Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - pudendum muliebri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pyranometer
pædagogik
pyrano’me’ter (gr. pyr ild + -ana-1) +
-meler), apparat, der måler ei. registrerer
styrken af såvel den direkte solstråling
som af det samlede diffuse himmellys.
pyrargy’rit (gr. pyr ild + drgyros sølv),
rødgyldent, mørkt mineral.
Py’rator (gr. pyr ild), af F. L. Smidth &
Co. fremstillet kuglemølle m. varme
male-Iegemer til maling af kul.
pyra’zo’l [-s-], C3H4N2, er en heterocyklisk
forb. Mange lægemidler og naturstoffer
er p-derivater.
py’re’n (gr. pyr ild), Cl6Hl0, kulbrinte,
findes i stenkulstjæren.
Pyrénées-Orientales [pire’nezarjä’tal],
fr. dept. i østl. Pyrenæer; 5144 km2;
229 000 indb. (1946). Bet. vinavl,
agerbrug; minedrift og handel. Hovedstad:
Perpignan.
Pyre’næ’erfreden, sluttet 1659 ml.
Frankrig og Span. på Fasanøen i
Bidasoa-floden v. fr.-sp. grænse. Span. afstod
Artois og Roussillon, Ludvig 14. ægtede
Filip 4.s datter Marie Theresia. Et
højdepunkt forMazarins diplomati, der åbnede
påskud for nye krav mod Span. i kraft
af Marie Theresias tvivlsomme
arveafkald.
Pyrenæerhalvøen, den vestligste af de
tre sydeur. halvøer, skilt fra det øvrige
fastland ved Pyrenæerne; omfatter Span.,
Portugal og Gibraltar; ialt 584 000 km2.
Pyre’næ’erne, fr. Les Pyre’ne’es [lepire’ne],
sp. Los Piri’neos, bjergkæde langs den
fr.-sp. grænse fra Biscaya-bugtens
inderste del til Cabo de Creus ved
Middelhavet; længde ca. 480 km, bredde
120-150 km. Dannet i tertiærtiden ved
foldning af sedimenter og eruptiver fra alle
forudgående perioder. De vestl. P er
afrundede kalkbjerge, ikke over 2000 m h.
og med fl. gode passer, bl. a.
Roncesval-les. - I de mellemste P er middelhøjden
ca. 2500 m. De højeste toppe bærer små
gletschere, bl. a. Pico de Aneto i
bjerggruppen Maladetta (P-s højeste punkt:
3400 m). Passerne her ligger meget højt.
-De østl. P er noget lavere og har bedre
passer. P-s N-side har stor nedbør, frodig
skovvækst og forholdsvis tæt befolkning.
S-siden er mere tør, har fattigere
vegetation og er tyndere befolket,
pyrethrin [-’tri’n] (af Pyrethrum), det
virksomme, endnu lidet undersøgte stof
i insektpulver.
Py’rethrum (gr. pyr ild) tilhører
kurv-blomstfam., astersgruppen. Et par arter
fra Ø-Asien dyrkes i talr. kulturformer i
haver; der findes både tidlig- og
sent-blomstrende former. Blomster fra andre
arter giver insektpulver,
py’re’tika (gr. pyretos feber), stoffer, der
forøger legemstemperaturen.
Pyrgos [’piryas], hovedstad i den gr. prov.
Eleia (Elis) på V-Peloponnes; 19 000
indb. (1938). Handelsby i stærk vækst,
pyrhelio’me’ter (gr. pyr ild + helio- +
-meter) ei. aktinometer, apparat til måling
ei. registrering af styrken af den direkte
solstråling. Meget anv. er Ångströms p
(opfundet af den sv. fys. Knut
Ång-ström), bestående af to lige store,
sortfarvede metalbånd; det ene udsættes for
direkte bestråling, det andet opvarmes
elektr. til samme temp. Samme
energimængde er da tilført begge bånd; den
elektr. kan nøje beregnes og
strålingsenergien dermed fastslås.
Pyria’mi’d, lægemiddel af
sulfonamid-gruppen.
pyri’di’n (gr. pyr ild), C5HSN,
heterocyklisk forb. Farveløs, ildelugtende,
basisk vædske. Kp. 115°. Letopløselig i
vand og syrer. Mange vigtige org. stoffer
indeholder p-skelettet. Anv. i den kem.
industri og til denaturering af alkohol.
Findes i stenkulstjære og dippelsolie.
pyridinbase, den basisk reagerende del
af det stenkulstjæredestillat, der koger
under 160°. p består væs. af pyridin,
pikoliner o. 1. stoffer,
pyridok’si’n, et vandopløseligt
pyridin-derivat, hører til Bg-vitaminkomplekset.
pyrimi’di’n (af pyridin), CiHiNi,
heterocyklisk forb. Den 6-leddede ring i
barbi-tursyrer og purin er en p-ring.
pyring, egl. rensning (eng. pure ren), i
garvning blødgøring af huderne.
3676
py’rit (gr. pyr ild), d. s. s. svovlkis; anv.
til fyrsten.
pyro- (gr. pyr ild), ild-, brand-, feber-;
betegner i kem. et stofs dannelse ved
ophedning af andre stoffer. Ved ophedning
af fosforsyre dannes pyrofosforsyre.
pyrodruesyre, CH3 CO-COOH, dannes
ved ophedning af vinsyre. Vædske med
stikkende lugt. p er et vigtigt led i
kulhydratstofskiftet i legemet og led i
alkoholgæringen,
pyroelektricitet (pyro- + elektricitet),
den egenskab hos visse krystaller, f. eks.
turmalin, at modstående krystalflader
antager en elektr. spændingsforskel, når
krystallen opvarmes,
pyro’fo’re metaller (gr. pyroföros
ildbærende), metaller (f. eks. dannet i
fin-fordelt form ved reduktion af metalilter),
som oksyderes i luften og ved
reaktionsvarmen kommer i glød. En legering af
cerium med ca. 50% jern giver ved
kraftig rivning gnister (cigar- og
gastændere).
pyrofosfater, salte af pyrofosforsyre.
Di-natriump ei. surt natriump (Na2H2P20,),
der fås ved ophedning af
mononatrium-fosfat (NaH2PO4), anv. i bagepulvere;
tetranatriump (Afø4P207), der fås af
di-natriumfosfat (Na2HP04), anv. i
vaske-og rengøringsmidler og til vandbehandl.
pyrogal’lo’l (pyro- + lat. galla galæble),
CeH3(OH)3, pyrogallussyre,
trioksyben-zol. Hvidt krystallinsk stof. Den basiske
opløsning virker reducerende og anv. som
fot. fremkalder og til absorption af ilt.
’pyrokateki’n (pyro- + katekin), C6Hi
(OH)2, o-dioksybenzol. Hvidt krystallinsk
stof. Anv. bl. a. til fot. fremkaldere,
pyrola’tri’ (gr.), ildtilbedelse, se ild.
pyrolu’sit (pyro- + gr. lüein vaske; det
fjerner farven fra grønt og brunt glas),
Mn02, blødt, sort, afsmittende mineral;
vigtigste manganmalm (Tyskl., Cornwall,
Indien, Brasilien),
pyroma’ni’ (pyro- + -mani), abnorm
tilbøjelighed til at sætte ild på.
pyro’me’ter (pyro- + -meter), apparat til
bestemmelse af høje temp., enten
baseret på direkte måling med termoelement
ei. modstandstermometer ei. på måling
af varmeudstrålingen (strålings-p).
pyromor’fit (pyro- + gr. mor1 fé form;
udkrystalliserer efter smeltning), 3Pb3P2Ot,
PbCl2, grønligt heksagonalt mineral med
stærk glans; anv. som blymalm.
py’ro’p (gr. pyr ild + öps øje), dybrød
magnium-aluminium-granat, smykkesten
fra Böhmen.
py’rosis (gr: brand), halsbrand,
pyrotek’nik (pyro- + teknik), læren om og
tilberedelsen af sats og fyrværkeri, m. m.
pyro’xe’n (pyro- + gr. ksénos fremmed;
det antoges ikke at høre til i eruptiver),
gruppe af mineraler, p- ei. augit-gruppen,
der i kem. opbygning og krystalstruktur
er nærbeslægtede, p har glasglans,
hårdhed 6 og to spalteretninger efter et prisme
på ca. 87°. De simplest byggede er
metasilikater af Mg, Ca og Fe, i andre indgår
Al203, Fe203 ei. alkalier. Rombiske er
enstatit, bronzit og hypersthen,
mono-kline diopsid, diallag, augit og de
alka-liholdige ægirin, jadeit og spodumen;
tri-klin er rhodonit.
pyroxe’nit, ultrabasisk dybbjergart, væs.
bestående af pyroxen.
pyroxy’li’n (pyro- + gr. ksylon træ)
dannes ved nitrering af cellulose. Har stor
anv. til fremst, af kunstlæder, celluloid
og lak.
’Pyrrhon fra Elis [-ran] (ca. 360-ca.
275 f. Kr.), gr. filosof. Skeptiker, if. hvem
vi ikke kender fornemmelsernes årsager
og derfor kan møde alle tilskikkelser med
urokkelig ligegyldighed (ataraksi).
’Pyrrhos[-ras](319-272f.Kr.),konge af
Epi-rus 307-272 f. Kr., fordrev 288 Demetrios
fra Makedonien, kæmpede i Tarents
tjeneste mod Rom 280-74, slog romerne v.
Heraklea (i Lucanien) 280 og Ausculum
(i Apulien) 279, men tabte v. Benevento
275. Søgte derefter at vinde
Makedoniens krone, men blev dræbt v. gadekamp
i Argos. - Ved Ausculum led P så store
tab, at han (if. sagnet) udbrød: »Endnu
en sådan sejr, og det er ude med os!«
. Deraf udtrykket pyrrhussejr.
3677
pyr’ro’l (gr. pyr ild), CtHåN, 5-leddet
heterocyklisk forb. Farveløs vædske,
uopløselig i vand. Vindes af dippelsolie.
’Pürschel [-lal], Victor (f. 1877), da.
politiker. Jurist, 1929-45 generalauditør.
Kons. folketingsm. 1920-39, gruppeform.
1922-28. Fra 1933 i voksende modsætn.
til Christmas Møller og partiet, gik mod
forfatningsforliget 1938, udtrådte dec.
1938 og dannede partiet »Nationalt
Samvirke«, der havde autoritært program,
men skuffedes v. valget 1939. Marts-juli
1941 knyttet til det nazistiske »Dansk
Folkeparti«,
pürsch jagt [’pyrj-] (ty. pürschen jage med
sporhunde), jagtmåde, hvor en enlig
jæger lister sig ind på vildtet; bruges
kun ved hjortevildtarterne.
’Pyrus ei. Pirus (lat., egl: pæretræ), slægt
af kernefrugtfam. Træer ei. buske med
spredte blade. Blomsterne oversædige,
femtallige med een støvvej. Kernefrugt
med 5 rum. Hertil hører æble og pære
samt adsk. prydtræer, der dyrkes i haver
under navn af paradisæbler.
Py’thagoras (gr. Pytha’göras) (ca.
580-ca. 500 f. Kr.), gr. filosof og matematiker.
Grl. den pythagoræiske skole, som
dyrkede matematik og talmystik, hyldede
sjælevandringstroen og hævdede
»sfærernes harmoni«. Havde stor indfl. på
Platon og senere filosoffer,
pythago’ræ’iske læresætning (efter
Pythagoras) udsiger, at
i en retvinklet trekant
er kvadratet på hypo- ’
tenusen lig med summen
af kvadraterne på
kateterne.
pythago’ræ’iske tal
(efter Pythagoras),
positive hele tal, der kan
angive længderne af siderne i en retvinklet
trekant, f. eks. 3, 4, 5 - 5, 12, 13.
pythago’ræ’isk tegn (efter Pythagoras),
d. s. s. pentagram.
’Pytheas [-te-] (4. årh. f. Kr.), gr.
opdagelsesrejsende fra Massilia (Marseille), rejste
i NV-Europa, hvor han nåede »Thule«
(muligvis Jylland ei. Norge).
’Pythia (gr. Py’thia, efter Pytho),
sandsigersken i oraklet i Delfi.
’pythiske lege (efter Pytho), digteriske og
atletiske væddekampe, der i oldtiden
hvert 4. år afholdtes i Delfi til ære for
Apollon.
’Pytho (gr. Py’thö), gl. navn på Delfi og
hele egnen S f. Parnassos.
’Python (gr. Pythön), i gr. rel. en drage,
avlet af Ge ei. identificeret m. denne.
Vågede over d. delfiske orakel, indtil den
dræbtes af Apollon, der fik tilnavnet den
pythiske.
pythono’morfer (Python + gr. morfé
skikkelse), slangeøgler,
pythonslanger (efter Python),
sydøstasiat. kvælerslanger. Hertil gitterslange,
tigerslange,
’pytting (holl.), .røv., hvad der hører til
befæstelsen af den underste del af et vant.
pyu’ri’ (pyo- + -uri), optræden af pus
(materie) i urinen,
’pyxis (gr: æske af buksbom), kirk., den
æske, hvori den indviede hostie opbevares,
pyæ’mi’ (pyo- + -æmi), farlig, hyppigt
dødelig sygdom, ved hvilken der i de
forskelligste organer i legemet dannes
abscesser. Sygdommen opstår ved, at
organismen og blodet oversvømmes med
pyo-gene mikrober,
pæ’a’n ei pai’an (gr.), i gr. rel. flerstemmig
sang til guderne,
pæd-, (gr. pais, gen. paidös barn), vedr.
børn ei. opdragelse (oplæring),
pæda’go’g (pæd- + gr. agögös leder),
iold-tidens Grækenl. navn for den slave, der
fulgte barnet til og fra skole. Nu:
opdrager, lærer ei. forf. af pædagogiske skrifter,
pædago’gik (af pædagog), opdragelseslære.
p opstiller mål og midler for opdragelse
og undervisning. De gamle kulturfolks p
var præget af de herskende klassers
idealer, ligesom middelalderens var bestemt
af kirken. Med humanismen opstod et
rent menneskeligt dannelsesideal;
hensyn til barnets natur mærkes dog først
hos Comenius. Det afgørende skel i p
betegnes af Rousseaus »Emile«. R. er
3678
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
