- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3673,3674,3675

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - pudendum muliebri ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

pustel

Pyramus og Thisbe

’pustel (lat. pusiula blære, blegn), lille

materieholdig blære.
’Pustertal, ital. Val Puste’ria, alpedal i
Tiroleralperne, Østrig og Ital. Afvandes
af Drau og Rienza (en biflod til Isarco).
pustning, med., indblæsning af luft
(kunstig pneumothorax).
puszta [’pusto] (slav. pust øde), det ung.
sletteland.

pu’tamen (lat.), ganglion (nerveknude) i

hjernens indre,
’putati’v forbrydelse (lat. putare tro,
mene), en form f. strafbart forsøg, især
hvor den tilsigtede skade udebliver, fordi
gerningsmanden har anv. midler, der
savnede de farl. egenskaber, han
tillagde dem.
’Putbus, gl. vendisk adelsslægt, sidelinie
af fyrsterne på Rügen. Kom til Danm. i
14. årh., antog en tid navnet Podebusk.
Forlod Danm. i 18. årh.; uddød 1858.
Puteaux [py’to], vestl. forstad til Paris;

37 000 indb. (1946).
Putney [’pätni], sydvestl. bydel i London.

Centrum f. Londons rosport.
putrescin [-’si’n] (lat. putrescere
hen-smuldre, rådne), (CH.,)} (NH2)2,
tetrame-tylendiamin, en ptomain, dannes i
råddent kød.

pu’tri’d (lat.), forrådnet; bruges som
til-lægsbetegn. for betændelsesekssudat, der
p. gr. af tilblanding af
forrådnelsesbak-terier er stinkende,
puttees [’pätiz] (eng., af hindustani patti),
viklers.

’putto (ital: drengebarn) (flertal putti),
betegn, for barnefig. i Renæssance- og
barokkunst; vingede p, amoriner.
Putumayo [-’majo], i Brasilien: Rio Iça
[-i’sa], 1450 km 1. sejlbar biflod til
Ama-zonas, danner grænsen ml. Colombia og
Peru.

Puvis de Chavannes [py’vi(:s) da [-fa-’van],-] {+fa-
’van],+} Pierre (1824-98), fr. maler. Hans
dekorative vægbilleder i kunstpaladset i
Marseille, i Sorbonne osv., i en ædel og
afklaret stil, hører til tidens betydeligste.
Puy, du, se du Puy.
Puy-de-Döme [pqid’do:m], 1) udslukt
vulkan i Auvergne ved
Clermont-Fer-rand (1465 m); 2) fr. dept. omkr. 1);
8016 km2; 479 000 indb. (1946).
Agerbrug, minedrift. Hovedstad:
Clermont-Ferrand.

Puymorens, Col de [kol da pqima’rä],

1931 m h. fr. bjergpas i Pyrenæerne,
puzzle [påzl] (eng.), gåde, puslespil,
puzzolaner [putso’la’ner] (efter den ital.
by Pozzuoli), kiselsyrerige stofler, der
sættes til kalkmørtel for at gøre denne
hydraulisk, p brugtes i de gl. rom.
bygværker, nu bruges Portland-cement,
puzzo’la’njord, ital. tuf, der anv. i
puzzolaner.

P-vitamin ei. ci’tri’n, et vitamin, der
forekommer s. m. C-vitamin i f. eks.
paprika og citroner,
pxt., fork. f. (lat.) pinxit: (N.N.) har malet
(det).

py’arthron (gr. pyon materie + arthron
led), svær betændelse med
materiedannelse i et led.
’Pydna, oldtidsby i S-Makedonien, hvor
Æmilius Paullus slog kong Perseus af
Makedonien 168 f. Kr.
pye’litis (gr. pyelos kar + -itis),
nyrebækkenbetændelse,
pyelone’fritis (gr. pyelos kar + nefritis),

betændelse i nyrebækken og nyre.
Pyeng-Yang [phjai?jar;], jap. Heijö,
NV-Koreas største indlandsby; 286 000 indb.
(1940). Jernbanecentrum for det
omgivende, tætbefolkede sletteland; handel og
lettere industri; nær byen kul. Havneby:
Chinnamp’o.
-py’ese (gr. pyon materie),
materiedannelse.

Pygmalion [pyg’ma’-], gr. sagnkonge på
Kypern. Forelskede sig i en af ham selv
fremstillet kvindestatue, som han ægtede,
efter at Afrodite havde gjort den levende.
Ofte anv. litt. motiv,
pygmæer [pyg’mæ’ar] (gr. pygmé knyttet
hånd), 1) sagnagtigt dværgfolk v.
Oke-anos. If. Homer levede de i krig med
traner. 2) folkeslag spredt over dele af
den gl. verden: Afr. (Congo, Gabon),
Asien (mincopi på Andamanerne, negrito

3673

Pygmæ, Congo.

på Filipinerne, semang og sakai i
Ma-lacca), Oceanien (Ny Guinea m. m.).
Fælles er dværgvækst (140-150 cm), mørk
hud, kruset hår, men det er uvist, om p
i øvrigt udgør en antropologisk enhed.
-p lever i afsides skovegne, deres erhverv
er jægerens og samlerens; i Afr.
forekommer de pletvis ml. bantufolkene og i et
ejendommeligt nytteforhold til disse, idet
de mod afgivelse af kød og elfenben fra
jagten modtager jern til våben og andre
varer fra bantuerne.
py’jamas (pers. päi ben + jämah
klædning), natdragt bestående af trøje og
lange benklæder,
’pyknisk (gr. pyknös tæt, fast) ei.
pykno-form, kaldes en konstitutionstype med en
tæt, bred legemsbygning og tilbøjelighed
til fedme. (111. se konstitutionstyper).
pykno’me’ter (gr. pyknös tæt, fast +
-meter), glasbeholder med veldefineret
rumfang til bestemmelse af vædskers
vægtfylde ved vejning.
’Pylades, i gr. sagn Orestes ven og
våbenfælle, g. m. hans søster Elektra,
’pylon (gr. pylon port), parvis
sammenhørende tårnagtige bygninger; flankerede
indgangsportene ved ægypt. templer,
pylo’ri’n (af pylorus), udtræk af
maveslimhinde, øger bloddannelsen,
pyloropla’stik (gr.), en plastisk
operation ved forsnævring af maveporten
(pylorus).

pyloro ’spasme (pylorus + spasme),
krampagtig sammentrækning af
maveporten, hyppigst p. gr. af mavesår i
nærheden af pylorus.
py’lorus (gr.-lat: portvagt), maveporten,

overgang ml. mave og tolvfingertarm,
py’lorusste’nose (pylorus +
-stenose),-forsnævring af maveporten, hos voksne
ofte p. gr. af mavesår ei. kræft; hos børn
kan findes en medfødt p, som skyldes
fortykkelse af pylorusmusklerne, visende
sig ved eksplosive opkastninger, og ved at
barnet ikke trives. Behandlingen er med.
- i svære tilf. operativ.
Pylos [’pilos], ital. Nava’rino, lille gr.

havneby (3000 indb.) på SV-Peloponnes.
Pym [pim], John (1584-1643), eng.
politiker; godsejer, puritaner. 1640-43 leder
af parlamentsoppositionen mod Karl 1.,
der ville fængsle P, hvilket blev
indledningen til borgerkrigen. P opnåede 1643
forb. m. Skotterne,
pynt (østfrisisk pünte spids), spidsen af
en odde.

pynte’netstræber, søv., lodret anbragt
rundholt under bovsprydets æselhoved,
pyo- (gr. pyon materie), materiefyldt,
pyoder’mia (pyo- +- gr. dérma hud),
spredte betændelseselementer på huden
ofte fremkaldt af blanding af forsk,
bakterier.

pyo’ge’n (pyo- + -gen*)), pusdannende.
pyo’metra (pyo- + gr. meter moder),
materieansamling i livmoderen,
pyone’frose (pyo- + gr. nefrös nyre),
betændt nyre, som p. gr. af dårligt afløb til
blæren er fyldt med materie (pus).

3674

Pyramide (mat.).

pyorrhoea [-’re:a] (pyo- -1- gr. rhoé strøm),

purulent betændelse,
pyra’lider (Py’ralidae), møllign.
sommerfugle. Brede bagvinger; larverne ofte
skadelige på kulturplanter, forråd o. 1. Hertil
bimøl, græsmøl, hop, kålp, melp og
stikkelsbærp.
pyra’mide (gr., fra ægypt.), 1) arkæol.,
ægypt. kongegrav; p-s arkit. udformning
er bestemt af forestillingen om kongen
som solgudens ætling: p er et muret bjerg,
i hvilket den døde hersker går til hvile
som den nedgående sol i fjeldene. Det
ældste p-anlæg skyldes kong Zoser (3.
dyn.), den såk. trinpyramide ved
Sak-kara, bestående af 6 ovenpå hinanden
stablede p-stubbe. Under Keops har p
som gravanlæg nået sin afslutning og har
fra nu af form som en mat. p. - p var
den typiske kongegrav i Ægypt. til ca.
1700 f. Kr.; der er bevaret ca. 70, især
kendte er de 3 store p ved Giza, opført
af kongerne Keops, Kefren ogMykerinos;

Keops-pyramiden.
Keops-p er et af verdens vældigste
bygningsværker, den var opr 145 m h. og
indeholdt mere end
21/2 mill. m3
materiale. I det 1. årtus.
f. Kr. genoptoges
p som kongegrav f.
de ætiopiske
herskere. 2) mat.,
legeme begrænset af
en polygon,
grundfladen, og de
trekanter, sideflader,
der forbinder et
punkt, toppunktet,
med grundfladens sider,
pyramidebanerne, nervebaner, der
forløber gnm. hjerne og rygmarv og leder
impulser fra hjernens bark til
bevæge-nervecellerne i rygmarven,
pyramidefinér, mahognifinér, hvor
årerne løber sammen i en spids.
Fremkommer v. snit i en tvege (gaffelgren),
pyramideoktaeder, krystalform af det

regulære system,
pyramidepoppel,
betegn. for to forsk,
poppelarter (’Populus ’alba
pyramidalis og
’Populus ’nigra i’tal ica
pyramidalis)-, slank, oprejst
vækst, anv. som vej- og
allé træer, men er ikke
helt hårdfør i Danm.
pyramidestub fås ved
at bortskære
spidsen af en pyramide
ved en plan
parallel m. grundfladen,
pyramideterning,
krystalform af det
regulære system,
pyrami’do’n (gr.
pyr ild + amid) ei.,
amidopyrin,
antipy-rinlign. smerte- og
feberstill, middel.
’Pyramus
og’Thisbe, elskende par i
gr. sagn, fremstillet
i O vids
»Metamorfoser«. Pyramus
begår selvmord, da
han tror, Thisbe er
død; Thisbe dræber
sig derpå af sorg.

Py ram idetern ing.

3675

[-Pyramideoktaeder.-]

{+Pyramide-
oktaeder.+}

Pyramidestub.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free