- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3685,3686,3687

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Q ... - Quebec - Quebec Bridge - Quebéc-konferencen - quebracho - quechua ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

quagga

Querido - Verlag

højeste af de 7 frie kunster: aritmetik,
geometri, astronomi og musik,
quagga [’kv-] (hottentotsprog) (’Equus
’quagga), rødbrunl. race af alm. zebra,
kun stribet på hoved og hals. Kaplandet,
udryddet ca. 1870.
Quai d’Orsay [ke dor’sæ] (fr: Orsay-kajen),
gade i Paris, på venstre Seinebred, m. fr.
udenrigsministerium. (111. se Paris),
quali’tates oc’cultæ [kv-] (lat: de skjulte
kvaliteter), skolastisk betegn, for visse
kræfter, der mentes at bero på stjernernes
indflydelse.
Qualunque-bevægelsen, ital. polit,
parti, navn efter bladet L’uomo qualunque
[’lwomo kwfl’lurjkwe], »den jævne mand«.
Fremvokset fra 1945 under ledelse af
Gugiielmo Giannini, støttet til
middelstandens utilfredshed m. økon.
vanskeligheder. Afviste beskyldninger for at gå
i fascistisk retn., erklærede sig dec. 1946
for liberal og demokratisk. Fik ved valg

1946 5,3% af stemmerne; kommunalvalg

1947 viste tilbagegang; splittelse samme
år. Fløj af Q (Giannini) gik sammen m.
de liberale v. valg 1948, men fik ingen
betydning.

quand méme [kä’mæ:m] (fr.), trods alt, i

yderste fald.
quantité négligeable [käti’te negli’3abl]
(fr.), størrelse, som kan forbigås,
ubetydelighed, ligegyldigt forhold,
’quantum ’satis [kv-] (lat.), tilstrækkelig
mængde.

Quantz [kvants], Johann Joachim
(1697-1773), ty. komponist og fløjtevirtuos.
Hans bog Versuch einer Anweisung die
Flöte traversiére zu spielen (1752) er den
vigtigste kilde til belysning af den tids
musikpraksis.
Quarnero-bugten [kwar’næro], jugoslav.
Kvarner [’kv«rnæ:r], bugt fra
Adriaterhavet 0 f. halvøen Istrien. Inderst i Q
ligger byen Rijeka (Fiume).
quart [kwå:t] (lat. quartus 1/i) (fork: qt.),
eng. rummål = 1,136 1; i USA for tørre
varer = 1,101 1, for flyd. varer = 0,946 1.
quarter [’kwå:ts] (lat. quartus l/4), eng.
mål = J/4 af en række andre eng. mål; f.
eks. = x/4 yard = 22,86 cm (om klæde):
= 1li hundredweight = 12, 7 kg =8
bushels (opr. = 1li af en rummålston) =
290,9 1 (om korn).
Quarterly Review [’kwå:t9li ri’vju:] (eng:
kvartårligt tidsskrift), eng. kons.
tidsskrift for politik og litt., grl. 1809.
Quartier latin [kar’tje la’tÆl (fr:
latinerkvarter), studenterkvarter i Paris omkr.
Sorbonne (venstre Seinebred),
’quartus [kv-] (lat.), den fjerde.
Quartus Grund [’kvar-], stenet flak i
Øresund, 6 m vand. Drogden fyr.
quasi [’kva:si] (lat.), mus., tilsyneladende,
næsten.

Quasimodo [kazimo’do], person i V.
Hugos roman »Notre Dame de Paris« (1831),
af hæsligt ydre, men ædelt sind, typisk
romantisk figur,
quassia, bot., d. s. s. kvassia.
qua’tem’ber (lat. quattuor tempora de fire
tider) ei. tamperdage, de 4 årlige fastetider,
qua’terni termi’norum [kva-] (lat: det
fjerde led), logisk fejlslutning bestående i,
at mellembegrebet i en syllogisme
ombyttes med et andet (tages i to betydninger).
Quathlamba [kwåt’la:mba], andet navn

på Drakensberg (S-Afr.).
quatremains [kat(ra) ’mÆ](fr.),4 hænder;

mus., å q, 4-hændig.
Quatremére de Quincy [katrs’mæ:r [-da-kte’si],-] {+da-
kte’si],+} Antoine Chrysostume
(1755-1849), fr. kunstforfatter, prof. i
oldtidskundskab. Spillede en fremtrædende
rolle under Den Fr. Revolution og var ivrig
royalist. Har skrevet Dictionnaire
histo-rique d’Architecture 1-3 (1795-1825).
quattrocento [kwfltro’tlæntol (ital.), egl.
400 (fork. f. 1400), alm. betegn, for 15.
årh. i Ital., den tidlige Renæssance,
q ua t trocen tis terne, ital. kunstnere
af denne retning.
Quebec [kwi’bæk], fr. Québec [ke’bæk],
1) største canad. forbundsstat (province);
1 540 527 km2 = 16,1 % af Canadas areal
med 3 650 000 indb. (1946) = 29 % af
Canadas befolkn.; 2,7 mill. er af fransk
herkomst. Hovedstad: Québec. Q
omfatter en smal landstrimmel S f. St. Law-

3685

rence, hele landet om St. Lawrence
flodens nedre løb, et frugtbart, veldyrket.,
tætbefolket land, samt størstedelen af
halvøen Labrador. Kvægavl; dyrkning af
havre, blandsæd, byg, kartofler, turnips,
hø; avl af frugt og havesager. Q er den
skovrigeste af staterne med over 1/3 af
Canadas hugst og halvdelen af
papirfabrikationen. Fiskeriet i St. Lawrence
Bugten er bet., minedriften meget stor
med brydning af asbest, kobber, guld,
sølv, zink og magnium. Store
vandkraft-reserver. Industrier: tekstil, træmasse
og papir, metal, læder, skotøj, tobak.
(Kort sp. 3691-93). - 2) hovedstad i 1)
ved St. Lawrence-flodens mundingstragt.
165 000 indb. (1944), 92,2% er
fransktalende, og byen er de fransktalende
canadieres kulturcentrum. Stor søfart,
handel og industri. Grl. af Champlain
1608. Slaget ved Q 1759 ml. franskm. og
engl. sikrede engl. herredømmet over
Canada.

Quebec Bridge [kwi’bæk ’brid3] (eng.
bridge bro), jernbanebro over St.
Lawrence-floden (Canada). Største
spændvidde 549 m. Under opførelsen styrtede
store dele af broen ned ved 2 ulykker.
Færdigbygget 1917.

Quebéc-konferencen, møde ml.
Churchill, Eden, Roosevelt, Mackenzie King,
kin. udenrigsmin. Soong og eng.-amer.
militærledelse i Q, 11.-24. aug. 1943.
Fastlagde mere aktiv krigsførelse mod
Japan og støtte til Kina.

quebracho [kæ’bratlo] (sp. quiebrahacha
økse-brækker), forsk, meget hårde
syd-amer. træsorter; anv. som
bygningstømmer, navnlig til brug under vand samt til
jernbanesveller. Barken indeholder
stoffer, der har med. anv., f. eks. alkaloidet
quebrachin (mod astma). Af rødt
quebracho (Schinopsis Balansae og S.
Lo-rentzii) udvindes (af kærnetræet, der
indeholder ca. 20% garvende stoffer) et
vigtigt garvemiddel, q
uebracho-eks-trakt, i handelen inddampet til fast
form m. 62-65 % garvende stoffer.

quechua [’kætlwa], S-amer. sprogæt, tales
af ca. 5 mill. indianere i Peru, Bolivia,
Ecuador; i forhist. tid Inkarigets off.
sprog (runa-simi, »mennesketale«).

Quedlinburg [’kve:dli:nburk], ty. by i
Sachsen-Anhalt; 30 000 indb. (1939).
I middelalderen ofte ty. kongeresidens.

Queen Anne style [kwi:n ’ä:n ’stail] (eng:
dronning A.-stil), den eng. møbelstil
under dronning Anna (d. 1714), der
erstattede den plumpe Stuart-stil med finere
former, bl. a. »cabriole legs«, de fine
svungne møbelben, som blev i brug de
følg. 60 år.

Queen Charlotte Islands [kwi:n ’Jarlat
’ailandz], øgruppe ved Canadas
Stillehavskyst, brit. Columbia, Canada.
Kullejer, fiskeri.

Queen Elizabeth [kwi:n i’lizsba/)] (eng.
queen dronning), verdens største skib,
83 673 BRT; søsat 1938, jomfrurejse
1940, troppetransportskib under 2.
Verdenskrig, passagerskib fra 1946. Tilhører
Cunard White Star.

Queen Elisabeth style [’kwi:n i’lizaba/>
’stail), eng. bygningsstil på Elisabeths
tid; i planlægning, opbygning og ånd
hyppigst senmiddelalderlig, men med
Renæssancedetailler.

Queen [kwi:n], Ellery, pseudonym for de
amer. forfattere Frederic Dannay (f. 1905)
og Manfred Bennington Lee (f. 1905),
som under dette har skrevet talr.
kriminalromaner. Overs, til dansk.

Queen Mary [kwi:n ’mæsri] (eng. queen
dronning), eng. kæmpeskib, 81 235 BRT,
søsat 1934. Jomfrurejse maj 1936, satte
1938 østgående rekord på 3 døgn 23 timer
57 min. fra New York til Southampton.
Troppetransportskib under 2.
Verdenskrig. Normalfart: 28 knob. Tilhører
Cunard White Star.

Queens [kwi:nz], bydel i New York, på
Long Island; ved broer over East River
forb. med Manhattan og Bronx; 1 434 000
indb. (1946).

Queensborough Bridge [’kwimzbsro
*brid3], cantileverbro i New York.
Længde 1135 m, største spændvidde 350
m, færdigbygget 1909.

3686

Queen’s Counsel [’kwi:nz ’kaunsal]
kaldes de advokater, der ellers betegnes som
King’s Counsel, når den eng. trone
beklædes af en dronning.

Queen’s County [’kwi:nz ’kaunti], til
1?22 navn på det irske grevskab Laoighis.

Queensland [’kwi:nztand], ståt i
NØ-Austr.; 1 731 500 km2; 1106 000 indb.
(1947), hvoraf ca. 19 000 indfødte.
Hovedstad: Brisbane. Producerer uld, kød,
smør, sukker, bananer, bomuld og ananas.

Queenstown [’kwi :nztaun], tidl. navn på
Cöbh (Eire).

que faire [ka’fæ:r](fr.),hvaderderat gøre?

Quellinus [kvæ’li:nös], flamsk
billedhuggerslægt: 1) Artus (Arnoldus) Q den
ældre (1609-68), virkede i Amsterdam,
hvor han fra 1655 udsmykkede rådhuset
(nu kongeslottet) med skulpturer, bl. a.
østgavlens relief: Amsterdam som
Havenes Herskerinde; 2) Artus Q den yngre
(1625-1700), nevø og elev af 1), har bl. a.
udført monumentet over Biskop Capello i
Antwerpens katedral; 3) Thomas Q
(1661-1709), søn af 2), levede fra 1689 i
Kbh., derefter i Lübeck og fra ca. 1706

Thomas Quellinus: Retfærdigheden.
De-taille fra Marcus Gjøe’s gravmæle.

i sin fødeby Antwerpen. Repr. i Trinitatis
kirke, Frue kirke og Petri kirke i Kbh. og
i Århus domkirke med monumentet over
Constantin Marselis, i St. Knuds kirke i
Odense med Ahlefeldt-gravmælet, i
Herlufsholms kirke med Marcus
Gjoe-grav-mælet, men hans hovedværk er altret i
Marienkirche i Lübeck (1694-97).
Quelpart [’kwælpart], koreansk Chejudo
[tfæd3udD], jap. Saishü-tö, koreansk 0 S
f. Korea; 1840 km2; ca. 200 000 indb.
Quental [kæn’tol], Anthero de (1842-91),
portug. digter, der behandler filos.
problemer i poet. form.
querce’ti’n [kværse-], ClåH10O,,
pentaok-syflavon, blomsterpigment, bestanddel af
quercitrin. Anv. som gult farvestof.
Quercia [’kwærtla], Jacopo delta
(1374-1438), ital. billedhugger. Hans
hovedværker er reliefferne i San Petronio i Bologna,
llaria del Carettos gravmæle i domkirken i
Lucca og marmoraltret i San Frediano i
l.ucca.

quercit [kvær’sit] (lat. quercus egetræ),
pentaoksycykloheksan ei. agernsukker,
sødtsmagende krystaller, findes i agern,
querci’tri’n [kværsi-], C.llH.22Ol2,
glyko-sid (rhamnosid), gult farvestof, der fås af
quercitron; forekommer også bl. a. i te
og hestekastaniens blomsterblade. Giver
ved hydrolyse quercetin.
querci’tro’n [kværsi-] (lat. quercus eg
4-citron), det gule pulver af farveegens
(Quercus tinctorius) bark. Indeholder
quercitrin; anv. til garvning og til
farvning af uld og silke.
Querido-Verlag, N. F. [-[’kve:rido:-fær-•la:k],-] {+[’kve:rido:-fær-
•la:k],+} holl. forlag i Amsterdam. Fra 1933
særl. ty. afd. for fra Tyskl. emigrerede forf.

3687

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free