- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3679,3680,3681

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - pædagogikum ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

pædagogikum

påanke

den første, der ikke ser opdragelsens mål
i en formning udefra efter samfundets
idealer, men som en hjælp til den indefra
bestemte udvikling af barnets natur.
Påvirket af ham tager Pestalozzi den
elementære almueundervisnings og
opdragelses problemerop, og Frøbel
børnehavealderens. Hans tanker, der beroede på
genial intuition, har også inspireret den
nyere tids p, der hviler på børnepsyk.
forskning. Denne er dels eksperimental p
(grl. i slutn. af 19. årh.), dels talr.
statistisk bearbejdede iagttagelser og
undersøgelser over barnets udvikling (alle fra
20. årh.). Maria Montessori har vist bet.
af de kræfter, der ligger i barnet selv og
kun kræver gunstige vækstbetingelser,
og Dewey, Decroly, arbejdsskolen,
akti-vitetsp m. fl. har søgt at skabe
undervisningsformer, der samler arb. om et
interessecentrum og tager barnets
virketrang og skabende evner i brug og
samtidig virker karakterudviklende.
Nutidens p er påvirket af demokratiets
ideologi. Det karakteristiske ved den er dens
psyk. underbygning. Den respekterer det
barnliges ret og tager i videst mulig grad
hensyn til individuelle evner og interesser.
Den sigter mod at udvikle en på een gang
selvst. og socialt indstillet personlighed,
pæda’go’gikum, populær betegn, f. 1)
prøve i teor. pædagogik ved univ.
(børnepsykologi, skolehygiejne og
pædagogikkens hist.) og 2) prøve i praktisk
undervisningsfærdighed ved et gymnasium,
p er siden 1905 obligatorisk for
gymnasielærere.

pæda’go’gisk, vedrørende pædagogik;
opdragelsesmæssigt rigtigt.
Pædagogiske Selskab, Det, stiftet i
Kbh. 1820. Udg. fra 1929 tidsskriftet
»Vor Ungdom«.
Pædagogiske Studiesamling,
Statens, Kbh. (1887-1934 Dansk
Skolemuseum), Danm.s pædagogiske centralbibl.;
hist. samling; skiftende udstillinger af
skolemateriel.
Pædagogisk-Psykologisk Tidsskrift,
udgives fra 1940 af Social-Pædagogisk
Forening,
pædatro’fi’, d. s. s. børneatrofi,
pædera’sti’ (pæd- + gr. erastlzein elske),

homoseksuel omgang med drenge,
pædia’tri’ (pæd- + -iatri), læren om
sygdomme i barnealderen,
pædo- (gr. pals, gen. paidös barn), d. s. s.

pæd- = børne-,
pædoge’nese (pædo- + -genese) betegn,
hos visse dyr det forhold, at de kan
forplante sig allerede som larver.
Forekommer bl. a. hos galmyg,
pægl [pæ’l] (egl: mærke (i krus o. 1.)), ældre
da. og no. mål for flyd. varer = 0,2415 1.
Päijänne [’päijän:æ], fi. sø på grænsen ml.
Häme og Mikkeli; 1304 km2. Afløb:
Kymijoki.

pæl, 1) bygningskonstr., søjle, der står helt
ei. delvis i jorden, p kan tjene til at
overføre en belastning til grunden
(funderings-p, ankerp m. fl.) ei. til at afgrænse et
område (f. eks. spunsp). p kan også være
fritstående mærkep. Står p med hele sin
længde i jorden, kaldes den grundp. p
udføres af træ, jern, jernbeton ei. beton;
de sidste støbes ofte direkte i jorden.
2) herald., betegn, for den midterste, ofte
smalle del, som fremkommer ved et
skjolds lodrette tredeling,
pælebeskyttelse. Træpæle der anbringes
på steder, hvor de er udsat for angreb af
pæleorm ei. pælekrebs, må beskyttes
mod disse. Dette kan ske ved
imprægnering med tjæreolie ei. andre kemiske
midler ei. ved beklædning med mere
modstandsdygtigt materiale, oftest
jernplader ei. sømbeslag. Når jernet ruster
trænger rusten ind i træet, som
imprægneres derved,
pælebygninger, huse opført på pæle som
værn mod fugtighed og oversvømmelse,
menneskers og dyrs angreb; kendes hos
adsk. naturfolk, bruges som beboelses- og
forrådshuse. p fra oldtiden findes især i
Schweiz (fundet i Zürich-søen 1853-54),
hvor de hovedsagelig er fra y. stenalder og
bronzealderen, men kendes også fra
jernalderen bl. a. ved Glasinac. (111.).
pælekrebs (Lim’noria ’terebrans), lille iso-

Pælebygninger. Hollandsk Ny Guinea.

pod, gnaver gange i bolværkspæle o. 1.
Meget skadelig. Ikke sjælden v. da. kyster,
pælemast, søv., mast af eet stykke træ.
pælemusling, d. s. s. blåmusling, bruges

undertiden fejlagtigt om pæleorm.
pæleoptrækning foregår v. hj. af
vægt-stangsarme, taljer, dunkrafte ei. særlige
maskiner i lighed med rambukken, men
med opadrettede stød.
pæleorme (Te’redo), ormeformede
muslinger m. ganske små skaller. Borer
kalkud-forede gange i bolværkspæle o. 1. Kan
volde stor skade,
pæleramning (ty. rammen drive ned ved
slag), neddrivning af pæle v. hj. afslag, p
foregår ved mindre pæle med kølle ei.
håndramklods; ved større pæle med
rambuk ei. rammemaskine. Under p må
pælens ender ofte beskyttes, forneden
med en pælesko, foroven ved træpæle med
en jernring, ved jernbetonpæle med
særlig armering og med et mellemlag, f. eks.
af sække.

pælerist, en tømmerkonstruktion, der er

del af et pæleværk.
pælerod, bot., en
nedefter jævnt afsmalnet rod,
som er større og
kraftigere end dens
sidegrene, f. eks. gulerod,
pælesko, en kappe, der
anbringes omkring den
nedre ende af en pæl for
under ramningen at beskytte pælen, p
udformes i reglen kile- ei.
pyramideformet for at
ramningen skal gå lettere,
pælestik, .røv., alm. anv.
knude, der danner fast øje.
pæleværk, pæle, der foroven
er samlet i en betonblok ei.
ved en tømmerkonstruktion
(pælerist), hvorved der
dannes fundament for et
bygværk.

Pæleværk under opførelse.
pæleåg, d. s. s. åg.

pæ’o’n (efter Paiön, gudernes læge i gr.
mytol.) ei. bonderose, slægt af
ranunkel-fam. Eur. og Asien. Flerårige urter med

stærkt delte blade og store, hvide ei. røde
blomster. Stauder i haver,
pæ’o’n (egl. samme ord som pæan),
versefod, hvoraf der gives en stigende type,

tetartop (u u u -) og en dalende type,
protop (-u u u). Rene pæoniske
versemål forekommer ikke.
pæo’ni’n, et alkaloid fra Paeonia
officinalis, anv. i med. (antispasmodisk).
pærebladgalmyg (Dasy’neura ’pvri),
galmyg. Larverne suger på pæreblade,
hvorved bladrandene rulles ind. Skaden ringe,
pæregalmyg (Conta’rinia py’rivora),
lægger æg i pæreblomsterknopper. Larverne
ødelægger de unge pærer indvendig.
Særdeles skadelig,
pærehas, d. s. s. piphas.
pærehveps (Hoplo’campa ’brevis),
bladhveps. Lægger æg i pæreblomster.
Skaden ikke betydelig,
pærethrips (’Taeniothrips in’consequens),
blærefod. Suger på pæreblomster, der
misdannes. Skadelig,
pæretryk, særlig form for elektr. afbryder
til installationsbrug; anbringes i enden af
løshængende ledning,
pæretræ (’Pyrus), art af kernefrugtfam.,
store træer.’ Ildelugtende blomster med
helt hvide kronblade, røde støvknapper
og frie grifler. Kernefrugt med 5 rum,
ofte stenceller i kødet. Dyrkes i talrige
sorter. Næstvigtigste frugttræ i Danm.,
i 1945 1,2 mill. p.
pæreæter, amylacetat, farveløs vædske m.
stærk lugt, anv. som opløsningsmiddel
(bl. a. for celluloid).
’Pärnu, ty. Pernau, havneby i Estland ved
den nordl. del af Riga-bugten; ca. 25 000
indb. Tømmereksport.
’Pæstum, oldtidsby i S-Ital. Grl. ca. 600
f. Kr. som gr. koloni (Poseidonia). 273 f.

Pæstum. Poseidontemplet.

Kr. rom. koloni m. navnet P. Ruiner bl.
a. af fl. gr. doriske templer. Det såkaldte
Poseidontempel er det bedst bevarede af
alle gr. templer.
’Pätges, Hanne, Johanne Louise Heibergs
pigenavn.

Päts, Konstantin (1874-1943), estisk
politiker, sagfører, redaktør; leder f. estisk
nationalbevægelse mod russerne,
dødsdømt 1905, men undkom. Tilh.
Agrarpartiet. Chef f. provisorisk reg. 1918;
ministerpræsident 1923-24, 1932-40,
styrede fra 1934 diktatorisk. Præsident
1938-40. 1940 deporteret til Sovj.
’pø’bel (fr. peuple folk), folkets laveste lag;

personer uden kultur ei. af lav tænkemåde,
-pø’i’ (gr. poiein gøre; frembringe),
dannelse, frembringelse,
pølsegift kan dannes ved forrådnelse af

pølser ei. konserves (jfr. botulisme),
pølseorme (Ge’phyrea), fællesbetegn. for 3
vist ikke nærmere beslægtede
ormegrupper. Leddeling mangler, i forenden en
ud-krængelig snabel. Havdyr; formentlig
fjernt beslægtet m. ledormene. Fl. arter
i da. farvande,
pønali’te’t (lat. poena straf), i
hestevæddeløb startforbud ei. påbudt handicap i form
af forøgelse af hestens byrde m. blyplader
o. lign.; heste, som tidl. har sejret inden
for en konkurrenceart, kan idømmes p i
løb af tilsv. type.
pø’na’lstipulation (lat. poena straf,
bøde + stipulatio kontrakt), aftale om
konventionalbod.
’pø’ner (lat. Poeni), rom. navn for føniker

og karthager.
pøni’tense (fr., af lat. poenitere angre),
bod.

pø om pø (fr. peu ä peü), lidt efter lidt.
’Pöppelmann, Matthias Daniel
(1662-1736), ty. arkitekt, Tyskl.s største
barok-bygmester. Hovedværker i Dresden:
Zwinger (1711-22, ufuldendt), bro over
Elben (1727-31), kirker og palæer,
påanke, d. s. s. anke.

Pælestik.

3679

3680

3681

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free