros øgle),
flyveøgler.

pte’ry’gium (gr. ptervks vinge), sygdom,
hvorved en fold af bindehinden af form
som en trekant vokser ind på øjets
hornhinde.

ptisane, d. s. s. tisane.
Ptole’maios, ægypt. konger af makedonsk
afstamning. Ptolemaios 1. So te r
(frelseren), deltog med hæder i
Alexandertoget, satrap over Ægypt. 323, konge
305-285 f. Kr.; udstrakte Ægypt.s vælde
over Kyrene, det sydl. Syrien og
Kykladerne. - Ptolemaios 2. Filadelfos
(søsterelskeren) (285-246 f. Kr.), grl. det
lærde forskningsinstitut og bibl.
»Museion« i Alexandria. - Ptolemaios 3.
Eu-ergetes (velgøreren) (246-21 f. Kr.),
slægtens betydeligste hersker, hvis
regering er højdepunktet af Ægypt.s magt
under de gr. faraoner. P-s kraftige ydre
politik og erobringer i Syrien bragtes til
standsning af en folkerejsning, den første
af de mange opstande, som den ægypt.
befolkning rettede mod det gr.
fremmed-vælde. - Ptolemaios 13. Auletes
(fløjtespilleren), fader til Kleopatra 7.
ptole’mæ’iske system (efter Cl.
Ptole-mæus), verdenssystem (se fler), som
opfatter Jorden som stillestående i verdens
centrum.

Ptole’mæus (gr. Ptolemaois),Claudius, gr.
astronom, matematiker og geograf, levede
omkr. 140 e. Kr. i Aleksandria. I sit astron.
hovedværk, Almagest, har P givet en
samlet fremstilling af sin tids astron.
viden. P udvikler, hvorledes
himmellegemernes steder på himlen kan
bestemmes, og fremsætter en teori for
planeternes bevægelse. Almagest indeholder endv.
en stjernekatalog på over 1000 stjerner.
P har ydet væsentlige bidrag inden for
astronomien, særlig vedr. Månens
bevægelse. - Jfr. verdenssystem.
ptoma’i’ner (gr. ptöma lig),
kvælstofhol-dige baser, der dannes ved forrådnelse af
org. stoffer, navnlig dyriske rester. Der
findes både giftige og ikke-giftige p.
Hovedbestanddel af liggifte.
’ptosis (gr: fald), nedsynkning af
legemsdele, f. eks. af nyre og mave-tarm osv. p
uden tilføjelse angiver nedsynkning af
øvre øjelåg,
ptosisbrille (gr. ptösis fald), brille med en
lille bøjle til løftning af nedhængende
øjelåg.

ptya’li’n (gr. ptyein spytte), det
stivelsesspaltende enzym fra spyttet,
ptyalo- (gr. ptyalon spyt), vedr. spyt.
-ptychon [-kon] (gr. ptyché fold; blad),
dokument, sammenfoldet ei. bestående af
fl. blade.

-ptyse (gr. ptyalon spyt), spytning.
Pu, kem. tegn for plutonium,
puber’te’t (lat: mandbarhed),
overgangsalderen ml. barndom og kønsmodenhed,
alm. fra 13.-16. år. Der optræder vækst af

3662

kønsorganerne, de sekundære
kønskarak-terer kommer til fuld udvikling, og
kønskirtlerne begynder at producere
udvik-lingsdygtige kønsceller. Hos piger
indtræder menstruationen. På det psykiske
område er p karakteriseret ved
stemningssvingninger. p-s indtræden reguleres af
de gonadotrope hormoner,
’pubes (lat.), hårene omkr. kønsorganerne;

os pubis, skamben,
publicere [-i’se’-] (lat.), offentliggøre,
udstede, udsende; publi’cist, skribent;
publici’te’t, offentlighed, popularitet;
publikation, offentliggørelse;
udsendelse; trykt skrift,
publici’te’tsprincip (lat. publicitas
offentlighed), forskrift om, at et
retsforholds karakter skal lægges klart for
dagen ved anmeldelse til et oflentl. register;
ofte mods. normativsystemet,
publicity [päb’lisiti] (eng., egl:
offentlighed), offentlig omtale,
public school [’päblik ’sku:t] (eng., egl:
offentlig skole), højere eng. skole (mest
privat kostskole) for de bedststilledes
børn, f. eks. Eton og Harrow.
public Utilities [’päblik ju’tilitiz] (eng.),
offentl. forsyningsvirksomheder såsom
vand-, gas- og elektricitetsværker,
’publikum (lat. publicus offentlig),
offentligheden, tilskuere, tilhørere; kundekreds.
Puccini [pu’t:fini], Giacomo (1858-1924),
ital. operakomoonist. Hans første opera
Le Villi kom frem 1884. Derefter fulgte
Edgar (1889), Manon Lescaut (1893,
Kbh. 1930), La Boheme (1896, Kbh.
1909), der gjorde ham internat, berømt,
Tosca (1900, Kbh. 1910), Madame
Butterfly (1904, Kbh. 1911), La Fanciulla del
West (1910), La Rondine (1917), de 3
enaktere Il Tabarro (1918), Suor Angelica

(1918), Gianni Schicchi (1918, Kbh. 1924),
Turandot (1926), som efter hans død
fuldendtes af Franco Alfano (f. 1877). P
tilhørte som musiker den veristiske skole.
Har endv. skrevet to menuetter for
strygeorkester og sangen Inno a Roma

(1919). (Portræt sp. 3659).

Pucelle (d’Orléans), la [la py’sæl [-dsrle-’ä]-] {+dsrle-
’ä]+} (fr: Jomfruen (fra Orléans)), alm. fr.
navn for Jeanne d’Arc.
Puchta f’pufta:], Georg Friedrich
(1798-1846), ty. retslærd. Sammen med v.
Sa vigny den ty. hist. retsopfattelses mest
fremtrædende repr. Hovedværk: Das
Gewohnheitsrecht 1-2 (1828-37).
puck [puk] (eng., egl: nisse), lille,
hårdtvul-kaniseret gummiskive, der bruges som
bold i ishockey,
pud [put] (lat. pondus vægt), gl. russ. han-

delsvægt (stadig i brug) = 16,38 kg.
puddel (ty.), hunderace beslægtet m. poin-

terne. Meget modtagelig for dressur. Tidl.
meget anv. selskabshunde.
puddelproces [’pudal-] (ty. puddeln
omrøre), ældre stålfremstillingsmetode,
der giver svejsejern, ofte kaldet
puddeljern. Under indsmeltning af råjernet
omrøres smeltemassen uafbrudt med store
jernstænger,
pudder (fr., fra lat. pulvis støv), fint
pulver til med. ei. kosmetisk brug; ofte
bestående af talkum, risstivelse,
pulveriseret irisrod ei. lign.
puddingstone [’pudi-rjstoun] (eng:
buddingsten), eocænt bundkonglomerat fra
Sydengl., væs. indeholdende stærkt
afrundede flintsten,
pude, sov., svære firkantede stykker
tømmer, i alm. to rækker, som understøtter
skibet under stabelafløbning.

3663

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free