- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3667,3668,3669

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - pudendum muliebri ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

pull-over

pungrotter

vogne til persontrafik på jernbaner
fremstilles.

pull-over [pul’o:var] (eng. pull-over træk
over (hovedet)), strikket trøje med
trekantet halsudskæring og lange ærmer,
’pulmones (lat.), lunger,
’pulmotor (lat. pulmo lunge + motor),
apparat, der specielt tidl. brugtes ved
skindødes genoplivning. Den pustede og
sugede skiftevis luft ud og ind af lungerne.
Særlig det første kunne skade, og p
bruges nu ikke mere.
pulp, 1) med., se pulpa;2)bot.,frugtkød; 3)
mos af saftholdige frugter; 4) tekn.,
vælling af forsk. tekn. produkter, f. eks.
cellulosep, kartoffelp.
pulpa (lat. pulpU det kødrige på legemet),
anat., væv; eks.: pulpa lienis = miltens
væv (parenkym). - I tandlægevidenskaben
er p den såk. nerve i en tand, et lille
organ i tandens indre, bestående af nerver
og blodkar, omsluttet af bindevæv;
pul-’pitis er betændelse i dette organ,
pulpi’tu’r (lat. pulpitum), tømret
forhøjning, kateder. I middelalderens kirker
lektorium af træ ei. sten, lukkende koret
og bærende galleri m. læsepult, pladser f.
sangere (evt. lille orgel). Nu: galleri ei.
tribune m. stolestader,
pulpwood [’pätpwud] (eng:
papirmassetræ), et i træhandelen brugt navn for træ,
bestemt til papirmasse,
pulque [’pulkæ], meksikansk nationaldrik,
fremstillet af den gærede saft af Agave
americana, 6% alkohol,
puls (lat. pulsus slået), den bevægelse, der
fremkommer ved blodets stødvise
ind-pumpning fra hjertet i blodbanen, p kan
føies, hvor en pulsåre ligger tæt under
huden, p er normalt ca. 60-80. Ved feber
stiger p-frekvensen ca. 10 for hver grad,
temp. stiger,
pulse, støde ei. slå i vandet med en særlig
pulsekølle, årer ei. lign. Ved støjen
jages fisken i garnet,
pul’se’re (.lat. pulsåre slå), banke, slå (om
puls); være i livlig bevægelse; forløbe
rytmisk.

pulse time [’pälstaim] (eng., egl: pulstid),
impulsmodulation, hvor signalstrømmen
bevirker en tidsmæssig forskydning af
strømimpulser,
pulso’me’ter (lat. pulsåre slå + -meter),
pumpe, hvori damp trykker direkte på
vandets overflade (jfr. pumpe),
pulstryk, forskellen ml. diastolisk og
systolisk blodtryk,
pulsårer, arterier, de blodkar, der fører
blodet bort fra hjertet og meddeles
pulsslag af dette, p-s væg er tyk og indeholder
et tykt lag glat muskulatur og meget
elastisk bindevæv,
pulsåresvulst, da. betegn, for aneurysma.
pult (lat’. pulpitum), møbel med skrå
overflade, tjente som bogstol i fr. kirker fra
7. årh. Senere lette stel til at sætte på et
bord; skrivep til rejsebrug fandtes endnu
i 19. årh. Som kontormøbel fremstilledes
p med høje ben, og der arbejdedes mest
stående ved den.
pulver, fast findelt stof med ringe
kornstørrelse.

pulvers kurv (Spon’gospora subter’ranea)
hører til en primitiv svampegruppe. Den
frembringer skurvagtige pletter på
kartoffelknolde. Sygdommen begunstiges af
fugtighed.

pulverslukkere, ildslukningsapparater,
hvor slukningsmidlet er et pulver, som
regel natriumbikarbonat, evt. tilsat
stoffer for at hindre pulveret i at klumpe og
for at give det større vægt (sand). Bortset
fra kulsyre-p er p af ringe ei. tvivlsom
værdi, p kan kvæle ilden, men virker kun
i ringe grad afkølende,
’pulvis (lat: støv), pulver, fint fordelt
lægemiddel i fast form.
’puma (quechua-sprog) C Felis ’concolor),
mere end meterlang, amer. vild katteart.

Korthåret, ensfarvet brunl. Fra Canada
til Patagonien. Amerikanernes
»moun-tain lion«.

pumpe, maskine til befordring af luft og
vædsker. Man skelner ml. suge-og trykp,
eftersom hovedvægten lægges på den
frembragte suge- ei. trykvirkning.
Stem-pelp har en cylinder m. et frem- og
tilbagegående stempel, der under den ene
bevægelse suger luft ei. vædske ind i
cylinderen gnm. en sugeventil, under den
modsatte trykker det indsugede ud gnm.
en trykventil. I membranp erstattes
stemplet af en svingende membran;
vin-ge-, kapsel- og tandhjulsp har
roterende vinger, stempler ei. tandhjul, der

Kapselpumpe. Tandhjulspumpe.

fortrænger luften ei. vædsken fra
pumpehuset; centrifugalp har roterende
skovlhjul m. særligt udformede skovle,
der overfører bevægelsen til luften ei.
vædsken; strålep giver sugning ei. tryk
ved at en damp-, luft- ei. vædskestråle
strømmer fra en tragtformet dyse ud i et
tragtformet afstrømningsrør. Ejektoren

Injektor.

Pulsometer.

3667

giver under-, injektoren overtryk i
af-strømningsrøret. Pulsometeret har
2 kamre; v. hj. af en skifte ventil ledes
damp skiftevis til de 2 kamre, dampen
presser vædsken op ignm. stigrøret og
kondenseres samtidig ved berøring med
den kolde vædske, hvorved der opstår et
undertryk, som suger ny vædske op i
kammeret. Mammutp til pumpning af
vand, transport (og løftning) af
sukkerroer m. m. består af et u-formet, vidt
rør, i hvis ene (længste) gren der
forneden indføres trykluft, hvorved en kraftig
vandstrøm frembringes,
’pumpernickel (ty., ordets oprindelse
usikkerl, klidholdigt rugbrød uden skorpe,
ofte med nogen tilsætning af sukker,
der også dannes under bagningen, som
finder sted ved 120-150° C og varer
12-18 timer. Fremst, opr. i N-Westfalen.
pumps [pämps] (eng.), udringede damesko.
’Puna (quechua-sprog), fattig
højsteppe-vegetation i Perü og Bolivia, bestående
af pudedannende græsser og halvbuske;
udnyttes især til græsgang for får og lama.
Puna, by i Indien, se Poona.
punch [pon’J] (sanskrit panca 5; bestod af
5 dele), vinblanding af hvidvin ei.
rødvin, hedvin og krydderier. Også betegn,
for svensk p, caloric.
Punch [päntl], 1) den eng. Mester Jakel
(navnet fra ital. Pulcinella); 2) eng.
vittighedsblad, grl. 1841 med Thackeray
som medarbejder; 3) [pon’l], da.
vittighedsblad (kons.), udk. 1873-95.
puncta lacri’malia (lat.), tårepunkterne

i indre øjekrog.
’punctum ’saliens (lat.), det afgørende
(egl: springende) punkt, hovedpunktet,
pund (lat. pondus vægt), 1) ældre vægt i
Danm. (tegn U) (efter 1839 = 500 g), No.
(498 g) og Sv. (425 g). 2) mønt (eng. pound)
i Engl. (£) (sept. 1948 = 19,36 kr.),
Australien (£A) (sept. 1948 = 15,60 kr.),
Ægypten (£E) (sept. 1948 = 19,88 kr.),
New Zealand (£NZ) (sept. 1948 = 19,40
kr.), Israel (£1), (indført aug. 1948; samme
kurs som det eng.p), Sydafrika (£SA)(sept.
1948 = 19,45 kr.), Syrien-Libanon (£SL)

3668

(juli 1948 2,205 £SL = 1 USA
$)ogTyrkiet (£T) (juli 1948 2,83 £T = l USA $).
pundert [’pun’ard] (af pund), ældre da.

form for bismer,
’pun’diger [-di-], mil., betegn, på en kanons
størrelse efter vægten af den kugle ei.
det projektil, den udskyder. Anv. nu
kun i den eng. hær og flåde,
’pundit, d. s. s. pandit.
’pu’ner ei. pøner, rom. navn for føniker

og karthager.
pungaber (Phalan’geridae), artsrig fam.
af pungdyr. 2 fortænder, som regel
planteædere. De fleste lever i træer;
tommelen kan modstilles de øvrige
fingre og tæer; 2. og 3. tå på bagfødderne
sammenvoksede; halen lang, ofte
gribehale. Hertil flagrepungaber, kuskuser,
pungbjørn og kænguruer,
pungbjørn (Phasco’larctus ci’nerius), til
pungaberne hørende plump, bjørnelign.
dyreart. Store ører, tyk grålig pels, hale
mangler. Ø-Austr.
pungdjævel (Sar’cöphilus sa’tanicus),
kortbenet pungdyr, stort hovede,
rov-dyrlign. tænder. Kan tage får og fjerkræ.
Tasmanien.
pungdyr (Marsupi’alia), underklasse af
pattedyr; i fl. henseender primitive.
Hunnen har en kort kloak, 2 adskilte
skeder, der dog kan være
sammensmeltede på en strækning. Ungerne fødes
meget ufuldkomne, sidder i beg.
fastsuget på pattevorten, der oftest er skjult
i en pung. De fleste mangler moderkage.
Underkæbens bageste nedre hjørne bøjet
indad; fl. fortænder og forkindtænder
end hos andre pattedyr, kun een
mælketand i hver kæbehalvdel, p findes i
nutiden kun i Austr., Ny Guinea og en del
omliggende øer, Tasmanien samt i Amer.
Deles oftest i 2 hovedgrupper:
polyproto-donter m. 8 fortænder i undermunden,
heril pungrotter, pungmåre,
punggrævlinger, pungulv, pungdjævel, og
diproto-donter m. 2 fortænder i undermunden,
hertil pungaber, kænguruer, pungbjørn,
vombat m. fl.
pungegern (Petaurus breviceps),egernlign.,
klatrende pungdyr med hudfold ml.
for-og bagben, der virker som faldskærm
ved spring. Ø-Austr.
pungelefant (Di’protodon), uddød slægt
af gnaveragtige, plumpe, planteædende
pungdyr af næsehorns størrelse fra
Australiens kvartær.
pungen (scrotum), den ydre, torummede

hudfold, hvori testiklerne ligger,
pungfrøer (Noto’trema), sydamer.
løvfrøer. Ungerne udklækkes i en indposning
på hunnens rygside.
punggrævlinger (Pera’melidae),
pungdyr m. 2. og 3. tå sammenvokset.
Gravende natdyr, delvis planteædere. Fra
de østl. Ostind. Øer til Tasmanien.
pungharer, d. s. s. punggrævlinger,
pungmejser (’Remiz), mejser, der bygger

pungformede reder. En art i S-Eur.
pungmuldvarp (Noto’ryctes ’typhlops),
muldvarpelign. gravende pungdyr. Austr.
pungmus ei. flyve pungmus (A’crobates
pyg-’mæus), australsk pungdyrslægt m.
flyvehud ml. for- og bagben. Et af Jordens
mindste pattedyr,
pungmårer (Dasy’uridae), artsrig fam.
af pungdyr, rovdyrlign. tænder. Hertil
foruden de egl. p (Dasyurus), der er
hvidplettede, mårlign. og lever på Ny
Guinea, i Austr. og på Tasmanien:
pungvæsler, pungspidsmus, pungspringmus,
pungdjævel og pungulv.
pungrotter (Didel’phyidae), fam. af oftest

3669

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free